Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Stjerneskud – 100 års filmbilleder
13. oktober – 25. februar 2007

Alle dage 10-17. Onsdag 10-22

Louisiana Museum for Moderne Kunst
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
http://www.louisiana.dk/


The Kid / Chaplins plejebarn, Instr. Charles Chaplin, 1921, Charles Chaplin, Jackie Coogan, ©Roy Export Company Establishment, DFI / Billed- og plakatarkivet
The Kid / Chaplins plejebarn
Instr. Charles Chaplin, 1921
Charles Chaplin, Jackie Coogan

©Roy Export Company Establishment
DFI / Billed- og plakatarkivet


Udstillingen viser filmstills i mange forskellige formater og præsentationsformer. Den fremlægger filmhistorien for os, men også noget, der ikke i sig selv er film, men snarere en lille kultur- og mentalitetshistorie. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Den Danske Filmskole og Det Danske Filminstitut, og materialet er blevet udvalgt blandt de ca. 2,3 mio. billeder på Det Danske Filminstitut – en af verdens fineste samlinger af sin art.

Citizen Kane /Den store mand, Instr. Orson Welles, 1941, Orson Welles, ©RKO/Aries, DFI / Billed- og plakatarkivet
Citizen Kane /Den store mand
Instr. Orson Welles, 1941
Orson Welles

©RKO/Aries
DFI / Billed- og plakatarkivet


Det tyvende århundrede er blevet kaldt filmens århundrede, og der er ingen tvivl om, at filmen som medie har haft betydning for vores kultur på en næsten uoverskuelig række forskellige måder og med en styrke, som er overvældende; den har grundlæggende påvirket vores måde at fortælle historier på, vores måde at se på verden på, vores viden om verden uden for vores egen lille cirkel, vores identitetsdannelse og dermed vores adfærd i stort og småt.

Jules et Jim / Jules og Jim, Instr. François Truffaut, 1962, Jeanne Moreau, Oskar Werner, Henri Serre, Foto©Raymond Cauchetier, DFI / Billed- og plakatarkivet
Jules et Jim / Jules og Jim
Instr. François Truffaut, 1962
Jeanne Moreau, Oskar Werner, Henri Serre

Foto©Raymond Cauchetier
DFI / Billed- og plakatarkivet


Film er vores stærkeste fælles kulturelle reference, måske den eneste der virkelig er fælles.
Når vi erindrer scener fra en film, er det ofte ikke selve filmen, vi ser for os, men derimod de særlige, stærkt suggererende fotos, hvormed filmen er blevet lanceret, promoveret og senere dokumenteret i bøger eller på plakater. Det er de Â’skudÂ’, der for eftertiden er kommet til at stå som selve indbegrebet af en bestemt film. Ideelt rummer de ikke bare lukketidens frosne øjeblik, men essensen af et forløb; hele den stemning og betydning, der ellers udspilles over tid i filmens fortælling. Vi kender dem alle fra biografernes udhængsskabe og lobbyer – og fra avisen, hvor de typisk er blevet anvendt som illustrationer til anmeldelser.

Pelle Erobreren, Instr. Bille August, 1987, Max von Sydow, Pelle Hvenegaard, Foto: Rolf Konow, ©Nordisk Film, DFI / Billed- og plakatarkivet
Pelle Erobreren
Instr. Bille August, 1987
Max von Sydow, Pelle Hvenegaard

Foto: Rolf Konow
©Nordisk Film
DFI / Billed- og plakatarkivet


Filmenes stills er typisk blevet fremstillet af fotografer, der specialiserede sig i netop denne opgave. Still-billederne har deres mestre ligesom andre kunstneriske og håndværksmæssige former, og de bedste af dem giver os ud over stjernestøv og gensynsglæde og aha-oplevelser også en række markante temaer i en nøddeskal: Byens rum, mennesket og naturen, magt og afmagt, trekantdramaer, spejlbilleder, kys, action, gys og gru og katastrofisk voldsomhed. Ofte sammenfattet i hvad man kunne kalde det afgørende øjeblik. Stillfotografens bedste skud er billeder, der med hele den fortættede ladning af glamour og iscenesættelse, der også er filmens, giver os verden som storladent dramatisk, genkendelig og anderledes, finurlig og rig på detaljer, der kan udforskes og tænkes videre med.

Dogville, Instr. Lars von Trier, 2003, Nicole Kidman, Foto: Rolf Konow, ©Zentropa Entertainments, DFI / Billed- og plakatarkivet
Dogville
Instr. Lars von Trier, 2003
Nicole Kidman

Foto: Rolf Konow
©Zentropa Entertainments
DFI / Billed- og plakatarkivet