Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
Mark Rothko
Født 1903 Dvinsk, Rusland; død 1970 New York, USA

Mark Rothko er født i Rusland, men emigrerede med familien til Amerika i 1913. Rothko var sammen med Barnett Newman en hovedskikkelse inden for color field painting. Han var som ung påvirket af bl.a. Milton Avery, Matisse, Klee, Max Ernst og Miró. I 1935 var han medstifter af kunstnergruppen The Tend sammen med bl.a. Adolph Gottlieb og Ilya Bolotowsky.
Han udvikler sin meget personlige stil med store malerier med få store horisontale bløde farveflader i sidste del af 1940erne. Rothko var fascineret af det universelle og af det mytisk religiøse, og det blev et gennemgående tema i hans kunst. Han var ikke interesseret i forhold omkring farve eller form, men udelukkende i at udtrykke grundlæggende menneskelige følelser.
Rothkos sene hovedværk er fjorten malerier, tre triptyka og ni enkeltmalerier, til et kapel i Houston, udført i perioden 1958-66, nu kendt som Rothko Chapel. I de sidste år led han af depression og malede udelukkende sorte billeder. Mark Rothko begik selvmord i sit atelier i 1970. Rothko Chapel stod færdigt året efter i 1971.