Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Kazimir Malevich ¬Ė Revolutionary of Russian Art

16. juli - 26. oktober 2014
Tate Modern
Bankside, UK - London
www.tate.org.uk



Black Square
Kazimir Malevich
BlackSquare,, 1929
© State Tretyakov Gallery, Moscow


Af Flemming Jespersen

Tate Modern pr√¶senterer den st√łrste retrospektive udstilling af Malevich i England. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Stedelijk Museum og Khardzhiev Foundation i Amsterdam samt Costakis Collection i Thessaloniki, der vises desuden vigtige l√•n fra offentlige og private samlinger rundt i verden, herunder State Russian Museum, St Petersburg; State Tretyakov Gallery, Moskva; MoMA, New York; og Centre Pompidou, Paris.

Udstillingen viser alle faser i Malevich karriere, fra hans tidlige impressionistiske periode til hans ikoniske suprematistiske fase. Udstillingen indeholder bl.a. flere vigtige v√¶rker fra den legendariske udstilling "0,10" i Petrograd i 1915, og indeholder desuden den st√łrste pr√¶sentation nogensinde af hans v√¶rker p√• papir, samt eksempler p√• hans mange eksperimenter med arkitektur og design.

Endelig f√łlger udstillingen hans midlertidige opgivelse af maleriet til fordel for undervisning og filosofisk skribentvirksomhed, samt hans meget omdiskuterede tilbagevenden til det figurative maleri senere i livet. Udstillingen fort√¶ller en fascinerende historie om dr√łmmen om den nye kunst, om en ny social orden, succeser og faldgruber af revolution√¶re idealer.


Suprematist Painting
Kazimir Malevich
Suprematist Painting (with Black Trapezium and Red Square), 1915
Stedelijk Museum, Amsterdam


Kazimir Malevich var en radikal og enormt indflydelsesrig figur i moderne kunst i en af de mest turbulente perioder i det tyvende √•rhundredes historie. Sammen med andre revolution√¶re russiske kunstnere √łnskede han at skabe en ny kunst til et nyt samfund. Men Malevich mente i mods√¶tning til Tatlin og hans gruppe, at kunsten skulle v√¶re fri og helt uden sociale og politiske forpligtelser.

Kazimir Malevich blev f√łdt i Kiev i 1878. I 1904 flyttede han til Moskva, hvor han blev optaget p√• Skolen for Malerkunst, Skulptur og Arkitektur. Her l√¶rte han de meget talentfulde kolleger, Natalia Goncharova og Mikhail Larionov at kende. Det blev starten p√• et langvarigt venskab og udstillingssamarbejde.

Malevich stiftede f√łrste gang bekendtskab med moderne fransk kunst hos to velhavende russiske kunstsamlere, Sergei Shchukin og Ivan Morozov. I deres paladser s√• han vigtige v√¶rker af Monet, Gauguin, C√©zanne, Matisse og Picasso. Det fik afg√łrende betydning for hans kunstneriske udvikling.

Hans tidlige primitivistiske billeder med b√łnder, soldater og arbejdere var p√•virket af russisk folkekunst. Men i 1913 sker der et holdningsskift for Malevich. Han indleder et samarbejde med tre digtere og malere, Aleksei Kruchenykh, Velimir Khlebnikov og Yelena Guro. De var mere interesseret i en filosofisk og teoretisk tilgang til kunsten. Malevich skabte samme √•r omslaget til deres bog "Troye" (De tre). Han udviklede samtidig sine f√łrste abstrakte billeder, der stilm√¶ssigt var en sammensmeltning af den syntetiske kubisme og futurisme.

I december 1913 fik han et afg√łrende gennembrud i sin karriere, da han skabte futuristiske kulisser og kostumer til den legendariske opera "Sejr over Solen", der stilm√¶ssigt var en forl√łber for suprematismen. I 1914-15 udviklede Malevich den nye revolution√¶re stil, suprematisme. Malevich betragtede suprematisme som en ren udforskning af det visuelle sprog. Han √łnskede at befri kunsten for den genstandsm√¶ssige ballast. Samme √•r skabte han det ikoniske og meget ber√łmte v√¶rk "Sort Firkant". V√¶rket regnes i dag blandt de betydeligste v√¶rker i det tyvende √•rhundredes kunst og blev et vendepunkt i udviklingen af den russiske avantgarde.

"Sort Firkant" blev f√łrste gang vist p√• den futuristiske udstilling "0,10" i 1915 i Petrograd og blev symbolet og det helt grundl√¶ggende element i suprematismen. I forbindelse med "0.10" dannede Malevich suprematist-gruppen, "Supremus" med Ivan Puni, Mikhail Menkov, Ivan Klyun, Kseniya Boguslavskaya og Olga Rozanova. Malevich skabte i de f√łlgende √•r flere varianter af v√¶rket "Sort Firkant", han skabte desuden "R√łd Firkant" og de banebrydende "Hvidt p√• Hvidt" i 1918.


Supremus No. 55
Kazimir Malevich
Supremus No. 55, 1916
Krasnodar Territorial Art Museum


Malevich' v√¶rker faldt i un√•de i 1930'erne og 40'erne. Stalin satte en endelig stopper for den kunstneriske frihed, og al moderne kunst blev stemplet som degenereret og blev konfiskeret. Kunsten skulle fremover f√łlge bestemte retningslinier, fastsat af kommunistpartiet i propagandaens tjeneste. Socialistisk realisme blev kommunismens officielle stil. Malevich fik i tide bragt flere af sine v√¶rker ud af Sovjetunionen i 1927, hvor de samme √•r blev udstillet i Warszawa og Berlin. I forbindelse med Hitlers magtovertagelse i Tyskland blev et st√łrre antal v√¶rker smuglet til USA. Malevich selv blev ramt af cancer og d√łde i Leningrad i 1935, 56 √•r gammel.

Malevich forsvinder helt fra den internationale kunstscene i 1930'erne og 40'erne, og han bliver mere eller mindre glemt som kunstner. Men i midten af 1950¬īerne genopdager en r√¶kke unge kunstnere Malevich p√• ny. Han bliver nu for alvor trukket frem i lyset og kommer til at pr√¶ge sidste halvdel af det 20. √•rhundredes kunst. Malevich fik is√¶r indflydelse p√• en r√¶kke fremtr√¶dende amerikanske kunstnere, som Ad Reinhardt, Barnett Newman, Mark Rothko, David Smith, Ellsworth Kelly, Agnes Martin, Robert Ryman, Donald Judd, Carl Andre og Richard Serra.

Malevich og den russiske avantgarde i √•rene f√łr og efter den bolsjevistiske revolution i 1917 var inspireret af de banebrydende bev√¶gelser i Europa, fauvisme, kubisme og futurisme. Men i Rusland var kunstnerne i helt s√¶rlig grad afh√¶ngig af skiftende politiske forhold.


Self Portrait
Kazimir Malevich
Self Portrait, 1908-1910
State Tretyakov Gallery, Moscow, Russia


Russisk politik og kunst i 1904-1930

1904
Den russisk-japanske krig bryder ud.
Kazimir Malecich, Mikhail Larionov og Natalia Gontjarova er blandt de mest omstridte elever på Skolen for Malerkunst, Skulptur og Arkitektur i Moskva.

1905
Nederlaget i den Russisk-japanske krig i 1905 f√łrte til et opr√łr. Hundredvis af arbejdere blev dr√¶bt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i St. Petersborg.
Massakren f√łrte til strejker over hele Rusland.
Ruslands sidste zar Nikolaj 2. lovede at oprette en folkevalgt forsamling, men br√łd hurtigt sit l√łfte.
Efter opr√łret m√•tte Lenin drage i eksil i forskellige lande i Europa.
Kunsten i Moskva præges af brydninger mellem den realistiske kunst fra 1800-tallet, symbolisme og impressionisme.

1906
Dumaen tr√¶der sammen i maj, men opl√łses efter f√• m√•neder, Stolypin bliver ny regeringschef. Der er undtagelsestilstand i hele Rusland.
Kunstnergruppen "Den gyldne Vlies" dannes.
Sergej Diaghilev står for en russisk repræsentation på Salon d’Automne i Paris med deltagelse af bl.a. Mikhail Larionov og Natalia Gontjarova. Kandinsky, der er russisk, men for det meste har opholdt sig i Vesteuropa, deltager på flere udstillinger i Tyskland.

1907
Den 2. duma samles efter valget, men opl√łses igen.
Pyotr Stolypin indf√łrer ny valglov, og den 3. duma samles.
Larionov og Gontjarova deltager med impressionistiske billeder p√• udstillingen ¬ĒDen bl√• rose¬Ē i Moskva.

1908
√ėstrig annekterer Bosnien og Herzegovina.
Rusland st√łtter serbernes interesser, men trues af Tyskland.
Krigsretter og standretter d√łmmer tusinder til d√łden.
"Den gyldne Vlies" introducerer den moderne franske kunst i Moskva. Store russiske kunstsamlere k√łber franske v√¶rker af bl.a. C√©zanne, van Gogh, Gauguin, Matisse og Rodin.

1909
Rusland aftaler at dele Persien i to zoner med England. Russiske tropper tager magten i Teheran. Tatlin bliver optaget på kunstskolen i Moskva.
¬ĒDen gyldne Vlies¬Ē viser arbejder af Larionov og Gontjarova sammen med Braque, Matisse, Roualt og van Dongen. Sergej Diaghilev bliver manager for en ny russisk ballet i Paris.

1910
Finlands selvstændighed ophæves.

Den russiske forfatter Lev Tolstoj d√łr.
Larionov arrangerer udstillingen "Ruder Kn√¶gt" i Moskva med deltagelse af bl.a. Malevich og br√łdrene Burljuk.
Den f√łrste futuristiske digtsamling udkommer i Rusland.
Diaghilevs ballet i Paris opf√łrer "Ildfuglen" med musik af Stravinsky.
Den russiske storsamler, Stjukin, bestiller to store billeder, "Dansen" og "Musikken" af Matisse. De udstilles på Salon d’Automne i Paris og vækker stor skandale.

1911
Den russiske ministerpræsident Pyotr Stolypin myrdes i Kiev.
Den 3. duma indf√łrer obligatorisk skoleundervisning.
Malevich deltager p√• den f√łrste Moskva-salon.
Tatlin slutter venskab med Vesnin-br√łdrene i Moskva.
Larionov og Gontjarova bryder med Ruder Knægt-gruppen.
Digteren Majakovskij begynder at male, og kommer ind p√• kunstskolen i Moskva, hvor han m√łder David Burljok.
Gontjarova korresponderer med Kandinsky i M√ľnchen og udveksler billeder med ham og Franz Marc.
Matisse bes√łger Moskva.
Chagall udstiller f√łrste gang i Paris.
Diaghilevs ballet i Paris opf√łrer "Petrusjka" med musik af Stravinsky.

1912
Nedskydning af mere end 100 arbejdere ved Lena.
Malevich, Burljuk, Larionov og Gontjarova deltager p√• Der Blaue Reiters anden udstilling i M√ľnchen.
Larionov arrangerer udstillingen ¬Ē√Üselhalen¬Ē med bl.a. Gontjarova, Malevich og Tatlin.

1913
Balkankrigen bryder ud.
Malevich indleder samarbejde med tre digtere og malere, Aleksei Kruchenykh, Velimir Khlebnikov og Yelena Guro. Malevich skabte omslaget til deres bog "Troye" (De tre).
Malevich maler dekorationer til operaen "Sejren over solen".
Larionov arrangerer udstillingen "Skydeskiven", der gjorde op med forestillingen om kunstneren som en del af eliten.
Tatlin bes√łger Picasso i Paris.
Diaghilevs ballet i Paris opf√łrer "Sacre du printemps" med musik af Stravinsky.
Gontjarova udstiller hos Der Sturm i Berlin.

1914
F√łrste Verdenskrig bryder ud sidst i juli.
Malevich udvikler suprematismen.
Ved krigsudbruddet laver Malevich og Majakovskij folkelige propagandaplakater.
Malevich og andre russiske kunstnere udstiller på Salon des Independants i Paris.
Chagall udstiller hos Der Sturm i Berlin. Larionov og Gontjarova udstiller i Galerie Paul Guillaume i Paris.
Igor Stravinsky forlader Rusland, han bosætter sig i Schweiz, senere i Frankrig og USA.

1915
Den russiske hær slås tilbage i hele Galizien.
St. Petersborg d√łbes om til Petrograd.
Malevich viser på udstillingen "Sporvogn V" i Petrograd, alogiske billeder med ord, tegn, collageelementer og geometriske figurer. Tatlin deltager med relieffer på udstillingen.
Sidst p√• √•ret deltager Malevich p√• den sidste futuristiske udstilling "0,10" i Petrograd med suprematistiske billeder. Tatlin viser maleri- og hj√łrnerelieffer og tager afstand fra Malevich.
Malevich danner suprematist-gruppen, "Supremus" med Ivan Puni, Mikhail Menkov, Ivan Klyun, Kseniya Boguslavskaya og Olga Rozanova.

1916
Munken Rasputin dræbes af fyrst Jussupov.
Regeringschefen går af, en ny konservativ leder udnævnes.
Tatlin organiserer udstillingen "Butikken i Moskva", hvor også Malevich og Aleksandr Rodtjenko deltager.
Sidst på året bliver Malevich indkaldt til hæren.

1917
Februarrevolutionen f√łrte til afvikling af det zaristiske styre, Nikolaj 2. af Rusland m√•tte abdicere.
Soldater deserterede fra fronten i stort tal. Omfattende strejker og demonstrationer i Petrograd. Politiske krav om frihed og en afslutning på krigen. Lenin vendte tilbage fra sit eksil i april. Efter en mislykket opstand i juli måtte Lenin gå under jorden.
Oktoberrevolutionen endte med afsættelse af den siddende regering.
Lenin beslutter sig for et kup, og i november erobres Vinterpaladset i Petrograd.
Efter februarrevolutionen dannes en sammenslutning af de radikale kunstnere, der kræver afskaffelse af kunstakademiet og reform af museerne. Malevich, Tatlin, Chagall og mange andre deltager.
Kunstnerne Gabo, Pevsner, Rodchenko og Stepanova slutter sig til Tatlins produktivisme.

1918
Kirke og stat adskilles. Den private ejendomsret til jord ophæves.
Rusland slutter fred med Tyskland i Brest-Litovsk.
Finland, de baltiske lande, Ukraine og Polen afstås.
Den afsatte zar, Nikolaj 2., og hans familie bliver deporteret og skudt af bolsjevikkerne natten mellem 16. og 17. juli og begravet i en skov.
I april oprettes særlige afdelinger for kunst i Rusland. Tatlin og Malevich bliver centralt placeret i de nye organisationer. Tatlin bliver leder af alle organisationer for kunst i Moskva. Malevich får ansvaret for kunsten i Kreml, og Natan Altman får kunsten i Petrograd.
Akademierne lukkes og erstattes af frie kunstneriske værksteder.
Aleksandr Blok hyldede Oktoberrevolutionen i sit ber√łmte digt "De tolv".
Mikhail Larionov og Natalia Gontjarova udstiller teaterarbejder i Paris.

1919
Borgerkrigen raser.
Alvorlig hungersn√łd i hele landet.
Tatlin arbejder på et monument for revolutionen, det bliver kaldt "Monument for III internationale".
I Moskva udstiller Malevich malerier "hvidt på hvidt", Rodtjenko viser billeder "sort på sort".
Forfatter og billedkunstner Vladimir Majakovskij skabte i perioden 1919-21 omkring 500 politiske plakater.

1920
Generalen, Baron Pyotr Wrangel går frem på Krim, men lider derpå nederlag.
I Vitebsk arbejder Malevich med abstrakte idealprojekter til kosmiske byer. Malevich holder op med at male og begynder et omfattende filosofisk forfatterskab.
Tatlins "Monument for III internationale" vises f√łrste gang i Petrograd og senere i Moskva, hvor Lenin ser det.
David Burljuk emigrerede via Japan til USA.

1921
Lenin indf√łrer NEP, en ny √łkonomisk politik med fri privathandel.
Rodtjenko og EL Lisitskij overtager ledelsen af Instituttet for Kunstnerisk Kultur i Moskva.
Kandinsky forlader Rusland for bestandig.
De frie v√¶rksteder afskaffes, og akademierne genindf√łres.
Digteren Aleksandr Blok d√łr 40 √•r gammel.
Ivan Puni udstiller hos Der Sturm i Berlin.

1922
USSR etableres med Moskva som centrum.
Josef Stalin bliver det kommunistiske partis generalsekretær.
Lenin rammes af slagtilfælde.
Malevich og hans gruppe arbejder i Petrograd i det nydannede Institut for Kunstnerisk Kultur, skabt p√• initiativ af Tatlin, der ogs√• leder en afdeling. Verdens f√łrste museum for moderne kunst √•bnes i Petrograd.
En stor udstilling af ny sovjetisk kunst forberedes til afholdelse i udlandet.
Kandinsky kaldes til Bauhaus som lærer.
Chagall og Gabo forlader Rusland.

1923
Der sluttes handelsaftaler med en række lande.
Konstruktivismen blomstrer i begyndelsen og midten af 1920'erne. Kunstnere som Rozanova, Klutsis, Yakulov, Popova, Stepanova, Vesnin og Ekster arbejder med design af praktiske genstande, m√łbler, t√łj og keramik.
Natalia Gontjarova laver dekorationer til balletten "Les noces" i Paris med musik af Igor Stravinsky.
Puni og Pevsner forlader Rusland.

1924
Vladimir Lenin d√łr 21. januar.
Petrograd d√łbes om til Leningrad.
Malevich skriver kritisk artikel om Lenin-dyrkelsen, men artiklen kan ikke offentligg√łres.

1925
Interne magtkampe i kommunistpartiet. Stalin vender sig mod flere medlemmer.
Udstillingen "5x5=25" i Moskva med deltagelse af Ekster, Popova, Rodchenko, Stepanova og Vesnin hylder den produktivistiske kunst.
Tatlin rejser til Kiev, hvor han underviser de f√łlgende to √•r.
Tatlins monument vises i forenklet form på Verdensudstillingen.
Malevich og hans gruppe arbejder med arkitektoniske modeller.
Sergej Eisensteins f√łrste film "Strejke" og "Panserkrydseren Potemkin" har premiere.
Vladimir Majakovskij rejser til USA, hvor han m√łder David Burljuk.

1926
Sovjetunionen og Tyskland indgår nye hemmelige militær- og handelsaftaler.
Malevich og hans gruppe udstiller på instituttet i Leningrad, men modtager hård kritik. En planlagt årbog fra instituttet med bidrag af bl.a. Malevich bliver stoppet.
EL Lisitskij rejser til Dresden og Holland og arbejder med internationale udstillinger.

1927
Stalin overtager magten i partiet.
Trotskij og Zinovjev ekskluderes.
Stalin l√¶gger op til industrialisering og til indgreb mod de selvst√¶ndige b√łnder.
Retrospektive udstillinger af Malevich i Warszawa og Berlin.
Majakovskij grundlægger tidsskriftet "Det nye LEF" til forsvar for den moderne kunst. Udgivelsen må standses efter et år.
Instituttet for Kunstnerisk Kultur i Leningrad lukkes efter politisk krav.

1928
Lev Trotskij erklæres for statsfjende og landforvises. Trotskij levede i eksil, indtil han blev myrdet i 1940.
Stalins femårsplan med udbygning af sværindustrien, kollektivisering af landbruget og centraliseret by- og boligplanlægning.
Malevich offentlig√łr en artikelserie om moderne kunst p√• ukrainsk i Kharkov. En mindre udstilling af √¶ldre arbejder af Malevich vises p√• Tretjakovgalleriet i Moskva.

1929
Stalin afskaffer Lenins √łkonomiske politik med fri privathandel.
Socialistisk realisme bliver kommunismens officielle stil.
Eisenstein rejser til Tyskland, England og Schweiz.

1930
Millioner af b√łnder sendes i arbejdslejr, mange d√łr.
Forf√łlgelse og arrestation af pr√¶ster, munke og troende.
Vladimir Majakovskij beg√•r selvmord 37 √•r gammel. Tatlin udf√łrer Majakovskijs kiste.
Malevich begynder at undervise i malerkunst i Kunstens Hus i Leningrad. Han begynder selv at male igen.
Tatlin eksperimenterer i Moskva med en svæveflyver og luftcykel.
Eisenstein fortsætter til Hollywood.
Kandinsky hyldes som foregangsmand for abstrakt kunst på udstillingen "Cercle et Carré" i Paris.