Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
MIR√ď ¬Ė kunstens gartner

23. januar ¬Ė 30. maj 2010
ARKEN Museum for Moderne Kunst. Skovvej 100, 2635 Ish√łj
Tirsdag-s√łndag 10-17, onsdag 10-21, mandag lukket
http://www.arken.dk/


17. juni ¬Ė 10. oktober 2010
Henie Onstad Kunstsenter. H√łvikodden, Oslo
Tirsdag ¬Ė fredag 11-19, l√łrdag-s√łndag 11-17, mandag lukket
http://www.hok.no/



Joan Miró
Portræt af Joan Miró, der maler En fugls kærtegn
Olie, blyant og farvekridt på lærred, 73 x 101 cm.
Fondation Marguerite et Aimé Maeght, Saint-Paul


ARKEN pr√¶senterer den spanske kunstner Mir√≥ p√• udstillingen MIR√ď ¬Ė kunstens gartner. Udstillingen omfatter 111 v√¶rker, fordelt p√• skulpturer, malerier, papirarbejder samt v√¶rker i tekstil og keramik, samtlige v√¶rker er skabt i kunstnerens atelier p√• Mallorca i perioden 1956-1980. Hovedparten af v√¶rkerne er udl√•nt af Fondation Maeght i Saint-Paul-de-Vence i Sydfrankrig. Fondation Maeght har verdens st√łrste samling af Mir√≥s skulpturer og ejer en af de vigtigste Mir√≥-samlinger i det hele taget. Udstillingen er kurateret af ARKEN og vises efterf√łlgende p√• Henie-Onstad Kunstsenter i Oslo.

¬ĒJeg betragter mit atelier som en k√łkkenhave. Her er der artiskokker. Derovre kartofler. Bladene m√• fjernes, s√• gr√łntsagerne kan vokse. P√• et givent tidspunkt skal man besk√¶re. Jeg arbejder som en gartner eller en vinbonde.¬Ē Joan Mir√≥ 1959

Alt i verden var levende for Mir√≥. Han opfattede sig selv som en gartner, sit atelier som en k√łkkenhave og v√¶rkerne som planter, der groede frem under hans kyndige pleje.

Mir√≥ er en helt central skikkelse i den surrealistiske bev√¶gelse og den franske digter Andr√© Breton, der skrev det f√łrste surrealistiske manifest i 1924, kaldte Mir√≥ for ¬Ēden mest surrealistiske af os alle¬Ē. Mir√≥ havde en st√¶rk tilknytning til den surrealistiske gruppe, og deltog i flere af deres udstillinger, men han blev aldrig formelt medlem af gruppen. Han forblev en ener, der var udenfor. Mir√≥ fandt sit eget formsprog og regnes for en af de st√łrste individualister i det tyvende √•rhundredes kunst.

Mir√≥s frigjorte og abstrakte surrealisme har √łvet en betydelig indflydelse p√• den moderne kunsts formsprog, som de amerikanske abstrakte ekspressionister Jackson Pollock, Willem de Kooning, Robert Motherwell, Arshile Gorky, Mark Rothko og Adolph Gottlieb. I Danmark fik Mir√≥s nonfigurative formsprog is√¶r stor indflydelse p√• kunstnere som Asger Jorn, Ejler Bille, Richard Mortensen, Sonja Ferlov og Robert Jacobsen.



Joan Miró
En fugls kærtegn, 1967
Fondation Marguerite et Aimé Maeght, Saint-Paul


Udstillingens mange skulpturer giver en enest√•ende mulighed for at l√¶re billedhuggeren Mir√≥ at kende. Mir√≥s surrealistiske skulpturer adskiller sig tydeligt fra hans malerier. I mods√¶tning til malerierne, som forbindes med den abstrakte surrealisme, er skulpturerne aldrig nonfigurative. I hovedparten af skulpturerne indg√•r forskellige fundne genstande, som er sat sammen p√• en overraskende og uventet m√•de. Igennem v√¶rktitler som ¬Ēkvinde¬Ē og ¬Ēpersonage¬Ē forbindes de ofte med menneskefigurer. Med kontrastfulde sammenst√łd af forskellige former, funktioner og st√¶rke farver giver Mir√≥ de gamle og kasserede genstande et nyt og overraskende liv, der v√¶kker st√¶rke f√łlelser hos beskueren. Mir√≥s skulpturer, med brug af hverdagens objekter, indg√•r i en lang tradition igennem hele det tyvende √•rhundredes kunst, som Picassos collager, Marcel Duchamps readymades, Robert Rauschenbergs combines og vor egen Henry Heerup med hans fantasifulde skraldeskulpturer fra 1930¬íerne.
Mir√≥s kunst har dybe r√łdder i Cataloniens natur og kultur, og hans inddragelse af den lokale kultur og folklore kan ogs√• tolkes som en politisk opbakning til et omr√•de, der var truet af Francos diktatur. Det catalanske sprog blev forbudt, den lokale regering afsat og en h√•rd censur indf√łrt. Flere af udstillingens v√¶rker indeholder kommentarer til voldsomme begivenheder under Francos diktatur, bl.a. den hat, der indg√•r i Kvinde og fugl, som til daglig blev b√•ret af Francos politi, Guardia Civil.


Joan Miró
Personage, 1967
Fondation Marguerite et Aimé Maeght, Saint-Paul



Joan Miró
Kvinde og fugl, 1973
Fondation Marguerite et Aimé Maeght, Saint-Paul


Mir√≥ havde i flere √•r dr√łmt om et stort, smukt atelier, hvor han kunne udfolde sig kunstnerisk i den helt store skala og med plads til at opbevare sine v√¶rker og alle de genstande han hentede inspiration fra. Mir√≥ valgte ungdomsvennen, den spanske arkitekt Jos√© Luis Sert, til at tegne en bolig med tilh√łrende atelier i udkanten af Palma de Mallorca. I 1956 stod Mir√≥s nye atelier p√• Mallorca f√¶rdigt. Han fik nu mulighed for at hjembringe en stor m√¶ngde opmagasinerede v√¶rker fra hans tidligere perioder. Han begyndte at viderebearbejde visse v√¶rker og kassere andre. I 1960 k√łbte han desuden et gammelt hus i Mont-roig ved Barcelona, hvor han for alvor kunne udfolde sig som billedhugger.

Joan Mir√≥ havde allerede i 1948 indledt et samarbejde med det internationalt anerkendte Galerie Maeght i Paris. I 1957 bes√łgte Marguerite og Aim√© Maeght Mir√≥s nye hjem p√• Mallorca, hvilket blev af helt afg√łrende betydning for realiseringen af deres √łnske om at skabe et Fondation Maeght. Et sted, hvor kunsten skulle udstilles t√¶t p√• sit udspring og hvor kunstnerne kunne bo og arbejde, og hvor kunsten indgik i en helhed med naturen og de smukke, sydfranske omgivelser. Maeght valgte ligesom Mir√≥, Jos√© Luis Sert som deres arkitekt. Det blev hurtigt besluttet, at Mir√≥ skulle skabe en r√¶kke skulpturer til haven, det blev til det monumentale v√¶rk Labyrint, best√•ende af 13 store skulpturer i bronze, sten og keramik langs en sti, der snor sig ned gennem et terr√¶n i haven. Skulpturerne er hver is√¶r n√łje afstemt med landskabet og arkitekturen. Labyrinten blev til i et samarbejde mellem Mir√≥, arkitekten Jos√© Luis Sert, keramikerne Llorens Artigas og Gardy Artigas. Arbejdet stod p√• i √•rene 1962-64. I ARKENS udstilling indg√•r et forarbejde til Buen, en af Labyrintens st√łrste skulpturer, og man genkender elementer fra Labyrinten i flere af udstillingens √łvrige skulpturer s√• som h√łtyven, strygebr√¶ttet og √¶gget, som ogs√• er en af Mir√≥s yndede grundformer i skulptur som i maleri.

Mirós skulpturer blev med årene mere og mere monumentale. I de sidste år dannede enkelte udgangspunkt for offentlige udsmykninger, som Miss Chicago (1981), Brunswick Building Plaza, Chicago. Kvinde og Fugl (1982) i Parc de Joan Miró, Barcelona. Personage og fugle (1982) foran arkitekt I.M. Peis JPMorgan Chase Tower i Houston, Texas.



Joan Miró
Dagen f√łdes I-III, 1964
Fondation Marguerite et Aimé Maeght, Saint-Paul


JOAN MIR√ď - BIOGRAFI

1893
Joan Mir√≥ Ferr√† bliver f√łdt den 20. april i Pasaje del Credito 4, Barcelona. Hans far var guldsmed og urmager fra Barcelona og moderen kom fra Mallorca.

1907
Mir√≥ studerer p√• handelsskolen i Barcelona og p√• byens kunstakademi. Som 17-√•rig deltager han p√• sin f√łrste udstilling. Han arbejder som bogholder i et √•r, men helliger sig hurtigt kunsten.

1910
Miró opgiver kunststudierne og ansættes i et handelsfirma i Barcelona.

1911
Miró lider af depression og tyfus. Rekreation hos forældrenes nyerhvervede hus i Mont-roig.

1913
Miró er som ung kunstner inspireret af bl.a. Cèzanne og Matisse samt af kubisterne.

1914
F√łrste Verdenskrig bryder ud. Spanien forbliver neutral, men i de f√łlgende √•r indkaldes Mir√≥ flere gange til milit√¶rtjeneste.

1916
Mir√≥ m√łder kunsthandleren Josep Dalmau, hvis galleri i Barcelona er centrum for byens avantgardebev√¶gelse.

1917
Mir√≥ m√łder kunstneren Picabia, hvis dadaistiske tidsskrift 391 udgives i Barcelona.

1918
Mir√≥ havde sin f√łrste separatudstiling i Galerie Dalmau i Barcelona, men udstillingen fik en k√łlig modtagelse. Maler flere vigtige billeder i Mont-roig, bl.a. √Üslet i k√łkkenhaven og Huset med palmen.

1919
I for√•ret tilbringer Mir√≥ tre m√•neder i Paris. Han gennemg√•r Louvres samlinger og bes√łger Pablo Picasso, det bliver starten p√• et livslangt venskab.

1920
I årene 1920-1933 tilbringer Miró vinteren i Paris og sommeren i Mont-roig, Catalonien.

1921
Mir√≥ fik sit eget atelier i Paris Gennem Picasso m√łdte han mange andre kunstnere, filosoffer, forfattere og intellektuelle, heriblandt den fransk-rum√¶nske digter Tristan Tzara, der var en af hovedkr√¶fterne bag den europ√¶iske dada-bev√¶gelse og maleren Andr√© Masson. Samme √•r havde Mir√≥ sin f√łrste separatudstilling i Paris i Galerie La Licorne. Udstillingen blev d√•rligt modtaget.

1922
Miró flytter til Rue Blomet i Montparnasse-kvarteret i Paris og bliver nabo til André Masson. Her omgås han bl.a. digterne André Breton, Paul Eluard og Louis Aragon.

1923
Miró lærte de amerikanske forfattere Henry Miller og Ernest Hemingway at kende. Hemmingway erhvervede Mirós tidlige mesterværk Gården, som han betragtede som det dyrebareste, han ejede.

1924
Andr√© Bretons f√łrste surrealistiske manifest udkommer.

1925
Mir√≥ begynder sin serie af ¬Ēdr√łmme¬Ē-billeder. Den 13. november √•bner den f√łrste surrealistiske udstilling p√• Galerie Pierre, hvor Mir√≥ deltager med to malerier. Udstillingen har deltagelse af Giorgio De Chirico, Hans Arp, Max Ernst, Paul Klee, Man Ray, Andr√© Masson, Joan Mir√≥, Picasso og Pierre Roy.

1926
Miró og Max Ernst laver scenografi til balletten Roméo et Juliette for Diaghilevs Ballets Russes.

1927
Miró forlader venstre bred og slår sig ned på Montmatre, i Rue Tourlaque, hvor han bliver nabo til Max Ernst, Paul Eluard, Jean Arp og René Magritte.

1928
Mir√≥ f√•r sit store gennembrud som kunstner med sin soloudstilling i Galerie Georges Bernheim i Paris. F√łrste rejse til Holland.

1929
Miró gifter sig med Pilar Juncosa i Palma de Mallorca. De flytter til Rue François Mourton. Miró begynder at eksperimentere med collage og objekt-assemblage.
1930
Mir√≥ laver illustrationer til Tristan Tzaras L'arbre des voyageurs, og han arbejder mere intensivt med litografier. F√łrste soloudstilling i USA i Valentine Gallery, New York og han m√łder Pierre Matisse.

1931
Mir√≥s datter Maria Dolors bliver f√łdt. De surrealistiske kunstnere udstiller for f√łrste gang i USA, i Hartford, Connecticut. Udstillingen har deltagelse af Salvador Dal√≠, Giorgio De Chirico, Max Ernst, Andr√© Masson, Joan Mir√≥, Picasso og Pierre Roy.

1932
Gennem Joan Prats m√łder Mir√≥ m√łder den spanske arkitekt Josep Llu√≠s Sert, som bliver hans mange√•rige ven og samarbejdspartner. Mir√≥ designer kostumer, scenografi og leget√łjsdekorationer for Les Ballets Russes de Monte Carlo til balletiscenes√¶ttelsen af Jeux d'enfants af L√©onide Massine. F√łrste soloudstilling i Pierre Matisse Gallery i New York.

1934
Underskriver en kontrakt med galleriejer Pierre Matisse, der herefter repræsenterer Miró i USA.

1935
Mir√≥ deltager i januar 1935 p√• den internationale udstilling Kubisme Surrealisme i Den Frie Udstillingsbygning i K√łbenhavn. Udstillingen var arrangeret af den danske kunstner Bjerke-Petersen. Andr√© Breton havde valgt de internationale kunstnere. Udstillingen havde deltagelse af 40 kunstnere, heriblandt Arp, Dali, Ernst, Giacometti, Klee, Magritte, Man Ray og Mir√≥. Blandt de danske deltagere var Franciska Clausen, Henry Heerup, Rita Kernn-Larsen og Gustaf Munch-Petersen. Ejler Bille og Richard Mortensen deltog ikke p√• grund af deres konflikt med Bjerke-Petersen. Breton omtalte dog Bille og Mortensen i positive vendinger i sit bidrag til udstillingskataloget.

1936
Den Spanske Borgerkrig bryder ud, Miró og familien bosætter sig mere permanent i Paris.

1937
Mir√≥ maler monumentalmaleriet Le faucheur, som pendant til Picassos Guernica til Spaniens pavillon p√• Verdensudstillingen i Paris. V√¶rket eksistere ikke l√¶ngere. Mir√≥ designer plakaten Aidez L¬íEspagne for at st√łtte Spaniens republikanske frihedsbev√¶gelse.

1938
Udf√łrer kobberstik hos Atelier Lacouri√®re i Paris.

1939
Miró begynder at male på sækkelærred. Flytter fra Paris i sommeren og lejer et hus i Varengeville-sur-Mer i Normandiet, hvor familien bor frem til 1940.

1940
P√• grund af Anden Verdenskrig vender Mir√≥ og familien tilbage til Spanien. Mir√≥ p√•begynder sine ber√łmte Constellations, 23 sm√• gouacher i Palma, serien afsluttes i Mont-roig i september 1941.

1941
Museum of Modern Art i New York arrangere den f√łrste retrospektive udstilling med Mir√≥s v√¶rker, udstillingens kurator James Johnson Sweeney skrev og publicerede en monografi om Mir√≥.

1942
Miró flytter ind i sit barndomshjem i Barcelona.

1944
Mir√≥ udf√łrer sine f√łrste keramiske v√¶rker sammen med Llorens Artigas. Enkelte st√łbes efterf√łlgende i bronze. Mir√≥ begynder at male p√• l√¶rred igen, for f√łrste gang siden 1939.

1945
Anden Verdenskrig slutter, Miró arbejder på flere serier monumentale malerier.
1946
Mir√≥ laver sine f√łrste egentlige bronzeskulpturer. Han m√łder Aim√© og Marguerite Maeght i midten af 1940erne. De bliver hans n√¶re venner og gallerister.

1947
Mir√≥ rejser for f√łrste gang til USA, hvor han √łvede indflydelse p√• amerikanske abstrakte ekspressionister som Jackson Pollock og Robert Motherwell. Samme √•r deltager han i udstillingen Exposition Internationale du Surr√©alisme sammensat af Duchamp og Breton i Galerie Maeght i Paris. Indleder samarbejde med Fernand Mourlots litografiske v√¶rksted.

1948
Mir√≥ vender tilbage til Paris for f√łrste gang i otte √•r. Han viser sin f√łrste separatudstilling i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 88 malerier og keramiske arbejder. Aim√© Maeght repr√¶senterer herefter Mir√≥ i Frankrig.

1949
Retrospektive udstillinger med Miró i Bern, Basel og Stockholm. Miró tilbringer det meste af sin tid i Barcelona.

1950
Mir√≥ viser separatudstillingen Sculptures ¬Ė Art Graphique i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 130 v√¶rker.

1951
I Mont-roig arbejder Miró med skulpturer.

1953
Miró viser separatudstillingen Oeuvres Récentes i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 100 værker.

1954
Mir√≥ deltager i den 27. Venedig Biennale og modtager le Grand Prix for sin intensive arbejde med grafikken. Starter et nyt samarbejdsprojekt med keramikeren Josep Llorens Artigas i Gallifa, n√¶r Barcelona. I l√łbet af de n√¶ste to √•r skaber de mere end 200 keramiske v√¶rker.

1955
Mir√≥ deltager i den f√łrste Documenta-udstilling i Kassel.

1956
Mir√≥ bos√¶tter sig permanent i Palma de Mallorca, hvor vennen, arkitekten Sert, tegner hans nye hjem og atelier, Son Abrines. Mir√≥ viser separatudstillingen Terres de Grand Feu i Galerie Maeght i Paris, udstillingen omfatter 43 keramiske v√¶rker udf√łrt i samarbejde med Llor√©ns Artigas i perioden 1950-1956. Udstillingen vises herefter i Pierre Matisse Gallery i New York.

1957
Mir√≥ arbejder p√• to store keramiske v√¶gmosaikker ¬Ė solv√¶ggen og m√•nev√¶ggen ¬Ė til UNESCO-bygningen i Paris

1958
Mir√≥ afslutter arbejdet med keramikudsmykningen til UNESCO-bygningen i Paris, der samme √•r bliver bel√łnnet med Guggenheim International Award.

1959
Mir√≥ rejser til USA i anledning af sin anden store retrospektive udstilling p√• Museum of Modern Art i New York. Udstillingen vises efterf√łlgende p√• Los Angeles County Museum of Art. Mir√≥ deltager p√• Documenta II i Kassel.

1960
Mir√≥ k√łber en gammel g√•rd, San Boter, n√¶r ved Son Abrines. Her arbejder han is√¶r med skulpturer. Udf√łrer en keramisk v√¶gudsmykning i samarbejde med Josep Llorens Artigas til Harvard University.

1961
Miró rejser igen til USA.

1962
Mir√≥ viser sin f√łrste store retrospektive udstilling i Paris p√• Mus√©e National d¬íArt Moderne. Udstillingen omfatter 241 v√¶rker. Jacques Dupins biografi Joan Mir√≥: Life and Work udgives. Mir√≥ p√•begynder arbejdet med sit monumentale skulpturprojekt Labyrint til Fondation Maeght sammen med arkitekten Sert og keramikerne Llorens Artigas og Gardy Artigas.

1963
Miró viser i samarbejde med keramikeren Llorens Artigas separatudstillingen Céramiques Monumentales i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 41 keramiske værker.

1964
Fondation Marguerite et Aim√© Maeght i Saint-Paul-de-Vence indvies. Mir√≥ er repr√¶senteret med en malerisal, flere skulpturer og Labyrinten, et anl√¶g i haven med 13 monumentale skulpturer skabt til stedet. Mir√≥ deltager p√• Documenta III i Kassel. Udstillingen Thirty Years ofGraphic Art i Institute og Contemporary Arts i London. Retrospektiv udstilling p√• Tate Gallery i London med maleri, keramik og skulptur. Udstillingen vises efterf√łlgende i Kunsthaus, Z√ľrich.

1966
Miró rejser til Japan, hvor der afholdes retrospektive udstillinger i Tokyo og Kyoto. Miró viser en stor grafikudstilling på Philadelphia Museum of Art.

1967
Mir√≥ udf√łrer i samarbejde med Josep Llorens Artigas en keramisk v√¶gudsmykning til Solomon R. Guggenheim Museum, New York. Mir√≥ modtager Carnegie Prisen i Pittsburgh. Han arbejder hovedsageligt med bronzeskulpturer skabt ud fra fundne genstande, hvoraf en del bemales i st√¶rke farver. Separatudstillingen L¬íOiseau Solaire, L¬íOiseau Lunaire, √Čtincelles vises i Galerie Maeght, Paris og Pierre Matisse Gallery i New York.

1968
Mir√≥ rejser for sidste gang til USA, han udn√¶vnes til Doctor Honoris Causa af Harvard University. Mir√≥s 75 √•rs f√łdselsdag bliver fejret med to udstillinger, Fondation Maeght i Saint-Paul viser en retrospektiv udstilling og Barcelona by hylder Mir√≥ med udstillingen Mir√≥ Barcelona 1968-1969 i Antic Hospital de la Santa Creu, Barcelona.

1969
Retrospektiv udstilling med Mirós grafiske arbejder på Pasadena Art Museum i Californien.

1970
Mir√≥ udstiller skulpturer i Galerie Maeght, Paris og i Pierre Matisse Gallery i New York. Mir√≥ udf√łrer murmaleri til Verdensudstillingen i Osaka og til Barcelona lufthavn.

1971
Miró udstiller skulpturer i Walker Art Center, Minneapolis. Udstiller malerier, skulptur og keramik på Casino de Knokke-le-Zoute i Belgien.

1972
Mir√≥ udstiller 51 skulpturer i Hayward Gallery, London. Stor retrospektiv udstilling Das plastische Werk i Kunsthaus Z√ľrich, udstillingen omfatter 194 v√¶rker. Separatudstilling i Galerie Maeght i Z√ľrich. Arkitekten Josep Llu√≠s Sert f√•r til opgave at tegne bygningen til Fundaci√≥ Joan Mir√≥ - Centre d'Estudis d'Art Contemporani i Barcelona.

1973
Miró viser stor grafikudstilling i Kunstverein Hamburg. Separatudstillingen Sobreteixims i Galerie Maeght, Paris. Fondation Maeght i Saint-Paul viser en retrospektiv udstilling med 278 skulpturer og keramiske arbejder af Miró og Llorens Artigas. Stor plakatudstilling i Kristianstads Museum i Sverige. Museum of Modern Art i New York viser udstillingen Homage to Miró, from the Collection of Museum of Modern Art, New York.

1975
General Franco d√łr. Fundaci√≥ Joan Mir√≥ -¬†Centre d'Estudis d'Art Contemporani i Barcelona indvies.

1976
Udf√łrer keramiske fliser til Las Ramblas i Barcelona. Mir√≥ begynder at samarbejde med teatergruppen La Claca , der fik forbud mod at optr√¶de under Franco-regimet.

1977
Laver stort v√¶gt√¶ppe The National Gallery, Washington D.C. og udf√łrer keramisk v√¶gudsmykning til University of Kansas, Wichita. Udstiller maleri, skulptur og grafik p√• Mus√©e d¬íArt Moderne, C√©ret.

1978
Retrospektiv udstilling med Mir√≥s malerier p√• Museo Espa√Īol de Arte Contempor√°neo i Madrid. Udstiller 117 malerier og tegninger i Galeria Maeght, Barcelona. Skaber plakat, dekorationer og kostumer til forestillingen Mori el Merma af teatergruppen La Claca i Gran Teatro del Liceo i Barcelona. Retrospektiv udstilling 100 Sculptures 1962-1978 i Mus√©e d¬íArt Moderne de la Ville de Paris. Udstiller 51 grafiske arbejder i Galerie Maeght, Paris.

1979
Miró bliver Æresdoktor ved universitetet i Barcelona. Fondation Maeght i Saint-Paul viser en stor retrospektiv udstilling med 378 værker. Separatudstillingen Homenatge a Gaudi i Galeria Maeght, Barcelona. Miró skaber en glasrude til Fondation Maeght i samarbejde med Charles Marcq.

1980
Mir√≥ udstiller malerier og grafik i Isetan Museum i Tokyo og p√• Museo de Arte Moderno de M√©xico. Han udf√łrer en stor keramisk v√¶gudsmykning til det nyindrettede udstillings- og kongrespalads i Madrid. Mir√≥ fik overrakt Medalla de Oro de Bellas Artes af Kong Juan Carlos og fik ved samme lejlighed en plads i Madrid opkaldt efter sig. Mir√≥ laver et stort v√¶gt√¶ppe til Fondation Maeght.

1981
Indvielse af Fundació Pilar i Joan Miró a Mallorca, Palma de Mallorca. Miró laver en monumentalskulptur Miss Chicago til Brunswick Building Plaza, Chicago.

1982
Monumentalskulpturen Kvinde og Fugl opstilles i Parc de Joan Miró, Barcelona. Monumentalskulpturen Personage og fugle opstilles foran arkitekt I.M. Peis JPMorgan Chase Tower i Houston, Texas.

1983
Mir√≥s 90 √•rs f√łdselsdag fejres med en r√¶kke udstillinger. Museum of Modern Art i New York viser udstillingen Joan Mir√≥: A Ninetieth-Birthday Tribute og Fundaci√≥ Joan Mir√≥, Barcelona viser ligeledes en f√łdselsdagsudstilling. Mir√≥ d√łr den 25. december i Palma de Mallorca og bliver begravet p√• Montju√Įc kirkeg√•rden i Barcelona.¬†