Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Anita J√łrgensen

Anita J√łrgensen
Foto: Bent Ryberg

M√łrkt, lyst, h√•rdt og bl√łdt - om Anita J√łrgensens poetiske ladning af rum

Af LISBETH BONDE

Billedkunstneren Anita J√łrgensen er en slags uortodoks arkitekt, der tilf√łrer huse og rum noget andet ¬Ė en s√¶rlig ambiance eller m√•ske endog sj√¶l og poesi - selv om hun arbejder med nogle temmelig k√łlige og r√• materialer som glas, bly, neon, kobber, gummi og jern. Ved siden af sine v√¶rker til rum maler hun nogle materialeunders√łgende malerier, der p√• en og samme gang er konstruktive, minimalistiske og ekspressive. Men det er de stedsspecifikke v√¶rker, som tager stadig mere af hendes tid, og i de senere √•r har hun sat nogle tydelige spor med sine lydh√łre interventioner, der f√łjer nyt til de offentlige rum. Senest og st√łrst i omfang til Hovedbaneg√•rden (2008), hvis spredte og uoverskuelige sporarkitektur efter Anita J√łrgensens ¬íintervention¬í opleves som et unikt rum med et forl√łb, der kommenterer bev√¶gelsens energi i kraft af de dynamiske, serielle billeddannelser. Herudover skal n√¶vnes et monumentalt arbejde i r√łd neon p√• en stor gavl ud til Valby Station. ¬íValbygavlen¬í, som blev indviet i 2009, er en slags port til storbyen: en gl√łdende, r√łd v√¶g, der synes at indvarsle den pulserende energi, som man n√¶rmer sig p√• vej ind mod storbyen.

Figurer til en plads, 2001
Forpladsen RUC, Trekroner
Foto: Bent Ryberg


Figur seks, 2004
Forpladsen RUC, Trekroner
Foto: Anders Sune Berg


P√• RUC har Anita J√łrgensen skabt seks skulpturer plus et neonobjekt p√• pladsen foran Henning Larsens universitetsbibliotek. Disse skulpturer samler det store rum foran bygningskomplekset og er trods deres formstrenghed en legende tilf√łrsel til den ellers store og temmelig tomme plads. Til K√łbenhavns Universitet Amagers nye, lyse undervisningskomplekser i Njalsgade har hun endvidere skabt en r√¶kke kalejdoskopiske, farverige glasobjekter med lys -en slags lyskasser, der l√¶gger sig i feltet mellem skulptur og billede.

Ogs√• Nykredits imponerende domicil ved Christians Brygge, en k√¶mpem√¶ssig transparent glaskube, som om aftenen forvandler den uskyldige forbipasserende til voyeur, har Anita J√łrgensen givet nogle markante skulpturelle tilf√łjelser: Fra Langebro ser man lige lukt ind i dette kapitalismens lysende v√¶kstcenter. Inde i glaskubens m√¶gtige atrium har¬† Anita J√łrgensen leveret to skulpturer: Dels ¬īSamurai¬ī, en v√¶g best√•ende af glassk√•r, der sekunderes af en halvm√•neformet cirkel med h√¶ngende blyplader, dels en kunstnerisk tour de force, den monumentale vandkunst ¬íSense and Sensibility¬í, der forbinder to af niveauerne i den 40 m h√łje bygning med vand, mat, gr√łnt glas og irrede kobberr√łr. En to etagers h√łj vandv√¶g, der ender i et bassin, er en del af vokabularet i denne hypermoderne udsmykning, som spejler vejr, vand og lys udenfor. Det sorte granit i bassinet understreger n√¶rheden af vandet i havnen lige udenfor. Det er et eksempel p√• et t√¶t parl√łb mellem arkitekt - partner i Schmidt, Hammer og Lassen - Kim Holst Jensen - og kunstner.

Sense and Sensibility, 2002
Nykredits hoveds√¶de, K√łbenhavn
Foto: Bent Ryberg


Anita J√łrgensens kom sent i gang. Hun blev uddannet ved Skolen for Brugskunst (nu: Danmarks Designskole) i perioden 1977-81, men lagde ogs√• turen forbi Gerrit Rietveld Akademiet i Amsterdam. Hun er altid blevet draget af transparens og arbejder med mange lag i sine v√¶rker. Hun har fundet sit eget udtryk med sine poetiske ¬Ēfremmedlegemer" til nye bygningsv√¶rker. Hun debuterede som billedkunstner p√• Charlottenborgs For√•rsudstilling i 1982 og indgik i 10 √•r i kunstnerv√¶rkstedet Leifsgade 22 p√• Islands Brygge. Disse kunstnere dyrkede den stedsspecifikke ruminstallation med fork√¶rlighed for forfaldne omr√•der og industrielle materialer i pagt med firsernes undergangsstemning. Senere hengav de sig til mere t√łjlede og konceptuelle formeksperimenter. Anita J√łrgensen har g√•et et skridt videre og har udviklet en skulpturform - til v√¶ggen og til rummet ¬Ė der f√łrer en dialog med moderne arkitektur.

Sense and Sensibility, 2002
Nykredits hoveds√¶de, K√łbenhavn
Foto: Bent Ryberg


Anita J√łrgensens v√¶rker kendetegnes af en sanselighed og poetisk kontrastrigdom: Lette og tunge materialer, transparente og lukkede, lyse og m√łrke materialer, der normalt ikke optr√¶der sammen, giver v√¶rkerne en aura af fremmedartethed. Hun er fortsat fascineret af industriens cool og r√• materialer, som hun twister i stadig nye retninger. I 2008 kunne et bredere publikum erhverve en af hendes mindre skulpturer som multiple, nemlig i Politikens Galleri. Det er ¬íet Plus¬í, en lille skulptur best√•ende af fem tykke glasplader, der sp√¶ndes sammen af et stativ i b√•ndjern. Denne fine lille skulptur rummer et interessant femdobbelt spejlbillede, der f√•r den til at dirre mellem stativets formstrenge sorthed og de svagt gr√łnne glaspladers sitrende ekko.

Vi m√łdes i Anita J√łrgensens rummelige og lyse atelier p√• N√łrrebro t√¶t ved caf√©erne p√• Sankt Hans Torv. Her har hun arbejdet siden 1992.

Din rejse igennem kunsten har v√¶ret s√łgende, og du har v√¶ret mange steder i din bestr√¶belse p√• at finde frem til dit eget genuine formsprog. Du er repr√¶senteret i mange institutioner, og du har arbejdet med mange kategorier og med alleh√•nde materialer i tidens l√łb. Er der et sigtepunkt eller en s√¶rlig vinkel p√• stoffet?

"Jeg har hele tiden tilstr√¶bt v√¶rker med mange betydninger, og derfor opererer jeg med mange lag. Alts√• p√• den ene side en form for minimalisme med det serielle som omdrejningspunkt, men p√• den anden side noget andet og mere. Et strejf af sanselighed og n√¶rv√¶r, kunne man sige. Ofte som en tilf√łjelse af et materiale, der giver en sp√¶nding til et andet materiale. Helt tilbage til min f√łrste separatudstilling i det kunstnerstyrede galleri A-gruppen har det handlet om at twiste nogle tilsyneladende ens figurer eller elementer i en lidt ny retning, s√• der sker en um√¶rkelig forskydning, og de f√•r tilf√łrt en individualitet. Denne f√łrste udstilling bestod af tre betons√łjler, hvoraf de to havde glaskasser med farvepigmenter indsat samt en ¬ítegning¬í af s√łjlen i neon, der hang p√• v√¶ggen.

Tre + en + neon, 1985
Galleri A-gruppen, K√łbenhavn
Foto: Per Morten Abrahamsen


Altså en individuel differentiering af de enkelte serielle figurer!

"Jamen samtidig hang de jo sammen."

Hvorfor er du så interesseret i det serielle?

¬ĒDet serielle tiltaler mig og er n√¶rmest blevet en metode for mig. P√• den m√•de understreger jeg b√•de formen og betydningerne eller meningen.. Jeg synes, at figurerne bliver mere interessante, n√•r de i f√łrste omgang forekommer at v√¶re ens, men at de s√• har nogle sm√• forskydninger, som giver dem en individualitet, som man m√• v√¶re √•rv√•gen for at spotte. Jeg arbejder altid hen imod den enkle form - dog uden at fjerne det, der giver betydningen. Det har en v√¶rdi at kunne spejle sig eller fabulere over disse forskydninger. Ved at v√¶lge nogle industrielle materialer har jeg jo fra starten sat mig ud over de klassiske materialer for en billedhugger som marmor og bronze - fordi jeg finder dem mere tidssvarende og for at udvide skulpturens felt ¬Ė ogs√• betydningerne. Det er jo konstruktioner, jeg arbejder med. Jeg finder det um√•deligt interessant at lade flere - to eller h√łjst tre ¬Ė figurer og materialer st√łde sammen. Det skal v√¶re meget enkelt, og hvis der er farver p√• spil, s√• er det n√¶sten altid materialets originale. Mellemrummene er meget vigtige og n√łdvendige. - man kan m√¶rke dem rent kropsligt. Der er forskellige typer mellemrum - b√•de fysiske og mentale. Disse mellemrum opleves bevidst eller ubevidst, men de giver nogle kick til figurerne. Det er noget helt andet at m√łfle rundt med ler, der bliver til en stor sammenh√¶ngende krop, n√•r det st√łbes i bronze/aluminium eller whatever.

Med de nye materialer til Hovedbaneg√•rden er der tale om nogle helt nye valg. Her er det vigtigt for mig, n√•r jeg sammens√¶tter standardplader med nye og helt andre typer af materialer, om hullerne i de nye st√•lplader er 1 cm. eller 67 cm. i diameter, for ogs√• mellemrummene skaber betydning. Jeg var meget interesseret i, at der skulle komme mere lys til det m√łrke omr√•de, men jeg ville ikke male det hvidt. I stedet har jeg valgt nogle st√¶rkere farver og kontrasterer dem med materialernes oprindelige farver. Der skulle blive lys, uden at det blev skingert. Nogle gange har jeg m√•ttet intensivere farverne, fordi v√¶rkerne simpelt hen skal klare at blive lidt uldne hen ad vejen pga. af den st√¶rke trafik p√• sporene. Men farverne skulle ogs√• gerne give liv!¬Ē

Passage i arkiv for skr√łbelighed, 2004
Clinch, Statens Museum for Kunst
Foto: Anders Sune Berg


De små forskydninger af materialet minder om at male. Kan man sige, at du maler med industrielle materialer?

"Det er m√•ske lidt popul√¶rt, men jeg forst√•r godt, hvad du mener," ler Anita J√łrgensen. ¬ĒIs√¶r n√•r det drejer sig om Hovedbaneg√•rdens lange panelv√¶gge, som er udf√łrt i mange materialer ¬Ė farver og m√łnstre og med store p√•skruede kobber - og gummifigurer, eller om ¬Ēglaskasserne¬Ē til KUA. Ved n√¶rmere eftertanke kan man m√•ske godt sige det."

Men det fysiske spiller også en stor rolle?     

¬†"Ja, fx i mit v√¶rk til udstillingen Clinch p√• Statens Museum for Kunst (2004, red.) ¬íPassage i Arkiv for skr√łbelighed¬í tilstr√¶bte jeg en fysisk fornemmelse hos betragteren, der skulle passere igennem og forbi en r√¶kke glaskasser fyldt med glassk√•r i alle tykkelser og st√łrrelser, og som p√• en og samme tid indikerede stor styrke og skr√łbelighed. Det enkelte arkiv i form af en glaskasse opfatter jeg som repr√¶sentant for det enkelte menneske, der har en s√¶regen individualitet.¬Ē

Kalajdoskopisk objekt K, 2002
KUA, K√łbenhavn
Foto: Anders Sune Berg


I v√¶rket til Hovedbaneg√•rden har Anita J√łrgensen anvendt det gamle kobbertag som en direkte materialem√¶ssig reference til den fine bygning fra 1847, der oprindelig blev tegnet af arkitekten Henrich Wench, som ogs√• stod bag √ėsterport Station. I 2009 blev de to underjordiske spor redesignet og lyssat af arkitektfirmaet Public arkitekter, der inviterede Anita J√łrgensen til at udforme en √¶stetisk tilf√łjelse til det enorme rum. Det er blevet en meget vellykket totall√łsning, der netop er blevet pr√¶mieret med Lysprisen 2009. Anita J√łrgensens atelier er fyldt med modeller og skitser til st√łrre v√¶rker. En rulle kobber, som hun formede til et lidt kr√łllet forl√łb i v√¶rket til Hovedbaneg√•rden, ligger parat til at indg√• i nye v√¶rker. Det forholdsvise tynde kobber er genstridigt, men b√łjeligt.

Mellem bev√¶gelse og lys, m√•ske √łjeblikke af stilhed, 2008
Hovedbanegaarden, K√łbenhavn
Foto: Anders Sune Berg



Mellem bev√¶gelse og lys, m√•ske √łjeblikke af stilhed, 2008
Hovedbanegaarden, K√łbenhavn
Foto: Anders Sune Berg


Du har fået en del bundne opgaver i de senere år. Hvordan griber du sådanne monumentalopgaver an?

¬ĒN√•r jeg bliver bedt om at lave et v√¶rk til et offentligt eller privat rum, g√•r jeg ud p√• stedet og opholder mig l√¶nge derude. Jeg fotograferer og fornemmer stedets √•nd. Det er vigtigt for mig at komme der ¬Ė ogs√• om aftenen og om natten. Jeg tager ofte derud undervejs for at afpr√łve, hvordan afstande og mellemrum fungerer. Der er stor forskel p√• at se et v√¶rk som en skitse p√• et stykke papir og det f√¶rdige, fysiske resultat, der fungerer i et givet rum. Jeg bliver altid overrasket og overv√¶ldet, n√•r jeg ser det i virkeligheden. Det er meget vigtigt for mig at tilf√łre rummene noget godt. I begyndelsen laver jeg skitser og fors√łger at s√¶tte ting op med nogle brugbare m√•l. Enten arbejder jeg her p√• N√łrrebro eller i mit atelier i Vejby i Nordsj√¶lland.

Imens arbejder jeg med andre ting og holder √łje med mit projekt. Proportionerne og m√•lene er helt afg√łrende. Da jeg var blevet indbudt til at lave v√¶rkerne til Nykredit, m√•tte jeg st√• 40 meter oppe i det store atrium for at f√• det rette indtryk af proportionerne. Det var uhyre skr√¶mmende.¬Ē

Ja, din vandkunst er enorm og går igennem flere etager.

¬ĒJa, jeg br√łd igennem bassinv√¶ggen p√• auditorets loft/tag med en 9 meter lang kobberbj√¶lke som hvilede i bassinet og hvis sidste m2 h√¶nger frit ud i luften over kantinerummet. Det var modigt af Nykredit at give mig denne frihed, og desuden gav de mig en mulighed for at skabe yderligere en skulptur ¬íSamurai¬í til den anden side af atriet mod det gl. Domicil og politig√•rden, og der er s√•ledes opst√•et en form for balanceret sp√¶nding og kontrast i hele skulpturkomplekset. Denne skulptur kan ligeledes ses udefra.¬Ē

Samurai, 2002
Nykredits hoveds√¶de, K√łbenhavn
Foto: Anders Sune Berg


Du synes uoph√łrligt at bev√¶ge dig ad nye veje ¬Ė ogs√• mht. materialer. Senest med Valbygavlen, hvor du arbejder med solcelleenergi, der bliver en del af motivet?.

¬ĒJa, ¬íValbygavlen¬í er skabt af solceller og er energineutral. Jeg gik ind og spurgte til materialerne og foreslog, at de skulle v√¶re sorte. Nogle af dem er reelle solceller, som forsyner neonskulpturen med elektricitet, mens andre er ¬ídummi¬íer¬í, som jeg bruger til at h√¶nge neonr√łrene op p√•. En stor galvaniseret konstruktion holder solcellerne og neonr√łrene oppe, og solcellerne er h√¶ngt op lodret og vandret, s√• forl√łbet bliver mere dynamisk. Solceller er en kendt teknologi, men det var en ny m√•de at bruge dem p√•.

I √łvrigt er det morsomt at t√¶nke p√•, at man inde i bygningen, der siden 1922 har fungeret som en pr√łvehal for porcel√¶nfabrikken Norden og senere Bing & Gr√łndahl, testede porcel√¶nisolatorer til h√łjsp√¶ndingsmaster. Man skabte nogle kunstige lyn, for at afpr√łve, om de kunne holde. Denne forhistorie har inspireret mig, s√• min gavl udstr√•ler en masse power. Pr√łvehallen har siden 2005 fungeret som kulturhus, og bygningen er led i bydelens bestr√¶belse om at d√¶kke 15 % af elforbruget med solenergi i 2025. Jeg fik opgaven af K√łbenhavns byfornyelse (nu KUBEN, red.) med Stadsarkitektens medvirken - helt tilbage i 2003, s√• det har taget seks √•r at gennemf√łre projektet.¬Ē

Det m√• v√¶re sv√¶rt at holde styr p√• alle de teknikere og h√•ndv√¶rkere, n√•r man eksperimenterer med det upr√łvede?

¬ĒJa, man skal v√¶re lidt af en diplomat og samtidig v√¶re god til at overbevise dem om, at visionen er fantastisk. Det er ogs√• vigtigt at fastholde dem p√• det, de lover, s√• de ikke springer fra undervejs, fordi det er vanskeligt. Man kan ikke v√¶re den p√¶ne pige hele vejen igennem, og n√•r jeg ikke kan styre mit temperament, m√• jeg g√• afsides og vende tilbage og undskylde, og s√• om igen. S√•dan er det ogs√•. Men man kommer langt med at fort√¶lle, hvorfor og hvordan tingene skal v√¶re. Det er vigtigt, at alle bidrager, at alle f√łler, de er med til at skabe det ultimative, at den faglige stolthed f√•r plads.¬Ē

Valbygavlen, 2009
Foto: Anders Sune Berg


Du suser rundt fra fabrik til fabrik?

¬ĒJa, man bliver n√łdt til at bev√¶ge sig ud, hvor tingene bliver produceret, og jo mere teknikerne og h√•ndv√¶rkerne l√¶rer en at kende, des bedre g√•r det, jo sjovere og mere interessant bliver det¬Ē ler Anita J√łrgensen.

Hvordan har dine ’medarbejdere’ det med Valbygavlen?

¬ĒDe er meget stolte af den, og selv er jeg meget glad for, at den befinder sig ude i virkeligheden ¬Ė l√łsrevet fra kunstverdenen ¬Ė at den er synlig og tilg√¶ngelig for rigtig mange mennesker, og det er fint. Den bliver langt oftere reproduceret i lystekniske blade eller i klimateknologiske blade end i fx kunsttidsskrifter.¬Ē

Hvordan tænker du over farverne, når du arbejder med værker til det offentlige rum?

¬ĒJeg t√¶nker meget over signalv√¶rdien, og her spiller farverne en v√¶sentlig rolle. ¬íValbygavlen¬í skulle fx have tyngde, og det har den f√•et i kraft af den st√¶rke r√łd-sorte kontrast. Den m√•tte ogs√• godt referere til fx Irmah√łnen ved S√łerne, som alle kender. Det er den ultimative reference her i K√łbenhavn, der jo ellers ikke har s√• mange neonlysreklamer som mange andre storbyer. Samtidig skulle den udstr√•le energi, og den gl√łdende, r√łde farve er jo meget signalkraftig og udstr√•ler energi. Farven giver ogs√• en tyngde, der forst√¶rkes af det store format, idet ¬íneon-maleriet¬í jo er ca. 25 m h√łjt og ca. 12 m langt.¬Ē

Ovnhallen og Maskinhuset blev i 2004 ombygget til folkeskole, mens Pr√łvehallen alts√• fungerer som kulturhus. De klassiske, smukke industribygninger er oprindelig tegnet af arkitekten H.P. Jacobsen i 1916-19 med porcel√¶nsfabrikken Norden som bygherre, og i 2002 stod RIA for en ombygning. Resultatet er en lys, venlig og √•ben plads i Valby, som hermed har f√•et et nyt smukt kvarter i hvidt og lysegult.

¬ĒDet er sp√¶ndende, at man p√• en togrejse frem mod K√łbenhavns centrum f√łrst passerer Bj√łrn N√łrgaards ¬íThors T√•rn¬í ved H√łje Taastrup station, og n√•r man n√¶rmer sig centrum, passerer man f√łrst Valbygavlen og til sidst min udsmykning af K√łbenhavns Hovedbaneg√•rd. En tredje ¬íport¬í er Olafur Eliasssons skulptur ¬íThe movement meter for Lernacken¬í fra 2000 p√• √ėresundsbroen, som man kan se fra toget.¬Ē

Valbygavlen, 2009
Foto: Anders Sune Berg


Hvem står du på skuldrene af?

Jeg kunne n√¶vne de russiske konstruktivister, is√¶r El Lissitzky og Kazimir Malevitjs, men ogs√• en amerikansk billedhugger som Richard Serra og s√• naturligvis minimalisten Donald Judd. Af yngre folk er der Mona Hatoum, Rachel Whiteread, og Rebecca Warren. Alle disse kunstnere har inspireret mig. G√•r vi lidt l√¶ngere tilbage i tiden, s√• finder jeg ogs√• Jugendstilen interessant. Der er faktisk mange v√¶sentlige kunstnere fra mange forskellige tider, som har vist mig nogle veje. Men jeg er ogs√• inspireret af de nye medier, der ikke n√łdvendigvis har noget med kunst at g√łre. Og s√• interesserer jeg mig meget for arkitektur, is√¶r den amerikanske arkitekt Louis Kahn, der har denne r√•, klassiske og uhyre moderne formbevidsthed. Bl.a. undsagde han modernisternes brug af rammekonstruktioner. En arkitekt som Henning Larsen finder jeg ligeledes uovertruffen, og jeg er meget glad for mine v√¶rker foran hans bibliotek til RUC. En af de mere interessante arkitekturoplevelser, jeg har haft p√• det seneste, er imidlertid Tadao Andos vellykkede ombygning af Punta della Dogana i Venedig, som blev indviet i juni som ramme om den franske rigmand Francois Pinaults store samling af samtidskunst.¬Ē

Orange No. 4, 2006
Sammensatte malerier, Galerie Asb√¶k, K√łbenhavn
Foto: Anders Sune Berg


Hvilken rolle spiller dine malerier i dit samlede oeuvre? Hvordan forholder de sig til dine værker til det offentlige rum?

¬ĒEgentlig startede jeg som abstrakt ekspressiv maler. Men senere indarbejdede jeg nogle konstruktive elementer i maleriet som reference til de skulpturer, jeg s√• sm√•t var kommet i gang med. S√• tog jeg en pause fra maleriet i nogle √•r for at hellige mig skulpturerne ¬Ė det blev en meget lang pause ¬Ė for jeg vendte f√łrst tilbage det i 2006 med udstillingen Sammensatte malerier i Galerie Asb√¶k. Her skruede jeg malerier i forskellige formater sammen og betonede dermed maleriernes objektkarakter. Nogle af dem var st√¶rke i farven ¬Ė de var meget signalkraftige. Jeg har taget tr√•den op igen i √•r p√• gruppeudstillingen Arena i Aarhus Kunstbygning, en udstilling hvori ogs√• deltog mine gode kolleger Viera Collaro, Malene Landgreen og Milena Bonifacini.¬Ē

Du tilstr√¶ber en indre sp√¶nding i dine v√¶rker. Materialerne skal gl√łde, ulme eller clashe - med andre ord, de skal g√łre noget ved hinanden?

¬ĒJa, det er noget af det vigtigste ¬Ė men det er mellemrummene som n√¶vnt ogs√•. Der kommer en anden betydning ind, n√•r fx glasset suger lys til sig og s√• afgiver det igen. Det immaterielle rum i mellemrummene aff√łder et s√¶rligt, mentalt rum, der st√•r og sitrer og f√•r b√•de tyngde og krop, som forplanter sig til betragteren, der forenes med v√¶rket via en fysisk puls. Vi har alle en klang, en svingning inde i os, og vi n√•r vi m√łder s√•danne v√¶rker, opst√•r der en undren, som igen avler nogle sp√łrgsm√•l.¬Ē

Sammensat maleri, 2009
Arena, Aarhus Kunstbygning
Foto: Anders Sune Berg


Hvor går grænsen mellem dekoration og kunst?

¬ĒDet er en sv√¶r gr√¶nse, men jeg fors√łger at s√¶tte nogle gr√¶nser for mig selv og arbejder i dybden. Jeg mener, at der er nogle lag i mine v√¶rker, som den lidt mere facile dekoration ikke rummer. Jeg kan p√• den anden side heller ikke l√łbe fra sk√łnheden, som jeg finder n√łdvendig. Men ikke mindst i brugen af materialerne fors√łger jeg at n√• langt ud over dekorationen. Generelt om mit arbejde kan jeg sige, at jeg kan lide at springe ud i det ukendte. Det enkelte v√¶rk ¬ífodrer¬í det n√¶ste, s√•ledes at noget af den gamle bagage g√•r med over i det nye v√¶rk p√• en ny m√•de, eller jeg bliver optaget af at unders√łge noget helt andet, der s√• integreres i et nyt v√¶rk. Det prim√¶re for mig er, at der b√•de ligger energi og viden i mine ting. Mine v√¶rker handler altid om at forf√łre.¬Ē

At forf√łre vil sige at f√• folk til at g√łre noget, de ikke vidste, at de ville.

¬ĒLige pr√¶cis. Jeg vil gerne give betragterne en oplevelse og f√• dem til at f√• √łje p√• noget nyt, s√• de t√¶nker nogle tanker, de ellers aldrig ville have t√¶nkt. Lad mig komme med et eksempel: En af ingeni√łrerne havde det meget vanskeligt med mit v√¶rk til K√łbenhavns Hovedbaneg√•rd. Han mente, at det var helt overfl√łdigt. Faktisk var det ret ubehageligt, for han tog kraftigt afstand fra det. Men da det var f√¶rdigt, sagde han: ¬ĒJeg startede med at synes, at det var helt omsonst, men nu kan jeg se, at der er skabt et helt andet og smukt sted.¬Ē Det var herligt at f√• s√•dan en tilbagemelding fra en rigtig skeptiker,¬Ē ler Anita J√łrgensen.

Artiklen har tidligere været bragt i Weekendavisen.