Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Anne Vilsb√łll

Anne Vilsb√łll

Enegang

Anne Vilsb√łll lever et liv udsp√¶ndt mellem Danmark, Indien og Sydfrankrig. Hun maler fortrinsvis abstrakte former p√• sit eget h√•ndgjorte papir, s√• farverne f√•r et rigt, vibrerende liv


Anne Vilsb√łll I atelieret i St. Jeannet, Frankrig
I kommission for Norfolkline - Legend of Art, 2005

Af Lisbeth Bonde

Saint Jeannet. Anne Vilsb√łll (f. 1951) forsker i og eksperimenterer med papiret som kunstnerisk basismateriale. Fra √ėsten f√•r hun bastfibre, fra Europa bomuld og lokale plantefibre. Hver plante har sin s√¶rlige tekstur, der drikker gr√•digt af malingens fluidum. Jo kortere fibre, des grovere teksturer. Efter en tur i ‘holl√¶nderen’, en maskine, som findeler fibrene med skarpe knive, kan papiret st√łbes. N√•r det er t√łrt, g√•r Anne Vilsb√łll i gang med at bygge sine til tider store papirbunde op som et puslespil af papirarkene, der med deres vidt forskellige teksturer spiller med i og former hendes rytmiske billedopbygninger. De stoflige variationer og de mange lag, hun maler p√• papiret giver hendes malerier et rigt farvespil. N√•r maleriet er f√¶rdigt, bliver det f√łrt ind i et vakuumbord og overf√łres p√• et l√¶rred. Denne omst√¶ndelige proces har Anne Vilsb√łll udviklet og raffineret igennem √•rtier. Hun er en af de f√• kvindelige, danske kunstnere, der i kraft af sin kunst – som hviler lige s√• meget p√• hendes sk√łnhedssans som p√• hendes flid - har evnet at skabe nogle ultimative rammer omkring sit v√¶rk og sit liv. I dag bor og arbejder hun dels i Sydfrankrig uden for Nice i en et gammelt vineri med en vidunderlig udsigt over bjergene og det turkisbl√• Middelhavet, dels i et stort, et helt lille pal√¶, ud til en s√ł med to paladser i den hvide by Udaipur i den nordindiske stat Rajasthan, og dels i K√łbenhavn.


Delfiner, 2005, 100 x 450 cm, Maersk Delft

Anne Vilsb√łll er n√¶sten besat af papirets muligheder. Med f√• undtagelser er der tale om nonfigurative motiver, hvor Vilsb√łll afs√łger farven og formen – ofte geometriske former, der overlejrer hinanden, s√• der opst√•r nogle vibrerende farveklange med fork√¶rlighed for st√¶rke, intense og m√¶ttede farver fra gul over orange og r√łd til gr√łn og bl√•, som hun ofte henter i sit hus i Udaipur i Indien. Men papiret og den lange proces at fremstille det manuelt rangerer lige s√• h√łjt for Anne Vilsb√łll som selve maleriet. Grund og bund og maleri er et og det samme – de bliver “√©n hud” – eller ligev√¶rdige samtalepartnere. Papirets lange vej fra klude eller plantefibre er en fort√¶lling om et gammelt h√•ndv√¶rks genopst√•en i kunstens gevandter. Det er en veritabel papirvirus, der spredes i atelieret under Vilsb√łlls arbejde. Atelieret i Sydfrankrig kan minde om en grotte med en langv√¶g, der best√•r af dekorative, r√• kalksten, som buler ud i rummet. Foran stenene h√¶nger hendes malerier til t√łrre p√• en metalstang. Hun g√•r til og fra atelier og terrasse og overvejer det n√¶ste skridt i processen. N√•r hun ved det, tager hun malerierne ned og maler dem over med et nyt lag maling. I samme rum st√•r den ber√łmte ‘holl√¶nder’, som findeler papirmassen og lader den rotere rundt i en smal passage fyldt med vand. Udenfor p√• den solrige terrasse st√•r vandkarret og silketryksrammerne, hvorp√• Vilsb√łll gusker (dvs. at overf√łre papir fra st√łbeformen til fx en silketryksramme) det f√¶rdigst√łbte papir til t√łrring. Herude i solen s√¶tter vi os til rette med hver sin croissant og en kop caf√© au lait.


Orange est né de la mer dans l'anneau de l'horizon, 1998
Håndgjort papir, pigment og olie på lærred, 270 x 270 cm.

Hvorfor blev du oprindelig kunstner? Det er jo en usikker levevej, som kræver et meget stærkt jeg og en god portion held, meget arbejde og et stort talent?

“Det har altid forekommet mig naturligt at give udtryk for mine f√łlelser og tanker gennem at skrive og tegne. S√•dan har det v√¶ret, lige siden jeg var ganske lille, hvor min far for√¶rede mig et dukkehus, som jeg konstant dekorerede med billeder. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville bruge mit liv til at male/tegne – men som barn skrev jeg ogs√• mange digte. Da jeg som 15-√•rig blev invalideret af en lastbil, troede jeg, at jeg aldrig kunne komme til at g√• igen, og da voksede min dr√łm om at blive kunstner. Da v√•gnede min vilje til at skabe min egen verden. Jeg blev n√¶rmest religi√łs i den fase, for jeg s√• livet som en gave, der bliver os givet, og som vi skal bruge godt, ellers bliver den taget fra os. At jeg fik min f√łrlighed tilbage, beror p√• et usandsynligt held,” siger Vilsb√łll, der elsker at fort√¶lle. Denne dobbelte oplevelse af d√łdens n√¶rv√¶relse p√•virkede Anne Vilsb√łll i retning af kunsten. N√•r man er fysisk indisponeret, kompenserer man typisk ved skabe sig sin egen indre verden. Kulturhistorien rummer mange eksempler p√• dette: Frida Kahlo, Klaus Rifbjerg og Marcel Proust – vi n√¶vner i fl√¶ng.¬†


Bambi - Alive with Pleasure, 1997
Håndgjort papir, genbrugspapir og eventyrmagasiner, 100 x 200 cm
Privateje

Men hvorfor valgte du papiret og farverne som dit medie? 

“Jeg er g√•et igennem flere faser. I begyndelsen tegnede og malede jeg p√• alverdens forskellige materialer. Jeg s√łgte efter en metode, der ikke var logisk i forhold til traditionen. Jeg brugte megen tid p√• at arbejde med tynde tr√•de og plasticstrimler, som jeg sp√¶ndte ud i rummet. Jeg unders√łgte, hvordan solens str√•ler ramte ned p√• disse tr√•de og dannede skygger p√• lange papirbaner og p√• stof. Det handlede om lysets transformation og om at fange de motiver, som slagskyggerne kastede. I den tidlige periode var jeg meget optaget af astrofysik og fors√łgte fx at genskabe overfladen af Mars i modelling paste og ved hj√¶lp af gamle telefonpresenninger. I det hele taget eksperimenterede jeg med alskens materialer – ogs√• glasfiber, som jeg hamrede l√łs p√• for at f√• indmaden ud. Det drejede sig om b√•de at f√• ‘indmaden’ og ‘huden’ med p√• en og samme tid. Jeg s√łgte efter en metode, hvormed jeg kunne skabe min egen bund Men efterh√•nden blev farver og former og rum det centrale. Det udforsker jeg til stadighed. I 1980'erne s√• jeg den britiske billedhugger Anish Kapoors eksperimenter med pigmenter, og jeg blev betaget af renheden og stilheden i hans v√¶rker. Pigmenterne skabte i sig selv skulpturens form – det gjorde indtryk p√• mig.”


“Heden”, 1995. H√•ndgjort papir, pigment og olie p√• l√¶rred, 200 x 275 cm.
Hedeselskabets samling, Viborg

Hvordan kom du til papiret?

“Som ung kom jeg til Grafisk Afdeling ved Buffalo College of Art, Paper and Prints (Anne Vilsb√łll uddannede sig fra 1981-84 p√• forskellige akademier i USA, red.). Ved siden af det grafiske v√¶rksted var der et papirv√¶rksted. Man fremstillede her det papir, der skulle anvendes til ens grafiske udtryk ud fra det princip, at det, man maler p√•, er lige s√• vigtigt, som det, man maler. Vi kunne selv bestemme, hvorledes arket – bunden, skulle se ud. Det var en √•benbaring for mig. Endelig havde jeg fundet det medium, hvormed jeg kunne konstruere alt fra grunden. Man kan lave papir af alle plantefibre. Jeg kunne tage mit t√łj af nu og lave papir af det om lidt, hvis du ville se hvordan (latter). Dekonstruktion, konstruktion og transformation interesserer mig At alle materialer dybest set kommer fra jorden, og at vi forarbejder tingene, bruger dem og smider dem ud til slut, s√• de ender i jorden igen. Som i hinduismen, der opererer med den store cyklus om nedbrydning og opbygning. Det ligger i selve papirprocessen. Jeg har fra begyndelsen m√•ttet forklare mine omgivelser, hvorfor det i den grad har optaget mig og taget s√• meget af min tid. Men det skyldes denne interesse for transformationsprocesser – det er ligesom f√łdeoptagelsen. Vi tygger maden og udskiller den til slut. En af mine brasilianske kunstnervenner, der ogs√• arbejdede med papir – han er d√łd i dag – fors√łgte sig med at fremstille papir p√• et hotelv√¶relse ud af en t√łjserviet, som han klippede i sm√• strimler og tyggede. Det f√¶rdige papir pressede han p√• en t√¶ndstik, og p√• den m√•de fik han et lillebitte tr√¶. Han skabte en k√¶mpem√¶ssig installation best√•ende af disse 2000 sm√• tr√¶er ud af sit gennemtyggede papir.”


Ordrupgaard, installation i drivhuset, 1988

Dine v√¶rker er blevet k√łbt af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunsth√•ndv√¶rk og Design, mens du har f√•et legater af Billedkunstudvalget, ligesom du udstiller i gallerier for billedkunst. Er du mere kunsth√•ndv√¶rker end billedkunstner?

“Jeg er b√•de og. I dag er det nemmere, end da jeg kom hjem fra USA og begyndte at udstille. Ingen kunstnere i Danmark arbejdede p√• det tidspunkt med papir som kunstnerisk udtryksmiddel. Kunstnere p√• Kunstakademierne i Danmark l√¶rte – og l√¶rer stadig – intet om papir, som man g√łr det i USA og i Tyskland og p√• kunstinstitutioner rundt om i verden. Ofte ser man p√• udstillinger herhjemme, hvordan smukke tegninger bliver tegnet p√• kvadreret papir, der egner sig til at regne p√•. Der var en skeptisk holdning til, hvem jeg var, og hvad det var jeg lavede. Dels havde jeg jo ikke taget min kunstneriske uddannelse i Danmark – dvs. jeg havde ingen kollegaer, der rigtigt kendte mig. Dels mente nogle, at det nok bare var et modef√¶nomen eller en fiks ide! For mig bundede mange af de holdninger p√• uvidenhed og et for√¶ldet akademikersyndrom. Der er jo andre steder i verden, man kan uddanne sig til kunstner end i Danmark! Men til sidst oplevede jeg ikke mere denne animositet og skepsis s√• udtalt som i begyndelsen. Det v√¶sentlige er, at jeg har en passion. At tro p√• sig selv og blive ved med at arbejde. Andres holdninger er til syvende og sidst ikke det, livet handler om. Det tog 10 √•r, f√łr jeg blev jeg kaldt pioner indenfor omr√•det h√•ndlavet papir som kunstnerisk udtryksmiddel.

Jeg har haft mange museumsudstillinger og samarbejdet med mange gallerier, der i mere eller mindre grad har gjort noget for at markedsf√łre mig. Ind imellem kunne jeg have foretaget bedre valg, men jeg har mest ladet mig lede af folk, jeg mente var sympatiske p√• det menneskelige plan. Helt fra begyndelsen har jeg v√¶ret s√• heldig at modtage bestillinger udefra, ligesom gallerier generelt har kontaktet mig for at indlede et samarbejde.”


Abaca Sheets, Gentofte Kunstbibliotek 1986, Privateje

Du lever et nomadisk liv udsp√¶ndt mellem Indien, Sydfrankrig og Danmark. Hvad tilf√łrer disse yderpunkter og din pendling imellem dem din kunst?

“F√łrst og fremmest en st√łrre refleksion over, hvad det egentlig er, jeg besk√¶ftiger mig med. Hvis man forbliver det samme sted, kan man havne i en falsk rutine eller tryghed. Det er som en centrifuge, der slynger mig ud i alle retninger, n√•r jeg s√•dan skifter sted og kultur. Og s√• er jeg meget nysgerrig efter at vide, hvad mine oplevelser undervejs kan g√łre ved mig. Det er meget sp√¶ndende. I gamle dage rejste jeg altid nye steder hen. Jeg skulle hele tiden se nyt. Men jo √¶ldre, jeg er blevet, og jo mere, jeg har rejst, des mere har jeg f√•et lyst til at vende tilbage til det samme sted, for det giver mig mulighed for at dr√łmme p√• en anden og dybere m√•de. Det har jeg is√¶r m√•ttet konstatere, efter at jeg k√łbte mit hus i Indien i 2001. I Indien l√łsrives mine tanker fra alle till√¶rte vaner, og rammerne for alt det kendte spr√¶nges. Jeg skal ikke g√łre s√• meget, men jeg kan t√¶nke og skrive og male p√• en ganske anderledes m√•de. I Indien ser jeg mig selv udefra. Jeg vil i dag gerne kunne vende hjem til det samme sted – og jeg f√łler mig lige s√• meget hjemme i Udaipur som jeg g√łr i Frankrig og Danmark. Jeg bliver visuelt stimuleret i Indien. Hver eneste gang, jeg er der, √•bner der sig nye rum bag rummene. Det er lige som i mit eget maleri, hvor jeg opbygger rum i rummene.

Inderne siger “Hota Hai”. Det betyder “Det sker,” og hermed mener de, at det, der vil ske, bliver bedre, end det, der er sket. ”


Abaca Sheets, Gentofte Kunstbibliotek 1986, Privateje

Hvilke kunstnere har du som forbilleder?

“jeg vil n√¶vne en pioner som Geogia O'Keeffe, som jeg var s√• heldig at bes√łge i New Mexico. Jeg har ladet mig inspirere af hende, dog mere af hendes person end af hendes kunst. At hun f√łrst var uddannet l√¶rer som jeg selv og dern√¶st blev kunstner og i en s√•dan grad, at hun flyttede ud i √łrkenen og rendyrkede sin egen kunst, er st√¶rkt – ligesom det er interessant at se, hvordan hendes liv fik indhold i kraft af hendes kunst. Ogs√• en skikkelse som Karen Blixen har inspireret mig – i det hele taget kvindelige kunstnere, der – som jeg selv – har haft styrke nok til at kunne v√¶re alene med sig selv og deres tanker.”

Hvilken retning tager dine værker i dag?

“Min kurs √¶ndrer sig og forskyder sig hele tiden undervejs i arbejdsprocesserne. Jeg √łnsker ikke at blive sat i en bestemt b√•s. Det skal f√łrst og fremmest v√¶re interessant og sp√¶ndende for mig selv at arbejde. Det er jo hele mit liv! Det har taget mig lang tid at finde frem til, hvordan det kunne lade sig g√łre at anvende papiret, som jeg √łnskede. Da jeg tr√•dte tilbage som pr√¶sident for IAPMA – International Association of Hand Papermakers and Paper Artist i √•r 2000, havde jeg brugt 17 √•r p√• at eksperimentere og formidle og v√¶ret meget aktiv globalt med at studere og indg√• samarbejder med papiret som omdrejningspunkt. I dag er kunstens vifte √•ben, og alt er tilladt i mods√¶tning til tidligere, hvor man blev begr√¶nset af en masse √¶stetiske dogmer. Jeg har en kolossal frihed til at v√¶lge, og jeg er altid i gang med at unders√łge verden og dens mangfoldighed. Det vil jeg forts√¶tte med, s√• l√¶nge jeg kan.”


Interviewet er en forkortet version af et interview i den netop udkomne bog Anne Vilsb√łll – the language of paper. Edition Heede & Moestrup. 352 s., rigt illustreret. Med tekster af Dr. Bogomila Welsh-Ovcharov og Rachel Stella.