Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Edvard Munch - Angst/Anxiety
6. oktober 2012 - 17. februar 2013
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2, 8000 Århus C
Tirsdag-søndag 10-18, onsdag-torsdag 10-22, mandag lukket
http://www.aros.dk/


Af Flemming Jespersen


Edvard Munch. Aften på Karl Johan, 1892. Olie på lærred, 84 x 121 cm. Bergen Kunstmuseum, Rasmus Meyers Samling. Foto: Werner Zelin.
Edvard Munch
Aften pĂĄ Karl Johan, 1892
Olie på lærred, 84 x 121 cm.
Bergen Kunstmuseum, Rasmus Meyers Samling
Foto: Werner Zelin


Edvard Munchs 150-årsdag i 2013 fejres i Norge og rundt om i verden. Tate Modern i London har netop afsluttet den store retrospektive udstilling ”Edvard Munch The Modern Eye”. ARoS bidrager til fejringen af Munch med udstillingen ”Angst/Anxiety”, der omfatter flere hovedværker, som malerierne Aften på Karl Johan, Kvinnen i tre stadier, Melankoli og Sjalusi. Det er første gang, at den verdensberømte samling af Munch-værker fra Rasmus Meyers Samling i Bergen, den betydeligste Munch-samling ved siden af Munch Museet og Nasjonalmuseet i Oslo, vises samlet uden for Norge. I 2013 fejres tillige i Danmark 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Gennem udstillingens titel angst/anxiety relateres Munch til Kierkegaard og hans værk ”Begrebet Angest”.

Udstillingen, der omfatter 83 værker, viser hvorledes begrebet angst har været en drivkraft gennem Edvard Munchs kunst og liv. Munch malede psykologiske tilstande, der udtrykker den angst, der skulle plage ham livet igennem. Han var stærkt præget af sine traumatiske barndomsoplevelser, hvor hans mor og søster døde af tuberkulose i 1868 og 1877. I en række tematiske og delvist kronologiske rum kan man følge, hvordan angsten livet igennem har ligget latent i den norske kunstners mange skildringer af det moderne, fremmedgjorte menneskeliv: angsten for livet, angsten for kærligheden og angsten for døden.

Stilmæssigt er Munch helt sin egen, han tilhører ikke en bestemt isme eller kunstretning. Munchs selvstændige og skelsættende kunstneriske udtryk fik enorm indflydelse på en række yngre malere, og sammen med van Gogh og Gauguin banede han vejen for ekspressionismen i begyndelsen af 1900-tallet. Munchs indflydelse ses tydeligt hos kunstnere som Ernst Ludwig Kirchner, Max Beckmann, Emil Nolde og Oskar Kokoschka.


Edvard Munch. Kvinden i tre stadier, 1894. Olie på lærred, 117 x 250 cm. Bergen Kunstmuseum, Rasmus Meyers Samling. Foto: Werner Zelin
Edvard Munch
Kvinden i tre stadier, 1894
Olie på lærred, 117 x 250 cm.
Bergen Kunstmuseum, Rasmus Meyers Samling
Foto: Werner Zelin


Søren Kierkegaard døde i 1855, otte år før Munch blev født. Men Kierkegaards tanker levede videre og påvirkede talrige nordiske kunstnere i sidste del af 1800-tallet, deriblandt Munch. I 1929 skriver Munch om forholdet mellem Kierkegaard og hans egen kunst: ”Der er nogle underlige paralleller... nu forstår jeg, hvorfor folk så ofte har sammenlignet mine billeder med ham.” Munch og Kierkegaard var begge optaget af den menneskelige subjektivitet, ikke mindst for angsten og fortvivlelsen.

Der er flere fællestræk i Kierkegaards og Munchs opvækst. Deres fædre lignede hinanden på flere punkter. De var begge tungsindige religiøse grublere med pietismens fokus på synden og fortabelsen. De var også præget af sorgen over dødsfald blandt deres egne børn. Et andet lighedstræk er kvinderne i deres barndomsliv, som i modsætning til fædrene, var milde og omsorgsfulde.

I fin de siècle-perioden omkring 1890, var der blandt flere kunstnere en særlig angst for seksualiteten, som var forbundet med tabuer og forbud. Både Kierkegaard og Munch havde fået en streng opdragelse som børn. Seksualitet var synden par exellence.

Munch skriver i sin selvbiografi om et møde med sin første kæreste Milly Thaulow: ”Så kom han hen på skindtæppet – kom – Så syntes han pludselig, at det var modbydeligt at de sådan skulle komme derhen – at hun vidste, hvad han mente … Han lagde sig over hende – Han ville - … Hun strøg ham over det våde hår – Stakkel. Han gik hen til ovnen og satte sig på skindtæppet og støttede hovedet i hænderne. Du skal ikke bedrive Hor – Han huskede pludselig den fornemmelse, han havde, da han var lille, og hans far læste højt fra budene -. Han gentog ordet flere gange – Hor, Hor – men det blev altid så grimt. Var det dette, han havde drømt om, kæmpet for så længe – Denne angstfyldte nydelse...”


Edvard Munch. Melankoli, 1894-96. Olie på lærred, 81 x 100 cm. Bergen Kunstmuseum, Rasmus Meyers Samling. Foto: Werner Zelin
Edvard Munch
Melankoli, 1894-96
Olie på lærred, 81 x 100 cm.
Bergen Kunstmuseum, Rasmus Meyers Samling
Foto: Werner Zelin


Som ung var Munch under indflydelse af vennen Christian Krohg og blev en del af bohemelivet i Kristiania. I 1885 besøgte han Verdensudstillingen i Antwerpen og tog derefter et kort studieophold i Paris, som bragte ham i kontakt med de nyeste bevægelser i europæisk kunst. Her blev han især påvirket af impressionisterne.

I 1889 fik 25-årige Munch sin første separatudstilling i Det norske Studenter-samfund i Kristiania, hvor han udstillede 63 malerier og et stort antal tegninger. Pressen forholdt sig kritisk til Munchs værker, men Christian Krohg skrev i en begejstret artikel, at Munch "forstår at vise os, hvad han har følt og hvad der har grebet ham og underordner alt andet".
Samme år rejste han igen til Paris, hvor han i et par måneder modtog undervisning hos den franske portrætmaler Léon Bonnat, derefter slog han sig ned i St. Cloud i udkanten af Paris. Han kom under indflydelse af Vincent van Gogh og Paul Gauguins ekspressive og symbolske billedsprog, der fik afgørende betydning for Munchs kunstneriske udvikling i 1890’erne. Munch skriver i det såkaldte St. Cloud-manifest "Det skulde ikke lenger males interiører, folk som læser og kvinder som strikker. Det skulde være levende mennesker som puster og føler, lider og elsker". Hans hovedværk fra opholdet i St. Cloud er Nat, 1890 (Nasjonalgalleriet, Oslo).

I 1891 udførte han de første skitser til en række af hovedmotiverne til Livsfrisen, der skulle optage ham de næste 30 år. Han tog igennem to år nye ophold i Frankrig og kom i denne periode under indflydelse af Georges Seurats pointillistiske stil.
I 1892 besøgte han malervennen Christian Skredsvig i Nice. Her udførte han Fortvivlelse (Thielska Galleriet, Stockholm), som en forløber for Skrig. Samme år fik han sit internationale gennembrud i forbindelse med en separatudstilling i Verein Berliner Künstler. Udstillingen fremkaldte stor skandale og måtte lukke, men den omstridte udstilling gjorde, at Munchs navn med et slag blev kendt. Skandaleudstillingen blev dog senere på året genåbnet i Berlin, forinden havde den været på turne i München og Köln. Munch bosatte sig i Berlin i slutningen af 1892. I Berlin fandt han et internationalt avantgardemiljø, hovedsageligt fra litteraturens verden, bl.a. den svenske forfatter August Strindberg. I Berlin var der ligeledes kunstsamlere, der begyndte at interessere sig for Munchs værker. Og det var netop i de få år i Berlin han for alvor udviklede sin egen stil og skabte en række af sine allervigtigste værker.

I 1896 flyttede han fra Berlin til Paris, for at udvikle sit arbejde med grafikken på nogle af de førende trykkerier i Frankrig. Hos den kendte trykker Auguste Clot skabte Munch en lang række af sin berømte og revolutionerende grafiske værker i litografi, akvatinte og træsnit. Inden han forlod Paris i 1897, nåede han at udstille sine grafiske værker sammen med en række nye malerier, der var inspireret af de forenklede motiver i grafikken. Udstillingen blev imidlertid ikke det store gennembrud i Paris, som han havde håbet på.

I 1898 møder han Tulla Larsen hjemme i Kristiania. De indleder et forhold, men hans angst gjorde det vanskeligt at tage skridtet fuldt ud, og ægteskab kunne han under ingen omstændigheder gå med til. Han følte sig fristet af kvinden, men følte også, at hun sugede kræfterne ud af hans kunstneriske virke. Munch beskrev forholdet til kvinden således: ”Jeg har altid sat min kunst foran alt andet – og jeg følte ofte kvinden som en hindring for mit arbejde.” Forholdet til Tulla sluttede dramatisk i 1902 i Åsgårdstrand, hvor Munch ved et vådeskud kom til at skyde sig i venstre hånd og gav Tulla skylden for det. Munch valgte herefter et liv i ensomhed, men forholdet til Tulla satte varige spor i hans kunst.


Edvard Munch. Model ved kurvestolen, 1919-21. Olie på lærred, 122 x 100 cm. Munch-museet, Oslo. © Munch-museet
Edvard Munch
Model ved kurvestolen, 1919-21
Olie på lærred, 122 x 100 cm.
Munch-museet, Oslo. © Munch-museet


I 1902 vendte han tilbage til Berlin, hvor han samme år fik sit store internationale gennembrud med Livsfrisen på Berliner-secessionen. Han fik samtidig et stort salg på udstillingen og fik kontakt med øjenlægen og kunstsamleren Max Linde i Lübeck, der blev hans mæcen i flere år. I de følgende år modtog han mange bestillingsopgaver og blev tilbudt mange udstillinger rundt i Europa. Den store succes betød også megen uro med mange rejser og megen selskabelighed, og det harmonerede dårligt med Munchs skrøbelige psyke. Han fik efterhånden et større og større alkoholforbrug og efter et nervesammenbrud oplevede Munch hallucinationer og forfølgelsesvanvid.

I oktober 1908 lod han sig indlægge på neurologen dr. Daniel Jacobsons klinik på Frederiksberg. I syv måneder blev han behandlet af dr. Jacobson. Munch forvandlede sin sygestue til atelier og udførte adskillige malerier, grafiske værker samt fotografier. Under klinikopholdet blev der afholdt en separatudstilling i Kunstforeningen i København. Munch var på dette tidspunkt anerkendt som kunstner og blev under klinikopholdet også slået til ridder af Den kongelige St. Olavs Orden.

I maj 1909 kunne Munch vende rask tilbage til Norge. Han var nu næsten helt befriet for angstanfaldende, men det fratog ham samtidig noget af grundlaget for hans skaberkraft. Munch skrev: ”Mit helbred forbedrer sig stadig. Jeg kan omgås mennesker stadig mere. Men mærkeligt nok gør det ikke det kunstneriske arbejde lettere. Egentlig var den tidligere syge sjælelige tilstand meget god for kunstnerisk arbejde.”

Hans farver blev nu klarere og hans temaer skiftede fra det psykologiske til det mere alment menneskelige, og samtidig mere optimistiske. Munch tog nu fat på flere store udsmykningsopgaver til bl.a. Oslo universitetsaula og Oslo Rådhus. Han medvirkede også i store udstillinger som Sonderbund i Köln i 1912, og senere blev der arrangeret retrospektive udstillinger i Berlin, Paris, Zürich og Oslo.

I de sidste 28 år levede Munch isoleret på sin ejendom Ekely tæt ved Oslo. Her brugte han al sin tid på at arbejde med sin kunst og skabte omkring 600 malerier og flere tusinde tegninger og grafiske værker. Munch var på dette tidspunkt en af de mest efterspurgte kunstnere i Europa. Ene mand administrerede han sin internationale kunstvirksomhed med udstillingsaftaler, markedsføring, forsikringer, transporter, rejser, regnskab m.m.

I de allersidste år skabte han en serie selvportrætter, som nådesløs viser den ældre mands møde med døden. I vinteren 1943 pådrog han sig lungebetændelse, og i januar 1944 dør Munch 81 år gammel.

Munch testamenterede omkring 1.000 malerier og 20.000 grafiske blade og tegninger til Oslo kommune. I 1963 ĂĄbnede Munch-museet.


Edvard Munch. Jalousi i haven, 1929-30. Olie på lærred, 100 x 120 cm. Munch-museet, Oslo. © Munch-museet
Edvard Munch
Jalousi i haven, 1929-30
Olie på lærred, 100 x 120 cm.
Munch-museet, Oslo. © Munch-museet


Edvard Munchs biografi

1863
Edvard Munch fødes den 12. december i Løten, Hedmark i Norge.

1864
Familien flytter til Kristiania.

1868
Moderen dør i december af tuberkulose, 30 år gammel.

1877
Munchs ældste søster Johanne Sophie dør af tuberkulose, 15 år gammel.

1881-83
Elev pĂĄ Den kgl. Tegneskole i Kristiania.

1884
Kontakt med Hans Jæger og kredsen omkring Kristianiabohemen.

1885
Første udenlandsrejse. Udstiller på Verdensudstillingen i Antwerpen. Tre ugers ophold i Paris, hvor han studerede samlingerne på Louvre og ser Salonen, en udstilling af samtidskunst.

1886
Maler første version af Det syge barn, Pubertet og Dagen derpå.

1888
Besøger København, hvor han deltager på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling og ser Den Franske Kunstudstilling.

1889
Munchs første separatudstilling i Det norske Studentersamfund i Kristiania, hvor han udstiller 63 malerier og et stort antal tegninger. Pressen forholdt sig kritisk til værkerne, men Christian Krohg skrev i en begejstret artikel, at Munch "forstår at vise os, hvad han har følt, og hvad der har grebet ham og underordner alt andet". Munch modtager Statens stipendium. Om sommeren lejede Munch-familien et hus i Åsgårdstrand ved Kristianiafjorden. Rejser til Paris i oktober, elev på Léon Bonnats kunstskole. Ser værker af de franske impressionister. Faderen døde i november.

1890
Bor i Saint-Cloud uden for Paris sammen med den danske digter Emanuel Goldstein. Munch skriver i det såkaldte St. Cloud-manifest "Det skulde ikke lenger males interiører, folk som læser og kvinder som strikker. Det skulde være levende mennesker som puster og føler, lider og elsker". I maj vender Munch tilbage til Norge.

1891
Rejser i Frankrig og Italien. Han udførte skitser til en række af hovedmotiverne til Livsfrisen. Han tog nye ophold i Frankrig og Italien og kom i denne periode under indflydelse af Georges Seurats pointillistiske stil.

1892
Munch besøger malervenen Christian Skredsvig i Nice. Her udfører han Fortvivlelse, som en forløber for Skrig. Munch inviteres af Verein der Berliner Künstler til at udstille i Berlin. Udstillingen fremkalder voldsomme diskussioner, og efter en afstemning blandt kunstforeningens medlemmer bliver udstillingen lukket. Skandaleudstillingen blev dog senere på året genåbnet i Berlin, forinden havde den været på turne i München og Köln.

1893
Munch lejede et atelier i Berlin, hvor han arbejdede de følgende fire vintre. Han omgås bl.a. August Strindberg, Holger Drachmann, Dagny og Stanislaw Przybyszewski. Arbejder på Livsfrisen og maler mesterværkerne Skrig og Madonna. I foråret viser Kleis’ kunsthandel i København malerier fra skandaleudstillingen i Berlin.

1894
Munch udførte sine første grafiske blade i Berlin.

1896
Rejser igen til Paris, udstiller på Salon des Indépendants og i galleriet Salon de l´Art Nouveau. Skaber illustrationer til Baudelaires Les Fleurs du Mal. I Paris arbejder Munch indgående med den grafiske kunst. Han udfører flere farvelitografier og skærer de første træsnit hos den kendte litograf Auguste Clot. Munch skaber blandt andet det litografiske mesterværk Det syge barn.

1897
Udstiller Livsfrisen på Salon des Indépendants og mødes med Pont-Aven malerne.

1898
Indledte et forhold til Mathilde Larsen, kaldet Tulla. I foråret rejser Munch sammen med Tulla til Italien, hvor Munch studerede renæssancens monumentalkunst. Han sender hurtigt Tulla til Paris og forholdet var i realiteten over. Om sommeren køber Munch eget hus i Åsgårdstrand, hvor han boede næsten hver sommer i 20 år.

1902
Munch og Tulla havde et forsoningsmøde i Åsgårdstrand. Der var en revolver i huset og ved et uheld blev Munch såret i venstre hånd. Han brød derefter al kontakt med hende. Samme år fik Munch sit helt store gennembrud i Berlin. Ti år efter skandaleudstillingen bliver Livsfrisen udstillet på Berliner-secessionen, billederne blev vist som en frise rundt på alle fire vægge. Udstillingen blev året efter vist i Leipzig. Han får kontakt til øjenlægen Max Linde i Lübeck, der bliver hans første mæcen. Linde udgiver bogen Edvard Munch und die Kunst der Zukunft.

1903
Medlem af Société des Artistes Indépendants.

1904
Arbejder bl.a. pĂĄ Livsfrisen i LĂĽbeck.

1906
Dekorationsudkast til Max Reinhardts opsætning af Ibsens Gengangere. Munch er tynget af nervøse lidelser.

1907
Udføre en frise til foyeren i Kammerspielehaus i Berlin. Udstiller hos Cassirer sammen med Cézanne og Matisse.

1908
Efter et længere ophold i Berlin og Warnemünde tager Munch til København. Han får et nervesammenbrud og i oktober lod han sig indlægge på neurologen dr. Daniel Jacobsons klinik på Frederiksberg. Munch forvandlede sin sygestue til atelier og udførte adskillige malerier, grafiske værker og fotografier. Munch blev under klinikopholdet slået til ridder af Den kongelige St. Olavs orden.

1909
I foråret udførte Munch den grafiske serie Alfa og Omega, som regnes for et af hans hovedværker. I maj vender Munch rask tilbage til Norge. Han slog sig ned i den lille kystby Kragerø i det sydlige Norge. Udførte de første udkast til udsmykning af Universitetets aula i Kristiania. Udstillinger i Helsinki, Kristiania, Bergen, Stavanger og Kristiansand. Fra udstillingen i Bergen gør kunstsamler Rasmus Meyer store indkøb.

1912
Munch deltager på Sonderbund-udstilling i Köln med 32 værker, han får egen sal ligesom Cézanne, van Gogh og Gauguin.

1913
Munch og Picasso fik, som de eneste udlændinge, tildelt hver sin sal på efterårsudstillingen i Berlin.

1916
Erhverver eiendommen Ekely ved Kristiania. I september afsløres udsmykningen af Universitetets aula i Kristiania, et hovedværk i norsk monumentalmaleri.

1922
Retrospektiv udstilling i Kunsthaus ZĂĽrich.

1927
Retrospektive udstillinger i Nationalgallerierne i Berlin og Oslo.

1928
Udkast til udsmykning af Oslo rĂĄdhus.

1933
Tildeles Storkorset af St. Olavs orden.

1937
I Tyskland får Munch beslaglagt 82 værker som Entartete Kunst.

1943
I vinteren pådrog han sig lungebetændelse.

1944
Munch dør den 23. januar på Ekely, 81 år gammel. Testamenterede ca. 1.100 malerier og mere end 20.000 grafiske blade og tegninger til Oslo kommune.

1963
Indvielse af Munch-museet i Oslo.