Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Venedig Biennalen 2005
12. juni – 6. november 2005

http://www.labiennale.org/en/

Hvad er virkeligheden og hvordan oplever vi den? Venedig Biennalen i 2005 sætter fokus på, hvordan vi forstår og fortolker verden både gennem fiktion og virkelighed.

Venedig biennalen finder sted fra den 12. juni til den 6. november 2005 i Giardino di Castello og på det tidligere flådeområde Arsenale i Venedig.

Maria de Corral og Rosa Martinez er biennalens chefkuratorer. De er begge spaniere og står for biennalens hovedudstillinger. Under titlerne ”The Experience of Art” (de Corral) og ”Always a Little Further” (Martinez) sætter de kunstoplevelsen og kunsten som nyskabende kraftfelt i fokus.

”The experience of art” er titlen på Maria de Corrals udstilling. Den finder sted i den italienske pavillon, som siden 1898 har huset biennalens internationale udstilling. I dag er det svært, siger Maria de Corral, ”at finde én kunstnerisk retning eller stil, der afspejler globaliseringen og multikulturalismens betydning”. Der lægges derfor vægt på den enkelte beskuers oplevelse af værket og kunstværkets særegne æstetik. De enkelte landes udstillinger i pavillonerne indgår i denne overordnede tematik.

”Always a Little Further” er Martinez titel på udstillingen i Arsenale-området. Titlen er taget fra en af historierne om Corto Maltese af den venetianske forfatter og tegneserietegner Hugo Pratt. Martinez ser kunsten som et felt, der giver os mulighed for at forstå virkeligheden bedre i en verden, hvis grænser konstant udvides. En verden, hvor vi har brug for utopier for at kunne bearbejde virkeligheden. Arsenale udstillingen vil blive ”en fragmenteret rejse, en subjektiv og passioneret dramatisering for at opdage zoner af lys og mørke i en verden fyldt af omvæltninger”, siger hun.

Den danske Pavillon: Den umulige virkelighed
http://www.biennalen.dk/

Udstillingen i Den danske Pavillon har fået titlen ”Den umulige virkelighed” og præsenterer nye værker af de fem danske kunstnere Eva Koch, Joachim Koester, Peter Land, Ann Lislegaard og Gitte Villesen. Kunstnerne er udpeget af Kunstrådets Udvalg for dansk billedkunst i udlandet.

Virkeligheden er blevet det fælles afsæt for udstillingen i Den danske Pavillon.
Koch, Koester, Land, Lislegaard og Villesen bearbejder virkeligheden på forskellige måder. Virkeligheden er både den konkrete, velkendte virkelighed og den mere abstrakte psykiske virkelighed. Der er ikke tale om en ”objektiv” eller nøgtern realisme, men en individualiseret gengivelse af en virkelighed i en form for psykisk realisme. Kunstnerne har rødder i 1990’ernes danske kunstscene og har alle primært arbejdet med videokunst.

Til udstillingen bliver der udgivet et katalog, der præsenterer udstillingen i Den danske Pavillon. Kataloget udgives på forlaget Pork Salad Press www.porksaladpress.org.

Deltagende kunstnere:

EVA KOCH

EVA KOCH
EVA KOCH

Eva Koch (f. 1953)
Bor og arbejder i København.

Mødet mellem beskuer og værk er centralt i Eva Kochs arbejde. En del af det at opleve kunst handler om en kropslig respons, et sanseligt sprog, der ligger ud over og som supplerer den intellektuelle perception.
Mai Misfeldt

Eva Kochs produktion spænder vidt: Fra skulptur og skulpturelle offentlige udsmykninger, over fotografi, til lyd- og videoinstallationer. Den store variation i medier og virkemidler til trods er et gennemgående træk ved Kochs værker hendes konstante kredsen om eksistentielle spørgsmål. Hun undersøger, hvordan vi sanser, beskriver og fortolker virkeligheden og eksistensen - både for os selv og i dialogen med andre.

Et eksempel på dette er den interaktive videoinstallation Villar (2001), der på flere niveauer tematiserer forholdet mellem personlig erindring og fælles historie, fortid og nutid, oplevelse og fortolkning. Værket handler om kunstnerens mor, der som barn under den spanske borgerkrig blev skilt fra sin spanske familie for langt senere og ved et tilfælde igen at blive forenet med den. Koch fortæller historien dels gennem dokumentariske filmoptagelser, dels gennem interviews med familiemedlemmer, der har hver sin personlige udlægning af begivenhederne. Under iagttagelsen af værket er beskueren i stand til at påvirke installationen (skifte billede eller ændre rækkefølgen af billeder) ved sin fysiske tilstedeværelse i rummet. Gennem fortælleformen og interaktionen mellem værk og beskuer viser Koch både, at den samme historie hverken opleves eller udlægges helt ens af forskellige personer på samme tid eller af den samme person på forskellige tidspunkter, og at genfortællingen af en oplevelse altid beror på en fortolkning.

I Eva Kochs værk fremstår tilværelsen som én lang fortolkningsproces fyldt med forskydninger. Gennem sine værker påpeger kunstneren afstandene mellem fx krop og syn, sansning og tænkning, tale- og tegnsprog, billede og lyd, anelse og vished, afsender og modtager, del og helhed, det individuelle og det universelle, erindring og nutid, individet og den Anden. Med udgangspunkt i Dantes Guddommelige Komedie gennemspiller værket Approach, som Eva Koch præsenterer på Venedig Biennalen 2005, også denne tematik.


JOACHIM KOESTER

JOACHIM KOESTER
Joachim Koester (f. 1962)
Bor og arbejder i New York

Alt, hvad jeg laver, forholder sig til et bestemt sted. Dels for at sige noget om stedet i sig selv, dels for at vise, hvordan vi ser stedet.

Joachim Koester dyrker en nærmest etnografisk kunstpraksis, der udspiller sig i feltet mellem dokumentation og fiktion, kortlægning og dramatisering.

Koester opsøger steder og genfortæller deres historier bl.a. gennem videooptagelser og fotografiske serier. I Koesters værker møder man de opdagelsesrejsendes Grønland, hippiernes fristad Christinia og kunstgalleriets rensede hvide rum - mytologiserede steder, ladet med historisk betydning og kuldsejlede idealistiske forestillinger.

Ved første øjekast er Koesters steds-specifikke værker dokumentariske. De beskriver de udvalgte steder og leder beskueren på sporet af fortiden og den historie, som knytter sig til stederne. Men værkerne fortolker stederne samtidig med at de dokumenterer dem: Gennem forskydninger i fx synsvinkel, form, farve eller tempo fremhæver Koester oversete eller "ubevidste" betydninger og lægger personlige fiktive fortællinger oveni den etablerede steds-historie. Dermed synliggør Koester, at der eksisterer en "anden side" af historien og stederne, som bliver undertrykt i den traditionelle historieudlægning, men som ikke desto mindre kan afsløre sig i det visuelle.

Til Venedig Biennalen har Joachim Koester skabt værket Message from Andrée. Her genfortæller og fortolker han, i tråd med sin hidtidige praksis, historien om Andrée ekspeditionens mislykkede ballonfærd mod Nordpolen i 1897 udfra dokumentarisk materiale.


PETER LAND

PETER LAND
Peter Land (f. 1966)
Bor og arbejder i København

Jeg tror, at jeg, gennem registreringen af handlinger og deres repetition, i mine værker prøver at afspejle nogle basale vilkår for min egen eksistens og måske også at fylde en eller anden form for mening ind i det meningsløse. Måske er meningen at udstille det meningsløse.

Peter Lands kunst er på én gang dybt personlig og almen. Med det ydmygede, ensomme eller sårbare menneske i centrum stiller den spørgsmålstegn ved samfundets moralske forventninger til den enkelte og ved de socialt etablerede grænser for anstændighed, der præger individets adfærd og selvopfattelse.

Peter Lands egen person - hans følelser, krop, erfaringer og erindring - danner ofte det konkrete afsæt for kunstnerens værker. I sine videoværker udfordrer Peter Land fx socialt sanktionerede roller ved at filme sig selv i forskellige iscenesatte situationer, som er groteske, karikerede eller ekstreme. Tragik og komik går hånd i hånd, når kunstneren i værket Peter Land d. 5. maj 1994 danser beruset og nøgen rundt i sit hjem eller når han i Pink Space indtager rollen som en falleret entertainer, der uafladeligt falder ned af barstolen på scenen og dermed er dømt til fiasko. Sårbar og klædt af til skindet i enten fysisk eller psykisk forstand overskrider Peter Land i disse værker både sine egne hæmninger og beskuerens normer for blufærdighed. Samtidig udgør hans pinefulde solooptrædener i hjemmet og på scenen en kritisk kommentar til både kunstnerrollen og den maskuline identitet.

Opfattelsen af tilværelsen som monoton absurditet og livet som en evig kamp mod meningsløsheden løber som en rød tråd gennem Peter Lands værk. Også værket Legepladsen, som indgår i årets Venedig biennale, gennemspiller denne tematik og fokuserer på forholdet mellem barnlig spontanitet og store illusioner på den ene side og stivnet repetition og desillusion på den anden.


ANN LISLEGAARD

ANN LISLEGAARD
Ann Lislegaard (f. 1964 i Norge)
Bor og arbejder i New York og København

Jeg har ofte arbejdet med denne her specielle type erindring, med muligheden for at føre noget fra et ubevidst niveau tilbage til et bevidst. Omtrent som med en lyd, du først lægger mærke til, når den stopper.

At træde ind i en installation af Ann Lislegaard er som at træde ind i en anden tilstand; en tilstand, hvor intet er som det plejer og hvor rummet ikke længere udgør en stabil ramme om vores færden.

Ann Lislegaard arbejder med ruminstallationer, der udforsker vores fysiske og psykiske forhold til omgivelserne. Hun interesserer sig for relationen mellem værk, beskuer og sted, og for hvordan vi oplever og orienterer os i den fysiske virkelighed omkring os.

I Lislegaards installationer bliver vores vanemæssige omgang med rum og arkitektur brudt. Kunstneren manipulerer med vores opfattelse af tiden og stedet gennem lyd, lys, video og fotografi. Forsinkede lyde og spejlede, fordoblede rum er blandt de effekter, Lislegaard anvender for at påpege, at bl.a. lyde og synsindtryk, som vi først registrerer på et ubevidst plan, har stor betydning for vores oplevelse og opfattelse af et sted: Når rummet pludselig ikke ser ud som det plejer eller tingene ikke lyder, som vi forventer, bliver det tydeligt, at vi navigerer udfra ubevidste stimuli i lige så høj grad som udfra bevidste. Dermed bringer Ann Lislegaard fokus på dét, der befinder sig på grænsen af bevidstheden, og på rummet som både fysiologisk og psykologisk erfaring.

Ruminstallationen, som Ann Lislegaard har skabt til Venedig Biennalen, ligger i forlængelse af hendes hidtidige praksis og består bl.a. af computeranimation, lyd og spejle.


GITTE VILLESEN

GITTE VILLESEN
Gitte Villesen (f. 1965)
Bor og arbejder i København

Værkerne opstår udfra en meget konkret og virkelighedsnær interesse, som jeg gerne vil undersøge nærmere. Det kan f.eks. være en umiddelbar banal hverdagsting som en mands forhold [...] til sin pladesamling. Men det kommer aldrig "bare" til at handle om [...] nogle plader.

Den personlige fortælling og den personlige selvfremstilling er i centrum i Gitte Villesens kunst, hvor det handler om skæve eksistenser og skævheder i den moderne eksistens generelt. I semi-dokumentariske videoer og installationer tegner hun portrætter af almindelige mennesker, der alle viser sig ikke at være så almindelige eller gennemsnitlige endda.

Gitte Villesens portrætter bliver til i et tæt samarbejde mellem kunstneren og den portrætterede. Hun opsøger og filmer sine hovedpersoner i deres trygge, hjemlige omgivelser og deltager selv på videoerne med bl.a. kommentarer og spørgsmål. Værkerne afspejler både i den upolerede æstetik og den åbenhjertige dialog netop den fortrolighed og intimitet, det skaber mellem de involverede parter, at Villesen fører selv kameraet og deltager i fortællingen frem for at instruere den.

I Villesens værker styrer den portrætterede fortællingen om sit liv og sine erfaringer - og i sidste ende vælger han også, hvordan han vil fremstille sig selv foran kameraet og beskueren. Men Villesen vælger det ofte banale afsæt for portrættet og fortællingen. Derved viser hun at selv de mest banale handlinger afslører sider af vores identitet og at hverdagens ritualer og gøremål gennemsyres af følelser, erindringer, associationer og bevæggrunde, der overskrider det almene.

Gitte Villesen deltager i Venedig Biennalen med et portræt af sin veninde Helene.