Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Blomsten som billede - Louisiana

Blomsten som motiv
Louisiana Museum for Moderne Kunst
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
10. september 2004 - 23. januar 2005

http://www.louisiana.dk/


Emil Nolde. Store valmuer, 1942. Olie på lærred, 73,5 x 89,5 cm. - © Nolde-Stiftung, Seebüll - Ada und Emil Nolde - Foto: Copyright Poul Pedersen
Emil Nolde. Store valmuer, 1942. Olie på lærred, 73,5 x 89,5 cm.
© Nolde-Stiftung, Seebüll - Ada und Emil Nolde
Foto: Copyright Poul Pedersen


Efterårets store udstilling Blomsten som billede på Louisiana med omkring 150 værker af nogle af verdens største kunstnere er en sand lystvandring i et fortroligt motiv – blomsten - som undervejs afslører sig som overraskende mangfoldigt og righoldigt.

Afsættet til Louisianas udstilling ligger således både i observationen af, at kunstnerne bliver ved, gennem det tyvende århundrede, at kredse om dette motiv, og i det deraf afledte spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor fascinerer blomstermotivet så mange kunstnere fra 1860’ene og frem til i dag? Hvorfor maler, fotograferer, støber og former de blomster i alskens materialer og i alle afskygninger?

Det er således udstillingens ambition at vise, hvordan kunstnere op igennem den moderne kunsts epoke benytter, bearbejder, udfordrer, udfolder og eksperimenterer med blomsten og dens muligheder, i den kunstneriske proces. Eller sagt med andre ord - med blomstermotivet som omdrejningspunkt fortælles den store historie om den moderne kunsts udvikling af sig selv som medium, som sprog og som erfaringsform.

Paul Gauguin: Blomsterkurv, 1884. Olie på lærred, 46 x 65 cm. - Nasjonalmuseet for kunst/Nasjonalgalleriet, Oslo - Foto: Jacques Lathion
Paul Gauguin: Blomsterkurv, 1884. Olie på lærred, 46 x 65 cm.
Nasjonalmuseet for kunst/Nasjonalgalleriet, Oslo
Foto: Jacques Lathion


Udstillingen – som vises i museets nyrenoverede Sydfløj – er en enestående chance for at se en lang række værker af såvel de store, klassiske mestre som samtidens anerkendte, yngre kunstnere. Samspillet mellem natur og kunst slås indledningsvis an med Maria Fernanda Cardosos forunderlige værk, Vertikal Have 1992/99, som er et forløb på flere tusinde blomster, der danner en bølgende bevægelse på væggen.

Herefter ledes publikum ind i det første cool rum, hvor man kan følge blomstens udvikling fra det konkrete til det abstrakte billede med værker af bl.a. Georgia O’Keeffe, David Hockney, Irving Penn og Yves Klein, efterfulgt af det mageløse klassiker-rum, hvor en række af de store mestre som Paul Gauguin, Paul Cézanne, Vincent van Gogh, Odilon Redon, Henri Matisse, Edouard Manet og hele tre billeder af Natalia Goncharova kan ses. Det tredje rum tematiserer værker, hvor blomsten som motiv gradvist opløses i mere surrealistiske former, af bl.a. James Ensor, Pablo Picasso, Jean Fautrier og Max Ernst, fulgt op i det fjerde rum af det malerisk ekspressive hos henholdsvis Emil Nolde, Claude Monet, Piet Mondrian og Cy Twombly, sekunderet af tegninger og akvareller af blandt andre Ellsworth Kelly.

James Rosenquist: Søsterhyl, 1987. Olie på lærred, 152,4 x 248,9 cm. - Isabella og Theodor Dalenson Samling - Foto: Pekka Koskenvoima - © COPY-DAN, Billedkunst
James Rosenquist: Søsterhyl, 1987. Olie på lærred, 152,4 x 248,9 cm.
Isabella og Theodor Dalenson Samling
Foto: Pekka Koskenvoima
© COPY-DAN, Billedkunst


Blomsten som et klassisk symbol for kærlighed, sex og død tematiseres i udstillingens sjette rum, hvor fotografier og akvareller af f. eks. Egon Schiele, Robert Mapplethorpe og Edward Steichen belyser dette emne, og efter at have bevæget sig op i museets Pauserum, hvor én installation ud af tre af den japanske samtidskunstner Yoshihiro Suda rent faktisk gemmer sig, og hvor Pipilotti Rist-videoen ”Ever Is Over All” fra 1997 spilles i det tilstødende bibliotek, møder man endelig pop-og samtidskunstens overdådige svar på det klassiske motiv i det syvende rum med værker af Andy Warhol, Marc Quinn, James Rosenquist, Gary Hume og Beatriz Milhazes blandt flere andre – hvorefter man på vej ned fra etagen, på den store trappeafsats, kan opleve Paul Morrisons værk Sori, 2004, udført på væggen direkte til lejligheden.

Nobuyoshi Araki. Uden titel, fra serien Blomster-rondo (Kakyoku), 1997. RP, print, 60 x 90 cm. -  Telenor Kunstsamling, Oslo - Foto: Nobuyoshi Araki
Nobuyoshi Araki. Uden titel, fra serien Blomster-rondo (Kakyoku), 1997. RP, print, 60 x 90 cm.
Telenor Kunstsamling, Oslo
Foto: Nobuyoshi Araki


En lang række af verdens førende museer og store samlere har med enestående generøsitet og imødekommenhed gjort det muligt for Louisiana at etablere en udstilling af denne art, bestående af omkring 150 internationale lån.

Således er det bl.a. lykkedes museet at låne et af det 20. århundredes største og væsentligste ikoner, Georgia O’Keeffe’s Kæmpevalmuer fra 1927 – som ikke tidligere har været vist i Danmark. Ligeledes er det muligt at se flere af Piet Mondrians blomster-malerier, hvilket der meget sjældent er lejlighed til i Danmark, ligesom det er lykkedes museet at låne seks malerier af van Gogh.

Ikke alene Paul Morrison, men også Yoshihiro Suda (med værket Morning Glory) har vist stor interesse for udstillingen. Begge aflagde Louisiana besøg i ønsket om at udføre stedsbestemte værker til udstillingen.

Udstillingen er produceret i samarbejde med Fondation Beyeler, Basel, og er tilrettelagt af museumsinspektør Ernst Jonas Bencard og Louisianas direktør Poul Erik Tøjner.