|
|
|
Guido Reni Født 1575 Calvenzano, Italien; død 1642 Bologna
Guido Reni blev den førende maler i Bologna efter Lodovico Carraccis død i 1619. Han var sammen med Domenichino elev på den flamske maler Denys Calvaerts akademi i Bologna. Senere blev han optaget på Accademia degli Incamminati, der blev drevet af Carracci-brødrene. Guido Reni udviklede en elegant klassisk stil og hans billeder udstråler en stor farveskønhed. Han skabte i 1614 den imponerende loftudsmykning "Aurora" i Casino Rospiglioso, Palazzo Pallavicini i Rom. Værket er udført som fresko og regnes for hans hovedværk. Guido Reni var en efterspurgt maler, og han havde et stort og produktivt værksted med kunder i hele Europa.
Guido Reni er repræsenteret på Statens Museum for Kunst.
|
| Links | 1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
|
|