Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Ernst Ludwig Kirchner – Die Retrospektive

23. april – 8. august 2010

Städel Museum
DĂĽrerstrasse 2
DE - Frankfurt am Main
http://www.staedelmuseum.de

Af Flemming Jespersen



Ernst Ludwig Kirchner
Selbstportrait, 1919


Städel Museum i Frankfurt viser en omfattende retrospektiv udstilling af Ernst Ludwig Kirchner, medstifter af gruppen Die Brücke og den vigtigste eksponent for ekspressionismen i Tyskland. Udstillingen omfatter mere end 180 værker og er den første store retrospektive udstilling af Ernst Ludwig Kirchner i Tyskland i 30 år.

Udstillingen viser værker fra alle faser af kunstnerens virke og omfatter såvel hovedværker, som mindre kendte værker. Ud over mesterværker fra Brücke-årene i Dresden og Berlin vises billeder fra den sene periode i Schweiz.


Ernst Ludwig Kirchner
Erich Heckel und Modell im Atelier, 1905


Ernst Ludwig Kirchner blev født den 6. maj 1880 i Aschaffenburg. Efter at have flyttet rundt i nogle år slog familien sig ned i Chemnitz i 1890, hvor hans far kom til at virke som professor. I 1901 flyttede Kirchner til Dresden og påbegynder arkitektstudiet på Dresden Technische Hochschule, men afbryder studiet i to semestre i 1903 for at studere hos kunstnerne Wilhelm von Debschitz og Hermann Obrist i München. I München ser han en stor udstilling med værker af bl.a. Kandinsky, Grosz, Seurat og Signac.

Efter at have afsluttet arkitektstudiet i 1905 helliger han sig helt billedkunsten. I juni 1905 stifter han kunstnergruppen Die Brücke sammen med studiekammeraterne fra arkitektskolen Erich Heckel og Karl Schmidt-Rottluff. Gruppens navn blev valgt af Schmidt-Rottluff og skulle symbolisere en bro til fremtidens kunst. Liv og kunst udgjorde ligeledes en helhed for Brücke-malerne, og de ønskede at sprænge fastlåste og stivnede strukturer i samfunds- og åndslivet.

Kirchner skrev gruppens program i 1906, og samme år blev Die Brückes første udstilling afholdt i Dresden. Derefter blev der arrangeret årlige udstillinger i prominente gallerier i Dresden. Der blev endvidere afholdt vandreudstillinger, der turnerede rundt i Tyskland, Schweiz og Skandinavien. Kunstnerne arbejdede med såvel maleri som grafik, og i årene 1906-1911 udgav de hvert år en Brücke-Mappe med træsnit, som nåede ud til et bredt publikum.

I Kirchners tidlige arbejder ses tydelig inspiration fra impressionisme, post-impressionisme, symbolisme og fauvisme. Kunstnere som Van Gogh, Paul Gauguin, Henri Matisse og Edvard Munch blev vigtige referencepunkter for den unge Kirchner. Han fandt desuden stor inspiration i primitiv folkekunst og i japanske træsnit samt i tyske sengotiske træsnit.


Ernst Ludwig Kirchner
Weiblicher Akt im Tub, 1911


Kirchner flyttede i 1911 til Berlin med Brücke-gruppen. Flytningen fra Dresden til Berlin betyder et vendepunkt for Kirchner. Det nye miljø havde ikke kun tematisk betydning, men også stilistisk. Med kantede, skarpe og aflange former og giftige lysende farver fangede han selve nerven i den pulserende metropol. Hans berømte gadescener med seksuelle overtoner var en stor kontrast til den mere fredelige atmosfære i Dresden. Hans modne stil med store farveflader og rene farver fremstår også som en parallel til fauvismen i Paris, dog med større energi og fandenivoldskhed end fauvisternes billeder. Kirchner engagerede sig følelsesmæssigt voldsomt i sin kunst.

I 1912 deltog han som gæst på en stor grafikudstilling i Galerie Goltz i München, arrangeret af den anden vigtige ekspressionistiske gruppe Der Blaue Reiter med Franz Marc som den drivende kraft. Udstillingen havde foruden Kirchner, deltagelse af lang række prominente gæstekunstnere, som Nolde, Pechstein, Heckel, Picasso, Braque, Arp, Malevich, Goncharova og Larionov.


Ernst Ludwig Kirchner
Die StraĂźe, 1913


I 1913 skrev Kirchner „Chronik der Künstlergemeinschaft Brücke“, Krøniken om kunstnerfællesskabet Brücke. Kirchners tekst blev imidlertid kasseret af gruppen og uenigheden resulterede i en opløsning af gruppen den 27. maj 1913. Samme år udstillede Kirchner i Armory Show i New York, og han fik sine første soloudstillinger på Folkwang Museum i Hagen og Galerie Gurlitt i Berlin.

De frugtbare år i Berlin fik en brat afslutning ved udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Kirchner blev indkaldt som rekrut i 1915, men fik hurtigt et nervesammenbrud, og knust af krigens grusomheder og de politiske tilstande opholder han sig i forskellige sanatorier i Berlin og i Königstein, inden han i 1917 tager til Davos i Schweiz på rekreationsophold.

Kirchner genoptager maleriet og beslutter sig for at bosætte sig permanent i Davos. De schweiziske alper bliver hurtigt en vigtig kilde til kunstnerisk inspiration. Det er ikke længere den pulserende storby, men det majestætiske landskab i bjergene og det enkle og ensomme liv, der fremover fungerer som en kunstnerisk udfordring. I 1918 maler han en række mesterlige alpine landskaber i ekstatiske farver. De regnes blandt hans vigtigste værker i disse år. Kirchner udvikler fra midten af 1920'erne en ny mere dekorativ og abstrakt stil inspireret af fransk kunst.


Ernst Ludwig Kirchner
Wintermondnacht; Längmatte bei Monduntergang, 1919


I 1929 får han kontakt med parisiske Galerie Jeanne Bucher. Kirchner har en række soloudstillinger igennem tyverne og trediverne: Art Salon i Frankfurt am Main, 1920; Crown Prince's Palace i Berlin, 1921; Kunsthalle Basel, 1923; Kunstverein Winterthur, 1924; Retrospektiv udstilling i Kunsthalle Bern, 1933; Grafikudstilling på Kunstmuseum Basel, 1935; Kunsthaus Zürich, 1936; Detroit Institute of Art, 1937; Kunsthalle Basel, 1938.

I 1937 oplevede Kirchner heftige angreb på hans kunst fra National Socialisterne, der stemplede hans kunst som "Entartete Kunst". Mere end 600 kunstværker forsvandt fra tyske museer, og Städel Museum mistede alle deres værker af Kirchner. I marts 1938 marcherede den tyske hær over den østrigske grænse, omkring 20 km fra Davos. Kirchners tilstand var igen forværret, og han var stærkt plaget af en voksende depression. Han ødelagde flere af sine værker, måske af frygt for at de kunne falde i tyskernes hænder. Om morgenen den 15. juni skyder han sig selv, og den 18. juni blev han begravet på kirkegården i Davos i umiddelbar nærhed af hans sidste bopæl.