Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Roy Lichtenstein - A Retrospective
21. februar ¬Ė 27. maj 2013
Tate Modern
Bankside, UK - London
www.tate.org.uk


Af Flemming Jespersen


Roy Lichtenstein, Whaam!, 1963. Tate. © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012
Roy Lichtenstein
Whaam!, 1963
Tate. © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012


Tate Modern pr√¶senterer den mest omfattende udstilling nogensinde af den amerikanske popkunstner Roy Lichtenstein. Det er samtidig den f√łrste st√łrre retrospektive udstilling af Lichtensteins v√¶rker i tyve √•r. Tate Modern viser mere end 125 af de vigtigste v√¶rker af kunstneren, herunder Look Mickey 1961 (National Gallery of Art, Washington), Whaam! 1963 (Tate) og Drowning Girl 1963 (Museum of Modern Art, New York). Foruden malerier p√• l√¶rred kan man opleve en bred vifte af forskellige v√¶rktyper; skulpturer i keramik og messing og et udvalg af tegninger, gouacher og collager.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med The Art Institute of Chicago, der indledte udstillingsrækken i sommeren 2012, og udstillingen fortsatte til The National Gallery of Art, Washington i efteråret 2012, og den vil efter Tate Modern fortsætte til Centre Pompidou, Paris.


Roy Lichtenstein, Masterpiece,  1962. Private Collection © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012
Roy Lichtensteint
Masterpiece, 1962
Collection © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012


Roy Lichtenstein (1923-1997) er en af de helt centrale skikkelser i amerikansk popkunst. Han fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1960erne med en banebrydende ny malestil. Han er kendt for et billedsprog, der bygger p√• tegneserier og reklamer. Ved at gentage det masseproducerede billede med en h√•ndlavet, malerisk proces, √¶ndrer han vores forst√•else af, hvordan et maleri kan g√łres, hvordan det skal se ud, og hvordan vi definerer kunstneren i vores samfund.

Roy Lichtenstein voksede op i New York, hvor han tidligt blev interesseret i kunst, design og jazzmusik. Som ung, i 1950erne, tog han forskellige job inden for reklamebranchen, som tegner og dekorat√łr. Han arbejdede sidel√łbende med maleriet i fritiden, hvor de tidlige malerier svinger mellem kubisme og abstrakt ekspressionisme.

I 1960 sker der et afg√łrende vendepunkt for Lichtenstein; han begynder at undervise p√• Rutgers University. Her m√łder han happening-kunstneren Allan Kaprow, der ogs√• var l√¶rer p√• universitetet. M√łdet med Kaprow og andre happening-kunstnere som Claes Oldenburg og Jim Dine fik stor betydning for Lichtensteins udvikling som kunstner. Kaprow, Oldenburg og Dine var pionerer inden for happeningkunsten i begyndelsen af 1960erne. Lichtenstein fulgte interesseret med i disse happenings, men deltog ikke selv aktivt som happeningkunstner.


Roy Lichtenstein, Oh, Jeff... I Love You, Too.. But..., 1964. Collection Simonyi © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012
Roy Lichtenstein
Oh, Jeff... I Love You, Too.. But..., 1964
Collection Simonyi © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 201


I 1961 maler Lichtenstein sine f√łrste rigtige personlige v√¶rker - tegneseriebilleder bl√¶st op i k√¶mpeformater - og samme √•r kontakter han den navnkundige gallerist Leo Castelli og f√•r allerede √•ret efter sin f√łrste separatudstilling i Leo Castelli Gallery. Udstillingen blev en k√¶mpe succes, alt blev solgt, og vejen for en stor international karriere var banet. Leo Castelli stod fra starten bag f√łrende unge amerikanske kunstnere som Jasper Johns, Robert Rauschenberg, Roy Lichtenstein og Frank Stella, og snart tog han ogs√• Andy Warhol ind i galleriet.

Lichtensteins kunst handler om popul√¶rkulturen, kunst og kunsthistoriens billeder. Han er mest ber√łmt for sine tidlige mesterv√¶rker fra begyndelsen af 1960erne, der udelukkende bygger p√• tegneserier. Men senere blev bl.a. parafraser over den moderne kunsts mestre ¬Ė C√©zanne, Monet, Matisse, Picasso, Leger, Mondrian, Magritte, de Kooning, samt tysk ekspressionisme og Art Deco - hans foretrukne tema. Lichtenstein kunne v√¶lge og vrage, som han ville, i kunsthistoriens store skattekammer. Samtidig raffinerede han sin teknik til det yderste.

Da Lichtenstein gik fra popul√¶rkulturens tegneserier til reproduktioner af kunsthistoriens billeder, fastholdt han sin mekaniske stil med brug af grafiske rastepunkter, som vi kender fra kommercielle reproduktionstryk. Ved at puste sm√• banale billeder op i stor st√łrrelse p√• et l√¶rred, f√•r de en n√¶sten monumental og allegorisk karakter. Lichtensteins v√¶rker kan ogs√• opleves med en ironisk og humoristisk distance til deres forl√¶g; han citerer ikke alene fra andre v√¶rker, men stykker flere citater fra forskellige v√¶rker sammen i det enkelte v√¶rk.

I de sidste √•r af sit liv, skabte Lichtenstein bl.a. en serie billeder med n√łgne kvinder og sublime kinesiske landskaber.