Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Svend Wiig Hansen – Gigant

6. september 2014 – 15. marts 2015
Kunstmuseet Brundlund Slot
www.museum-sonderjylland.dk

6. september 2014 – 15. marts 2015
HEART Herning Museum of Contemporary Art
www.heartmus.dk

6. september 2014 – 11. januar 2015
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
chpeamuseum.herning.dk



De ventende
Svend Wiig Hansen
De ventende,, 1960
Esbjerg Kunstmuseum (gave fra Ny Carlsbergfondet)
Foto: Poul Pedersen


Af Flemming Jespersen

Tre jyske kunstmuseer er gået sammen om at præsentere den hidtil mest omfattende udstilling af Svend Wiig Hansen, og de har valgt at vise tre forskellige vinkler på kunstneren.

Svend Wiig Hansen er født og opvokset i Sønderjylland. Rejsen gennem hans univers tager derfor passende sin begyndelse på Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa, hvor værkerne breder sig over både indendørs og udendørs arealer. Brundlund Slot sætter fokus på skulpturer og arbejder på papir.

I Herning, hvor Svend Wiig Hansen i 1960'erne havde periodiske ophold hos tekstilfabrikanten Aage Damgaard, viser HEART Museum of Contemporary Art monumentale malerier og performative værker. Endelig viser Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum den hidtil største samling af hans portrætter. Tilsammen skaber udstillingerne et helstøbt billede af en gigant i dansk kunsthistorie.

Wiig Hansens karriere strækker sig over fem årtier og er kendetegnet ved en ufattelig skaberkraft og energi. Hans produktion tæller flere tusinde værker, fordelt på skulptur, maleri, tegning og grafik, og han behersker alle medier lige suverænt. Wiig Hansens store værk er af høj international klasse. Nærværende store og imponerende udstillingssatsning kunne være et afsæt til internationale udstillinger. Wiig Hansen fortjener at blive set af et større internationalt publikum.


Mand pĂĄ Milen
Svend Wiig Hansen
Mand pĂĄ Milen, 1959
Olie på træ, 58 x 45 cm.
ARoS
Foto: Poul Pedersen


Wiig Hansens liv og kunst er præget af en kompleks dobbelthed med stor smerte og lidelse, men også med stor glæde og humor. Han var optaget af den store kunst, men han var ikke mindst optaget af elementære værdier, som medmenneskelighed, kollektivisme og social ansvarlighed. Albert Mertz skrev engang: Wiig Hansen sætter livet før kunsten. På kunstakademiet stod han som professor i 1970'erne på elevernes side og lagde sig ud med flere af sine kolleger, da han mente, at professorerne skulle åremålsansættes og ikke følge den lange tradition med livstidsansættelse. Det er kunsten og ikke professorerne man skal tænke på.

Hans sociale og politiske engagement gjorde også, at han lod sig ansætte som almindelig formningslærer i Horsens Statsfængsel. Han tog også initiativ til projektet Folkekunst i Fælledparken og til en åben Workshop i Nikolaj Kirke, hvor han malede kæmpe lærreder foran et publikum, og i en påske udførte han 500 tegninger; han ville afprøve sin ydeevne til det yderste ligesom ved hans store workshop i Nikolaj Kirke. Da han deltog på biennalen i Venedig i 1964, var han samme år korsanger på Det Kongelige Teater; Og han optrådte som jonglør og cirkusklovn. Ja, han ville det hele og kunne det hele.

Wiig Hansen blev født i 1922 i Møgeltønder. I 1936 flyttede han med familien til København, hvor han i de helt unge år drømte om teatret og cirkuslivet. Som 24-årig optages han på Kunstakademiets Billedhuggerskole under ledelse af Johannes Bjerg og Einar Utzon-Frank. Akademitiden fra 1946 til 1950 var ikke lykkelig for ham, han var i de unge år meget indesluttet og usikker og fulgte kun undervisningen sporadisk. Han lærte ikke meget på akademiet, og som maler og grafiker er han autodidakt.


Striden
Svend Wiig Hansen
Striden, 1959
Linoleumssnit, 25 x 26 cm.
Privateje
Foto: Jakob Mydtskov


I begyndelsen af 1950'erne udviklede han hurtigt sit eget kunstneriske sprog og vandt hurtigt stor anerkendelse. En udstilling af mexicansk skulptur i Stockholm i 1952 gjorde et særligt indtryk på kunstneren og blev en kæmpe inspirationskilde for Wiig Hansen. Han deltager første gang på Venedig Biennalen i 1954, hvor han udstiller skulpturer. Året 1955 blev begivenhedsrigt for Wiig Hansen, hans gennembrudsværk fra 1953, skulpturen Moder jord, bliver opstillet foran Aarhus Rådhus, men den vakte stor postyr og forargelse i brede kredse og efter en massiv kritik i den landsdækkende presse, blev den fjernet og efterfølgende flyttet til Aage Damgaards fabrik i Herning. Den ubehagelige pressestorm betød imidlertid, at han med et slag blev et kendt navn i brede kredse i Danmark. Samme år får han tillige et stort og helt afgørende gennembrud som maler og modtager Guggenheim International Award og sælger til Museum of Modern Art i New York.

Anden halvdel af 1950'erne blev en meget rig periode for Wiig Hansens kunst, en rejse til Grækenland i 1957 fik kolossal betydning for hans arbejde. I denne periode beskæftiger han sig især med grafikken, og han bliver sammen med Palle Nielsen, Dan Sterup-Hansen og Henry Heerup en helt central figur indenfor dansk grafik. Med Wiig Hansen i spidsen blev der arrangeret tre vigtige grafikudstillinger af gruppen Mennesket. Udstillingerne blev afholdt i Clausens Kunsthandel i sidste del af 1950'erne og fik stor bevågenhed og anerkendelse hos førende kunstanmeldere. Koldkrigstruslen med atomvåben i både øst og vest prægede folk i efterkrigsårene, og i 1950'ernes kunstdebat, var der ofte et krav om, at kunsten skulle være engageret i samtiden. Wiig Hansens grafiske værker fra denne periode handlede da også om menneskets situation under den kolde krig. Angsten og det grimme går igen, og han tematiserer det tomme og ensomme liv i værkerne. Wiig Hansen mente ikke, at den økonomiske vækst i efterkrigstiden havde løst menneskets mere fundamentale problemer.


Mennesket i forvandling
Svend Wiig Hansen
Mennesket i forvandling II, Kampen, 1963
Olie på lærred. 207 x 326 cm
Kunstmuseet i Tønder
Foto: Poul Pedersen


I en alder af fyrre år gennemlevede han i første del af 1960'erne en midtvejskrise og et nervesammenbrud, der hindrede ham i at arbejde i en periode. I 1963 bliver Wiig Hansen indbudt til at repræsentere Danmark på biennalen i Venedig i det følgende år. Det er med til at styrke hans selvtillid, og det bliver et vendepunkt for kunstneren, og han kommer efterhånden ud af krisen. Han får et helt år til at forberede biennaleudstillingen, der efter planen skulle omfatte malerier og skulpturer, bl.a. det skandaleombruste gennembrudsværk Moder jord. Men Wiig Hansen synes ikke om konceptet og vælger et andet og meget utraditionelt udstillingskoncept, som kom til at bestå af en 150 meter lang tegning, måske verdens største tegning. Tegningen fyldte alle vægge fra gulv til loft i Den Danske Pavillon. Det monumentale og imponerende værk blev udført på bare tre uger og afsluttet umiddelbart før åbningen. Senere udtalte Wiig Hansen, at de tre uger han brugte på tegningen, var mere end rigeligt, han kunne have gjort det endnu hurtigere. Wiig Hansen var interesseret i den fysiske og performative proces, som værket skulle vokse ud af. Det handlede om at frigive følelser og drifter i kunstværket.

Det spontane og monumentale biennaleværk fra 1964 kom til at foregribe senere aktionsværker, som sommerkunstkurserne i Fælledparken i perioden 1973-75 og den åbne workshop i Nikolaj Kirke i 1974. Wiig Hansen har udtalt, at det var det kollektive og sociale ved livet, han holdt særligt af. Det monumentale biennaleværk blev også sammen med malerierne Menneskeridt, De ventende og serien Mennesket i forvandling indledningen til en lang række betydelige monumentalværker. Blandt de sene monumentale værker kan nævnes udsmykningen af Kastrup Kirke 1973-78, maleriet Christiania 1976, maleriet Jorden græder 1982 (Statens Museum for Kunst), glasudsmykningen til Danmarks Tekniske Højskole i Lundtofte 1982, bronzedøren Kærlighedens port til Det Kgl. Teater 1985-88, udsmykning af den nye kunstnerfoyer på Det Kgl. Teater 1989, maleriserien Mennesket – det ensomme dyr 1991, bronzeskulpturen Liggende kvinde til Odense Kommune 1992, skulpturgruppen Mennesket ved havet ved Esbjerg 1995 og bronzeskulpturen Foden 1996 (Kunstmuseet i Tønder).


Mennesket det ensomme dyr
Svend Wiig Hansen
Mennesket det ensomme dyr, efter 1990
Bronze. 155 x 88 x 82 cm
Kunstmuseet i Tønder
Foto: Poul Pedersen


Wiig Hansen kom aldrig til at tilhøre en bestemt kunstnergruppe eller bevægelse med et erklæret program, men forblev hele livet en individualistisk søgende kunstner med mennesket som det vigtigste tema. Wiig Hansens værk har solide rødder i kunsthistorien, og han hentede inspiration fra såvel antikken som fra sin egen samtid. Forskellige kunstnere som Michelangelo, Auguste Rodin, Johann Heinrich Füssli, William Blake, Pablo Picasso, Edward Munch og Chaim Soutine var blandt de vigtigste inspirationskilder. Nordiske Edward Munch var en af hans helt store helte, og det var derfor en særlig ære for Wiig Hansen at få tildelt en stor udstilling på selve Munch-museet i Oslo i 1981. Under udstillingen på Munch-museet påbegynder han det monumentale maleri Jorden græder, der er 12 meter langt. Værket afsluttes året efter på Ny Carlsberg Glyptotek. Værket er skabt som en kommentar til forureningens trussel, og regnes for et hovedværk i nyere dansk kunsthistorie. Wiig Hansens advarsel om en voksende forurening blev ikke taget alvorligt fra politisk hold, og i dag er truslen om en global opvarmning langt mere aktuel end nogensinde.