Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Thomas Bang - Beretninger om skrøbelige tilstande

12. september - 18. oktober 2003
Udstillingen er åben onsdag-fredag 13-17.30, lørdag 11-14.

Stalke Galleri
Vesterbrogade 184
1800 Frederiksberg C
http://www.stalke.dk



Der blev indleveret mange tilskadekomne skræmsler. Nogle kunne repareres...
"Der blev indleveret mange tilskadekomne skræmsler. Nogle kunne repareres...", 2003.
Aluminium, træ, stof, jerntråd, hatteforme, hessian, lærred, snor, kulstift.
H: 251, L: 310, B: 335 cm.
Foto Anders Sune Berg


Thomas Bangs nye værkgruppe Beretninger om skrøbelige tilstande er udsprunget af et tema om "tilskadekommenhedstilstande", som han tidligere har kredset om, dels i værker helt tilbage i 60erne og 70erne, dels på sin seneste udstilling på Sophienholm. Der er fra Bangs side tale om en interesse i at fokusere på objektets møde med en verden af turbulent foranderlighed, et voldsomt møde, som på forskellig vis har mærket objektet og efterladt det i en tilstand af tilskadekommenhed. Hvor denne tilstand i hans tidlige værker behandledes med subtil enkelhed, så forgrener betydningslagene i de nye værker sig i det uendelige, stadigt mere komplekse og paradoksale. Et element som bidrager til dette netværk af betydning er Bangs stærke narrative ladning af objekterne, dels gennem værktitlerne, dels gennem brug af gennemgående motiver og tematikker i værkgruppen som helhed. Titlerne er, ligesom objekterne, ofte fabulerende og enigmatiske. De er formulerede abstrakt spørgende, som tilskyndelser til videre overvejelser, og de genererer processuelle og undersøgende forløb, der modsvarer objekternes tilstande. Der er med andre ord ikke tale om afrundede fortællinger med en aristotelisk begyndelse, midte og slutning, men løsrevne fragmenter, som må læses på tværs af en narrativ kausallogik.

De tilskadekomne objekter i værkgruppen kan betragtes som en art "orienteringsapparater", nogle med velkendte genstandsbetegnelser såsom skræmsler og fælder, men samtlige af dem med en fremmedartet karakter. Under alle omstændigheder hersker der en høj grad af ambiguitet omkring deres funktionalitet eller snarere instrumentalitet, som ikke lader sig begribe med instrumentets tro følgesvend, rationaliteten. Det interessante for Bang ved denne rekonceptualisering af instrumentets klassiske logik er, at den gør det muligt at se instrumentet som mere end et middel til at opnå et funktionsbestemt mål, og derved åbne dets funktionalitet mod en imaginær verden, som befinder sig i en tilstand af permanent potentiale for transformation.

Alt i alt er det ikke for meget at sige, at Beretninger om skrøbelige tilstande i den grad markerer Thomas Bangs unikke position indenfor nutidens tredimensionelle kunst.

Fælde, 2003.
"Fælde", 2003. Aluminium, udstoppede fugle, papir. H: 116, L: 269, B: 158 cm.
Foto Anders Sune Berg


Fælde, 2003.
"Fælde", 2003 (Detalje)
Foto Anders Sune Berg


Til udstillingen udgives kataloget "Attention. Fragile Objects. Handle with Care" med tekst af Jacob Lillemose. Nedenfor bringes et par udpluk fra teksten.

"At der i følge udstillingens titel er tale om "beretninger" synes signifikant i denne henseende. Beretninger er sjældent førstehånds, hvorfor de kan være omgærdet af usikkerhed hvad angår kilder, overlevering og omstændigheder. På den måde afmonterer Bang den narrative autoritet og referentialitet. Værkerne refererer godt nok til historier, steder og hændelser, eksempelvis The Wonderful Tar-Baby Story og Sophienholm, men uden at referencen ekspliciteres og konteksten specificeres. Og der synes ikke tale om faktiske historier, men mulige, imaginære fortællinger, som kan fortolkes igen og gives videre. Bangs måde at tematisere det narrative på er at skabe åbne ender, hvilket fremgår af, at flere af titlerne enten starter eller slutter med tre prikker, at lade det udfolde sig, netop fordi det ikke kan afsluttes. Som narrativt ladede objekter er værkerne ikke afrundede helheder med en aristotelisk begyndelse, midte og slutning, men løsrevne fragmenter, som må læses på tværs af en narrativ kausallogik. Titlerne er formuleret abstrakt spørgende, som tilskyndelser til videre overvejelser, og de genererer processuelle og undersøgende forløb, der modsvarer objekternes tilstande. Beskueren må fylde ud, berette kunne man sige, hvorved objekternes verden bliver meget mere omfattende og uafgrænselig"

Instrument til alle Idaer
"Instrument til alle Idaer", 2003.09.09
Aluminium, udstoppede ravne, gips, glasfiber, pude, jerntråd. H: 108, L: 311, B: 85cm.
Foto Anders Sune Berg


"Med Beretninger om skrøbelige tilstande skriver Thomas Bang endnu et kapitel til sit unikke værk, som stadig udvikler sig i fascinerende og uforudsigelige retninger på tværs af konventionelle kunstneriske kategorier. I sandhed et stærkt eksempel på det Alan Sondheim har omtalt som "Post-Movement Art", og det Kenneth Baker i starten af Bangs karriere som objektkunstner betegnede som hans "plastic wit". Udstillingen synes at markere Bangs fulde omfavnelse og udfoldelse af det mere eksplicit billedlige og narrative værkbegreb, som han påbegyndte med værkgrupperne Familiebilleder(1993) og Fremtidstrofæer samt andre spådomme og ledsagende apparatur(1995). I forhold til de subtilt enkle overvejelser over skulpturens formelle natur i hans tidligere værker, formulerer disse nye værker et mere, med hans egne ord, "langsomt" værkbegreb, hvor betydningen forgrener og multiplicerer sig i lag af stoflige sanseligheder, associationer og mulige referencer; indenfor det enkelte værk, men i den grad også indenfor værkgruppen som en sammenhængende helhed.

Det synes at være en særdeles perspektivrig retning Bang hermed bevæger sig i. Den udvider den indre spændvidde og rummelighed i hans værk, og udadtil forbinder den det til værker af nutidige multimediekunstnere som Peter Greenaway, Thomas Hirschhorn og Matthew Barney, hvor kompleksiteten er i højsædet og betydningstætheden overvældende. I denne sammenhæng udmærker Bang sig dog ved i den post-minimalistiske ånd formelt at holde fast i det verdslige, instrumentale objekt som udgangspunkt for sine scenarier, tableauer/opstillinger og narrativt ladede installationer. For ham kan hverken beretninger, tilstande eller verdenen tænkes udenom dette objekt: den skrøbelige størrelse som skal håndteres med eftertænksom forsigtighed."