Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Hans Chr. Rylander – Vejle Kunstmuseum


Sjælens spejl. Hans Chr. Rylander. Retrospektiv.
Den 3. april til den 23. maj 2004.
Udstillingen er åben tirsdag til søndag kl. 11 – 16.
Også åbent 2. påskedag og den 1. maj.
Lukket den 14. maj.

Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16
7100 Vejle
Vejle Kunstmuseum

Hans Chr. Rylander: Ud af et vindue i Brüssel. 1970. Olie på lærred, 88 x 74 cm.
Hans Chr. Rylander: Ud af et vindue i Brüssel. 1970. Olie på lærred, 88 x 74 cm.

Rylanders kunstneriske univers
Hans Christian Rylanders kunstneriske univers er dybt fascinerende. Hans kunst er mangefacetteret og privat, men samtidig meget vedkommende for den enkelte betragter. Rylander udtrykker sig i det figurative billedsprog - med mennesket som det essentielle. Nogle gange er det dog kun fragmenter af kroppen, såsom løsrevne lemmer og ansigter set en face. Ansigterne virker flade og maskeagtige, og deres øjne er tomme og hemmelighedsfulde. Der er dog portrætlighed i ansigterne: Ofte er det familiemedlemmer, men det kan også være kendte personer, såsom kongelige, kunstnere, forfattere og politikere fra fortid og nutid. Rylander afbilder tillige forskellige dyr og fugle, hvis symbolsprog vi kender, men som Rylander benægter betydningen af. For ham er de blot smukke dyr. Det vigtige er det, den enkelte lægger i tolkningen af det sete.

Hans Chr. Rylander: I et natblåt rum fandt en kongeørn en niche til  en ny begyndelse, hvorpå den huggede hullet. 1985. Olie på lærred, 215 x 135 cm.
Hans Chr. Rylander: I et natblåt rum fandt en kongeørn en niche til en ny begyndelse, hvorpå den huggede hullet. 1985. Olie på lærred, 215 x 135 cm.

Værkerne er ikke entydige
Motiverne meddeler sig ikke direkte til beskueren, og det tager tid at aflæse dem. Derfor er det vanskeligt at sætte ord på. Flere har dog forsøgt. Ofte med ord som anelsesfuld, angst, ondskab, mystik og magi. Måske er det de mange stirrende, forstenede, maskeagtige ansigter, der fremkalder disse ord? Men billederne er forløsende for fantasien, og deres mangefacetterede indhold kan både fremkalde de gode, stærke og de rystende, foruroligende oplevelser - alt sammen iklædt stor malerisk og koloristisk skønhed. Billederne fortæller ikke én historie, men ved beskuerens aflæsning bliver det den enkeltes egen, individuelle historie, der fortælles. Rylander konfronterer alt muligt modsætningsfyldt, der virker som et “lukket” sprog, men han finder sine motiver både i sin egen private og i samfundets virkelighed.

Hans Chr. Rylander: Afskårne blomster lukker sig i mørke. 1982-83. Olie på lærred, 231 x 131 cm, 231 x 175 cm, 231 x 131 cm.
Hans Chr. Rylander: Afskårne blomster lukker sig i mørke. 1982-83. Olie på lærred, 231 x 131 cm, 231 x 175 cm, 231 x 131 cm.

Rylanders billeder er af stor koloristisk skønhed. Han bruger hyppigt de lidt sukrede bolchefarver, der så bliver konfronteret med et mareridtsagtigt motiv, ligesom han ofte lader hovedparten af billedfla­den stå i en helt dæmpet, neutral farve - og bruger så pangfarver som accent.

Hans Chr. Rylander: Bebudelse. 1990-91. Olie på lærred, 131 x 112 cm.
Hans Chr. Rylander: Bebudelse. 1990-91. Olie på lærred, 131 x 112 cm.

Rylander er aktuel lige nu i forbindelse med færdiggørelsen af den store udsmykning af Provianthuset ved Christiansborg. Udstillingen viser bl.a. et af forarbejderne, nemlig det store ”Skitsebillede”, som Rylander malede på i tolv år. Det måler 3 x 5 meter.

Hans Chr. Rylander: Skitsebillede. 1992-2003. Akryl og olie på lærred, 300 x 500 cm.
Hans Chr. Rylander: Skitsebillede. 1992-2003. Akryl og olie på lærred, 300 x 500 cm.