Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Nicolai Abildgaard – Kroppen i oprør

29. august 2009 – 24. januar 2010
Tirsdag-søndag 10-17, onsdag 10-20. Mandag lukket

Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K
http://www.smk.dk

Nicolai Abildgaard (1743 - 1809)
Den sĂĄrede Filoktet, 1775
Olie på lærred, 123 x 175.5 cm
Statens Museum for Kunst
SMK Foto


Bevæbnet med guder, mytologiske væsner, grov satire og et moderne samfundssyn gjorde Nicolai Abildgaard (1743-1809) sin kunst til talerør for reformer i en brydningstid med enevælde, sociale uretfærdigheder og stækket ytringsfrihed. Trods hans internationale orientering og alsidige og vægtige livsværk har Abildgaard længe stået i skyggen af eleven C.W. Eckersberg og de efterfølgende mere folkekære og milde guldaldermalere. Udstillingen på Statens Museum for Kunst, som markerer 200-året for Abildgaards død, er med godt 150 værker den første store præsentation af Abildgaard i Danmark siden 1916.


Nicolai Abildgaard
Adrastos dræber sig ved Atys’ grav, 1774-75
Olie på lærred, 48 x 57.4 cm
ARoS Aarhus Kunstmuseum
SMK Foto


Hofmaler og revolutionær
Når Eckersberg som oftest udnævnes som dansk malerkunsts fader, må Nicolai Abildgaard indtage positionen som den ubestridte farfar. Han fungerede ikke blot som Eckersbergs notorisk belæste og ubarmhjertige professor ved Kunstakademiet i København, hvor han også underviste andre begavede elever som Bertel Thorvaldsen, Caspar David Friedrich og Philipp Otto Runge. Abildgaard var med sit internationale udsyn også blandt de første danske kunstnere til at trække impulserne fra resten af Europa til sig, hvilket satte et markant aftryk i hans kunst såvel som politiske overbevisning.


Nicolai Abildgaard
Ossian. Den gamle blinde skotske barde synger til harpen sin svanesang
ca. 1780-82. Olie på lærred, 42 x 35.5 cm
Statens Museum for Kunst
SMK Foto


Forud for sin tid var Abildgaard indbegrebet af den romantiske forestilling om kunstneren som kompromisløs enspænder, der går sine helt egne veje. Optaget af det nye og farlige, der udgik fra Paris før og efter 1789, blev Abildgaard allerede tidligt en fremskridtets og revolutionens kunstner. Hans forhold til kongehuset var af samme årsag anspændt. Vel fungerede han i en årrække som hofmaler, bl.a. med sin udsmykning af Riddersalen på Christiansborg – en pragtpræstation, hvoraf det meste gik op i flammer ved kongeboligens brand i 1794. Men selv i denne udsmykning, som udstillingen viser de overlevende værker fra samt forstudierne til, fremviste Abildgaard en subtil men kritisk nytænkning af magthavernes position i samfundet. Og hans kunstneriske integritet skulle ikke antastes. ”Jeg er ikke nogen blyant” var bemærkningen til hoffet, da Abildgaard tilsyneladende følte sig for dikteret omkring én af de mange bestillingsopgaver. Samfundskritikken blev endnu mere udtalt i en række grafiske værker, som Abildgaard under pseudonym udførte sammen med kobberstikkeren C.F. Clemens. Udstillingen viser talrige eksempler på disse satiriske blade udgivet i serien Kiøbenhavns Skilderier, hvor Abildgaard med udpræget sans for det lavkomiske vendte vrangen ud på regimet og de særligt privilegerede i samfundet.


Nicolai Abildgaard
Lykkens Tempel, 1785
Olie på tin. Skærm med plade af tin, sammensat af firkantede stykker.
Halvcirkelformet topstykke med malet Medusahoved
181 x 150 x 17 cm
Det Nationalhistoriske Museum pĂĄ Frederiksborg Slot
SMK Foto


Kroppen i oprør – klassicisme med kant
Når Eckersberg som oftest udnævnes som dansk malerkunsts fader, må Nicolai Abildgaard indtage positionen som den ubestridte farfar. Han fungerede ikke blot som Eckersbergs notorisk belæste og ubarmhjertige professor ved Kunstakademiet i København, hvor han også underviste andre begavede elever som Bertel Thorvaldsen, Caspar David Friedrich og Philipp Otto Runge. Abildgaard var med sit internationale udsyn også blandt de første danske kunstnere til at trække impulserne fra resten af Europa til sig, hvilket satte et markant aftryk i hans kunst såvel som politiske overbevisning.


Nicolai Abildgaard
Mareridt, ca. 1800
Olie på lærred, 35.3 x 41.7 cm
Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø
SMK Foto


Christiansborg-billeder rykker ind pĂĄ Statens Museum for Kunst
”Der brænder mit navn,” skulle Nikolai Abildgaard ifølge anekdoten have jamret ved synet af det brændende Christiansborg en februar nat i 1794. Frugten af tretten års intenst arbejde gik op i røg blot tre år efter, at kunstneren havde sat sit sidste penselstrøg på udsmykningen. Kun tre af de i alt 10 store malerier nåede at blive evakueret fra den brændende kongebolig. Til dagligt befinder de godt 300 x 200 cm store malerier sig i det såkaldte ”Abildgaard-rum” i det nuværende Christiansborg. Nu indgår de midlertidigt i udstillingen. Netop hjemvendt fra et femårigt ophold i Rom og nyudnævnt som professor ved Kunstakademiet påbegyndte Abildgaard den store udsmykning af Riddersalen i 1778. Et ambitiøst bestillingsarbejde fra hoffets side, som skulle gøre den enorme sal (39 x 19,8 x 15 meter) til en dekorativ hyldestskildring af kongerigets historie fra de hedenske konger over de første kristne konger til udviklingen under den oldenborgske kongefamilie. Abildgaard blev fra starten pålagt at starte omvendt i kronologien med at illustrere den oldenborgske kongefamilies mest ærværdige bedrifter. Undervejs kom kunstneren dog på kant med hoffet på grund af sin politiske overbevisning. Stærkt inspireret af det nye og farlige, der udgik fra Paris fra og med 1789, var Abildgaard både i og uden for sin kunst en ivrig fortaler for reformer i det danske enevælde. Men hans planer om at indlemme en større allegori over stavnsbåndets ophævelse i den store udsmykning faldt ikke i god jord hos arbejdsgiveren, som ønskede et andet motivvalg. Samtidig havde kunstneren i de mange billeder indarbejdet en subtil men kritisk nytænkning af magthavernes position, bl.a. ved at fremstille de danske konger i et mere jævnt lys. Hvorvidt det var kunstneriske og politiske uenigheder, der førte til Abildgaards afskedigelse, står åbent for fortolkning. Men Abildgaard måtte forlade projektet i 1791, officielt på grund af besparelser, efter at have afleveret sit sidste maleri i Oldenborgernes historie. Trods den bratte afslutning var Abildgaards udsmykning for sin tid en pragtpræstation uden sidestykke, hvilket udstillingen på Statens Museum for Kunst også vidner om. Her præsenteres de overlevende malerier fra Christiansborg i sammenhæng med Abildgaards detaljerede olieskitser til de nu forliste værker, hvilket giver den bedst mulige fornemmelse af udsmykningens helhed samt de komplicerede kunstneriske og politiske problemstillinger, som kunstneren var optaget af i de tretten år.


Nicolai Abildgaard (1743 - 1809)
Elskeren Pamfilus i samtale med sin forslagne tjener Davus.
Motiv fra Terents: Pigen fra Andros, 1802
Olie på lærred, 157.5 x 128.5 cm
Statens Museum for Kunst
SMK Foto