|
|
|
Anton Raphael Mengs Født 1728 Aussig, Tyskland; død 1779 Rom, Italien
Anton Raphael Mengs var en af pionerende inden for det nyklassicistiske maleri. Han var elev af sin far Ismael Mengs i Dresden. I 1741 blev han sendt til Rom for at studere den klassiske antikke kunst og den store maler Rafael. Mengs vendte tilbage i 1744, hvor han blev maler ved det saksiske hof i Dresden. Fra 1752 boede og arbejdede han i Rom, hvor han blev ven med sin landsmand, kunsthistorikeren Johann Joachim Winckelmann, der fik stor indflydelse på hans stil. I 1761-69 og 1773-77 udsmykkede han de kongelige paladser i Spanien og i 1769-73 udførte han fresker til Camera dei Papiri i Vatikanet. Foruden de mange store freskoudsmykninger malede han fremragende portrætter. Blandt hans mange elever hører Francisco de Goya og danske Peder Als.
Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst.
|
| Links | 1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
|
|