Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Paul Gernes - Retrospektive

8. oktober 2010 – 16. januar 2011
Tirsdag-søndag 11-18, torsdag 11-21, mandag lukket
Deichtorhallen Hamburg GmbH
Deichtorstraße 1 – 2 D-20095 Hamburg
http://www.deichtorhallen.de/



Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Venstre: Uden titel, 1966. Alkyd-emalje på masonit
Midten: Lagkager, 1979. Gips
Højre: Uden titel, 1966. Collage
© Foto: Fred Dott. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


Af Flemming Jespersen

Deichtorhallen viser en stor retrospektiv udstilling af den danske kunstner Paul Gernes (1925-1996). Udstillingen omfatter 400 værker og finder sted i den ene af Deichtorhallens 3000 m2 store udstillingshaller for samtidskunst.

Paul Gernes repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 1988 og deltog flere år senere på den prestigefyldte Documenta-udstilling i Kassel i 2007, hvor der viste sig stor international interesse for hans værker. Deichtorhallen i Hamburg følger nu op på den voksende anerkendelse af Gernes’ indsats ved at præsentere den hidtil mest omfattende udstilling af Paul Gernes udenfor Danmarks grænser.

Udstillingen, der er kurateret af Dirk Luckow, kommer godt rundt om Paul Gernes’ omfattende oeuvre. Der vises håndplukkede eksempler fra alle perioder af hans karriere med hovedvægt på hans store periode i sidste halvdel af 1960’erne. Værkerne folder sig ud på smukkeste vis i Deichtorhallens store rå rum. Det er en veldisponeret udstilling med fine tematiske grupperinger, en udstilling, der fortjener at blive set af et større internationalt publikum.


Paul Gernes, 1966
Foto: Asger Sessingø © Galerie Ben Kaufmann

Paul Gernes debuterede i 1949 på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor han udstillede lineære, abstrakte billeder. I den efterfølgende periode frem til 1959, arbejdede han hovedsageligt med design, bl.a. prototyper til møbler og lamper, og først i 1959 genoptager han det abstrakte maleri, som han arbejder med indtil 1961.

I 1961 var han medstifter af NORDAK (nordisk akademi), der senere blev til Eks-kunstskolen, sammen med Troels Andersen, Martin Roger Pring og Jens Jørgen Thorsen. Paul Gernes blev den dominerende og drivende kraft på skolen. Han startede sin egen klasse under navnet Collage-klassen, der fik Peter Louis-Jensen, John Davidsen, Ole Knudsen og Per Kirkeby som elever. Senere kom bl.a. Egon Fischer, Peter Bonnén, Frank Rubin, Stig Brøgger, Tom Krøjer, Erik Hagens, Richard Winther og Bjørn Nørgaard med. Skolen, der kom ind under aftenskoleloven, praktiserede en eksperimenterende og antiautoritær undervisning med et samfundsbevidst kunstsyn, og gradvist blev lærer-elevforholdet opløst.


Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Fra venstre til højre:
3x Uden titel (spiral), 1963, Alkyd-emalje på masonit. 2x Uden titel (skrotmetal-skulpturer), 1962.
6x Uden titel (relieffer), 1962. Uden titel (Papirklip), 1962. Saksen, 1962. Akryl på masonit.
Uden titel (Stofkugle), 1962; Uden titel (cirkelbillede), Alkyd-emalje på masonit 1966-69
Forgrund: Uden titel (jerntrådskulptur), 1962
© Foto: Fred Dott. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Baggrund: Værker fra første halvdel af 1960‘erne. Forgrund: Uden titel, 1962, jerntrådsskulptur
© Foto: Thies Rätzke. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


De dynamiske år sammen med de unge håbefulde kunstnere på Eks-Kunstskolen fik en kolossal betydning for Paul Gernes’ kunstneriske udvikling. Med stor energi og inspireret af tidens mange strømninger, bl.a. neo-dadaismen, som blev præsenteret på udstillingen "The Art of Assemblage" på Museum of Modern Art i New York i 1961 med bl.a. Robert Rauschenberg og Joseph Cornell, eksperimenterede han i første halvdel af 1960’erne med forskellige kunstneriske teknikker som collage, assemblage, relief, maleri, grafik og forskellige former for skulpturer som jerntråds-, skrotmetal- og stofskulpturer. Det var vigtige og spændende år, men værkerne var tæt på forbillederne og uden den store originalitet.


Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Baggrund: Uden titel, 1965-66 (stribebilleder). Alkyd-emalje på masonit
Uden titel (skib), 1967
© Foto: Fred Dott. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


Paul Gernes’ kunstneriske gennembrud kommer først i 1965, hvor han slår ned på et rent minimalistisk formsprog og begynder at male systemiske billeder. Minimalismen brød igennem internationalt efter to skelsættende udstillinger i New York i 1966, begge kurateret af Lawrence Alloway: skulpturudstillingen ”Primary Structures” på Jewish Museum og maleriudstillingen ”Systemic Painting” på Solomon R. Guggenheim Museum, der bl.a. omfattede værker af Ellsworth Kelly, Kenneth Noland, Frank Stella og Larry Poons.


Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Forgrund: Uden titel, 1967. Katamaran
Baggrund: Uden titel (X-serie), 1966. Alkyd-emalje på masonit
Uden titel (cirkelbillede), 1966-69. Alkyd-emalje på masonit
Uden titel (flagbilleder) 1965. Alkyd-emalje på masonit
© Foto: Fred Dott. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


Paul Gernes kopierer ikke de amerikanske forbilleder, men skaber indenfor ganske få hektiske år en lang række af sine mest interessante og radikale værker. Værkerne er i høj international klasse og er uden tvivl 60’ernes hovedværker i dansk kunst. Han gik systematisk til værks og skabte talrige monumentale serier, heriblandt stribe- og mønsterbilleder med enkle geometriske former og tegn, en serie består af 16 malerier med fra 1 til 225 cirkler i rene farver. Han udførte - med udgangspunkt i en farveskala med 300 farver - systemiske kvadratbilleder i en fletteteknik af papirstrimler. Han malede bogstavbilleder, heriblandt en serie bestående af hele alfabetet. Han udviklede endvidere systemer, der selv kunne blive skabende og dermed frigøre kunstneren fra indflydelse. Hans mål var at nå ubevidste og skjulte strukturer og en total afpersonalisering af kunsten. Tidsskriftet ta’ nr 2 fra 1967 indeholder en artikel af Paul Gernes om hans systemer, samt en artikel af Jane Pedersen om Systemic Painting.


Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Forgrund: Uden titel, 1967. Katamaran
Baggrund: Uden titel, monumental stribebillede, 1966. Alkyd-emalje på masonit
Højre: Papkassevæg, 1965, foyer i Tivolis koncertsal, København (rekonstruktion 2010)
© Foto: Fred Dott. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


Paul Gernes var den helt centrale figur i dansk kunst i sidste halvdel af 1960’erne, hvor han skaber det ene banebrydende værk efter det andet. Med en ufattelig energi og idérigdom udvikler han konstant nye ideer. Han udfører flere happenings, bl.a. papirhappenings, hvor han indpakkede sig selv med en stor rulle brunt indpakningspapir. Han skaber minimalistiske skulpturer, bl.a. 10 meter høje skulpturer af grundformer, stablet oven på hinanden, samt et formalfabet. Desuden konceptuelle installationer, på Charlottenborg udstillede han fx et hvidt hus bygget af papir. Huset fyldte nærmest hele rummet og levnede dårligt plads til publikum. På Charlottenborg Forårsudstilling i 1968, udstillede han det store drømmeskib med en sølvpapirsbetrukket ramme. Han lavede endvidere forsideillustrationer til det legendariske tidsskrift ta’, der udkom otte gange i 1967-68.


Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Drømmeskibet, 1968
© Foto: Fred Dott. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


I 1968 påbegynder han det meget omfattende arbejde med udsmykning af Københavns Amtssygehus i Herlev, og det blev samtidig indledningen på en ny og radikal anderledes periode for Paul Gernes. Han prioriterer nu udsmykningsarbejdet over alt andet. Han insisterer på kunstens nytteværdi og argumenterer for en folkelig kunst og var overbevist om, at dekorative udsmykninger med enkle former og klare farver ville forbedre menneskers livskvalitet. Den kæmpemæssige udsmykning af sygehuset i Herlev varede i otte år og blev en milepæl i dansk udsmykningskunst.

I perioden 1973-77 samarbejder Paul Gernes med Per Kirkeby om film- og arkitekturprojekter. Dels den eksperimenterende spillefilm Normannerne, der skildrer episoder fra den danske vikingetid, dels arkitekturforslag til udbygning af Holstebro Kunstmuseum og Randers Kommunes administrationsbygning.


Paul Gernes Retrospective, Deichtorhallen Hamburg
Venstre: Uden titel (cirkelbilleder), 1966-1969. Alkyd-emalje på masonit
Midten: Uden titel (Forarbejde til udsmykning på Panum Instituttet), 1980. Akryl på masonit
Venstre: Unden titel (tic tac toe billeder), 1967. Alkyd-emalje på masonit
© Foto: Fred Dott. Courtesy Deichtorhallen Hamburg


I 1976-80 deltog han i flere vellykkede udstillinger med kunstnergruppen Arme og Ben. Gruppen bestod af Richard Winther, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Lene Adler Petersen og Paul Gernes. Arme og Ben udstillede første gang i 1976 på Luzern Kunstmuseum, hvor Paul Gernes udstiller dekorative papirklip og variationer over det schweiziske flag. Senere udstillede gruppen i Århus Kunstbygning og på J.F. Willumsen Museet.

Fra 1981 beskæftiger han sig næsten udelukkende med udsmykninger og deltager sjældent i udstillingslivet. Inspireret af Matisse, som han altid havde beundret, blev blomster og blade det foretrukne motiv i hans dekorative stil i 1980’erne og 90’erne. Samlet kommer Paul Gernes op på mere end 100 udsmykninger og farvesætninger rundt om i Danmark.


Trapperum i en skole i Gentofte
© Foto: Finn Thybo Andersen


I årene 1985-1991 virkede Paul Gernes desuden som professor ved Kunstakademiet i København ved afdelingen for Mur- og Rumkunst. Her inddrog han akademieleverne i det praktiske malerarbejde med hans udsmykninger, men han oplevede en svigtende elevtilslutning, så godt som ingen ønskede at blive ”lærling” i ”malerfirmaet Gernes”. Som akademiprofessor deltog han desuden flittigt i kunstdebatten og skrev talrige kritiske artikler om kunstens vilkår i samfundet. Han var imod den elitære og kommercielle ideologi og ønskede i stedet en langt bredere opfattelse af kunstbegrebet. Han gik ind for en folkelig kunst, der talte direkte til den enkelte borger, uanset social baggrund. Han var også kritisk overfor mange af sine egne og sine kollegaers eksperimenter i 1960’erne, ligesom han stillede sig kritisk overfor museernes rolle, og efterhånden fjernede han sig mere og mere fra det gode selskab i kunstlivet.


Uden titel (neonblomst), 1983
Sønderborg Amtsgymnasium
© Foto: Finn Thybo Andersen


Paul Gernes kom fra et arbejderhjem, og han holdt fast i sine rødder livet ud. Han bevarede respekten for det almindelige og enkle liv og søgte selv almindeligheden i alle livets forhold. Han satte håndværket højt og anvendte fx aldrig fine kunstnerartikler, men brugte almindelig håndværkermaling på masonitplader til sine billeder, ligesom han ofte benyttede sig af farvehandlerens færdigblandede farver. Han mente, at farvehandleren ramte tiden bedre end nogen kunstner.

Det voldsomme arbejdspres med de mange udsmykninger, professoratet og den efterhånden om sig gribende skribentvirksomhed gav alvorlige helbredsproblemer i de sidste år. Han fik problemer med sine nyrer i begyndelsen af 80’erne, og efter en nyreoperation mister han også synet på det ene øje. Han fik tillige indopereret en ny hjerteklap i 1987. Paul Gernes døde i 1996, 71 år gammel.