Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Hjemme hos Hammershøi

4. marts - 7. august 2016
Ordrupgaard
www.ordrupgaard.dk


Hammershøi
Vilhelm Hammershøi
Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904
Randers Kunstmuseum

Hele verden kender og elsker hans stille, grå stuer på Christianshavn, hvor tiden står stille, og lyset strømmer ind ad de småsprossede vinduer. Nu markerer Ordrupgaard 100-året for Hammershøis død med en udstilling, der hylder hans storhedstid. Årene i Strandgade 30, hvor nogle af hans bedste værker blev til, og hvor essensen af Hammershøi fandt vej frem til lærredet.

Siger man Hammershøi, må man også sige Strandgade 30. Lejligheden på Christianshavn, hvor kunstneren boede med sin hustru fra 1898 til 1909, og hvor han udviklede sig til den mesterlige interiørmaler, vi kender i dag.

Hammershøi
Vilhelm Hammershøi
Interiør. Med klaver og sortklædt kvinde, 1901
Ordrupgaard
Foto: Pernille Klemp

Her på Christianshavn indrettede Vilhelm Hammershøi sig med gråhvide vægge, lyst træværk og få udsøgte møbler i stille protest mod tidens overfyldte klunkestil. Her levede han, og her malede han. Han havde intet atelier, men arbejdede i hjemmet, hvor lejlighedens lys, linjer og interiør fungerede som inspirationskilde. Ja næsten som besættelse. Igen og igen skildrede han vinduerne og de hvide døre, ligesom stole, borde og den rygvendte hustru Ida optræder som motiv. Konstant flytter han rundt på møblementet for at skabe variation i stuerne og finde balance mellem flader og rum.

Selv om Hammershøi malede sit hjem, handler hans malerier, stik mod tidens trend, ikke om hjemlighed eller livet i hjemmet. Vi bliver ikke inviteret ind i kunstnerens hverdag. Tværtimod, de forfinede gråtoner fremmaner gådefulde rum, hvor ensomheden og tomheden hersker. Tiden står stille, og en anden, næsten uvirkelig verden, åbner sig for os. Noget eksistentielt er på spil, mens de forenklede, geometriske strukturer peger frem mod modernismen. 


Hammershøi
Vilhelm Hammershøi
Hvide døre eller Åbne døre, 1905
Davids Samling

Det er første gang, en udstilling fokuserer på Strandgade 30 og fordyber sig i dette steds betydning for værkerne, selvom det uden tvivl er med disse interiørmalerier, Hammershøi har markeret sig som en af de største kunstnere i Danmark. Han malede både i tidligere og senere boliger, men det var her i Strandgade 30, hans bedste værker blev til, og her, han fandt ind til essensen af sin æstetik. Efter hans død i 1916, gik Hammershøi halvvejs i glemmebogen, men har de seneste år fået et voldsomt comeback, bl.a. takket være Ordrupgaards store udstillinger i udlandet i årenes løb, fx i Paris og på Guggenheim Museum i New York. Hans stille, grå stuer, hvor lyset strømmer ind ad de småsprossede vinduer er mere populære end nogensinde før både i Danmark og internationalt.


Hammershøi
Vilhelm Hammershøi
Solstråler eller Solskin. ”Støvkornenes dans i solstrålerne”, 1900
Ordrupgaard
Foto: Pernille Klemp

Hammershøis interiørmaleri "Støvkornenes dans i solstrålerne", 1900 (Ordrupgaard) blev valgt til Kulturkanonen for billedkunst og kanonudvalgets begrundelse for valget var:

"Lyset i dette billede er mere end i noget andet maleri af Hammershøi hovedmotivet. Hele det tomme rum ligger delvist badet i det sollys, der kommer fra vinduet. Opmærksomheden i maleriet drages først og fremmest mod det hvide sprossevindue, der fremstår knivskarpt i modsætning til det mørkere rum, hvor til gengæld hver detalje på gulv, døre og paneler er synlig. Rummet er ganske nøgent, og kun fra lysets mange kontraster skabes der atmosfære og liv. Som mange i sin samtid var også Hammershøi optaget af fotografiet, og han brugte det som forlæg til sine billeder. Det fremgår her, hvor motivet har karakter af et sort-hvidt fotografi, hvor alle de grå mellemtoner er kommet med, samtidigt med at Hammershøi har brugt lyskilden med de dansende støvkorn til at give rummet en særlig poetisk stemning.

I lighed med romantikkens malere kan også Hammershøis vinduesmotiv opfattes som et symbol på længsler og drømme. Her repræsenterer vinduet først og fremmest den visuelle tærskel mellem inde og ude, det nære og det fjerne.

Ud over det sanselige har Hammershøi koncentreret sig om de formelle krav til maleriets komposition. Netop i dette billede fremstår de lodrette og vandrette planer meget markante. Vinduets geometriske form, fladerne og linjerne synes her at foregribe det 20. århundredes konstruktivistiske maleri. Udgangspunktet for Hammershøis formopfattelse var det synlige og konkrete, hvor de enkelte genstande har en egen iboende kraft. Form, lys og rum var de bærende elementer for i Hammershøis maleri."


Hammershøi
Vilhelm Hammershøi
Gårdinteriør, 1905
Privateje
Foto: KODE the Art Museums of Bergen

Vilhelm Hammershøi blev født i 1864, et år efter Edvard Munch. Han var en af sin generations største begavelser i dansk malerkunst og blev tidligt kendt ud over de danske grænser. Ud over interiører, malede han portrætter, arkitektur- og landskabsbilleder. Hans højt udviklede æstetiske bevidsthed gennemsyrede hele hans værk.

Han blev uddannet på Kunstakademiet i 1879-84 og hos P.S. Krøyer i 1883.

I 1887 foretog han sin første rejse til Holland og England. Han studerede især 1600-tallets hollandske mestre Johannes Vermeer, Pieter de Hooch og Gerard ter Borch.

I London opsøgte han uden held den amerikanske/britiske maler James McNeill Whistler, hvis stil han var under stor indflydelse af.

Senere foretog Hammershøi flere rejser til Amsterdam og London. Han rejste desuden til Rom, Napoli, Firenze, Verona, München og Berlin.

Han deltog bl.a. på verdensudstillingen Exposition Universelle i Paris i 1889. I Danmark udstillede han på Charlottenborg 1885-86, 1888-89. Han var sammen med bl.a. Johan Rohde, J.F. Willumsen og ægteparret Agnes og Harald Slott-Møller medstifter af Den frie Udstilling i 1891, hvor han udstillede næsten hvert år frem til sin død i 1916.

Han blev medlem af akademiets plenarforsamling i 1909 og havde sæde i akademirådet fra 1910 til 1916. Han er repræsenteret på danske og internationale kunstmuseer, bl.a. Nationalmuseum og Thielska galleriet i Stockholm, Göteborgs museum, Nationalgalerie i Berlin, Hamburger Kunsthalle, Tate Gallery i London, Musée d’Orsay i Paris, Metropolitan Museum of Art i New York og Detroit Institute og Arts i Michigan.