Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
André Derain – Outsider i fransk kunst

10. februar - 13. maj 2007

Tirsdag-søndag 10-17.
Onsdag 10-22.
Mandag lukket

Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K
Statens Museum for Kunst



André Derain
André Derain



André Derain, Fiskerbåde i Collioure, 1905. Olie på lærred 65 X 81 cm., The Metropolitan Museum of Art, New York
André Derain
Fiskerbåde i Collioure, 1905. Olie på lærred 65 X 81 cm.
The Metropolitan Museum of Art, New York


André Derain (1880-1954) er på linje med sine nære kolleger Matisse og Picasso en af de mest vidtrækkende fornyere af det maleriske udtryk i den første halvdel af det 20. århundrede. Efter i en årrække at have været placeret i kunsthistoriens skammekrog foldes Derains livsværk nu fuldt ud.
Statens Museum for Kunst viser som et af de første museer i verden en stor retrospektiv udstilling om den kontroversielle og skelsættende mestermaler, der røg i unåde. Ud over en række af Derains hovedværker fra museets egen samling har museer som Tate Modern i London, Centre Pompidou i Paris, National Gallery of Art i Washington, The Metropolitan Museum of Art og MoMA i New York bidraget med betydelige lån til udstillingen, som viser over 80 værker.

André Derain, De to flodpramme, 1906. Olie på lærred 81 X 100 cm., Centre Pompidou, Paris
André Derain
De to flodpramme, 1906. Olie på lærred 81 X 100 cm.
Centre Pompidou, Paris


Skandalesuccesen
Udstillingen tager sin begyndelse i årene omkring André Derains gennembrud i 1905, som også bliver en milepæl i den nyere kunsthistorie. Det er året, hvor Derain sammen med vennen Matisse skaber den opsigtsvækkende fauvisme. Deres dristige frigørelse af farver på lærredet og deres yderst pågående fremhævelse af selve det maleriske er et for tiden markant brud med publikums forventninger til kunsten. Hvad en chokeret samtid anser som vildt barbari bliver imidlertid en afgørende inspiration for de efterfølgende generationer af kunstnere. Men rastløsheden og tvivlen melder sig hurtigt hos Derain. I årene efter gennembruddet ser man i hans kunst en interesse for at eksperimentere med primitivisme, arven efter Cezanne og formens forenkling, hvilket sætter ham i berøring med kubismen. Og hvor før de optimistiske farver var altdominerende, hersker i stadig større grad en formens og farvens askese, der ikke mindst i figurbillederne rummer et foruroligende og fremmedgørende element.

André Derain, Kvinde i chemise, 1906. Olie på lærred 100 X 81 cm., Statens Museum for Kunst
André Derain
Kvinde i chemise, 1906. Olie på lærred 100 X 81 cm.
Statens Museum for Kunst


"Blandt de sidste idioter..."
Første Verdenskrig afbryder brat Derains kunstneriske udvikling på et ellers afgørende tidspunkt. Ligesom sine åndsfæller Vlaminck, Apollinaire, Léger og Braque må Derain i 1914 træde i uniformen. Han deltager i nogle af krigens blodigste slag og overlever, endda med udmærkelser. Men kvalmen ved krigens meningsløshed er ikke til at tage fejl af. ”Tro ikke at denne pligt, dét i fire år at være blevet regnet blandt de sidste idioter for mig giver nogen mening,” skriver han til sin mor i 1918. Året efter vender han tilbage til Paris som en nedbrudt mand. Men til hans store forundring er interessen for hans kunst støt stigende.

André Derain, Alice i grøn kjole, 1907. Olie på læred 73 X 60 cm., Museum of Modern Art, New York
André Derain
Alice i grøn kjole, 1907. Olie på læred 73 X 60 cm.
Museum of Modern Art, New York


De sene eksperimenter
I 1920Â’erne er Derain en af de mest hyldede og respekterede kunstnere. Salget af hans kunst overgår endda Matisses i disse år. Men Derain hverken hviler på eller nyder succesen. Krigen har sat et uafrysteligt spor i hans liv og kunst. Og med en usvækket nysgerrighed og en næsten kronisk selvkritisk attitude søger han hele tiden nye kunstneriske veje. Med en række enestående værker viser udstillingen således Derains bevægelse over i en mere klassisk orienteret udtryksform. Motiverne er her mere skulpturelt anlagte og farvepaletten mere behersket end i de tidlige værker. Men deres gennemført originale særpræg fuldbyrder kun billedet af Derain som en kompromisløs ener i fransk kunst.

André Derain, Landskab med Cagnes, 1910. Olie på lærred 65 X 81 cm., Birmingham Museum and Art Gallery, Birmingham
André Derain
Landskab med Cagnes, 1910. Olie på lærred 65 X 81 cm.
Birmingham Museum and Art Gallery, Birmingham


I unåde
I modsætning til Picasso bliver Derains stilskift og konstante kunstneriske søgen mødt med mistro af hans samtid og dele af eftertiden. Noget af årsagen skal findes i, at Derain under 2. Verdenskrig tager imod en invitation fra Nazityskland i håb om at tale sine tyske kunstnerkollegaers sag. Beslutningen er naiv og bliver katastrofal. Derain falder i unåde i brede kredse og isolerer sig efterfølgende. Det er først i de senere år, at der er opstået fornyet international interesse omkring hans kunst.

Udstillingen "ANDRÉ DERAIN. Outsider i fransk kunst" er tilrettelagt i samarbejde med vicedirektør ved Centre Pompidou i Paris, Isabelle Monod-Fontaine, der er blandt de største kendere af den tidlige franske modernisme.