Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Olafur Eliasson – Venedig Biennalen 2003

Olafur Eliasson
The Blind Pavilion
15. juni – 2. november 2003
Udstillingen er ĂĄben daglig 10-18, mandag lukket

Den Danske Pavillon pĂĄ den 50. Venedig Biennale 2003
Giardini di Castello
IT - Venedig
http://www.olafureliasson.net/press/

Olafur Eliasson

At se i blinde

Olafur Eliasson repræsenterer Danmark ved Venedig Biennalen 2003, der åbner for offentligheden den 15. juni. Om kort tid slår Venedig Biennalen porten op for sin 50. kunstudstilling, der under temaet ”Drømme og konflikter – Beskuerens Diktatur” viser kunst fra hele verden. Danmark er repræsenteret ved den internationalt anerkendte kunstner Olafur Eliasson. Hans udstilling The Blind Pavilion i Den Danske Pavillon viser helt nye værker skabt specielt til lejligheden. Med ramper, trapper og terrasser på pavillonens ydre og bl.a. en kæmpe spejlgrotte i det indre har Olafur Eliasson skabt nogle helt nye bevægelsesmønstre og oplevelser i den velkendte bygning. Desorientering er et nøgleord på udstillingen, hvor vores vante tilgang til verden bliver udfordret, og hvor vi både konkret og i billedlig betydning oplever os selv se i blinde.

Olafur Eliasson

Olafur Eliasson

Temaet for Venedig Biennalen 2003 – ”Beskuerens Diktatur” – er et vigtigt omdrejningspunkt for Olafur Eliasson. Hans arbejde tager sit udspring i den menneskelige perception – altså i vores måde at orientere os i verden på – og er baseret på en dyb interesse for arkitektur, videnskab og naturfænomener. I sine installationer af is, vand, lys, luft og metallisk krystallinske strukturer er han i stand til at skabe en tæt forbindelse mellem ting og deres omgivelser – og dermed mellem beskueren og omverdenen. I værkerne sættes der således spørgsmålstegn ved menneskets forestillinger om naturen samt ved de tekniske foranstaltninger, som vi anvender, når vi sanser naturen. I stedet for at betragte perceptionen som noget universelt undersøger Olafur Eliasson snarere, hvordan sansningen er formet af sin tid og af de sociale, ideologiske og tekniske forhold, der gør sig gældende.

I mødet med Olafur Eliassons værker bliver beskueren placeret i en position mellem forførelsen og refleksionen. Man forføres umiddelbart af hans værkers elementært smukke fremtrædelse, og dog forglemmer man ikke helt sig selv i forførelsens første rus. Forførelsen er nemlig også betinget af fascinationen af værkernes synligt konstruerede maskineri – deres indbyggede ”unaturlighed”. Man mærker en skærpet opmærksomhed mod sin egen tilstedeværelse, idet man ikke blot ser og sanser, men ser sig selv se og sanser sig selv sanse. En så kompliceret og på samme tid enkel kunstoplevelse lægger værkerne op til.

Olafur Eliasson

Udstillingen i Venedig

I Eliassons totalinstallation The Blind Pavilion i Den Danske Pavillon på årets Biennale aktiveres næsten alle de greb, som kunstneren hidtil har benyttet sig af: Spejlrefleksioner, glaskalejdoskoper, lysværker, trappeforløb, arkitektoniske indgreb og camera obscuraer. Udstillingen former sig som et labyrintisk forløb, der på forskellige planer ophæver skellene mellem værk og beskuer, ude og inde, kunst og videnskab. Konkret sker dette gennem opbygning af forskellige indskudte planer og trapper, udendørs værker på pavillonens forskudte tage og indendørs værker, der både aktiverer erindringen om verden udenfor og konkret bringer den ind via forskellige ”synsmaskiner”.

Olafur Eliasson siger selv: ”For at øge kontakten til hele området – til hele den kontekst, som den danske pavillon indgår i – har jeg også inddraget pavillonens ydre rum ved at skabe nogle bevægelsesmønstre i kraft af ramper, trapper og terrasser. Man kan altså sige, at bygningens ’hud’ ikke består i et særligt arkitektonisk materiale, men af en bevægelse. Mit mål har ikke været at skabe modstand mod den eksisterende arkitektur. For mig er det meget mere centralt, at arkitekturen repræsenterer en ideologi og nogle værdisystemer; at alle dens statiske kvaliteter i bund og grund er kulturelle konstruktioner. Også ideen om stedets ånd, genius loci, er en kulturel betinget konstruktion, som jeg via mine værker går ind og piller ved”.

I Venedig-projektet har Olafur Eliasson samlet al sin æstetiske, videnskabelige og arkitektoniske viden for at kunne skabe et nyt møde mellem menneske og arkitektur. Den danske pavillons både klassicistiske og modernistiske arkitektur bliver via Olafur Eliassons greb forvandlet, således at publikum får en anderledes kropslig, arkitektonisk og visuel oplevelse af bygningen. Publikum kan gå ind i bygningen via mange forskellige indgange, og installationens samlede bevægelse former sig som et loop, som ét langt bevægelsesmønster, der bringer mange forskellige kropslige og visuelle oplevelser med sig.

Olafur Eliasson

Kataloget – der ikke er et katalog

Som et vigtigt led i Olafur Eliassons samlede visioner om en totaloplevelse på Venedig Biennalen udgives en bog, der er en litterær og billedrig parallel til udstillingen frem for et traditionelt katalog. Bogen er blevet til i et nært samarbejde med den danske skønlitterære forfatter Svend Åge Madsen, der i sit forfatterskab vedvarende har udfordret vores forestillinger om tid og rum. Tillige er en række danske og udenlandske forfattere, digtere og teoretikere blevet inviteret til at bidrage med tekster, der udforsker vores evner til at ”orientere” os. Skribenterne undersøger, hvordan vi fysisk og psykologisk orienterer os i verden – og hvad der sker, når vi fratages en eller flere af vores orienteringsmuligheder. F.eks. evnen til at høre og huske, forvente noget eller opleve tid. Med sit særlige litterære greb, ”isceneskriver” bogens hovedforfatter, Svend Åge Madsen, disse vidt forskellige tekster, så de yder hinanden med- og modspil.

Bogen er altså ikke et udstillingskatalog i gængs forstand, og teksterne omhandler ikke direkte Olafur Eliassons kunst. Olafur Eliasson har forklaret det således for skribenterne: ”…Bogen skal opfattes som et unikt projekt – et kunstprojekt om I vil. Bogens struktur må ses som en parallel frem for en nøgle til udstillingen i den danske pavillon – en litterær modpol til de overvejelser, der udgør grundstenen i mit kunstneriske projekt.” Ideen er, at bogen skal afdække hidtil skjulte sammenhænge mellem forskellige erfaringsmodeller – naturvidenskabelige, kunstneriske, mentale og kropslige – der traditionelt anskues som skarpt adskilte, men som her smelter sammen til én oplevelse. Holdt sammen af en spiralryg er bogen uden forside og bagside – uden begyndelse og afslutning. Den er rigt illustreret med Olafur Eliassons værker, og den grafiske opsætning understreger desuden aktivt bogens særlige uendelige forløb.

Olafur Eliasson

The Blind Pavilion

The Danish Contemporary Art Foundation has chosen the artist Olafur Eliasson (born 1967) to represent Denmark at the 50th Venice Biennale. Olafur Eliasson’s work holds a unique position in contemporary art. His work does not immediately lend itself to being understood on the basis of one single perspective but takes its mark, rather, in certain universal processes common to all mankind. Olafur Eliasson’s installations of light, air, ice and water, reflections and vegetation, his photographs of the Icelandic landscape and his assiduous scientific investigations of the relation between culture and nature – all of these experiments confront our own gaze and existence in the world. In Eliasson’s exhibition The Blind Pavilion for the Danish pavilion at the Venice Biennale, virtually all the strategies that the artist has employed up until now are activated: mirror reflections, glass kaleidoscopes, stretches of stairway, architectural interventions and camera obscuras. The exhibition will shape itself as a total installation which, on several levels, will cancel out the dividing lines between work and viewer, between outside and inside, between art and science. This will be accomplished, specifically speaking, through the construction of several interposed planes and stairways, through the positioning of works outside the pavilion – on the shifted roof surface – and with works displayed indoors. They will simultaneously trigger our memory about the world outside and very concretely conduct the world inside via scopic machines. As a crucial link in Eliasson’s procession of visions of a total experience, a book is being published. Rather than merely serving as a representative reading of the exhibition, the book possesses more the character of a parallel counterpart to the exhibition. In close collaboration with the Danish author Svend Aage Madsen, a number of Danish and foreign authors, poets and theoreticians have been invited to contribute with texts that explore our constantly shifting and ever-evolving capacity for “orienting” ourselves (psychologically and physically). Born and raised in Denmark, Olafur Eliasson is of Icelandic extraction. For many years now, Eliasson has been living and working in Berlin. Until May 19, it is possible to view Olafur Eliasson’s solo exhibition,Funcionamiento silencioso, in the Palacio de Cristal at the Museo Reina Sofía in Madrid. And up until June 15, another solo exhibition, Sonne statt Regen, is being shown in the Kunstbau at the Lenbachhaus in Munich.