Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t ¬Ė Bj√łrn Poulsen  


af Lisbeth Bonde






Portr√¶t ¬Ė Bj√łrn Poulsen
Bj√łrn Poulsen. Foto: ¬© Anders Sune Berg, 2005
Et st√łd i luften

Modernismen har altid v√¶ret besat af negationen, af alt det, man ikke m√• for at n√• frem til det egentlige, det sande, siger billedhuggeren Bj√łrn Poulsen, der i denne v√¶rkstedssamtale forf√¶gter det kontrollerede vanvid.

Atlas, 2005, Stent√łj, h√łjde 65 cm.
Atlas, 2005
Stent√łj, h√łjde 65 cm.
Bj√łrn Poulsens skulpturer er pr√¶get af uoverskuelighed og energi. De har en p√•g√•ende, n√¶sten aggressiv, fysikalitet, som fremkalder et dirrende n√¶rv√¶r. De zigzagger mellem det velkendte og det fremmede, de pirrer og driller vore sanser. De suger til sig af alverdens myldrende signaler, som k√¶mper i dem. Denne samtale er et fors√łg p√• indkredse de id√©er, som gennemstr√łmmer hans stridbare v√¶rker. Den finder sted en varm septemberdag, hvor vi dels studerer hans bidrag til den √•rlige skulpturudstilling i Veks√łlund, dels tager hans nye, keramiske skulpturer til udstillingen i Galerie M√łllerWitt i √łjesyn. De er netop ankommet fra Tommerup Teglv√¶rk til hans v√¶rksted i Valby.¬† Men inden vi lander i v√¶rket, skal vi lige pr√¶sentere kunstneren.

Skycity II, 2005, Stent√łj, h√łjde 47 cm.
Skycity II, 2005, Stent√łj
h√łjde 47 cm.
Siden midten af halvfemserne har Bj√łrn Poulsens v√¶rker v√¶ret pr√¶get af en kropsrelateret ekspressivitet med knopskydninger, udv√¶kster og huller. Han benytter en slags molekyl√¶r struktur, der p√• en og samme tid tager afs√¶t i minimalisternes formreduktioner og repetitioner og g√łr op med dem i en legende og fri improvisation. Selv om der kan v√¶re tale om direkte referencer - som fx til de s√•kaldte 'Gargoils', der associerer til middelalderens figurer p√• tagrenderne, eller de svulmende, maskuline 'kroppe' og stjerneformer, som indgik udstillingen 'Going Wild' i Clausens Kunsthandel i 2004 - s√• tilstr√¶ber kunstneren aldrig en direkte antropomorficerende (menneskelignende) l√¶sning af sine v√¶rker. P√• n√¶vnte udstilling gik kunstneren aldeles amok med nogle aggressive skulpturer i uortodokse materialer - som plastic, tape, jern og pap - der foldedes ud i fr√¶kke pangfarver. Der var mange referencer til bodybuilderkulturen, som kunstneren ser som et tegn p√• den omsiggribende narcissisme og potentielle voldelighed - men ogs√• som et tegn p√• den vaklende, maskuline identitet.

Tidligere arbejdede han med mere klassiske materialer som bronze og sten og med mytologiske figurer som Marsyas, Sebastian og Prometheus, men i sine nye v√¶rker til udstillingen hos M√łllerWitt har han v√¶ret mere optaget af formprincipper som kugler og firkanter, hvilket betones i¬† udstillingstitlen Kloden og Rammen. I disse nye v√¶rker koncentrerer han sig om √©t enkelt materiale, nemlig keramikken. De farveglinsende skulpturer med huller og udv√¶kster giver associationer til leget√łj, der k√¶mper en kamp mod tyngdeloven, eller de str√¶ber efter at komme ud af deres rammer, idet kuglerne er bristef√¶rdige af energi.

Uden titel, 1993 (Ringsted), Grå granit, længde 220 cm.
Uden titel, 1993 (Ringsted)
Grå granit, længde 220 cm.
Hvordan sondrer du i din egen praksis mellem p√• den ene side det objektive og det subjektive eller det mere analytiske og logiske - og p√• den anden side det mere irrationelle og f√łlelsesm√¶ssige?

¬ĒVel, i det f√¶rdige resultat skulle det hele gerne v√¶re smeltet sammen til en enhed, s√• denne skelnen knytter sig for mig mere til selve processen. F√łr jeg g√•r i gang med en skulptur, opstiller jeg en lang r√¶kke spilleregler. Selve ideen er n√¶rmest som en smag p√• tungen, og spillereglerne er jo s√• at sige¬†m√•den at formaliserer denne vage fornemmelse p√•. Hele denne del af processen er prim√¶rt analytisk¬†og rationel, men det vigtige i denne fase er ikke at glemme den oprindelige motivation, smagen p√• tungen. N√•r spillereglerne s√• er p√• plads, banen s√• at sige kridtet op, s√• er det bare der ud af. Den del af processen,¬†som jo er den ren fysiske skabelse af skulpturen, er som regel ret spontan og impulsiv. Begynder jeg at t√¶nke for meget i den fase, er det oftest fordi jeg har problemer.¬Ē

Uden titel, 1994 (Odense), R√łd granit, l√¶ngde 185 cm.
Uden titel, 1994 (Odense), R√łd granit
længde 185 cm.
Hvad motiverede dig i sin tid til at bevæge dig ind i kunstens verden?

¬ĒMin opv√¶kst var meget turbulent. Vi levede under kaotiske forhold, bl.a. fordi min mor, som var alene om min s√łster og mig, ikke magtede at holde hus. Men √łkonomien tillod, at vi flyttede p√• hotel, og resultatet var, at jeg tilbragte store dele af min barndom p√• forskellige k√łbenhavnske hoteller. Da jeg blev lidt st√łrre, blev jeg sendt p√• Herlufsholm Kostskole, men det gik ikke. Jeg kunne ikke holde de autorit√¶re forhold ud. Jeg blev outsideren, der fors√łmte og begyndte at leve mit liv i K√łbenhavn. D√©r fik jeg sans for et mere boheme-agtigt liv, hvor jeg selv kunne bestemme. Egentlig tror jeg, at det i begyndelsen mere var den bohemeagtige frihedstrang, end kunsten selv, som trak i mig.¬Ē
Blue Cubes, 1994, Malet stål, længde 220 cm.
Blue Cubes, 1994
Malet stål, længde 220 cm.
Bj√łrn Poulsen blev optaget p√• Akademiet i 1981. Hans l√¶rer var f√łrst og fremmest billedhuggerprofessoren Willy √ėrskov. Efter at have brugt de f√łrste √•r p√• at lodde det kunstneriske klima og tage del i diskussionerne om den nye skulptur med afs√¶t i de postmoderne teorier, begyndte han i 1984 at finde sit ¬ísprog¬í, som det hedder, og her tog han efterh√•nden afstand fra den rene, id√©b√•rne skulptur:
¬ďDengang opfattede jeg den postmoderne teori, som man studerede hos Hein Heinesen,¬†som opstyltet og luftig. Men heller ikke min professor Willy √ėrskovs teori kunne jeg anvende som st√•sted, da den ekskluderede det billedlige og psykologiske. Modernisme har altid v√¶ret besat af negationen, alt det man ikke m√• for at n√• frem til det egentlige, det sande.
Minimalismen, som Willy √ėrskov teori har f√¶llestr√¶k med repr√¶senterer vel en kulmination¬†inden for dette. En slags reng√łringsvanvid. Og selvom postmodernismen jo¬†p√• mange m√•der repr√¶senterer et opbrud fra dette, s√• fik det p√• akademiet en kunstnerisk set meget hermetisk og cool udformning, jeg over hovedet ikke kunne forbinde mig med.

At et kunstv√¶rk besidder et st√¶rkt psykologisk indhold, kan jeg ikke se er et problem. N√•r de eksakte videnskaber har erkendt at ren objektiv viden er en teoretisk umulighed, s√• kan kunsten vel ogs√•,¬Ē griner Bj√łrn Poulsen, der¬†i sin akademitid f√łlte sig besl√¶gtet med Christian Lemmerz, som ogs√• gik hos √ėrskov. Hans nye, frie og hurtige skulpturer inspirerede ham langt mere end de √łvrige, postmoderne billedhuggere.

Terminator, 1995, Gips, h√łjde 230 cm.
Terminator, 1995
Gips, h√łjde 230 cm.
Konkurrencen mellem kunstnerne, der har v√¶ret st√¶rkt stigende i tiden efter 1980 med en eksplosion i antallet af kunstnere s√•vel som udstillingssteder - ansporer Bj√łrn Poulsen til at s√¶tte sig endnu h√łjere m√•l. P√• hans mange udenlandsrejser m√łder han den internationale kunst, som inspirerer ham. I perioder dyrker han bestemte kunstnere, der f√•r hans egne projekter til at l√łfte sig. Tidligere studerede han indg√•ende de britiske billedhuggere Richard Deacon, Tony Cragg og Bill Woodrow. For nogle √•r siden, da han s√• den tyske billedhugger Thomas Sch√ľttes 'Geiste', blev han atter inspireret:

¬ĒRejserne og inspirationen er vigtige. Men den skabende proces i v√¶rkstedet er det centrale for mig. N√•r man i dag beskriver kunstens institutionelle funktion i samfundet, fokuserer man meget mere p√• gallerierne, museerne og kunsthallerne - foruden kunstformidlingen - end p√• v√¶rkstedet, som jo ogs√• er en institution. Det er en slags s√¶rligt rum, som kunstneren selv skaber. En slags midlertidigt helle. Kunsten begynder i v√¶rkstedet.¬Ē

Hob, 1996, Gips, h√łjde 190 cm.
Hob, 1996
Gips, h√łjde 190 cm.
Hvor meget arbejder du?

¬ĒAltid - hvis ikke jeg har andre aftaler. Det er min m√•de at leve mit liv p√•. Kunsten giver adgang til en anden type n√¶rv√¶r.¬Ē

Vi st√•r nu over for hans skulpturer i Veks√ł. De mindste af dem ¬Ė ¬íArkitektoniske skulpturer¬í - er hvide og tegner et tilsyneladende enkelt ¬íalfabet¬í, som alligevel ved n√¶rmere eftersyn viser sig at v√¶re mere kompleks. De best√•r af nogle industrielt udseende ¬íb√•nd¬í, som stritter og danner knuder, der b√•de synes at kunne l√łse sig op og at blive knyttet. Bj√łrn Poulsen spiller som s√¶dvanlig p√• tvetydigheden:

¬ĒKeramikken har den s√¶rlige egenskab, at man bygger dem op via moduler, som spyttes ud af √¶ltemaskinen i lange baner. Disse ¬íendagsskulpturer¬í har en lethed, som st√•r i kontrast til det tunge ler,¬Ē forklarer Bj√łrn Poulsen. Disse v√¶rker sekunderes af nogle aluminium-skulpturer, der er formet i en slags stjernestrukturer, hvor alle former peger ind mod det samme centrum. De er skabt som aftryk af emballage i flamengo. P√• udstillingen er der ogs√• en mystisk skulptur i en orangefarvet montre, der kan minde om Damien Hirst eller Jeff Koons¬† eller Cristian Lemmerz vitrine-v√¶rker. Det er en barsk ting - nemlig en form med associationer til et fabeldyr, som ¬íudstilles¬í bag orangefarvet plexiglas. Det m√¶rkelige v√¶sen har en s√¶r farve, som opst√•r i m√łdet mellem komplement√¶rkontrasterne orange og bl√•. ¬íDyret¬í i vitrinen er skabt af en r√¶kke smadrede Margrethesk√•le, der er skruet sammen og danner en helt ny form. Det er p√• en og samme tid destruktion og konstruktion. Det er som at g√• i Zoologisk Have og blive pr√¶senteret for en ny art - samtidig med at materialet er s√¶rt genkendeligt, n√•r vi kigger n√¶rmere efter. Resultatet er ¬íunheimlich¬í, og vitrinen eller montren mimer en museal udstillingspraksis.

Prometheus I, 1997, Bronze, længde 180 cm.
Prometheus I, 1997
Bronze, længde 180 cm.
Mange af dine skulpturer stritter, prikker, stikker og tager sig i det hele taget voldsomme ud - som om du betoner aggressiviteten, brutaliteten og afstumpetheden. Er det en 'acting out', det du foretager dig i atelieret?

¬ĒJeg holder ikke de destruktive kr√¶fter tilbage, n√•r jeg arbejder, og der er vel tale om en form for kontrolleret vanvid, n√•r jeg st√•r og sl√•r den ene sk√•l i stykker efter den anden. Hvis min nabo s√• mig, ville han tro, at jeg var blevet vanvittig. Jeg vil sammenligne det med en interessant scene i Stephen Spielbergs film ¬íN√¶rkontakt af tredje grad¬í, hvor hovedpersonen, der modtager signaler fra en UFO, begynder at udvise en tvangsm√¶ssig adf√¶rd, hvor han former alt omkring sig i den samme falloslignende ophobning. F√łrst kartoffelmosen p√• tallerkenen, derefter graver han al jorden op i haven og bygger et k√¶mpem√¶ssigt bjerg op inde i den p√¶ne parcelhusstue. Kunstnerisk set en ret fascinerende installation. Disse handlinger bliver f√łrst forst√•elige og socialt acceptable, n√•r han opdager, at det hele skyldes signaler fra en UFO, men han kunne ogs√• v√¶ret blevet udfriet fra sin pine af kunstinstitutionen, der kunne have udr√•bt hans handlinger som geniale, omend filmen s√• n√¶ppe ville have haft den helt samme folkelige gennemslagskraft.¬ď

Strange Fruits, 1999, Mixed materialer, længde 520 cm.
Strange Fruits, 1999
Mixed materialer, længde 520 cm.
Vi har nu bev√¶get os ind til byens udkant, n√¶rmere bestemt til Bj√łrn Poulsens v√¶rksted i Valby, hvor de nye, farvestr√•lende keramiske skulpturer til udstillingen i Galerie M√łllerWitt st√•r og funkler og stritter:

Du har i de nye skulpturer valgt et traditionelt materiale som keramikken, frem for de præfabrikerede materialer og readymades, du ellers mest har arbejdet med i de senere år. Hvad befordrer keramikken?

¬ĒN√•r jeg har arbejdet med ready mades i en periode, f√•r jeg altid lyst til at v√¶re formende igen, at arbejde med ler eller gips.¬†Her var keramikken et interessant alternativ til sten eller bronze da det ikke er s√• traditionsbundet og musealt.¬† Dels fordi det er et hverdagsmateriale, dels p√• grund af farven. Jeg¬† bruger de klareste signalfarver, jeg kan f√• fat i, postkasser√łd og himmelbl√• osv. Det giver skulpturen en n√¶rmest industriel finish. Nu er det tit s√•dan at jo mere blank og skinnende en overflade er, jo mere mister skulpturen sin massevirkning, men det forunderlige med keramikken er, at her beholder skulpturen sin kropslige tyngde og substans p√• trods af de str√•lende farver.

Torso, 1999, Tr√¶, h√łjde 180 cm.
Torso, 1999
Tr√¶, h√łjde 180 cm.
Ideerne til mine nye keramikskulpturer opstod forrige √•r p√• en tre ugers studierejse til Japan. Jeg opholdt¬†mig i storbyerne Tokyo og Kyoto, der er pr√¶get af en vrimmel af¬†arkitektoniske indtryk og eksotiske urbanitetsformer. P√• tidspunktet for min rejse var jeg ogs√• optaget af nogle af de nye tendenser i maleriet, f. eks repr√¶senteret af Franz Ackermann, der p√• en meget uortodoks m√•de blander alle mulige stilarter i sine billeder, i en slags bastardmaleri. Abstrakte elementer¬†og konkrete elementer mikses med illusionistiske elementer i mange forskellige stilarter. Det er en frugtbar visualitet, der tr√¶kker en masse referencer og massemedierede virkelighedsspor ind over. Jeg kan godt identificere mig med disse bestr√¶belser og tr√¶kker selv alle mulige¬† arkitektoniske, maskinagtige eller antropomorfe referencer ind i skulpturen. Jeg s√łger et s√¶rligt punkt, hvor det konkrete og det refererende er lige st√¶rkt. Hvor man n√¶rmest kan st√• og klikke frem og tilbage mellem de to poler og aldrig f√•r indfanget, om det nu er det ene eller det andet. Dermed oplever jeg, at skulpturerne p√• trods af deres fysiske p√•g√•enhed f√•r noget uudgrundeligt over sig, et slags virtuelt lag.¬Ē

Gargoyle, 2001, Beton, træ, stål, længde 120 cm.
Gargoyle, 2001
Beton, træ, stål, længde 120 cm.
Hvilken  rolle spiller soklen for dig?

¬ďSiden tressernes minimalisme har man fors√łgt at betone skulpturen som ting eller objekt og har taget¬†afstand fra soklen, fordi den isolerede skulpturen fra den rumlige og sociale kontekst den indgik i. Nu er jeg selv ret s√• optaget af ogs√• at betone skulpturens billedlige egenskaber og tager afstand fra ideen om skulpturen som rent objekt, s√• jeg har ikke noget¬† problem med soklen. Tv√¶rtimod s√• synes jeg, det er interessant med denne anordning, der skaber en overgang fra den reelle verden til en billedlig og symbolsk verden. Min udstilling hos Galleri M√łller Witt bliver da ogs√• en ren sokkeludstilling.¬Ē
Limbo, 2003, Plastik, længde 250 cm.
Limbo, 2003
Plastik, længde 250 cm.
Du opfatter skulpturer som mere betydningsladede end alle andre ting i verden - som om molekylestrukturen i dem er særlig tæt. Kan du uddybe dette?

¬ĒJeg er meget v√¶rkorienteret og mener, at kunsten er n√łdt til at opretholde en vis grad af autonomi for overhovedet at komme tilstede som noget andet - som kunst. Lidt polemisk sagt vil det vellykkede, kontekstuelle kunstv√¶rk jo g√• i et med sine omgivelser og i den forstand forsvinde som kunst. Det er det stik modsatte, jeg arbejder hen mod. Jeg mener, at kunsten giver plads til en anden type erfaring eller n√¶rv√¶r. Hvis jeg selv uds√¶ttes for en st√¶rk kunstoplevelse, s√• er det nok mere det n√¶rv√¶r, som v√¶rket har genereret, end v√¶rket selv, jeg t√¶nker p√• bagefter. Det er muligt at opn√• en s√¶rlig sensibilitet p√• s√•vel det intellektuelle som det sansem√¶ssige og f√łlelsesm√¶ssige plan med et godt v√¶rk. Kunstv√¶rkets budskab interesserer mig mindre end dette sk√¶rpede n√¶rv√¶r.¬Ē
Limbo, 2003, Oppustede slanger og plastikr√łr, l√¶ngde 550 cm.
Limbo, 2003
Oppustede slanger og plastikr√łr, l√¶ngde 550 cm.
Du s√łger b√•de helheden og bruddet i dine skulpturer. Ofte er der tale om en form for materialem√¶ssigt automobilsammenst√łd, hvor du henter elementer ind fra virkeligheden, som du binder, tvinger eller skruer sammen. Hvorfor denne metode?

¬ďDet handler om modstand, b√•de p√• et bogstaveligt plan og i mere overf√łrt betydning. Min tilgang til kunsten er¬†ret ekspressiv eller romantisk, men jeg pr√łver at tr√¶kke disse bev√¶gelsers¬†oprindelige, kritiske potentiale frem igen.¬†Ved¬†at bruge Margrethesk√•le, som jeg knuser og skruer sammen igen, i stedet for f.eks. ultramarinbl√• oliefarve tr√¶kker jeg verden ind i v√¶rket, skulpturen rummer helt bogstaveligt en √łdel√¶ggelse af samfundsm√¶ssige v√¶rdier. Det er i den kontekst, at v√¶rket finder sit kritiske potentiale. Det handler om, at v√¶rket ikke befinder sig i et priviligeret tomrum, isoleret fra verden. Hvis¬†det foreg√•r i et tomrum, bliver det let en reaktion√¶r og selvh√¶vdende gestus.¬Ē
Corner Sculpture, 2004, Plastik, længde 400 cm.
Corner Sculpture, 2004
Plastik, længde 400 cm.
I nogle af dine skulpturer arbejder du med oppustelige slanger fra bilernes d√¶k, der folder sig ud som svulmende figurer i rummet som fx dine ekspressive skulpturer under loftet i Meldahls Smedje p√• Holmen. Ogs√• Willy √ėrskov arbejdede med pneumatiske skulpturer. Hvad tilstr√¶ber du med disse materialer og former?

¬ĒDet er sjovt at have referencen til Willys skulpturer som gammel elev af ham. Disse skulpturer henviser i allerh√łjeste grad til kraften, til energien, til det der kommer indefra, hvormed jeg jo ogs√• tager livtag med essensen af klassisk romantisk skulpturtradition Det har jeg pr√łvet at give et moderne billede p√•, s√• det ikke giver quasi-religi√łse konnotationer. De store, oppustede slanger har den energi, der kommer indefra, men de er i allerh√łjeste grad rundet af vores egen tid. Energien kommer ikke fra et mystisk indre, men fra en kompressor, der har pumpet luften i slangerne. Man kan sige at det metaforiske og det konkrete niveau i disse skulpturer har et lykkeligt sammenfald. Materialet er ¬íd√łdeligt¬í, det kan tabe luft, eller det kan spr√¶nge, og det har derfor sin tid, det er som et √łjeblik man m√• gribe.¬Ē

I Meldahls Smedje h√¶nger s√•danne tre pneumatiske skulpturer i sort og svulmer under loftet. Den st√łrste af dem er seks meter lang. Skulpturerne er monteret p√• nogle r√łr og bundet sammen med cykelslanger. Massevis af cykelslanger. Skulpturgruppen tegner nogle dynamiske diagonaler igennem det enorme, h√łjloftede rum og introducerer en fremmed lovm√¶ssighed.
Wall Sculpture, 2004, Tr√¶, h√łjde 160 cm.
Wall Sculpture, 2004
Tr√¶, h√łjde 160 cm.
Du har sagt, at den bundne og indestængte kraft, der udgår fra dine svulmende skulpturer, er metafor for det urealiserede potentiale i individet- et potentiale, der kan slå over i noget farligt.

¬ĒRent fysisk er der tale om en sp√¶nding mellem en ekspansiv kraft, som giver sig udtryk i det store luftpres i slangerne, der braser udad, og en mere tilbageholdende kraft, nemlig cykelslangerne, der vikles om og holder fast. Skulpturen er totalt kompakt, og man f√•r f√łlelsen af, at energien er trukket sammen til det punkt, hvor det brister. Skulpturerne er derfor ikke en readymadeinstallation, jeg har virkelig formet materialerne og fors√łgt at f√• dem til at blive noget andet og mere. Jeg synes, at skulpturerne peger p√• det faktum, at de fleste moderne mennesker godt ved, at de er et d√łdeligt stykke materialitet p√• to ben. Vi tror ikke p√• nogen metafysisk kraft, men den erkendelse har ikke kun beriget vores liv med frigjort energi, som fremskridtsoptimisterne h√•bede p√•, men ogs√• aff√łdt megen angst for det store sorte hul. Det er, som om der hele tiden er noget, der indhenter os. Jeg l√¶ser Montaigne for tiden. N√•r man l√¶ser ham, der jo ellers er fra femtenhundredtallet, kan man tro vores grundl√¶ggende f√łlelser er transhistoriske. Derfor¬†er jeg ikke s√• bange for at mine skulpturer ogs√• forbinder sig med traditionen, at de ikke kun peger fremad mod det, vi er p√• vej mod, men ogs√• viser tilbage til det vi kommer fra.¬Ē


Lisbeth Bonde er forfatter og kunstskribent ved Weekendavisen