Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Philip Guston - Works on paper 1946-80
30. maj - 26. august 2007
Alle dage 10-17. Onsdag 10-22

Louisiana Museum for Moderne Kunst
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
http://www.louisiana.dk/



Uden titel, 1946
© Estate of Philip Guston, New York


Den amerikanske maler Philip Guston (1913-1980) var i 1940ernes slutning og gennem 1950erne et højt respekteret medlem af den abstrakte ekspressionistiske kreds af malere i New York. Men i sit sene værk - fra omkring 1968 og frem til sin død i 1980 - ændrede han sit udtryk dramatisk og forlod helt abstraktionen til fordel for et markant figurativt, nærmest tegneserieagtigt billedsprog.

Guston blev herved også bannerfører for genoptagelsen af den figurative tradition i amerikansk kunst i 70erne og 80erne. Samtidig står Guston i dag som en nærmest uomgængelig reference til forståelse af den fortællende tendens, der har betegnet det seneste tiårs billedkunst. Afgørende for kunstneren, i alle faser af hans værk, var tegningen som et medium og i mere overordnet forstand et frirum, hvor de bærende ideer blev udviklet. ”Det er tegningens nøgenhed, jeg er tiltalt af. At tegne udpeger, antyder og graver (noget) frem. Til tider forekommer det tilstrækkeligt at tegne, uden farvens og formens indblanding,” udtalte kunstneren selv.


Uden titel, 1960
© Estate of Philip Guston, New York


Selv så Guston sig som i familie med de store mestre fra renæssancen og barokken: Piero della Francesca, Mantegna, Goya og Rembrandt. Hans kunst repræsenterer et eksistentielt vovemod, som aldrig bliver patetisk - hertil er humoren og resignationen for stor. Og dog skal tegneseriestilen ikke forlede nogen til at tro, at det bare er for sjov. Det er dødelig og kødelig alvor - det er øjets udsathed, det er scenen fra Den Andalusiske Hund oversat til malerisk orienteringspunkt: Hvad man ser, skal man male. Som man ser det. Selv om øjet sprækker.


Phil Guston
Spejl for S.K., 1960
Olie på lærred, 161 x 190 cm

Erhvervet med midler fra C. L. Davids Fond og Samling


Philip Guston er repræsenteret på alle store amerikanske museer, men i Europa er der stadig et fåtal af museer, som har erhvervet værker og vist udstillinger med kunstneren. Louisiana erhvervede sit første værk, tegningen Untitled fra 1970 for flere år siden og i forbindelse med visningen af den retrospektive udstilling med ca. 110 værker af kunstnerens værker på papir, præsenteres en sensationel nyerhvervelse til museets samling, maleriet Spejl for S.K., 1960. Dette maleri knytter sig i Louisianas sammenhæng tydeligt til en Georg Baselitz og Per Kirkeby, ligesom for eksempel den danske samtidskunstner Tal R tillige er optaget af Guston. Philip Guston er således et godt eksempel på ’en kunstnernes kunstner’ - det vil sige en maler med høj integritet og stærk inspiration til kommende generationer.


Uden titel, 1970
© Estate of Philip Guston, New York


Philip Guston, hvis jødiske familie flygtede fra Odessa i begyndelsen af det tyvende århundrede til Canada, er en eksistentiel kunstner. Over alt i hans billedverden er der en følsomhed til stede - selvom billederne kan forekomme både abstrakte og ironiske. Gustons tegninger fra 1950erne har en afsøgende karakter, de skaber et rum på papiret, som også er eller bliver et indre rum hos kunstneren og kan blive det for beskueren.
Philip Gustons udgangspunkt som billedkunstner var det socialt og politisk engagerede maleri. Denne figurative tradition deler han i øvrigt med sin ven Jackson Pollock, der også vokser ud af et amerikansk symbolsk berettende maleri med læreren Thomas Heart Benton som første påvirkning.
Guston har fortalt, hvorledes det var lige dele tiltagende lede ved den politiske situation med Vietnamkrig og borgerretskampe og en voksende mistro til, at det måtte være kunstens fornemmeste opgave at være så ren som muligt, der udløste skredet i hans billedverden.
Philip Guston var en politisk maler, jo. Men først og fremmest var han eksistentielt involveret i sit maleri. Hans skæbne kan ikke kaldes gunstig; som dreng skar han ikke skibe, men sin fader ned fra hanebjælken, hvori han havde hængt sig. Han mistede sin broder kort efter, hans jødiske baggrund blev som alle andres jødiske baggrund grundlæggende rystet af Holocaust, og hans valgslægtskaber - Kafka, Isaac Babel, Becket - er nok skærpende for den metafysiske humor, men det daglige gode humør anspores næppe heraf. De sidste år levede han med depressioner, arbejdskriser og alkoholmisbrug.


Uden titel, 1980
© Estate of Philip Guston, New York