Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Gustave Caillebotte. Midt i impressionismen
Gustave Caillebotte. Midt i impressionismen
21. oktober 2008 - 22. februar 2009
Tirsdag-torsdag-fredag 13-17, onsdag 10-18, lørdag-søndag 11-17 Mandag lukket 

Ordrupgaard
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund
http://www.ordrupgaard.dk



Gustave Caillebotte som båddesigner og maler i sit atelier i Petit-Gennevilliers
Fotografi af Martial Caillebotte, ca. 1891
Privateje


Alle kender Monets romantiske billeder af åkandeidyl, der for mange er blevet indbegrebet af fransk impressionisme. Men stort set ingen kender Monets gode ven, inspirator og kollega blandt de franske impressionister; Gustave Caillebotte (1848-1894).

Først i 1990’erne fik den markante og hidtil ukendte impressionist sit internationale gennembrud med udstillinger i Paris, Chicago, Los Angeles og London og senest Tyskland. Nu får danskerne en enestående mulighed for at opleve Caillebottes malerier på Ordrupgaard. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Ordrupgaard og Kunsthalle Bremen.

Hvor Monet gjorde impressionismen kendt for indtagende og ofte idylliske billeder malet med bravour, ligner Caillebotte mere vor tids konceptkunstnere. Hans drive mod fornyelse var voldsom og passioneret. Han var lidenskabeligt engageret i det moderne liv, som det udfoldede sig hos det finere parisiske borgerskab i det 19. århundredes sidste årtier. Som den første maler han mænd med bare overkroppe. Arbejdende mænd i færd med at afhøvle gulvet i hans lejlighed. Eller han maler roere, så man føler, at man er med dem i båden, der bevæger sig med høj fart gennem vandet. Det provokerede samtidens publikum og gav Caillebotte en særlig position som impressionisternes enfant terrible.


Gustave Caillebotte, Bredden af Seinen ved Petit-Gennevilliers, 1890
Olie på lærred, 153 x 127 cm.
Privateje, Courtsey Comité Gustave Caillebotte, Paris


Caillebotte voksede op i Paris i en meget velstillet familie. Det gjorde ham i stand til at købe værker af de andre impressionister og støtte dem økonomisk, men også til at male kompromisløst uden øje for salg. Ironisk nok var det også denne velstand, som gjorde, at han senere blev glemt. Han havde ikke behov for at sælge sine billeder, og de kom aldrig ud på markedet. Mens han generøst donerede sin samling af sine kollegers værker til den franske stat, således at de i dag udgør kernen i det berømte parisiske Musée d’Orsays impressionistsamling, forblev hans egne værker i familiens eje. Glemt af offentligheden.

Vand og sejlbåde var et af Caillebottes yndede motiver. Den provokerende parisiske kunstner var også passioneret sejlsportsmand. Han deltog i kapsejladser, startede et bådværft og opfandt og fik bygget helt nye bådtyper. Udstillingen har fokus på Caillebottes passion for vand. Foruden malerierne kan man se rekonstruerede halvmodeller af nogle af de både, han designede, samt en 1:1 rekonstruktion af hans mest berømte båd; Roastbeef.


Gustave Caillebotte, Bredden af Seinen ved Petit-Gennevilliers, 1890
Olie på lærred, 153 x 127 cm.
Privateje, Courtsey Comité Gustave Caillebotte, Paris


Biografi

Familien Caillebotte havde rødder i Normandiet. Gustaves oldefar, Pierre Caillebotte, blev født i Ger i 1730. Efter sit bryllup bosatte han sig i Domfront og grundlagde en klædehandel. Hans søn Martial (1799-1874), Gustaves far, videreførte familieforetagendet og flyttede i 1830 til Paris.

Familien boede i Paris i 160, rue du Faubourg Saint Denis. Her havde faderen Martial sit firma, som leverede sengetøj til militæret. Forretningen blomstrede, og i 1860 erhvervede han et landsted på 11 hektar i byen Yerres. Martial Caillebotte opnåede anerkendelse som forretningsmand og blev i 1861 udnævnt til dommer ved Tribunal de Commerce de la Seine og slået til ridder af æreslegionen. I 1866 købte han et stykke jord på hjørnet af rue de Miromesnil og rue de la Lisbonne. Her byggede han et hus i tre etager, hvor han boede med sin familie indtil sin død i 1874, hvor han efterlod sin kone og tre børn en betragtelig formue.

Gustave Caillebotte begyndte at studere jura og fik sit diplom i 1870. Kort efter deklarerede Frankrig krig mod Preussen, og Gustave blev indkaldt til Nationalgarden. Efter befrielsen i marts 1871 valgte han at gå kunstens vej.

I 1872 studerede Gustave i Léon Bonnats atelier og forberedte sig til optagelsesprøven på École des Beaux-Arts, hvor han kom ind det følgende år.

I 1874 blev familiens hus udvidet for at give plads til et atelier. Samme år fandt den første impressionistudstilling sted. Gustave kendte en af de udstillende kunstnere, Henri Rouard. Han var nabo til familien Caillebotte. Senere stiftede Gustave bekendtskab med Edgar Degas, der introducerede Gustave for de andre medlemmer af impressionistgruppen.


Gustave Caillebotte, Gulvafhøvlerne, 1876
Olie på lærred, 80 x 100 cm.
Privateje. © Hervé Lewandowski


I februar 1876 inviterede Pierre-Auguste Renoir og Henri Rouard Gustave Caillebotte til at deltage i den anden impressionistudstilling. Ved denne og de efterfølgende udstillinger spillede Caillebotte en stor rolle som organisator. Herudover støttede han flere af gruppens medlemmer økonomisk. Han købte denne februar tre billeder af Claude Monet, og han betalte huslejen for det atelier i rue Moncey, som Monet lejede i 1877-78. Monet var på dette tidspunkt i en fortvivlet økonomisk situation, og alene i 1877 modtog han beløb fra Caillebotte hele tolv gange. Siden betalte Caillebotte indtil 1881 huslejen for Monets atelier i rue Vintimille. I november 1876 døde Caillebottes yngre bror, René, 26 år gammel. Dybt berørt skrev Caillebotte to dage efter sit første testamente. Her testamenterede han sin impressionistsamling til den franske stat, og han bestemte, at et større beløb skulle gå til organiseringen af den næste impressionistudstilling. I 1876 blev Gustave og hans bror Martial medlemmer af sejlklubben Cercle de la Voile de Paris.

I april 1877 udstillede Caillebotte seks billeder på den tredje impressionistudstilling. Caillebotte var den store organisator af denne udstilling. Han valgte kunstnerne, som skulle deltage, han lejede lokalerne til udstillingen, valgte tapetet, udformede katalogets layout og betalte presseannoncerne.

I 1878, to år efter at Sisley havde lært ham at sejle, købte Caillebotte sin første kapsejladsbåd, Iris. I en periode på femten år var han sit lands mest indflydelsesrige lystsejler.

På den fjerde impressionistudstilling i 1879 udstillede Caillebotte 24 malerier, fire pasteller og et værk udenfor kataloget. Herudover udstillede han 10 værker fra sin samling af Degas, Monet og Pissarro.


Gustave Caillebotte, Marine, regatta ved Villiers, 1880
Olie på lærred, 75 x 101 cm.
Privateje, Courtsey Galerie Schmit, Paris


I januar 1880 blev Caillebotte udnævnt til vicepræsident for sejlklubben Cercle de la Voile de Paris. I juni måned deltog han for første gang i regattaen i Le Havre. Frem til sommeren 1893 deltog han regelmæssigt i regattaerne ved Normandiets kyst. Op til den femte impressionistudstilling i 1880 eskalerede den konflikt mellem Caillebotte og Degas, der gennem lang tid havde ulmet. Caillebotte bebrejdede Degas ikke at have leveret de lovede værker og for at have accepteret nye medlemmer, som Caillebotte fandt middelmådige.

Stridighederne blandt gruppens medlemmer tog til i 1881. Caillebotte valgte ikke at deltage i den sjette udstilling. I maj 1881 købte Caillebottebrødrene en landejendom i Petit-Gennevilliers ved Seinen over for Argenteuil for at kunne dyrke deres lidenskab, sejlads, mere intenst. Den 2641 m2 store ejendom lå tæt på sejlklubbens bådehus. Ved dette sted havde floden en bredde på 200 meter over en strækning på 10 kilometer.

I marts 1882 udstillede Caillebotte 17 værker på den syvende impressionistudstilling. Samme år designede han båden Jack sammen med bådkonstruktøren Maurice Chevreoux. Med Jack krydsede Caillebotte kanalen til England, og i de følgende år eksperimenterede han med nye bådkonstruktioner.

I 1884 købte Caillebotte to værker ved dødsboauktionen efter Edouard Manet i Hôtel Drouot.

I 1885 grundlagde han et lille værft under navnet Chantier Luce.

I 1886 afholdtes den ottende og sidste impressionistudstilling i Paris. Hverken Caillebotte, Renoir, Monet, Cézanne, Sisley eller Rafaelli deltog.

I 1887 købte Caillebotte sin brors anparter i ejendommen i Petit-Gennevilliers. Han udvidede sin ejendom, hvis areal til sidst oversteg en hektar, og han besluttede at gøre sit hus i Petit-Gennevilliers til sin permanente bolig. Han byggede et atelier, et stort væksthus og et hønsehus.

I 1888 udstillede Caillebotte otte værker på Les XX’s udstilling i Bruxelles. Han plejede sine venskaber med de andre impressionistiske malere, enten på de månedlige middage på Café Riche i Paris eller hos ham selv i Petit-Gennevilliers.

I hans tre sidste leveår udgjorde blomstermotiver halvdelen af de billeder, han maler. Hjemme tilbragte han mere og mere tid i sit drivhus med sine orkideer.

Den 21. februar 1894 døde Caillebotte som følge af et slagtilfælde, i en alder af 46 år. Caillebotte testamenterede mere end 60 impressionistiske værker til Museé du Luxembourg i Paris. I juli 1894 afholdtes en stor retrospektiv udstilling på Galerie Durand-Ruel i Paris.

I 1897 blev en Caillebotte-sal åbnet i Museé du Luxembourg. Det var den første præsentation af impressionistiske malerier på et fransk museum. Selvom impressionismen på det tidspunkt var tyve år gammel, var den stadig skandaløs. Det tog to år med forhandlinger før den franske stat tog imod gaven. Samlingen, der indeholder flere hovedværker af Manet, Renoir, Monet og Cézanne udgør i dag kernen i Musée d’Orsays impressionistsamling.