|
|
Leon Kossoff – Udvalgte malerier
19. november 2004 - 28. marts 2005
Alle dage 10-17. Onsdag 10-22
Louisiana Museum for Moderne Kunst
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
http://www.louisiana.dk/
|
|
”Maleren er engageret i arbejdsprocessen og værket arbejder for sin del med at få farven til at relatere til malerens visuelle erfaring og eksistens” (Leon Kossoff)
|
Selvportræt, c. 1965 The Brandes Family Art Collection, Tel Aviv
|
|
Det er første gang den britiske maler Leon Kossoff (f. 1926) vises solo herhjemme, og en af de første gange overhovedet på det europæiske kontinent. Kossoff er en af de store nulevende europæiske malere, og på denne udstilling vil man møde ham alene, dvs. uden for den sammenhæng med den såkaldte London-skole, han oftest er blevet set i.
|
Model (Efterårsmorgen), 1971 Privateje
|
|
Det eksklusive ved udstillingen ligger dog allermest i det forhold, at museet for små to år siden som den første institution fik adgang til en stor gruppe af værker, der hidtil ikke havde været vist i offentligheden. Værker, der var hentet fra skabe og lagre og tilsammen gav et oplagt og interessant perspektiv på Kossoffs livsværk fra begyndelsen af 1950’erne og frem til i dag, et halvt århundrede senere.
|
Skole af røde mursten, Vinter, 1982 Privateje
|
|
Det er en udstilling båret af øjenlyst, ganske som det mere end noget andet også er det, Kossoffs kunst funderer sig på og handler om. Hans fordring til maleriet i et og alt kan skrives ned til at komme så nær på det sete som overhovedet muligt: Der er intet udenfor. Der er intet bagved, før eller efter. Kossoff er en kunstner, der stikker ud fra mængden ved ikke at have hovedparten af sine aktier placeret i sin samtids hovedstrømninger. På en måde er han nærmest kommet sideværts ind i det sene 20. århundrede, selv om maleriernes menneskefyldte London, portrætter og figurer stemmer overens med efterkrigstidens fornemmelser.
|
Christ Church, 2000 Privateje
|
|
Men altså ikke gennem samtidsskildringer eller rapportering fra andre virkeligheder end den sete og håndgribelige, hvilket gør ham til en på mange måder radikalt gammeldags kunstner. Der er kun, hvad man ser. Og dét er et radikalt standpunkt i samtidens kunst. På det punkt kan Kossoffs kunst træffende sammenlignes med Giacomettis, hvor også synsoplevelsen er middel og mål. Faktisk giver udstillingen museets gæster en mulighed for at gøre sig tanker herom, idet den sidste del af den lapper over med museets Giacometti sal, hvor tre-gruppen - den gående og stående figur og det store hoved – mødes med Kossoffs atmosfæriske skildring af et menneskemylder uden for en undergrundsstation i London.
|