Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Claude Lorrain - Die verzauberte Landschaft

3. februar – 6. maj 2012

Städel Museum
Dürerstrasse 2
DE - Frankfurt am Main

http://www.staedelmuseum.de

 

Claude Lorrain - Landskab med dommen over Paris, 1633

Claude Lorrain
Landskab med dommen over Paris, 1633

 

Af Flemming Jespersen

Claude Lorrain. Die verzauberte Landschaft er den første retrospektive udstilling af den franske barokmaler Claude Lorrain i Tyskland siden 1983. Udstillingen omfatter omkring 130 værker fra alle faser af hans virke. Udover malerier vises et større udvalg af unikke tegninger og tryk, og viser en meget reflekterende kunstner i alle tre medier.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Ashmolean Museum i Oxford, hvor den blev vist i efteråret 2011. Der er stillet vigtige lån til rådighed af bl.a. British Museum og National Gallery i London, Petit Palais i Paris og Kobberstiksamlingen i Berlin.



Claude Lorrain - En havn, 1644

Claude Lorrain
En havn, 1644

 

Claude Gellée, kaldet Le Lorrain, eller blot Claude Lorrain, blev født i 1600 i Chamagne, en landsby nær Nancy i Lorraine. Han kom i lære som bager og rejste første gang til Rom omkring 1614-17 for at videreuddanne sig i konditorfaget, men han fandt hurtigt interesse for kunst. Han kom i lære hos den italienske maler Agostino Tassi og etablerede sig derefter som selvstændig kunstner. Bortset fra et kortere ophold i Frankrig i 1625-27, boede han fast i Rom indtil sin død i 1682.

Helt fra starten fokuserede Claude på landskabsmaleriet. Han var i de første år påvirket af den fremtrædende flamske landskabsmaler Paul Bril, der virkede i Rom i omkring 40 år. I 1624 fik Claude følgeskab af en anden fransk maler, den senere så berømte Nicolas Poussin. Begge kunstnere tog udgangspunkt i det italienske renæssance-maleri, og sammen udviklede de genren, Det ideale landskabsmaleri. De supplerede hinanden godt med deres meget forskellige opfattelse af maleriet. Claude var den poetiske landskabsmaler, mens Poussin fulgte de strenge klassiske regler i sine landskabs- og historiske billeder. Claude tjente formuer på sin kunst, mens Poussin forblev relativ fattig.

Claudes store gennembrud kom i 1630'erne. Hans store kundekreds talte bl.a. paven, kardinaler og magtfulde fyrster i Europa, og især mange velhavende engelskrejsende erhvervede hans værker. Selvom Claude Lorrain ikke havde det store værksted og hverken havde elever og assistenter, omfatter hans œuvre omkring 250 malerier, 1.200 tegninger og 44 tryk. For at lette sit arbejde lod han dog ofte andre kunstnere male de mindre vigtige figurer i billedet.

Claude Lorrain - Landskab med tilbedelse af guldkalven, 1653

Claude Lorrain
Landskab med tilbedelse af guldkalven, 1653

 

Det romantisk-klassiske landskabsmaleri tog sit udspring i renæssancen, hvor kunstnere som Leonardo da Vinci, Giorgione, Rafael og Tizian ofte anvendte landskabet som en poetisk baggrund for deres figurbilleder. Senere, i omkring 1603-05, udviklede den store italienske barokmaler Annibale Carracci bemærkelsesværdige landskabsmalerier baseret på idealiserede former. Carracci regnes for faderen til det selvstændige landskabsmaleri.

To årtier efter tager de to franske mestre Claude Lorrain og Nicolas Poussin over, og de hæver landskabsmaleriet op til nye niveauer. En særlig kvalitet ved Claudes landskaber er hans mesterlige behandling af lyset, som i raffinement var uden sidestykke. Han lod sine landskaber gennemtrænge af det fine poetiske morgen- eller aftenlys, som er mildere end det skarpe middagslys. I modsætning hertil foretrak Poussin stærkt solskin.

I Holland malede Jan van Goyen og Salomon van Ruysdael på samme tid paralleller til det klassiske landskabsmaleri i Rom.



Claude Lorrain - Udsigt til Karthago med Dido og Aeneas, 1675/76

Claude Lorrain
Udsigt til Karthago med Dido og Aeneas, 1675/76

 

Claude Lorrains malerier er baseret på hans mange vandreture gennem det italienske landskab, kendt som den romerske kampagne. Han malede talrige landskabsscener fra Napolibugten og fra egnen omkring Rom med det kuperede terræn og fragmenter af antikke templer. Hans bedste billeder udtrykker en fortryllende og poetisk stemning. Claude Lorrain var den betydeligste maler i genren, Det ideale landskabsmaleri, der byggede på mødet mellem naturstudier og anvendelsen af en bestemt billedopbygning, som ikke kun skulle gengive naturen, men fremstille den på en idealiseret måde. Det medførte en klassisk billedopbygning med en forgrund, der ofte havde en flod og en baggrund med et mindre bjerg. I billedets sider rejste sig som regel en mindre gruppe af træer eller en klassisk bygning. Genren havde trods et overleveret kompositionsskema talrige fortolkningsmuligheder.



Claude Lorrain - Landskab med Kristus der åbenbarer sig for Marie Magdalene (Noli me tangere), 1681

Claude Lorrain
Landskab med Kristus der åbenbarer sig for Marie Magdalene (Noli me tangere), 1681

 

Claudes mange skitser fra hans udflugter gav ham et stort lager af motiver, som træer, bakker, floder og antikke ruiner. Motiverne blev brugt og genbrugt, og flyttet fra en sammenhæng til en anden. Han kunne beskære og tilføje detaljer, der ofte gav overraskende og ejendommelige resultater. Bibelske og mytologiske figurer blev ligeledes centrale elementer i den sene produktion.

Claude var også den første kunstner der specialiserede sig i at male billeder som par. Han udførte en pendant til omkring halvdelen af sine billeder. Parrene blev ikke altid udført samtidig, i nogle tilfælde er der flere år imellem billederne. Et landskab kombineres med et maritimt billede, eller en morgenscene med en aftenscene.

Claude Lorrain fik enorm indflydelse på det romantiske landskabsmaleri i 1800-tallet, der især inkluderer de engelske malere J.M.W. Turner, John Constable og Thomas Gainsborough, der betragtede Claude som den største landskabsmaler nogensinde. Nicolas Poussin fik en kolossal indflydelse på udviklingen af den moderne franske malerkunst, eksempelvis David, Ingres og Cézanne, og på de fremtrædende danske nyklassicister Abildgaard og Eckersberg.



Ascanius der skyder Silvias hjort, 1682

Claude Lorrain
Ascanius der skyder Silvias hjort, 1682

 

De britiske Grand Tourists indledte i det 18. og 19. århundrede en stor interesse for Claude Lorrains billeder, og det har efterladt dybe spor i britisk historie og landskab. Engelske landejendomme var velforsynet med både originaler og kopier af Claude. Landskabsarkitekter som William Kent, Capability Brown og Henry Hoare fandt stor inspiration i hans billeder til anlæg af parkarealer for store huse, fra Blenheim Palace og Rousham House til Stowe og Stourhead. Claudes tegninger blev erhvervet af britiske kunstsamlere, og som et resultat heraf er over 40% af hans tegninger nu i British Museums besiddelse.

Claude Lorrains værker fik dog ikke kun indflydelse på britisk billedkunst, idet Tysklands mest berømte "Grand Tourist" Johann Wolfgang von Goethe også nærede en stor beundring for den franske maler. Ja, han ligefrem elskede ham. Goethe sagde, at Claudes billeder har "den højeste sandhed, men ingen spor af virkeligheden". Interessen for Claudes værker i Tyskland kunne dog ikke helt måle sig med den engelske interesse. Af samme grund er Claudes værker heller ikke repræsenteret i samme rige omfang i tyske samlinger som i engelske. Johann Heinrich Wilhelm Tischbein var blandt de tyske landskabsmalere, som arbejdede i Rom i det 18. Århundrede og her ses også en stærk indflydelse fra Claude Lorrain.



Claude Lorrain - Atlas med fyrværkeri, 1637. Radering

Claude Lorrain
Atlas med fyrværkeri, 1637. Radering

 

En mindre kendt side af Claude Lorrain er hans grafiske kunst. Claude var en dedikeret grafiker, og han regnede ikke kun malerier, men også grafik og tegninger som selvstændige kunstværker. Blandt hans mere spektakulære grafiske værker hører en fyrværkeriserie, ti raderinger lavet i løbet af en uge af fyrværkeri i Rom i 1637.

Claude Lorrains berømmelse voksede hurtigt i hans egen levetid og efterspørgslen voksede tilsvarende. Men med successen opstod samtidig problemer med forfalskninger. Som et værn mod forfalskninger lavede han kopier af alle sine malerier til en bog, som han kaldte Sandhedsbogen ”Liber Veritatis”, som ved hans død indeholdt 200 tegninger. Bogen, som var en fortegnelse over hans produktion, blev også en rig og værdifuld samling af idéer, som han selv kunne bruge i sit arbejde.