Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsbøll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan Sørensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita Jørgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete Sørensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte Høy
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan Sørensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars Nørgård
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bjørn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars Nørgård
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke Tøjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone Høyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Anne Marie Ploug

Lovely Noxious
She comes in colors everywhere;
She combs her hair
She’s like a rainbow
Coming colors in the air
Oh, everywhere
She comes in colors
(Jagger/Richards, 1967)

Af Mai Misfeldt


Portræt - Anne Marie Ploug
Anne Marie Ploug
Foto: Kennet Havgaard
Kunstneren Anne Marie Ploug er en power girl. I lighed med sine tidligere mangapiger er hun på en og samme tid sej og sart. Hun kan ridse de fineste sarte ukrudtsvækster frem, ligesom hun kan give den fuld skrue i maleriets rum. Hun kan knalde ud i pink og give den stilhed i sort. Åbne for forfatterens meddigtende stemme, og lade billede og lyd danne nye betydninger.

toos-up, 2007, olie på lærred, 180 x 160 cm
toos-up, 2007
olie på lærred
180 x 160 cm
Anne Marie Plougs nye arbejder er som en kædereaktion af billeder af verden. Fra ukrudtets vildtvoksende vækster, der fortæller om alt det, vi haveejere oplært i civilisations ånd forsøger at udrydde, og som også danner foruroligende kommentarer til vores forhold til det, der ikke umiddelbart passer ind i symmetrien (Ukrudt og ugræs har fået lov at vokse som grimme metaforer i sproget) . Til billeder af mediesamfundets candyfloss lokkende virkelighed, mikrofonerne der altid gerne tager imod endnu en sensation, som måske får lov at fylde et helt minut i den sendeflade, som åbenbart, uanset at der er 24 timer i døgnet til rådighed, helst opererer med så afsnappede udsagn som muligt, til giftdunkenes finurlige former omsluttende livsfarligt indhold. Man tænker på TV udsendelser, hvor indiske arbejdere står i gift til livet for at sikre os billige håndklæder hos Lars Larsen, på mellemamerikanske bananarbejdere, der vandrer gennem plantagerne med giften sejlende ned over kroppen, for at vi skal kunne købe de guleste popart bananer, vi, som ikke længere accepterer den naturlige afgrøde, plettet og skimlet. Til medaljernes dinglende pryd, hvormed især mænd historisk har besmykket og symbolsk opnormeret hinanden, og som Anne Marie Ploug nu fremstiller, som latterligt hule tegn på ukendte bedrifter. Anne Marie Plougs malerier handler om en hel masse. Der er så at sige en let vej ind i hendes maleriske univers, der er noget for beskueren at gribe fat i, en farbar og anfægtende vej ind i billedets rum. Når man først er der, lokket ind i billedet, kan man så fortsætte med at udforske billedets spil mellem flade og rum, mellem bemalet og ubemalet, mellem positiv og negativ form.

strange growth #3, 2007, tush, zeichentusche 770, 120 x 150 cm
strange growth #3, 2007
tush, zeichentusche 770
120 x 150 cm

strange growth #4, 2007, tush, zeichentusche 770, 120 x 150 cm
strange growth #4, 2007
tush, zeichentusche 770
120 x 150 cm
Anne Marie Plougs nye malerier hører ikke til de stille. De gør væsen af sig, råber højt med farverne, insisterer på at blive set. Historisk set er fortællingen om farven en blandet historie. Farven har været anset for billig, for kvindelig, svag, forbundet med fortabelse (tænk på narkotiske stoffers farverus), et for let virkemiddel i forhold til stregens tørhed og eksakthed. Ja, mener teoretikeren David Batchelor, man kan faktisk tale om vores kultur som chromofob, altså angst for farven. Udgangspunktet for hans bog, Chromophobia, var et besøg i et rigmandshjem hvor alt var hvidt. Ikke bare hvidt, men eksklusivt hvidt. Møblerne var sorte, malerierne grå.
Mødet med det eksklusive hjem som også ekskluderede farven, førte ham ud i en litteratur- og kunst-historisk undersøgelse af, hvad det er for en status farven har og har haft. Et sted summerer han op:

”Colour is both a fall into nature, which may in turn be a fall from grace or a fall into grace, and against nature, which may result in a corruption of nature or freedom from its corrupting forces. Colour is a lapse into decadence and a recovery of innocence, a false addition to a surface and the truth beneath that surface. Colour is disorder and liberty; it is a drug, but a drug that can intoxicate, poison or cure.” NOTE: David Batchelor: Chromophobia. Reaktion Books Ltd. London 2000.

toos-up v2.3, 2007, olie på lærred, 180 x 160 cm
toos-up v2.3, 2007
olie på lærred
180 x 160 cm

toos-up v2.2, 2007, olie på lærred, 160 x 160 cm
toos-up v2.2, 2007
olie på lærred
160 x 160 cm
I sine nye malerier bruger Ploug farven med stor lyst og frihed. At hun også er skolet indenfor det grafiske felt, er tydeligt i den sikkerhed, hvor med hun arbejder med fladernes møde på. De klare snit, de rene flader. En farve er ikke bare noget i sig selv, men ændrer sig, alt efter omgivelsernes farve. Et stribet medaljebånd er ikke bare et stribet medaljebånd, men en undersøgelse i, hvad der sker når farveflader møder andre farveflader. Plougs farver er lagt på som en lokkende makeup. De ligger yderst på maleriets flade, som en skinnende maske, en anden hud, pudset op til fest. De etablerer et forførende spil med beskueren, de byder sig til, lokker, som glitrende perler det lille barn, dig, ind i deres kreds. Nydelsen ved deres lokkende ydre er stor, de smager af slik, men gemmer en bitter eftersmag bag facaden. En eftersmag, som handler om det, de netop har fået dig til at sluge. Og som Anne Marie Ploug peger på, at vi sluger hver dag. Den rå og langt mere grumsede virkelighed, pakket ind i mediernes bolchepapir. Netop derfor har hun kaldt sin udstilling for Lovely Noxious, oversat henrivende giftig. Altså noget, der på den ene side er tiltrækkende, antænder vores begær, og samtidig er giftigt, farligt for os.

medalje_blå, 2007, træsnit,  4 farver, graphic chemical, 56 x 66 cm, oplag 8
medalje_blå, 2007
træsnit, 4 farver, graphic chemical
56 x 66 cm
oplag 8

medalje_rød, 2007, træsnit,  3 farver, graphic chemical, 56 x 66 cm, oplag 8
medalje_rød, 2007
træsnit, 3 farver, graphic chemical
56 x 66 cm
oplag 8

growth of grass_horizontal, 2007, træsnit, 1 farve, graphic chemical, 90 x 80 cm, oplag 3
growth of grass_horizontal, 2007
træsnit, 1 farve, graphic chemical
90 x 80 cm
oplag 3
Medaljemalerierne peger tilbage på Anne Marie Plougs tidligere arbejde med helte-begrebet. Hvad er det, der gør en helt i vores kultur? Medaljer gives for lang og tro tjeneste, men de medaljer, der specifikt har været Plougs anliggende her på udstillingen, er dem, der gives til krigsveteraner. Altså præmier der reelt gives for at have slået andre mennesker ihjel. Med sine malerier peger Ploug på det absurde i den offentligt accepterede præmiering vi dyrker, ikke bare i Danmark. Præcis som P.A. Heiberg gjorde i 1790, da han skrev følgende lille digt, som i øvrigt indbragte ham en klækkelig bøde:

Ordener hænger man paa Idioter,
Stjærner og Baand man kun Adelen gier,
men om de Mallinger, Suhmer og Rother,
man ej et Ord i Aviserne ser.
Dog, har man Hjærne,
kan man jo gjærne
undvære Orden og Stjærne

Hendes medaljer er ikke specifikke, det er kun båndet, der står frem, mens selve medaljen er tom. ”Fill with own imagination”, som Arthur Köpcke ville have sagt. Hvem har fortjent dem? Det er op til dig, som beskuer at forholde dig til, hvem du egentlig synes er vore dages helte.

glory color, 2007, olie på lærred, 150 x 150 cm
glory color, 2007
olie på lærred
150 x 150 cm

pink pin, 2007, olie på lærred, 180 x 180 cm
pink pin, 2007
olie på lærred
180 x 180 cm
En af Plougs malerhelte, Andy Warhol, brugte også farven som forførelse, og viste i sine tryk, hvordan forskellige farver kan få det samme billede til at udsige forskellige ting. I serien Pink Flora, der ligner japansk dryssende kirsebærgrene, men selvfølgelig er små ukrudtsblomster, har Anne Marie Ploug taget en af Warhols metoder i brug, nemlig at lave kopier af sit eget originalmaleri. Det intrikate spørgsmål er naturligvis, om en kunstners kopi af sit eget værk er en kopi eller en original? Det er en kopi, fordi der allerede eksisterede en original, men det er også en original, fordi billedet er malet af kunstneren selv, ikke af en anden. Billedet er og er ikke på samme tid. Står udsagnene stærkere, fordi det gentages, eller betyder gentagelsen af motivet næsten forsvinder og bliver til ren rytme, eller abstraktion? Bliver flere af den samme ting til mere, eller til mindre? Gør kopien det enkelte værk stærkere eller svagere? Og betyder det noget, at maleriets motiv ikke er, hvad det giver sig ud for? Det er de ting, Anne Marie Ploug kredser om i de 21 malerier. Ligesom hendes serie også kan ses som en kommentar til vores forventninger om kunstneren, som producent af sit eget brand. Vi vil gerne kunne genkende en kunstners værker, ellers taler vi om, at vedkommende springer for meget i det. Vi forventer altså en form for genkendelse og sammenhæng værkerne imellem. Meget populære kunstnere kan ende som fabrikker af egne værker, som blot leverandører af varen. Her har vi så varen i 21 eksemplarer, og dog, så enkelt er heller ikke. Går man tættere på, er der ikke tale om 21 ens værker. Pointen er, at ingen, heller ikke kunstneren selv, er i stand til at repetere sig selv fuldstændigt. Der er små forskellige, forskel i penselføring og farvelag, forskel i energien med hvilken penslen har bevæget sig.

trunk, 2007, kobbertryk, 65 x 65 cm, oplag 11
trunk, 2007
kobbertryk
65 x 65 cm
oplag 11

crossbar, 2007, kobbertryk, 65 x 65 cm, oplag 11
crossbar, 2007
kobbertryk
65 x 65 cm
oplag 11

roam, 2007, kobbertryk, 65 x 65 cm, oplag 11
roam, 2007
kobbertryk
65 x 65 cm
oplag 11
Anne Marie Ploug er, sine moderne temaer til trods, en gammeldags håndarbejder. Inden for grafikken arbejder hun, som man altid har gjort, med de forskellige teknikker, der først kræver et genuint snitte- eller ridse-arbejde, om det så er i kobber eller træ. Hun kunne sagtens skyde genvej med moderne teknikker, men foretrækker selv at have hænderne med. Ligesom hun har haft det i de keramiske ukrudtsrelieffer, som alle sammen er skåret ud i hånden uden brug af skabeloner. Det kommer der fine nye skud ud af, og vildskud, når tilfældigheden, som den altid gør, når det handler om processer, også råder. Kunstneren bestemmer en del, tilfældigheden i brænding eller tryk resten.
Når det kommer til maleriet arbejder Ploug med den traditionelle oliemaling, som hun foretrækker, fordi den giver mulighed for at arbejde i flere lag, og fordi den tilfører malerierne den glatte, let skinnende overflade. Med fortyndende terpentin kan hun opnå de drivende farvelag, som ses f.eks. i Bonsai Cut.

ukrudt_b02, 2007, stentøjsler, glasur 1313, h28 cm
ukrudt_b02, 2007
stentøjsler, glasur 1313
h28 cm

ukrudt_w01, 2007, stentøjsler, glasur 1302, h35 cm
ukrudt_w01, 2007
stentøjsler, glasur 1302
h35 cm
Ligesom i grafikken, hvor de hvide felter fortæller lige så meget som de sorte, handler maleri for Anne Marie Ploug også om forholdet mellem positive og negative flader. Der er altid ubemalede felter i maleriet, hvor det nøgne lærred lader sig se. Gør opmærksom på, at maleriet er farve på flade, og samtidig danner et negativt rum omkring den malede flade. I serierne Chemical Minus og Chemical Plus har hun eksplicit arbejdet med netop det negative og det positive rum. Hvor motiverne enten bliver til gennem deres farve, eller gennem deres farve-fravær. Fraværet af noget, kan være lige så talende som nærværet. Som i et haikudigt, hvor kun det helt essentielle står tilbage, er Plougs malerier skåret skarpt ud i positive og negative former.