Georges Seurat � Figur im Raum

Georges Seurat Figur im Raum

4. februar 9. maj 2010

Schirn Kunsthalle Frankfurt
Römerberg
60311 Frankfurt
www.schirn.de

GEORGES SEURAT
PORTRÆT GEORGES SEURAT
Foto
Fotograf og datering er ubekendt

Georges Seurat (1859-1891) er en af de største mestre i 1800-tallets kunst og den vigtigste eksponent for pointillismen, en malestil han selv udviklede. Udstillingen i Schirn Kunsthalle Frankfurt er den første store retrospektive udstilling af den franske neoimpressionist i 30 år i Tyskland. Udstillingen sker i et samarbejde med Kunsthaus Zürich og omfatter omkring 60 malerier, olieskitser og tegninger fra offentlige og private samlinger i bl.a. London, Paris, Zürich, New York og San Francisco. Udstillingen fokuserer på et afgørende tema i Seurats oeuvre: figuren i rummet. Et tema, som han helligede sig gennem hele sin karriere.

GEORGES SEURAT
ÉTUDE COMPLÈTE POUR "UNE BAIGNADE, ASNIÈRES", 1883
Olie på træ, 15,8 x 25,1 cm
The Art Institute of Chicago. Gift of the Adele R. Levy Fund, Inc.

Hans figurative temaer er mangfoldige: Det travle storbyliv i Paris, livet i forstæderne og den arbejdende befolkning, samt scener med sejlsport, lystfiskere, eller søndagsudflugtsscener. Hans sene værk omfatter bl.a. scener fra cirkus og cabareter. I "Le Cirque" 1890-91, malede Seurat en kvindelig hesteakrobat i manegen i en af kunstnerens få store værker. Hans oeuvre omfatter talrige små malerier, men kun syv store værker.

Hans hovedværk er det monumentale billede "En søndag eftermiddag på øen La Grande Jatte", 1884-86. Værket blev første gang vist på den ottende og sidste impressionistudstilling i 1886. Kunstkritikeren Felix Fenéon brugte betegnelsen pointillisme om den særlige teknik med prikker side om side, men Seurat foretrak betegnelsen divisionisme.

Seurat blev endvidere en af kunsthistoriens fineste tegnere. Han anvendte en conté blyant på et groft stykke papir og mestrede en sublim teknik. Med et tæt net af rytmiske streger på kryds og tværs opnåede han den karakteristiske lys-mørke kontrast og tegningerne fik tillige en særlig fløjlsblød karakter. Seurats mange tegninger tæller såvel selvstændige kunstværker som skitsearbejder.

GEORGES SEURAT
L´HOMME COUCHÉ: ÉTUDE POUR "UNE BAIGNADE, ASNIÈRES", 1883/84
Conté blyant på papir, 24,5 x 31,5 cm
Fondation Beyeler, Riehen/Basel
Fotografie: Peter Schibli, Basel

GEORGES SEURAT
CLOWN ET TROIS PERSONNAGES: ÉTUDE POUR "LA PARADE DE CIRQUE", 1886/87
Conté blyant på papir, 23,3 x 30,8 cm
© und courtesy Fine Arts Museums of San Francisco.
Museum purchase, William H. Noble Bequest Fund

Seurat var søn af velhavende forældre og behøvede ikke at bekymre sig om økonomien, men kunne udelukkende koncentrere sig om sine kunstneriske studier og eksperimenter. Han kom ind på École des Beaux-Arts, Paris i 1878, hvor han kopierede malerier og tegninger af de gamle mestre Rafael, Michelangelo, Tizian, Holbein, Poussin og Ingres, og studerede chromatiske og divisionistiske farveteorier af Michel Eugène Chevreul, Charles Blanc, Ogden N. Rood og David Sutter. Efter kun et år forlod han skolen, sandsynligvis efter at have set de unge fremstormende impressionister på den fjerde impressionistudstilling i 1879 i Paris. Efter et års militærtjeneste i Bretagne fortsatte han studierne i Paris i 1880, hvor han lagde hovedvægten på tegnekunsten.

I 1884 var han medstifter af Société des Artistes Indépendants, der var en sammenslutning af kunstnere som var i opposition til Salonen. Samme år mødte han Pissarro og blev inspireret til en mere videnskabelig udgave af impressionismen. Han eksperimenterede sammen med Paul Signac med rene farver, især primærfarver, som klatter eller prikker side om side. Den optiske farveblanding skulle give en mere vibrerende og levende effekt, end hvis farverne var blandet fysisk med hinanden. Seurat var en analytisk maler, der interesserede sig for formale værdier og som anvendte en teknik, der var baseret på videnskabelige studier af naturen. I modsætning til impressionisterne var han ikke interesseret i det flygtige øjebliksbillede, men snarere i et godt gennemarbejdet maleri med sine egne love. Seurats kunst indgår i den store klassiske tradition med Rafael, Poussin og Ingres, som han havde studeret i sin ungdom.

GEORGES SEURAT
LE CIRQUE , 1890/91
Olie på lærred, 185,5 x 152,5 cm
Musée d´Orsay, Paris. Legs de John Quinn, 1927
© bpk/RMN/Patrice Schmidt

Seurats karriere blev kort, han døde af lungebetændelse eller meningitis, kun 31 år gammel i 1891. Han eksperimenterede til det sidste med nye ideer og teorier. I de seneste værker, inspireret af matematiker og videnskabsmand Charles Henry, var han optaget af liniens betydning for den rent følelsesmæssige oplevelse af billedet. Han mente, at horisontale linier skabte ro, mens vertikale linier skabte glæde og tristhed, når de henholdsvis peger op eller ned. Efter Seurats død fortsatte Paul Signac med at male i en pointillistisk stil, men han besad ikke Seurats store analytiske interesse og format.

Seurats teorier fik stor indflydelse på det tyvende århundredes kunst, især på retninger som fauvisme og futurisme og på abstrakte malere som Wassily Kandinsky og Piet Mondrian. Han har endvidere påvirket den britiske maler Bridget Riley, der var en af pionererne indenfor Op Art i 1960erne og den canadisk-amerikanske kunstner Agnes Martin, der skabte minimalistiske malerier, bestående af tynde blyantsstreger.