Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Edouard Manet
Manet, inventeur du Moderne (opfinderen af det moderne)
5. april - 3. juli 2011

Musée d'Orsay
62, rue de Lille, Paris
http://www.musee-orsay.fr/


Baudelaire's Mistress 1862

Edouard Manet (1832-1883) Baudelaire's Mistress 1862
Olie på lærred 90 x 113 cm
Museum of Fine-Arts, Budapest
Af Flemming Jespersen

Musée d'Orsay hylder Edouard Manet, en af 1800-tallets betydeligste mestre, med den største udstilling af kunstneren siden den store retrospektive udstilling i Galeries Nationales du Grand Palais i 1983. Udstillingen, der er kurateret af Stéphane Guégan, sætter fokus på Manet som fornyeren og som det moderne livs maler.

Manet ville male det moderne og flygtige liv som det udfoldede sig i storbyen Paris. Byen blev i midten af 1800-tallet, under byplanlægger Haussmanns ledelse, forvandlet til en moderne international metropol med store og imponerende bygningsværker, boulevarder, pladser og parker.

Manet tog afstand fra det stivnede akademiske maleri som dominerede Salonen. Han mødte da også kolossal modstand fra det officielle og konservative kunstliv. Salonen afviste den ene gang efter den anden hans billeder, og han debuterede først som 29-årig på den årlige Salon-udstilling i 1861.

Udstillingen i Musée d'Orsay indeholder ni sektioner og følger bl.a. Manets kunstneriske udvikling fra studieårene hos Thomas Couture, venskab og støtte fra digteren Baudelaire, nyfortolkning af religiøs kunst, provokerende henvisninger til seksualitet, inspiration fra kunsthistorien, hvor han udfordrede gamle mestre som Fra Angelico, Rafael, Andrea del Sarto, Giorgione, Tizian, El Greco, Velazquez og Goya, samt forholdet til de kvindelige malere Berthe Morisot og Eva Gonzales og forholdet til den impressionistiske bevægelse.

Le balcon 1868-69

Edouard Manet (1832-1883)
Le balcon 1868-69
Olie på lærred 170 x 124,5 cm
Musée d'Orsay, Paris

Edouard Manet kom fra en aristokratisk familie i Paris og følte sig naturligt hjemme i det bedre borgerskab. Familien var stærkt imod hans beslutning om at gøre karriere som kunstner, de havde hellere set sønnen som advokat.

Manet startede som 18-årig sine kunstneriske studier hos den ansete og dygtige historie- og portrætmaler Thomas Couture i 1850. Lærertiden varede i seks år og blev en afgørende ballast for Manet. Han fik en stor indsigt i maleriske teknikker, som var nødvendige for senere at kunne udvikle et frit og selvstændigt udtryk. Foruden at følge undervisningen hos Couture studerede og kopierede Manet de gamle mestre på Louvre i fritiden, og han foretog desuden flere rejser i 1853-56 til Holland, hvor han især studerede Frans Hals' billeder, og Italien, hvor han bl.a. kopierede Tizians “Venus fra Urbino” i Firenze.

I 1855 knyttede Manet venskab med digteren Charles Baudelaire. Baudelaire støttede og opmuntrede Manet til at skildre samtiden og aldrig bukke under for den hån og kritik, som han var udsat for. “Det er min skæbne at blive bagtalte.”, sagde Manet selv. Deres nære venskab varede indtil Baudelaires alt for tidlige død i 1867. Baudelaire skrev i 1863 det berømte essay “Le Peintre de la vie moderne” (Det moderne livs maler), som blev et filosofisk manifest for impressionismen og den moderne kunst. I essayet beskriver han den hollandske tegner og maler Constantin Guys, som blev kendt for sine skildringer af det moderne storbyliv i Paris.

I 1859 malede Manet sit første originale værk “Absintdrikkeren”, som bl.a. var inspireret af Baudelaires digt “Le vin des chiffoniers” og var under kunstnerisk indflydelse af de spanske malere Velazquez og Goya. Billedet portrætterer en alkoholiker med en selvbevidst udstråling. Samme år forsøgte Manet at få billedet udstillet på Salonen, men det blev afvist, bl.a. for et usmageligt og provokerende motiv. Værket tilhører i dag Ny Carlsberg Glyptotek i København.


Le déjeuner sur l'herbe 1863

Edouard Manet (1832-1883)
Le déjeuner sur l'herbe 1863
Olie på lærred 208 x 264,5 cm.
Musée d'Orsay, Paris
I 1863 malede Manet to af sine betydeligste mesterværker “Olympia“ og “Frokost i det grønne”. Billederne er banebrydende ved en dristig realisme blandet med et velkendt renæssancemotiv.

“Frokost i det grønne” er inspireret af et stik af Rafael og af Giorgiones maleri “Landlig koncert”. Billedet forestiller to velklædte mænd fra det bedre borgerskab på skovtur med to prostituerede, hvoraf den ene er nøgen. Det blev afvist af Salonen i 1863, men blev samme år udstillet på Salon des Refusés (de afvistes salon). Billedet blev modtaget med raseri af tidens publikum, det blev kaldt obskønt og hæsligt. Men det betød, at han blev trukket frem som en revolutionær maler og blev et forbillede for de yngre og kommende impressionistiske malere.

Manet og “Frokost i det grønne” har i nyere tid inspireret forskellige store kunstnere, bl.a. Picasso. Han malede i 1960-62, næsten 100 år efter Manet, et større antal parafraser over Manets “Frokost i det grønne”. Et af billederne befinder sig i øvrigt på Louisiana-museet i Humlebæk.


Olympia 1863

Edouard Manet (1832-1883)
Olympia 1863
Olie på lærred 130 x 190 cm.
Musée d'Orsay, Paris
Manet rystede offentligheden endnu mere, da Salonen dristede sig til at udstille det andet mesterværk “Olympia” i 1865. Billedet tog udgangspunkt i Tizians billede “Venus fra Urbino”, som han 10 år tidligere havde kopieret i Italien. Men det bygger også på en lang tradition af store mestre: Giorgiones “Venus” (1510), Goyas “Den nøgne Maja” (1800) og “Den påklædte Maja” (1803) samt Ingres' “La Grande Odalisque” (1814).

“Olympia” med den frejdige, nøgne unge kvinde, der ser direkte mod beskueren, blev modtaget med voldsomt raseri og fordømt af publikum og kritikere for dets manglende respekt for borgerlige idealer, man så det som et moralsk forfald. Nøgenhed i kunsten blev kun accepteret i forbindelse med klassiske, mytologiske temaer. Billedet blev ligeledes kritiseret for dets uakademiske maleteknik med at sætte lys og skygge tæt op mod hinanden. Manet betragtede selv “Olympia” som sit hovedværk.


La Seine à Argenteuil 1874

Edouard Manet (1832-1883)
La Seine à Argenteuil 1874
Olie på lærred 62,3 x 103 cm
Privateje. Udlånt til Courtauld Gallery, London
Manets nye, fladebetonende maleri foregreb modernismens billedopfattelse. Det fladebetonende maleri var bl.a. inspireret af de populære japanske træsnit, der også inspirerede impressionisterne.

I 1866 fik han kontakt til en gruppe yngre malere, som 8 år senere førte til impressionismens store gennembrud: Monet, Renoir, Whistler, Berthe Morisot m.fl. De unge impressionister beundrede Manet, og han blev optaget i kredsen og blev det åndelige midtpunkt i gruppen.

Berthe Morisot, som blev gift med Manets bror, overtalte i 1874 Manet til at prøve at male med impressionisterne i naturen. Det blev til en serie lyse og farvestærke billeder, malet ved Seinen i Argenteuil nær Paris, hvor Monet havde lejet et hus. Samme år i april måned udstillede impressionisterne første gang offentligt i fotografen Nadars atelier i Paris. Manet deltog hverken i denne eller nogen anden impressionist-udstilling, han holdt i stedet fast i den årlige Salon-udstilling, til trods for den sene anerkendelse og de mange afvisninger fra samme institution.