Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
JORN INTERNATIONAL

22. januar – 22. maj 2011
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2, 8000 Århus C
Tirsdag-søndag 10-17, onsdag 17-22, mandag lukket
http://www.aros.dk/

Af Flemming Jespersen




JORN INTERNATIONAL
Foto Ole Hein Pedersen


Udstillingen JORN INTERNATIONAL på ARoS viser en række af de mesterværker, som Asger Jorn (1914-1973) skabte fra han forlod Danmark i 1953. Med lån fra danske og udenlandske museer samt privatsamlere er det omsider lykkedes, at præsentere en større udstilling af Jorns internationale værker i Danmark. En enestående mulighed for at opleve efterkrigstidens vigtigste internationale danske kunstner i den helt store skala. Udstillingen rummer i alt 90 værker og er opbygget med syv hovedværker i hvert deres galleri, suppleret med relaterede værker.

Jorn eksperimenterede med mange kunstneriske udtryk og medier. På udstillingen kan man foruden ekspressive, abstrakte malerier opleve de såkaldte modifikationer, samt collage-afrivninger og skulpturer i keramik, bronze og marmor.

Store Jorn-udstillinger ses sjældent, og udstillingen er da også den første store Jorn-udstilling i Århus. Og det til trods for hans nære tilknytning til byen og det faktum at byen rummer to monumentale hovedværker, begge på Århus Statsgymnasium: Det store keramiske relief fra 1959 og gobelinen ”Den lange Rejse” udført i samarbejde med den franske kunstner Pierre Wemaëre.




JORN INTERNATIONAL
Foto Ole Hein Pedersen


Udstillingen er gennemarbejdet og flot iscenesat og yder Jorns store internationale værk fuld retfærdighed. Jorns værker er spontane, sprudlende og fandenivoldske, akkurat som han selv var det. Han stivnede aldrig i fastlagte ideer eller metoder, men eksperimenterede og udfordrede utrætteligt maleriets mange muligheder. Maleriernes variation og forskelligartethed giver også udstillingen en særlig høj underholdningsværdi. Jorns malerier er abstrakte, men ikke non-figurative. Han holdt hele tiden fast i figurationen, om end der kun er tale om svage figurative antydninger i den sene produktion. Figurationen var et vigtigt menneskeligt element for Jorn og for de øvrige Cobra-malere.

Jorns kunst er på mange måder et paradoks og svær at indfange for beskueren. Hans malerier indeholder mange dobbeltheder; de kan på samme tid være figurative og abstrakte, alvorlige og humoristiske, stilfærdige og larmende, grimme og smukke. Jorn var selv et højt begavet, velorienteret og meget kommunikerende menneske. Han sprudlede af ideer og kunne let og ubesværet skifte fra den ene udtryksform til den anden. Han bevægede sig frit mellem forskellige kunstneriske medier som maleri, grafik, keramik og skulptur og undgik derved den dræbende og kedsommelige rutine.

Parallelt med sit arbejde med billedkunsten havde Jorn en omfattende skribentvirksomhed. Han skrev utallige artikler om alt muligt og udgav flere filosofiske bøger, men han var tavs om sin egen kunst, hans fortolkninger var ikke mere interessante end andres. Derved bevarede han det hemmelighedsfulde og gådefulde aspekt. Han mente at værkerne skulle være frie og åbne for beskuerens egne fortolkninger.

Jorns kunstneriske udvikling har visse paralleller til den store franske impressionist Claude Monet og den spanske surrealist Joan Miró. Ligesom Monet og Miró formåede Jorn med en spontan og improviserende penselføring at udvikle et mere og mere frit og radikalt kunstnerisk udtryk helt frem til de sidste år, hvor farverne nærmest eksploderede.




JORN INTERNATIONAL
Foto Ole Hein Pedersen


Jorn blev uddannet som lærer på seminariet i Silkeborg i årene 1929-35, men tog allerede i 1936 til Paris, hvor han blev optaget på Fernand Légers malerskole. I 1940-44 stod han bag tidsskriftet Helhesten, som blev det samlende organ for Høstudstillingens abstrakt-ekspressionistiske malere og blev model for det senere Cobra-tidsskrift.

Jorns tidlige billeder fra slutningen af 1930’erne og de efterfølgende krigsår er endnu lidt forsigtige og konservative i forhold til malerkollegerne Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Ejler Bille og Richard Mortensen. I de første år lagde han sig tæt op af sine surrealistiske forbilleder Paul Klee og Joan Miró.

Efter krigen vendte han i 1946 tilbage til Paris, hvor han lærte mange internationale kunstnere at kende, og året efter fik han sin første soloudstilling i Paris. I 1948 stiftede han Cobra-bevægelsen sammen med en gruppe belgiske og hollandske kunstnere.

Jorn var drivkraften i Cobra-bevægelsen i årene 1948-51, og han skabte et betydeligt netværk til den internationale kunstverden. Hans nysgerrighed, energi og skabertrang var enorm. Men et svigtende salg og dårligt helbred skabte alvorlige problemer. I 1951 boede Jorn i en beskeden lejlighed i udkanten af Paris sammen med sin kone to døtre og et nyfødt barn. Familien levede i dyb fattigdom, og efter en tid brød Jorn fysisk sammen af underernæring. I april 1951 blev han indlagt på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg.

Efter det lange sygdomsforløb og et 18 måneders ophold på sanatoriet forlod han igen Danmark i september 1953. Han tog i første omgang til Schweiz på et rekreationsophold og derefter til keramikbyen Albisola i Italien, hvor han slog sig ned med familien. I 1955 erhvervede han desuden en mindre lejlighed i Paris, og i årene fremover tilbragte han somrene i Albisola og vintrene i Paris.




Asger Jorn: Lettre a mon fils, 1956-57, 130 x 195,5 cm.
Tilhører Tate.
Foto @Tate, London, 2010 © Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

Jorn havde store ambitioner, og da han i 1953 forlod Danmark var hans klare mål at blive en international anerkendt kunstner. I Italien fik han kontakt med den kendte kunsthandler Carlo Cardazzo i Milano, der havde kunder til Jorns kunst. I 1956 begyndte Jorn på sit største værk, det monumentale billede "Stalingrad", som han arbejdede på helt frem til 1972.

Jorn fik sit store gennembrud i 1958 med deltagelse i flere internationale udstillinger, bl.a. "50 ans d’art moderne" i Bruxelles og separatudstillingen i ICA, Institute of Contemporary Art, i London. Hans økonomi blev bedre, og han opbyggede en stor samling af andre kunstneres værker. I oktober 1958 sendte han tre store kasser med kunst fra egen samling til Silkeborg Kunstmuseum. Samlingen blev året efter vist på udstillingen "Ny international kunst" på Silkeborg Kunstmuseum. Samlingen indeholdt malerier af bl.a. Enrico Baj, Roberto Matta, Wilfredo Lam, Lucio Fontana, Pierre Alechinsky og Constant samt værker af Jorn selv. Jorn skænkede samtidig alle værker til museet i Silkeborg.

I 1959 malede Jorn de første modifikationer, overmalede trommesalsbilleder, som han havde fundet på loppemarkeder. Med den nye stil forsøgte han at skuffe kunstmarkedets forventninger til hans kunst. I Albisola arbejdede han på det store keramiske relief til Århus Statsgymnasium, og til samme skole skabte han sammen med Pierre Wemaëre kartoner til det store vægtæppe "Den lange rejse i Paris". Det store relief blev opsat i oktober 1959.




Asger Jorn: Døddrukne danskere, 1960, 130 x 200 cm. Tilhører Louisiana Museum of Modern Art, Danmark. Foto Louisiana Museum of Modern Art © Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk


I 1964 deltog Jorn med maleriet "Dead drunk Danes" på udstillingen "Guggenheim International Award 1964" i New York. Samme år afholdtes store retrospektive udstillinger af Jorn i Kunsthalle Basel, Stedelijk Museum i Amsterdam og på Louisiana i Humlebæk. Han deltog endvidere på Biennalen i Venedig og på Documenta III i Kassel. I anledning af hans 50 års fødselsdag udkom den første monografi om Jorn, skrevet af Guy Atkins.

I 1968 blev han indbudt til at deltage i en kulturkonference i Havanna, men han fandt konferencen kedelig og valgte i stedet at udsmykke en nationaliseret bank med vægmalerier. Fidel Castro besøgte Jorn under arbejdet. Samme år udførte han plakaten "Vive la revolution pasioné" til støtte for de strejkende studenter i Paris.

Jorn ramte et kunstnerisk højdepunkt omkring 1969-70, hvor han malede det ene mesterværk efter det andet. Billederne blev vist på en enestående separatudstilling i Galerie Jeanne Bucher, Paris i 1970.

I 1971 skabte han farvetræsnitserien "Etudes et Surprises", som regnes for et højdepunkt i hans grafiske produktion.

I 1972 arbejdede han i Albisola på en række terrakottaskulpturer, der efterfølgende blev støbt i bronze i Milano. I efteråret 1972 udførte han endvidere en serie marmorskulpturer i Carrara.

I februar 1973 åbnede en stor retrospektiv udstilling i Kestner-Gesellschaft i Hannover. Udstillingen vises senere i Berlin, Bruxelles, Aalborg og på Louisiana i Humlebæk. Den 1. maj 1973 døde Jorn 59 år gammel af lungekræft.

Jorns internationale position blev befæstet i de sidste år, og ved sin død var han repræsenteret på 31 kunstmuseer ude i Europa og USA. Jorn blev også tildelt mange priser, bl.a. Eckersberg Medaillen i 1962, Guggenheim International Award i 1964, Prins Eugen-medaljen i 1970 og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1972, men han afslog alle borgerlige priser. Han var i klar opposition til det etablerede kunstliv og mente ikke at priser og medaljer hører hjemme i kunstens verden.