Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Ernst Ludwig Kirchner ¬Ė Die Retrospektive

23. april ¬Ė 8. august 2010

Städel Museum
D√ľrerstrasse 2
DE - Frankfurt am Main
http://www.staedelmuseum.de

Af Flemming Jespersen



Ernst Ludwig Kirchner
Selbstportrait, 1919


St√§del Museum i Frankfurt viser en omfattende retrospektiv udstilling af Ernst Ludwig Kirchner, medstifter af gruppen Die Br√ľcke og den vigtigste eksponent for ekspressionismen i Tyskland. Udstillingen omfatter mere end 180 v√¶rker og er den f√łrste store retrospektive udstilling af Ernst Ludwig Kirchner i Tyskland i 30 √•r.

Udstillingen viser v√¶rker fra alle faser af kunstnerens virke og omfatter s√•vel hovedv√¶rker, som mindre kendte v√¶rker. Ud over mesterv√¶rker fra Br√ľcke-√•rene i Dresden og Berlin vises billeder fra den sene periode i Schweiz.


Ernst Ludwig Kirchner
Erich Heckel und Modell im Atelier, 1905


Ernst Ludwig Kirchner blev f√łdt den 6. maj 1880 i Aschaffenburg. Efter at have flyttet rundt i nogle √•r slog familien sig ned i Chemnitz i 1890, hvor hans far kom til at virke som professor. I 1901 flyttede Kirchner til Dresden og p√•begynder arkitektstudiet p√• Dresden Technische Hochschule, men afbryder studiet i to semestre i 1903 for at studere hos kunstnerne Wilhelm von Debschitz og Hermann Obrist i M√ľnchen. I M√ľnchen ser han en stor udstilling med v√¶rker af bl.a. Kandinsky, Grosz, Seurat og Signac.

Efter at have afsluttet arkitektstudiet i 1905 helliger han sig helt billedkunsten. I juni 1905 stifter han kunstnergruppen Die Br√ľcke sammen med studiekammeraterne fra arkitektskolen Erich Heckel og Karl Schmidt-Rottluff. Gruppens navn blev valgt af Schmidt-Rottluff og skulle symbolisere en bro til fremtidens kunst. Liv og kunst udgjorde ligeledes en helhed for Br√ľcke-malerne, og de √łnskede at spr√¶nge fastl√•ste og stivnede strukturer i samfunds- og √•ndslivet.

Kirchner skrev gruppens program i 1906, og samme √•r blev Die Br√ľckes f√łrste udstilling afholdt i Dresden. Derefter blev der arrangeret √•rlige udstillinger i prominente gallerier i Dresden. Der blev endvidere afholdt vandreudstillinger, der turnerede rundt i Tyskland, Schweiz og Skandinavien. Kunstnerne arbejdede med s√•vel maleri som grafik, og i √•rene 1906-1911 udgav de hvert √•r en Br√ľcke-Mappe med tr√¶snit, som n√•ede ud til et bredt publikum.

I Kirchners tidlige arbejder ses tydelig inspiration fra impressionisme, post-impressionisme, symbolisme og fauvisme. Kunstnere som Van Gogh, Paul Gauguin, Henri Matisse og Edvard Munch blev vigtige referencepunkter for den unge Kirchner. Han fandt desuden stor inspiration i primitiv folkekunst og i japanske træsnit samt i tyske sengotiske træsnit.


Ernst Ludwig Kirchner
Weiblicher Akt im Tub, 1911


Kirchner flyttede i 1911 til Berlin med Br√ľcke-gruppen. Flytningen fra Dresden til Berlin betyder et vendepunkt for Kirchner. Det nye milj√ł havde ikke kun tematisk betydning, men ogs√• stilistisk. Med kantede, skarpe og aflange former og giftige lysende farver fangede han selve nerven i den pulserende metropol. Hans ber√łmte gadescener med seksuelle overtoner var en stor kontrast til den mere fredelige atmosf√¶re i Dresden. Hans modne stil med store farveflader og rene farver fremst√•r ogs√• som en parallel til fauvismen i Paris, dog med st√łrre energi og fandenivoldskhed end fauvisternes billeder. Kirchner engagerede sig f√łlelsesm√¶ssigt voldsomt i sin kunst.

I 1912 deltog han som g√¶st p√• en stor grafikudstilling i Galerie Goltz i M√ľnchen, arrangeret af den anden vigtige ekspressionistiske gruppe Der Blaue Reiter med Franz Marc som den drivende kraft. Udstillingen havde foruden Kirchner, deltagelse af lang r√¶kke prominente g√¶stekunstnere, som Nolde, Pechstein, Heckel, Picasso, Braque, Arp, Malevich, Goncharova og Larionov.


Ernst Ludwig Kirchner
Die Straße, 1913


I 1913 skrev Kirchner ¬ĄChronik der K√ľnstlergemeinschaft Br√ľcke¬ď, Kr√łniken om kunstnerf√¶llesskabet Br√ľcke. Kirchners tekst blev imidlertid kasseret af gruppen og uenigheden resulterede i en opl√łsning af gruppen den 27. maj 1913. Samme √•r udstillede Kirchner i Armory Show i New York, og han fik sine f√łrste soloudstillinger p√• Folkwang Museum i Hagen og Galerie Gurlitt i Berlin.

De frugtbare √•r i Berlin fik en brat afslutning ved udbruddet af F√łrste Verdenskrig i 1914. Kirchner blev indkaldt som rekrut i 1915, men fik hurtigt et nervesammenbrud, og knust af krigens grusomheder og de politiske tilstande opholder han sig i forskellige sanatorier i Berlin og i K√∂nigstein, inden han i 1917 tager til Davos i Schweiz p√• rekreationsophold.

Kirchner genoptager maleriet og beslutter sig for at bosætte sig permanent i Davos. De schweiziske alper bliver hurtigt en vigtig kilde til kunstnerisk inspiration. Det er ikke længere den pulserende storby, men det majestætiske landskab i bjergene og det enkle og ensomme liv, der fremover fungerer som en kunstnerisk udfordring. I 1918 maler han en række mesterlige alpine landskaber i ekstatiske farver. De regnes blandt hans vigtigste værker i disse år. Kirchner udvikler fra midten af 1920'erne en ny mere dekorativ og abstrakt stil inspireret af fransk kunst.


Ernst Ludwig Kirchner
Wintermondnacht; Längmatte bei Monduntergang, 1919


I 1929 f√•r han kontakt med parisiske Galerie Jeanne Bucher. Kirchner har en r√¶kke soloudstillinger igennem tyverne og trediverne: Art Salon i Frankfurt am Main, 1920; Crown Prince's Palace i Berlin, 1921; Kunsthalle Basel, 1923; Kunstverein Winterthur, 1924; Retrospektiv udstilling i Kunsthalle Bern, 1933; Grafikudstilling p√• Kunstmuseum Basel, 1935; Kunsthaus Z√ľrich, 1936; Detroit Institute of Art, 1937; Kunsthalle Basel, 1938.

I 1937 oplevede Kirchner heftige angreb p√• hans kunst fra National Socialisterne, der stemplede hans kunst som "Entartete Kunst". Mere end 600 kunstv√¶rker forsvandt fra tyske museer, og St√§del Museum mistede alle deres v√¶rker af Kirchner. I marts 1938 marcherede den tyske h√¶r over den √łstrigske gr√¶nse, omkring 20 km fra Davos. Kirchners tilstand var igen forv√¶rret, og han var st√¶rkt plaget af en voksende depression. Han √łdelagde flere af sine v√¶rker, m√•ske af frygt for at de kunne falde i tyskernes h√¶nder. Om morgenen den 15. juni skyder han sig selv, og den 18. juni blev han begravet p√• kirkeg√•rden i Davos i umiddelbar n√¶rhed af hans sidste bop√¶l.