Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t ¬Ė Alechinsky  


Cobra-bevægelsens Benjamin

¬Ė et indblik i Pierre Alechinskys billedunivers

Af Hanne Lundgren Nielsen, museumsleder
og Lotte Korsh√łj, udstillingsassistent




Portr√¶t ¬Ė Alechinsky
Pierre Alechinsky

La Marche / Vandretur, 1948., Collection Pierre et Micky Alechinsky
La Marche / Vandretur, 1948.
Collection Pierre et Micky Alechinsky
I 1949 slutter den unge belgiskf√łdte kunstner Pierre Alechinsky sig til CoBrA-bev√¶gelsen (1948-1951) ¬Ė akronymet for de tre byer Copenhague, Bruxelles, Amsterdam. Med sine kun toogtyve √•r er han Cobra-gruppens ¬ĒBenjamin,¬Ē men skaber, sin unge alder til trods, hurtigt sin egen plads i dette f√¶llesskab blandt √¶ldre og mere erfarne kunstnere. N√¶sten √łjeblikkelig bliver han en v√¶sentlig bestanddel af gruppens organisatoriske arbejde og er desuden aktiv i forbindelse med Cobra-tidsskriftet, hvor han g√łr brug af sine studier indenfor typografi og bogillustration (√Čcole nationale sup√©rieure d¬īArchitecture et des Arts d√©coratifs 1944-1948). Optagelsen i Cobra bliver indledningen til en kort og hektisk √•rr√¶kke, hvor der ikke levnes megen tid til hans egen billedkunstneriske udtryk. Produktionen af grafiske arbejder, der p√• dav√¶rende tidspunkt udgjorde grundstammen i hans kunstneriske arbejde m√• en tid s√¶ttes i baggrunden. Et faktum som Alechinsky p√• ingen m√•de begr√¶der, hverken dengang eller nu. Med vanlig selvironi gl√¶der han sig i stedet over, at tiden ikke tillod ham at male d√•rlige billeder. Denne udtalelse skal ses i lyset af, at kunstneren f√łrst for alvor fandt sit eget udtryk efter Coba-gruppens sammenbrud, sk√łnt han allerede i 1947 havde sin f√łrste separatudstilling.

Der er dog ingen tvivl om, at årene i det kollektive fællesskab var formative for den unge kunstner.

For Alechinsky var Cobra en skole og et inspirerende m√łde ¬Ė eller som han selv udtrykker det:
Disse tre år er undtagelsesvise for Constant, de er allerede sædvanlige for den store Jorn, de er katalyserende for Appel og Corneille, de er opslidende for Dotremont, de er grundlæggende for mig.

√Čpave / Vrag, 1950, Collection Pierre et Micky Alechinsky
√Čpave / Vrag, 1950
Collection Pierre et Micky Alechinsky
Alechinsky og Danmark
Pierre Alechinskys kontakt til Danmark knyttes umiddelbart efter hans optagelse i Cobra-bev√¶gelsen i 1949. S√•ledes stifter kunstneren for f√łrste gang bekendtskab med Cobra¬īs danske medlemmer p√• den f√łrste af gruppens f√¶llesudstillinger ¬Ė den skandaleombruste udstilling p√• Stedelijk Museum i Amsterdam. Et m√łde der bevirker, at Alechinsky allerede det f√łlgende √•r foretager sin f√łrste af mange rejser til Danmark. Med sig har han sin kone Micky og efter en anstrengende tur p√• 3. klasses ubekvemme tr√¶b√¶nke ankommer det tr√¶tte unge par til hovedbaneg√•rden i K√łbenhavn. I f√łrste omgang forl√łber rejsen dog ikke helt som planlagt og velkomstkomiteen, der skulle have best√•et af landsmanden Christian Dotremont, dukker aldrig op ¬Ė rygterne vil vide, at en kvinde kom i vejen! I stedet etableres der andre kontakter og midlertidig husly hos forfatterinden Elsa Gress arrangeres. Herefter tager rejsen lykkeligvis en positiv drejning og Alechinsky beskriver det som en sand √•benbaring da han genser danskernes abstrakte ekspressionistiske v√¶rker.

S√¶rlig tydelig i kunstnerens erindring st√•r m√łdet med Carl-Henning Pedersens billeder, der p√• dav√¶rende tidspunkt fyldte udstillingssalene p√• Den Frie: En formidabel retrospektiv udstilling, der netop var √•bnet ved √ėsterport i et slot af tr√¶, husker Pierre Alechinsky.

Alechinsky oplevede en umiddelbar inspiration, fascination og ikke mindst et unikt sl√¶gtskab med de danske kunstnere og denne rejse, tilbage i 1950, skulle vise sig at danne grundlag for en livslang tilknytning til landet. Gennem √•rene har kunstnerne fra de to lande, Belgien og Danmark, s√•ledes adskillige gange samarbejdet p√• tv√¶rs af landegr√¶nserne og s√• sent som i 1993 m√łdtes Alechinsky med sin dengang 80√•rige ven og kollega Carl-Henning Pedersen. Sammen udf√łrte de serien √ąt√© indien/Indian summer - en r√¶kke firh√¶ndige raderinger. Billeder, der udover at afspejle de to kunstneres p√• √©n gang besl√¶gtede og forskelligartede billedsprog, st√•r som et vidnesbyrd om, at der over tid og geografisk afstand til stadighed eksisterer et t√¶t b√•nd mellem de tidligere Cobra-folk.
Med Alechinskys egne ord er det i Danmark det maleri, han arbejder indenfor blev opdaget og udviklet.
Formsprog
Sl√¶gtskabet mellem Cobra-bev√¶gelsens medlemmer er tydelig at spore i de, om end f√•, v√¶rker der kom fra Alechinskys h√•nd i den korte √•rr√¶kke gruppen eksisterede. Betragter man Alechinskys tuschtegning Serpent/Slange (fig. 3) og sammenholder dette v√¶rk med den Helhestetegning (fig. 4) Carl-Henning Pedersen lavede nogle √•r forinden, er inspirationen sv√¶r at overse. De to kunstnere rykker i denne periode n√¶rmere et f√¶lles formsprog og hos Alechinsky s√•vel som hos Carl-Henning Pedersen kan ikke mindst fork√¶rligheden for automattegningen ¬Ė den spontane streg ¬Ė spores.
Serpent / Slange, 1950, Collection Pierre et Micky Alechinsky
Serpent / Slange, 1950
Collection Pierre et Micky Alechinsky
Carl-Henning Pedersen: Helhestetegning, 1941, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Carl-Henning Pedersen: Helhestetegning, 1941
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
De tidlige Alechinsky v√¶rker afspejler desuden en fascination for surrealismens formsprog, og i perioden omkring 1950¬īerne vokser finurlige abstrakte v√¶sner frem overalt i hans kunst ¬Ė fremmanet gennem de fortrukne materialer tusch, gouache og olie.
Et markant skifte i Alechinskys billedunivers indtr√¶ffer i imidlertid i midten af 1960¬īerne, hvor han bliver opm√¶rksom p√• akrylfarvens potentiale. Og et bes√łg i Walasse Ting¬īs atelier i New York, 1965, markerer for Alechinsky det endelige opg√łr med oliemaleriet. Et skifte, der samtidig bevirker en radikal √¶ndring i kunstnerens tilgang til s√•vel maleprocessen som til maleriet i en mere generel forstand, som han nu bearbejder mens det ligger fladt p√• gulvet og kan beses i fugleperspektiv.

N√•r man maler med olie, indtager man en anden fysisk position. Man st√•r foran et l√¶rred, som er anbragt p√• v√¶ggen, og dette l√¶rred putter man farven p√•. Man forholder sig iagttagende og afventende, f√łrend man s√¶tter et str√łg p√• l√¶rredet, og denne tilstand kan forl√¶nges i det uendelige, fordi den opretst√•ende stilling er selve tvivlens stilling. St√•r man op og maler, pr√łver man at slippe v√¶k fra billedet. Men arbejder man med akrylfarverne, l√¶gger man billedet ned p√• gulvet og h√¶lder farven p√• ¬Ė og det er en handling, som inspirerer √©n til at g√łre noget, fordi man h√¶lder ideer p√• samtidig med at man h√¶lder farver p√•!
Alechinsky, 1970

Le Doute / Tvivlen, 1968, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk
Le Doute / Tvivlen, 1968
Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk
Opholdet hos Walasse Ting danner samtidig grundlag for skabelsen af de f√łrste af Alechinskys senere s√• ber√łmte ¬Ērandbem√¶rkninger,¬Ē de s√•kaldte ¬Ēremarques marginales¬Ē - et billedsystem, hvor grafiske rammer omkranser billedets centrale motiv. Denne omkransning af v√¶rket er gennem √•rene blevet et af Alechinskys maleriske kendetegn, en form for kunstnerisk signatur, og indeholder med det ekspressive og det umiddelbare, det legende og det alvorlige, det farverige og den sort/hvide kontrast en dualitet, der synes at tr√¶nge sig p√• overalt i kunstnerens virke.

Central Park, 1997, Collection Pierre et Micky Alechinsky
Central Park, 1997
Collection Pierre et Micky Alechinsky
Randbem√¶rkningerne er karakteriseret gennem deres let afl√¶selige fremtoning og er af form n√¶rt besl√¶gtet med tegneserien. Tegneserien udm√¶rker sig gennem en forenkling og umiddelbarhed, der l√¶gger sig t√¶t op ad det sproglige, og p√• samme m√•de kan man i Alechinskys randbem√¶rkninger spore fork√¶rligheden for det litter√¶re medie. Ikke mindst tr√¶kkes der linjer tilbage til kunstnerens studier i bogillustration. En fascination der ogs√• synes at finde resonansbund i Alechinskys materialevalg, hvor papiret (s√¶rligt efter akrylfarvens indtog) nyder fortrinsret frem for l√¶rredet. De grafiske rammer holdes i overvejende grad i sort og hvid, og st√•r med deres forenklede formsprog i skarp kontrast til det midterste felt, der ofte udg√łres af mere abstrakte, ekspressive, farvest√¶rke og ikke mindst maleriske penselstr√łg. Alechinsky synes med denne kontrastfyldte sammenstilling at tematiserer forholdet mellem ordet (randbem√¶rkningerne) og billedet (midterfeltet). Et forhold hvor det maleriske felt p√• trods af randbem√¶rkningernes omkransende effekt ikke dominerer. I stedet optr√¶der de to elementer som komplementerende faktorer der befinder sig p√• samme niveau. I disse billeder sidestilles i en vis forstand det sproglige med det visuelle, hvilket er s√¶rligt interessant set i relation til Alechinskys udtalelse:
Jeg maler fordi jeg aldrig er blevet bedt om at holde tale!

Parole indienne / Indiansk parole, 2003, Collection Pierre et Micky Alechinsky
Parole indienne / Indiansk parole, 2003
Collection Pierre et Micky Alechinsky

Le Bruit de la chute / St√łjen fra vandfaldet, 1974-75, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humleb√¶k
Le Bruit de la chute / St√łjen fra vandfaldet, 1974-75
Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk
Collager uden collage
Af afg√łrende betydning for Alechinsky og udviklingen af hans karakteristiske billedsprog er ikke mindst Cobra¬īs frontk√¶mper, den karismatiske Asger Jorn (1914-1973), som Alechinsky eksplicit anerkender som sin store inspirator og l√¶remester. En relation, der ikke mindst ses udm√łntet i Alechinskys produktion gennem fork√¶rligheden for ¬Ēmodifikationen;¬Ē Et begreb Jorn anvendte som betegnelse for hans genbrug og omfortolkning af de s√•kaldte trommesalsbilleder; √Üldre billeder han kom i besiddelse af p√• loppemarkeder og hos marskandisere, og som blev bragt hjem til atelieret med det form√•l her at tilf√łje sine egne penselstr√łg.

Alechinsky tager s√¶rligt fra begyndelsen af 1980¬īerne denne fremgangsm√•de til sig under navnet Collages sans colle (collager uden collage). I begyndelsen udf√łrte han en r√¶kke v√¶rker ved at lade sin pensel g√• p√• opdagelse p√• forskellige p√•skrevne ark som f.eks. postblanketter, fakturaer eller notardokumenter. Senere blev det gamle atlaskort og i 1982 modificerede han for f√łrste gang en af de kongelige Flora danica plancher. I begyndelsen havde han kun ganske f√• af disse sj√¶ldne ark, men i 1988 kom han gennem en god ven i besiddelse af en samling fra Danmark, hvorefter adskillige omdigtninger af Flora danica har set dagens lys.

Den st√łrste forhindring i forbindelse med frembringelserne af netop disse modifikationer er if√łlge Alechinsky at skulle overvinde √¶refrygten for det um√•delige store arbejde som grav√łren har udf√łrt da han lavede Flora danica. Alechinsky tilf√łjer med eftertryk at de Flora danica plancher han benytter altid allerede er rykket ud af deres indbinding og fjernet fra deres oprindelige kontekst: De er allerede blevet fl√•et, de er allerede blevet solgt enkeltvis hos marskandisere for at dekorerer v√¶ggene i gangen i Fru et eller andets sommerhus. De har opgivet deres videnskabelige illustrationsfunktion. Samme respekt for plancherne og deres ophavsmand ses idet Alechinsky kun undtagelsesvis griber ind i selve floraen, men v√¶gter i stedet at ¬Ēdigte omkring den¬Ē. S√•ledes forvandles en Agaricus Planus (fig. 9) med Alechinskys tilf√łjede streger ubem√¶rket til den gr√¶ske selvforherligende figur Narcisse. P√• samme m√•de som den sarte Ophrys nidus avis (fig. 10), tager karakter af en farvestr√•lende polykrom hat.

Der skabes i disse modifikationer et omskifteligt felt, hvor ¬Ēpoesien og den jublende humor til stadighed udfordrer hinanden¬Ē som Dominique Radrizzani s√• fint udtrykker det.

Alechinskys Collager uden collage b√¶rer tydeligvis en reference til Asger Jorns modifikationer, men det s√¶regne billedsprog er ikke til at tage fejl af ¬Ė det er helt igennem Alechinsky. Han skaber, som i sin √łvrige produktion, et spontant udtryk og et umiddelbart sprog der er beundringsv√¶rdigt og ikke mindst helt hans eget.

Flora danica, Narcisse, 1990, Collection Pierre et Micky Alechinsky
Flora danica, Narcisse, 1990
Collection Pierre et Micky Alechinsky

Flora danica nocturne, 2001, Privateje
Flora danica nocturne, 2001
Privateje