Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Soulages ¬Ė Ordrupgaard
7. december 2005 - 12. februar 2006

Tirsdag, torsdag, fredag 13-17, onsdag 10-20
L√łrdag-s√łndag 11-17. Mandag lukket


Ordrupgaard
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund
http://www.ordrupgaard.dk



Soulages foran Polytyque E, 1985 Foto: Roman Menstig
Soulages foran Polytyque E, 1985 Foto: Roman Menstig

Pierre Soulages er en af de st√łrste kunstnere i vores tid, og fra et udgangspunkt i efterkrigs√•renes nonfigurative maleri st√•r han i dag som en af de f√łrende eksponenter for hele den store, vestlige kunsttradition. Med sin egenartede blanding af en arkaisk kraft og den mest raffinerede forfinelse er hans v√¶rk som et kondensat af hele den europ√¶iske kunsts historie. Det er et v√¶rk, man ikke kan undg√• at blive grebet af.

Soulages beundrer Gauguin ¬Ė som han beundrer Manet og Courbet og andre af sine store landsm√¶nd. Og ingen, der besk√¶ftiger sig med det 19. √•rhundredes franske kunst, kan undg√• at se Soulages¬í v√¶rk i forl√¶ngelse af dette maleris grundl√¶ggende udfordring ¬Ė at skildre lyset. Som sine store forg√¶ngere er Soulages fascineret af lyset ¬Ė det lys, der opst√•r for hans √łjne under arbejdet med det fysiske stof ¬Ė det lys, der moduleres under arbejdet med maleoverfladens varierende strukturer. Men han r√¶kker videre end disse maleres arbejde med lyset, n√•r han gribes af den immaterialitet, der opst√•r under m√łdet med materien.

Men alt dette er i grunden blot udenomsv√¶rker. For Soulages er f√łrst og fremmest Soulages ¬Ė og ikke andet. Et langt liv er levet, mange billeder malet ¬Ė alligevel er udstillingen ikke retrospektiv, ej heller kronologisk opbygget. Med sin pr√¶sentation af 20 hovedv√¶rker er den slet og ret en r√¶kke nedslag i en stor kunstners v√¶rk skabt i en periode p√• 60 √•r. Den kan opfattes som en realisering ¬Ė eller praktisering ¬Ė af hans id√©er om treenigheden mellem v√¶rket, skaberen og betragteren ¬Ė afpr√łvet i Ordrupgaards nye sal til s√¶rudstillinger. Soulages er optaget af arkitektur, og hans udstilling er konciperet til dette s√¶rpr√¶gede rum, der er skabt af en af vor tids st√łrste arkitekter, Zaha Hadid. Samspillet mellem kunst og arkitektur er centralt.

Maleri 81 X 65 cm 22. september 1961, Tilh√łrer kunstneren
Maleri 81 X 65 cm 22. september 1961
Tilh√łrer kunstneren


Uddrag fra Andrea Rygg Karbergs katalogtekst
OUTRENOIR-MALERIET ¬Ė SET I LYSET AF DET √ėVRIGE V√ÜRK

I den overordnede kunsthistorie har Pierre Soulages traditionelt været placeret indenfor det nonfigurative gestuelle maleri i 1950’erne. Men Soulages bryder sig ikke om kategoriseringer, han har altid ment, at det spændende ved kunstnere ikke er fællestræk men individuelle særpræg.
Soulages har altid fokuseret p√• den konkrete materie og hans organisering af denne frem for et eventuelt motiv. Hans titler er faktuelle ¬Ė altid best√•ende af Maleri h√łjde x bredde, dato. V√¶rkerne skal kunne skelnes fra hinanden, uden at titlerne dikterer beskuerens oplevelse. Beskueren opfordres hermed til at se p√• maleriet selv, idet den ubundne oplevelse er vigtig for Soulages.
Soulages maler intuitivt, men undervejs tr√¶der hans behov for at indf√łre en orden i kaos altid i kraft. Soulages er ikke den, der tager √•regamle malerier frem og maler videre p√• dem i en uendelighed, hans maleproces str√¶kker sig ofte over et d√łgn eller to. Og s√• er maleriet f√¶rdigt.
N√•r Soulages har afsluttet et maleri, vender han det mod v√¶ggen ¬Ė og tager det frem lang tid efter, uger, m√•neder eller √•r efter, hvor han s√• betragter det som beskuer for at afg√łre, om det skal br√¶ndes eller leve.
¬ĒHvilke overvejelser spiller ind? Ingen formelle overvejelser. Det lever eller lever ikke. Og det, der f√łrer mig til min beslutning, er alene maleriets f√łlelsesm√¶ssige virkning p√• mig, og det, maleriet fremprovokerer i mig.¬Ē

Maleri 202 X 143 cm 22. november 1967, Tilh√łrer kunstneren
Maleri 202 X 143 cm 22. november 1967
Tilh√łrer kunstneren


Soulages tegner aldrig, han maler ¬Ė med store redskaber, store h√•nd- og armbev√¶gelser, store former og ofte store formater. Fra begyndelsen f√łlte Soulages lede ved de sm√• pointilist-pensler. Han anskaffede sig derfor helt utraditionelt nogle store solide murmalerpensler, hvis str√łg p√• l√¶rredet tiltalte ham mere.
I sine tidligste √•r som maler eksperimenterede han tilsvarende med andre materialer end oliemalingen. S√¶rligt glad var han for en brun n√łddebejdse til at bejdse tr√¶ med, som han malede med p√• papir. Papiret l√• vandret for at n√łddebejdsen ikke skulle flyde. De forskelligartede typer af kompositioner, der opstod i denne intense fase, er siden dukket op i malerier igen og igen.
Fra 1953 begyndte Soulages selv at fabrikere nye karakteristiske redskaber, s√•kaldte lames, der hver best√•r af et stykke gummi fastsp√¶ndt mellem to stykker tr√¶ p√• et langt skaft. Gummistykkets bredde og h√•rdhed varierer fra skraber til skraber, s√• Soulages kan afs√¶tte tilsvarende varierende felter i malingen. Disse redskaber kan p√•f√łre, blande og fjerne maling i √©n og samme bev√¶gelse. Med dem sammensmelter Soulages i sit maleri begreber som form, farve, kontur og linje, der ikke l√¶ngere kan skelnes fra hinanden.

Maleri 202 X 327 cm 17. januar 1970, Tilh√łrer kunstneren
Maleri 202 X 327 cm 17. januar 1970
Tilh√łrer kunstneren


I 1950¬íerne begyndte Soulages som hovedregel at male med l√¶rredet liggende p√• gulvet. Til brug for de store l√¶rreder lavede han selv en ¬Ēbro¬Ē; et br√¶t p√• to f√łdder, han kunne skyde l√¶rredet ind under og selv st√• p√•, for at v√¶re midt i sit v√¶rk under skabelsesprocessen. Senere kom malerier malet med langskaftede koste, h√•rde stive b√łrster og til alle tider ogs√• diverse spatler og paletknive.
Allerede i 1960¬íerne blev Soulages¬í malem√•de mindre agiteret end i det foreg√•ende √•rti. De tidligere v√¶rker, der syntes opbygget af lange brede ¬Ēstave¬Ē, samledes til stadigt st√łrre m√łrke felter, t√¶tte ensartede masser. Omkring 1970 kom sorte tegnlignende formationer p√• hvid grund, som i de tidlige n√łddebejdser, men i stor forenklet udgave, samt enkelte v√¶rker i ekstreme bredformater.
I 1979 opstod en helt ny type maleri, der √•bnede Soulages¬í √łjne for mange nye muligheder. Disse malerier medf√łrte en revurdering af hele Soulages¬í v√¶rk, et andet gennembrud. Soulages har ofte fortalt om den skels√¶ttende maleseance, der i bakspejlet har antaget en n√¶sten mytisk karakter:
¬ĒJeg stod og malede en januardag i 1979, og den sorte farve havde erobret l√¶rredet. Det forekom mig at v√¶re meningsl√łst, uden h√•b. Jeg havde slidt i det i flere timer. Jeg havde anbragt en slags sort masse, fjernet den, tilf√łjet lidt af den og fjernet den igen. Jeg rodede fortabt rundt i en sump. Ind imellem var der lige ved at v√¶re styr p√• det hele, men s√• slap det fra mig igen. Det fortsatte i timevis, men eftersom jeg blev ved, t√¶nkte jeg ved mig selv, at der m√•tte v√¶re ved at opst√• noget s√¶rligt i denne proces, som jeg ikke var bevidst om, fordi jeg var for opfyldt af, hvad det sorte indtil da havde v√¶ret i mine tidligere malerier. Dette nye stak dybt i mig, for jeg fortsatte s√•dan, indtil jeg blev helt og aldeles udmattet. Jeg gik ind for at sove. Og da jeg et par timer senere vendte tilbage for at iagttage det, jeg havde lavet, s√• jeg en ny virkem√•de i maleriet: det hvilede ikke l√¶ngere p√• faste farveakkorder eller farvekontraster, p√• lys og skygge, p√• sort og farve eller p√• sort og hvidt. Men mere end f√łlelsen af noget nyt, r√łrte det, jeg f√łlte, ved noget hemmeligt og v√¶sentligt i mig. I √łvrigt svarede disse malerier endnu bedre til den opfattelse af kunst, jeg har haft, siden jeg begyndte at male.¬Ē

Maleri 324 X 362 cm 1985 (Polyptyque A), Tilh√łrer kunstneren
Maleri 324 X 362 cm 1985 (Polyptyque A)
Tilh√łrer kunstneren


Resten af 1979 ¬Ė og ofte siden ¬Ė arbejdede Soulages med disse helt sorte malerier. L√¶rredet er d√¶kket af et tykt lag sort maling, bearbejdet med h√•rde b√łrster eller skrabere, s√• der opst√•r en reliefstruktur i overfladen. Disse malerier skal laves i l√łbet af h√łjst to-tre dage, inden malingen st√łrkner. De males horisontalt. Soulages retter opm√¶rksomheden mod lysets reflekser i den materie, han bearbejder, og maleriernes farve veksler for den fordomsfri beskuer fra sort til s√łlv og alle gr√• nuancer derimellem. Farven forandres, n√•r lyset forandrer sig, eller n√•r beskueren bev√¶ger sig. De er ikke monokrome, men monopigment√¶re. Soulages afbilder ikke l√¶ngere lys, som i de tidligere malerier, hvor den sorte maling var en kontrastdanner, der fik det hvide til at lyse. Han inddrager her det fysiske naturlige lys omkring sig som en vigtig del af v√¶rket. Malerierne kan ogs√• spejle st√¶rke farver i omgivelserne.
Kort efter ¬íopdagelsen¬í af disse malerier opfandt Soulages udtrykket outrenoir, noget sort ud over den sorte materie. Outrenoir-maleriet, der er umuligt at reproducere, skaber helt nye relationer mellem materie, lys, tid, rum og beskuer og bev√¶ger sig i et s√¶rligt mentalt felt, hvor alle disse ingredienser sammenblandes. Et andet ofte anvendt udtryk i forbindelse med disse malerier er noir-lumi√®re, sort-lys eller m√łrke-lys, som snarere beskriver det s√¶rlige, optiske f√¶nomen, der knytter sig til v√¶rkerne.
Ligeledes begyndte Soulages i 1979 for alvor at lave polyptyka; værker bestående af flere lærreder, typisk to, tre, fire eller fem, hængt op ved siden af hinanden med en given, indbyrdes afstand. Et polyptykon er en velegnet værktype til outrenoirmaleriet. Der etableres en spændende relation mellem maleriet som objekt i rummet, omgivelserne, der inddrages, og beskueren, der grundet det store format opfordres til at bevæge sig foran og i værket.

Maleri 300 X 235 cm 9. juli 2000, Tilh√łrer kunstneren
Maleri 300 X 235 cm 9. juli 2000
Tilh√łrer kunstneren


Soulages maler stadig, 85 √•r gammel, og veksler mellem flere forskellige malem√•der. Han bruger f√• redskaber ad gangen, h√łjst et eller to til hvert v√¶rk. Han kl√¶ber papirarbejder p√• l√¶rred i en form for collager, han dupper penslen vinkelret ind p√• l√¶rredet, han vender tilbage til outrenoirmalerier, hvor han med en stav tr√¶kker dybe riller, han blander alle sine teknikker og finder nye. Det er i det hele taget vanskeligt at l√¶gge en linje i Soulages v√¶rk, selv om det her er fors√łgt via generaliseringer og udelukkelser at inddele v√¶rket i forskellige perioder med hver deres karakteristika. Man kan aldrig v√¶re sikker p√• en kronologisk fremadskridende logik. Snarere udvikler v√¶rket sig cyklisk, s√•ledes at tidligere tiders former ofte dukker op igen i ny bearbejdning.
Udstillingens kurator er mag.art. Andrea Rygg Karberg, der i 2002 skrev kunsthistorisk speciale om kunstneren. Hun har skrevet katalogets introduktion s√•vel som en pr√¶sentation af Soulages¬í mange√•rige forhold til Danmark, g√•ende tilbage til udstillingen Levende farver p√• Charlottenborg i 1950 og frem til den store retrospektive udstilling i √Örhus Kunstbygning i 1982 ¬Ė kulminerende med udsmykningsopgaven til foyeren i √Örhus Musikhus.