Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Svend Wiig Hansen ¬Ė Gigant

6. september 2014 ¬Ė 15. marts 2015
Kunstmuseet Brundlund Slot
www.museum-sonderjylland.dk

6. september 2014 ¬Ė 15. marts 2015
HEART Herning Museum of Contemporary Art
www.heartmus.dk

6. september 2014 ¬Ė 11. januar 2015
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
chpeamuseum.herning.dk



De ventende
Svend Wiig Hansen
De ventende,, 1960
Esbjerg Kunstmuseum (gave fra Ny Carlsbergfondet)
Foto: Poul Pedersen


Af Flemming Jespersen

Tre jyske kunstmuseer er gået sammen om at præsentere den hidtil mest omfattende udstilling af Svend Wiig Hansen, og de har valgt at vise tre forskellige vinkler på kunstneren.

Svend Wiig Hansen er f√łdt og opvokset i S√łnderjylland. Rejsen gennem hans univers tager derfor passende sin begyndelse p√• Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa, hvor v√¶rkerne breder sig over b√•de indend√łrs og udend√łrs arealer. Brundlund Slot s√¶tter fokus p√• skulpturer og arbejder p√• papir.

I Herning, hvor Svend Wiig Hansen i 1960'erne havde periodiske ophold hos tekstilfabrikanten Aage Damgaard, viser HEART Museum of Contemporary Art monumentale malerier og performative v√¶rker. Endelig viser Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum den hidtil st√łrste samling af hans portr√¶tter. Tilsammen skaber udstillingerne et helst√łbt billede af en gigant i dansk kunsthistorie.

Wiig Hansens karriere str√¶kker sig over fem √•rtier og er kendetegnet ved en ufattelig skaberkraft og energi. Hans produktion t√¶ller flere tusinde v√¶rker, fordelt p√• skulptur, maleri, tegning og grafik, og han behersker alle medier lige suver√¶nt. Wiig Hansens store v√¶rk er af h√łj international klasse. N√¶rv√¶rende store og imponerende udstillingssatsning kunne v√¶re et afs√¶t til internationale udstillinger. Wiig Hansen fortjener at blive set af et st√łrre internationalt publikum.


Mand på Milen
Svend Wiig Hansen
Mand på Milen, 1959
Olie på træ, 58 x 45 cm.
ARoS
Foto: Poul Pedersen


Wiig Hansens liv og kunst er pr√¶get af en kompleks dobbelthed med stor smerte og lidelse, men ogs√• med stor gl√¶de og humor. Han var optaget af den store kunst, men han var ikke mindst optaget af element√¶re v√¶rdier, som medmenneskelighed, kollektivisme og social ansvarlighed. Albert Mertz skrev engang: Wiig Hansen s√¶tter livet f√łr kunsten. P√• kunstakademiet stod han som professor i 1970'erne p√• elevernes side og lagde sig ud med flere af sine kolleger, da han mente, at professorerne skulle √•rem√•lsans√¶ttes og ikke f√łlge den lange tradition med livstidsans√¶ttelse. Det er kunsten og ikke professorerne man skal t√¶nke p√•.

Hans sociale og politiske engagement gjorde ogs√•, at han lod sig ans√¶tte som almindelig formningsl√¶rer i Horsens Statsf√¶ngsel. Han tog ogs√• initiativ til projektet Folkekunst i F√¶lledparken og til en √•ben Workshop i Nikolaj Kirke, hvor han malede k√¶mpe l√¶rreder foran et publikum, og i en p√•ske udf√łrte han 500 tegninger; han ville afpr√łve sin ydeevne til det yderste ligesom ved hans store workshop i Nikolaj Kirke. Da han deltog p√• biennalen i Venedig i 1964, var han samme √•r korsanger p√• Det Kongelige Teater; Og han optr√•dte som jongl√łr og cirkusklovn. Ja, han ville det hele og kunne det hele.

Wiig Hansen blev f√łdt i 1922 i M√łgelt√łnder. I 1936 flyttede han med familien til K√łbenhavn, hvor han i de helt unge √•r dr√łmte om teatret og cirkuslivet. Som 24-√•rig optages han p√• Kunstakademiets Billedhuggerskole under ledelse af Johannes Bjerg og Einar Utzon-Frank. Akademitiden fra 1946 til 1950 var ikke lykkelig for ham, han var i de unge √•r meget indesluttet og usikker og fulgte kun undervisningen sporadisk. Han l√¶rte ikke meget p√• akademiet, og som maler og grafiker er han autodidakt.


Striden
Svend Wiig Hansen
Striden, 1959
Linoleumssnit, 25 x 26 cm.
Privateje
Foto: Jakob Mydtskov


I begyndelsen af 1950'erne udviklede han hurtigt sit eget kunstneriske sprog og vandt hurtigt stor anerkendelse. En udstilling af mexicansk skulptur i Stockholm i 1952 gjorde et s√¶rligt indtryk p√• kunstneren og blev en k√¶mpe inspirationskilde for Wiig Hansen. Han deltager f√łrste gang p√• Venedig Biennalen i 1954, hvor han udstiller skulpturer. √Öret 1955 blev begivenhedsrigt for Wiig Hansen, hans gennembrudsv√¶rk fra 1953, skulpturen Moder jord, bliver opstillet foran Aarhus R√•dhus, men den vakte stor postyr og forargelse i brede kredse og efter en massiv kritik i den landsd√¶kkende presse, blev den fjernet og efterf√łlgende flyttet til Aage Damgaards fabrik i Herning. Den ubehagelige pressestorm bet√łd imidlertid, at han med et slag blev et kendt navn i brede kredse i Danmark. Samme √•r f√•r han tillige et stort og helt afg√łrende gennembrud som maler og modtager Guggenheim International Award og s√¶lger til Museum of Modern Art i New York.

Anden halvdel af 1950'erne blev en meget rig periode for Wiig Hansens kunst, en rejse til Gr√¶kenland i 1957 fik kolossal betydning for hans arbejde. I denne periode besk√¶ftiger han sig is√¶r med grafikken, og han bliver sammen med Palle Nielsen, Dan Sterup-Hansen og Henry Heerup en helt central figur indenfor dansk grafik. Med Wiig Hansen i spidsen blev der arrangeret tre vigtige grafikudstillinger af gruppen Mennesket. Udstillingerne blev afholdt i Clausens Kunsthandel i sidste del af 1950'erne og fik stor bev√•genhed og anerkendelse hos f√łrende kunstanmeldere. Koldkrigstruslen med atomv√•ben i b√•de √łst og vest pr√¶gede folk i efterkrigs√•rene, og i 1950'ernes kunstdebat, var der ofte et krav om, at kunsten skulle v√¶re engageret i samtiden. Wiig Hansens grafiske v√¶rker fra denne periode handlede da ogs√• om menneskets situation under den kolde krig. Angsten og det grimme g√•r igen, og han tematiserer det tomme og ensomme liv i v√¶rkerne. Wiig Hansen mente ikke, at den √łkonomiske v√¶kst i efterkrigstiden havde l√łst menneskets mere fundamentale problemer.


Mennesket i forvandling
Svend Wiig Hansen
Mennesket i forvandling II, Kampen, 1963
Olie på lærred. 207 x 326 cm
Kunstmuseet i T√łnder
Foto: Poul Pedersen


I en alder af fyrre √•r gennemlevede han i f√łrste del af 1960'erne en midtvejskrise og et nervesammenbrud, der hindrede ham i at arbejde i en periode. I 1963 bliver Wiig Hansen indbudt til at repr√¶sentere Danmark p√• biennalen i Venedig i det f√łlgende √•r. Det er med til at styrke hans selvtillid, og det bliver et vendepunkt for kunstneren, og han kommer efterh√•nden ud af krisen. Han f√•r et helt √•r til at forberede biennaleudstillingen, der efter planen skulle omfatte malerier og skulpturer, bl.a. det skandaleombruste gennembrudsv√¶rk Moder jord. Men Wiig Hansen synes ikke om konceptet og v√¶lger et andet og meget utraditionelt udstillingskoncept, som kom til at best√• af en 150 meter lang tegning, m√•ske verdens st√łrste tegning. Tegningen fyldte alle v√¶gge fra gulv til loft i Den Danske Pavillon. Det monumentale og imponerende v√¶rk blev udf√łrt p√• bare tre uger og afsluttet umiddelbart f√łr √•bningen. Senere udtalte Wiig Hansen, at de tre uger han brugte p√• tegningen, var mere end rigeligt, han kunne have gjort det endnu hurtigere. Wiig Hansen var interesseret i den fysiske og performative proces, som v√¶rket skulle vokse ud af. Det handlede om at frigive f√łlelser og drifter i kunstv√¶rket.

Det spontane og monumentale biennalev√¶rk fra 1964 kom til at foregribe senere aktionsv√¶rker, som sommerkunstkurserne i F√¶lledparken i perioden 1973-75 og den √•bne workshop i Nikolaj Kirke i 1974. Wiig Hansen har udtalt, at det var det kollektive og sociale ved livet, han holdt s√¶rligt af. Det monumentale biennalev√¶rk blev ogs√• sammen med malerierne Menneskeridt, De ventende og serien Mennesket i forvandling indledningen til en lang r√¶kke betydelige monumentalv√¶rker. Blandt de sene monumentale v√¶rker kan n√¶vnes udsmykningen af Kastrup Kirke 1973-78, maleriet Christiania 1976, maleriet Jorden gr√¶der 1982 (Statens Museum for Kunst), glasudsmykningen til Danmarks Tekniske H√łjskole i Lundtofte 1982, bronzed√łren K√¶rlighedens port til Det Kgl. Teater 1985-88, udsmykning af den nye kunstnerfoyer p√• Det Kgl. Teater 1989, maleriserien Mennesket ¬Ė det ensomme dyr 1991, bronzeskulpturen Liggende kvinde til Odense Kommune 1992, skulpturgruppen Mennesket ved havet ved Esbjerg 1995 og bronzeskulpturen Foden 1996 (Kunstmuseet i T√łnder).


Mennesket det ensomme dyr
Svend Wiig Hansen
Mennesket det ensomme dyr, efter 1990
Bronze. 155 x 88 x 82 cm
Kunstmuseet i T√łnder
Foto: Poul Pedersen


Wiig Hansen kom aldrig til at tilh√łre en bestemt kunstnergruppe eller bev√¶gelse med et erkl√¶ret program, men forblev hele livet en individualistisk s√łgende kunstner med mennesket som det vigtigste tema. Wiig Hansens v√¶rk har solide r√łdder i kunsthistorien, og han hentede inspiration fra s√•vel antikken som fra sin egen samtid. Forskellige kunstnere som Michelangelo, Auguste Rodin, Johann Heinrich F√ľssli, William Blake, Pablo Picasso, Edward Munch og Chaim Soutine var blandt de vigtigste inspirationskilder. Nordiske Edward Munch var en af hans helt store helte, og det var derfor en s√¶rlig √¶re for Wiig Hansen at f√• tildelt en stor udstilling p√• selve Munch-museet i Oslo i 1981. Under udstillingen p√• Munch-museet p√•begynder han det monumentale maleri Jorden gr√¶der, der er 12 meter langt. V√¶rket afsluttes √•ret efter p√• Ny Carlsberg Glyptotek. V√¶rket er skabt som en kommentar til forureningens trussel, og regnes for et hovedv√¶rk i nyere dansk kunsthistorie. Wiig Hansens advarsel om en voksende forurening blev ikke taget alvorligt fra politisk hold, og i dag er truslen om en global opvarmning langt mere aktuel end nogensinde.