| |
|
KRØYER – i internationalt lys
Skagens Museum
4. maj - 2. september 2012
Alle dage 10-17, onsdag 10-21
http://www.skagensmuseum.dk/
|
|
Skagens Museum viser i samarbejde med Den Hirschsprungske Samling den største udstilling nogensinde med værker af maleren P.S. Krøyer (1851-1909). Udstillingen viser et repræsentativt udvalg af de allerbedste af Krøyers arbejder fra både danske og udenlandske museer og samlinger. Værker som vil præsentere ham ikke blot som en af dansk kunsts største malere, men også som en maler på et højt internationalt niveau, der med sit særlige nordiske præg gjorde sig gældende på linje med samtidens store navne.
Udover de to museers mange egne værker vil størstedelen være lån fra danske museer, bl.a. Statens Museum for Kunst. Men herudover bliver der for første gang udstillet mange betydelige malerier af Krøyer, som befinder sig i udenlandske museer og private samlinger. Samlet tæller udstillingen ca. 160 værker inkl. skitser og forstudier. Blandt de udenlandske lånere er bl.a. Göteborg Konstmuseum, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo, Nationalmuseum, Stockholm, Musée d’Orsay, Paris, Philadelphia Museum of Art, Niedersächsisches Landesmuseum, Hannover, Kunsthalle zu Kiel, Museum für Kunst und Kulturgeschichte der Hansestadt Lübeck, Museum Kunst der Westküste, Föhr.
Krøyer har en central placering i den danske kunsthistorie. Hans kunst ses normalt i sammenhæng med Skagensmalerne og som led i det moderne gennembrud i dansk kunst. Men han var også kosmopolit og en del af den europæiske avantgarde. Med denne udstilling ønsker Den Hirschsprungske Samling i samarbejde med Skagens Museum at anlægge en ny synsvinkel, som relaterer Krøyers kunst til den samtidige internationale kunst.
Krøyer rejste hvert eneste år og blev i sin samtid betegnet som brobygger mellem dansk og udenlandsk kunst. Han bragte dansk kunst ud i et internationalt forum, og omvendt hjembragte han inspiration fra nye strømninger til kunstlivet i København, og ikke mindst kunstnerkolonien i Skagen fik en international position.
Krøyer deltog livet igennem i talrige udstillinger, hvoraf ikke mindre end 88 fandt sted i udlandet. Det var dels på Salonen i Paris, på Verdensudstillingerne, på Secessionsudstillingerne i Tyskland og Biennalen i Venedig. Han fik flotte anmeldelser, og en af kritikerne skrev, at Krøyer var mere kosmopolit end dansk.
|
P.S. Krøyer
Italienske markarbejdere. Abruzzerne. Olie på lærred, 1880
Fyns Kunstmuseum
|
|
P.S. Krøyer blev født 23. juli 1851 i Stavanger i Norge, men voksede op hos sin moster og hendes mand i København, da hans moder led af svære depressioner. Familien adopterede Krøyer i 1872.
Krøyer var allerede som barn lidt af et geni til at tegne, Plejefaderen H.N. Krøyer lader lille Søren illustrere dele af sit værk Monografi over Snyltekrebsene. Søren bliver samme år indskrevet i maleren Frederik Ferdinand Helsteds private Kunstskole, 9 år gammel. I 1861-64 var han elev på Teknisk Institut i København, og i 1864 blev han, 13 år gammel, optaget på Kunstakademiet, som den yngste elev nogensinde. Han fulgte undervisningen hos Vilhelm Marstrand og Frederik Vermehren indtil 1870, hvor han kunne afslutte uddannelsen. Året efter debuterede Krøyer på Charlottenborgs Forårsudstilling.
|
P.S. Krøyer
Morgen ved Hornbæk, fiskerne kommer i land. Olie på lærred, 1874
Den Hirschsprungske Samling
|
|
I 1874 tilbragte han sommeren i Hornbæk sammen med akademikammeraterne, og i det følgende år udførte han en række fine genrebilleder, bl.a. Morgen ved Hornbæk, fiskerne kommer i land. Det forestiller fiskere på Hornbæk strand en tidlig morgen og er malet i lyse og pastelagtige farver med fine og detaljerede strøg; maleriet viser tydelig indflydelse fra Eckersbergs klassiske skole. Et andet betydeligt værk er Smedien i Hornbæk, som forestiller tre smede i et mørkt værksted. Værket blev i øvrigt samme år erhvervet af Heinrich Hirschsprung.
Fra sin ungdom var Krøyer ven med Heinrich Hirschsprung og hans familie, og det var også Hirschsprung, der sikrede Krøyers lange uddannelsesrejse i årene 1877-81. Rejsen gik i de første år til Holland, Belgien, Frankrig og Spanien. Han studerede såvel de gamle mestre som de nye impressionistiske malere. Sammen med Lauritz Tuxen og andre skandinaviske kunstnere modtog han undervisning på Léon Bonnats malerskole i Paris i 1877-79. I 1878 tog han endvidere på en studierejse til Spanien sammen med malervennerne Frants Henningsen og Frans Schwartz samt kunsthistorikeren Julius Lange. Her kopierede Krøyer flere billeder af sit store forbillede, den spanske mester Diego Velásquez. Samme år malede han det kendte billede To sigøjnerkvinder uden for deres bolig.
|
P.S. Krøyer
Italienske landsbyhattemagere. Olie på lærred, 1880
Den Hirschsprungske Samling
|
|
I 1879 tog han videre til Rom, og året efter opholdte han sig hovedsagelig i Rom og omegn, samt på Capri og Napoli. I den lille by Sora uden for Rom malede han mesterværket Italienske landsbyhattemagere. Billedet viser børnearbejdere sammen med deres far med en dryppede næse, en barsk social virkelighed uden forskønnelse. Maleriet skulle være med til at sætte problemer under debat, som Georg Brandes proklamerede kunstens opgave i sine forelæsninger på Københavns Universitet. Billedet blev udstillet på Salonen i Paris i 1881, det blev godt modtaget af publikum og kritikere, og Krøyer blev tildelt en medalje. Den franske avis Le Figaro skrev bl.a. "Det er ganske givet lavet af et meget stort talent". Da billedet efterfølgende blev vist i København, blev det derimod mødt med hård kritik og forargelse, men det blev dog tildelt den fornemme Thorvaldsen Medalje i 1882.
1880 blev lidt af et gennembrudsår for Krøyer. Foruden det kontroversielle billede Italienske landsbyhattemagere udførte han betydelige værker som Italienske markarbejdere i Abruzzerne og Et sardineri i Concarneau. Året blev samtidig indledningen til et stort årti for Krøyer.
I begyndelsen af 1881 malede Krøyer historiemaleriet Messalina i Rom. Nogle måneder senere mødte han Anna og Michael Ancher i Wien. De inviterede ham til Skagen, og han tog straks imod tilbuddet. I juni måned vendte Krøyer hjem til København og tilbragte sommeren hos Hirschsprungs sommerresidens Vilhelmsdal ved Svanemøllen, hvor han malede det berømte familieportræt Det Hirschsprungske familiebillede og udførte en portrætbuste af Heinrich Hirschsprung.
Den 19. juni 1882 ankom Krøyer til Skagen, og han malede straks I købmandens bod, når der ikke fiskes. Krøyer malede billedet utroligt hurtigt og sikkert, og det gjorde et stort indtryk på Skagenskolonien. Det stod lysende klart, at en maler med et sjældent kunstnerisk talent var ankommet til Skagen. Det gav imidlertid store problemer i forholdet til rivalen Michael Ancher, der følte, at Krøyer var gået ind på hans enemærker, fiskerne på Skagen. De blev dog hurtigt venner igen og fremover arbejdede Krøyer hvert år på Skagen i sommermånederne. Han blev både draget af naturen, lyset og den lokale seje fiskerbefolkning. Krøyer havde et vindende væsen og blev i nogle år samlingspunktet i Skagenskolonien, bestående af bl.a. Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann, Christian Krohg og Viggo Johansen. Hans berømte maleri Hip, hip, hurra fra 1884-88 viser en frokost, ja, det sociale liv mellem kunstnerne, som de dyrkede meget.
Krøyer blev også stærkt optaget af fotografiet i 1880'erne, og købte allerede i 1885 sit første kamera i Paris. Det blev flittigt brugt som hjælpemiddel til malerierne, men også som et selvstændigt kunstnerisk medie. Han eksperimenterede bl.a. med modlysoptagelser og blev en af pionererne indenfor kunstfotografi i Danmark.
|
P.S. Krøyer
Hip, hip, hurra. Olie på lærred, 1884-88
Göteborgs Konstmuseum
Fotograf: Hossein Sehatlou
|
|
I foråret 1889 blev han i Paris forlovet med en ung kunstnerinde Marie Triepcke og gift med hende samme år. Derefter drog de på en to årig lang bryllups- og studierejse, hvor de bl.a. besøgte Firenze, Rom, Napoli og Amalfi. Hjemvendt i 1890 flyttede de kortvarigt ind i Carl Lochers hus i Hornbæk. I somrene 1891-93 bosatte de sig på Skagen, og i 1894 erhvervede de her en helårsbolig, som Marie indrettede og tegnede møbler til. Året efter fødtes datteren Vibeke. Til slutningen af 1890'erne synes livet stadig problemløst, Krøyer malede i 1890'erne en række romantiske stemningsbilleder med Marie som den centrale figur og udførte tillige tidskrævende bestillingsopgaver som de monumentale gruppebilleder Børsens mænd, 1895 og Et møde i Videnskabernes Selskab, 1897. Blandt øvrige kendte malerier fra denne periode hører Badende drenge og Sommeraften på Skagens Sønderstrand.
|
P.S. Krøyer
To damer i haven (Marie Krøyer sammen med sin moder)
Olie på lærred, 1891
Museum für Kunst und Kulturgeschichte der Hansestadt Lübeck
|
|
Fra århundredskiftet begyndte Krøyer at lide af sindssygdom og måtte periodevis indlægges på Middelfart Sygehus. Marie Krøyer forelskede sig i 1902 i den svenske komponist Hugo Alfvén og flyttede i 1903 med ham til Sverige. Krøyer og Marie blev separeret i 1905, men Krøyer accepterede Alfvén som en ven og har malet parret ind i det berømte maleri Skt. Hansblus på Skagens strand i 1906. I 1908 var han sammen med bl.a. Michael Ancher og Laurits Tuxen medstifter af Skagens Museum. Krøyers sygdom tiltog dog, og han døde i 1909 på Skagen.
|
|
|