Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t ¬Ė Bosch og Fjord  

Kunstens sociale liv
Om Bosch og Fjords kunstpraksis


Af Sanne Kofod Olsen, Cand. Phil. i kunsthistorie og rektor for Det Fynske Kunstakademi.


Rosan Bosch

Rune Fjord Jensen
N√•r man taler med Bosch & Fjord om deres projekter, kommer man meget let ind p√• sp√łrgsm√•let om, hvilken betegnelse (om overhovedet nogen) der skal s√¶ttes p√• deres produktion. Begge har de udgangspunkt i en billedkunstnerisk praksis. Rosan Bosch i skulpturfeltet og Rune Fjord i feltet mellem skulptur og performance. Som Bosch & Fjord arbejder de i krydsfeltet mellem socialt design, skulptur, funktion, arkitektur og m√•ske performance eller performativitet. Er det arkitektur, er det design eller er det billedkunst?

Sp√łrgsm√•let er selvf√łlgelig ogs√•, hvor vigtigt det er at give projektet en bestemt betegnelse? Om ikke Bosch & Fjord skal have lov til at eksistere p√• deres egne pr√¶misser og udfolde sig uden at skulle forholde sig til, hvordan de passer ind i hvilken kategori? Der er dog ingen tvivl om, at de i deres f√¶lles praksis tager udgangspunkt i den billedkunstneriske erfaring, og dette faktum er et gennemg√•ende element i Bosch og Fjords produktion.

The Mind i Mindlab, √ėkonomi- og Erhvervsministeriet, 2002
The Mind i Mindlab, √ėkonomi- og Erhvervsministeriet, 2002
Bosch & Fjords kunstpraksis

Bosch og Fjords kunstpraksis l√¶gger sig et sted i kunstens sociale felt. Deres projekter er ikke politiske, men absolut sociale og utopiske, idet de fors√łger at producere forbedrede systemer i forskellige sammenh√¶nge. I definitionen af deres projekter som ¬ďkunstpraksis¬Ē b√łr man dog ogs√• tilf√łje begrebet ¬ďsocialt design¬Ē, fordi det i h√łj grad er det, de besk√¶ftiger sig med. Et socialt design uden restriktioner og hensyn til de konventioner, der m√•ske kan begr√¶nse designeren eller arkitekten i det frie, kreative arbejde.

Whiteboardv√¶gge i The Mind, Mindlab, √ėkonomi- og Erhvervsministeriet, 2002
Whiteboardv√¶gge i The Mind, Mindlab, √ėkonomi- og Erhvervsministeriet, 2002
Brud med normer og dogmer

Bosch og Fjord har siden de påbegyndte deres samarbejde i 2001 arbejdet med projekter, der går ind i arkitekturens og designets felt. Med huset Momentum lavede de en intelligent bygning, hvor rum og kunst var to sider af samme sag. I bygningen arbejdede Bosch og Fjord med forskellige begreber, der har til hensigt at skabe en rumlig dynamik for kreativ tænkning.

Skrigerummet i Nordsjællands Idéhus, Momentum, 2004
Skrigerummet i Nordsjællands Idéhus, Momentum, 2004
Det er en ukonventionel ramme, der i sin rumlige definition bryder med vanet√¶nkning og g√łr fagligt udvekslende m√łder muligt i en social ramme, men ogs√• giver plads til den individuelle fordybelse og refleksion. I det intime m√łderum er der for eksempel lavt til loftet, og man m√• n√¶rmest kravle ind, som i en virkelighedens ¬ďBeing John Malkovic¬Ē film.

Det Intime M√łderum i Nordsj√¶llands Id√©hus, Momentum, 2004
Det Intime M√łderum i Nordsj√¶llands Id√©hus, Momentum, 2004
Man rutscher ikke ned i nogens eller hinandens hjerne, men g√•r ned i en amfi-scene-agtig fordybelse, hvor man kan sidde og udveksle ideer. Et andet rum har h√łjt til loftet. Dette rum er indrettet til den individuelle refleksion for den enkelte bruger.

Tårnet i Nordsjællands Idéhus, Momentum, 2004
Tårnet i Nordsjællands Idéhus, Momentum, 2004
Etableringen af sociale situationer er helt centralt i Bosch og Fjord¬ís sociale design, men altid kombineret med muligheden for den individuelle fordybelse, som i deres filosofi er noget ethvert menneske har brug for. Dette kendetegner ogs√• deres igangv√¶rende projekt p√• Ordrup skole, hvor skolen genindrettes i forbindelse med skolefornyelsesprojektet SKUB i Gentofte Kommune. I indretningen af de forskelligartede skolemilj√łer p√• skolen arbejder Bosch og Fjord t√¶t sammen med SKUB-projektets indarbejdelse af nye indl√¶ringsmetoder for skoleelever. Bosch & Fjord im√łdekommer denne nyt√¶nkning ved at se den ud fra det enkelte individs vilk√•r og den enkeltes m√łde med andre. Det er karakteristisk for Bosch & Fjord, at de ogs√• i denne sammenh√¶ng bryder de normer eller dogmer, der allerede m√•tte ligge i projektet og udvikler det yderligere.

L√¶ser√łr p√• Ordrup Skole, 2006
L√¶ser√łr p√• Ordrup Skole, 2006
I indretningselementerne p√• Ordrup Skole findes der derfor ¬ďl√¶ser√łr¬Ē, som er indvendigt polstrede r√łr b√łrnene kan krybe ind i, hvis de skal have l√¶sero. Eller ¬Ēvindueskupeer¬Ē, hvor de kan sidde og kigge ud i verden og reflektere lidt over tilv√¶relsen. Der er ogs√• gr√łnne og r√łde ¬ďt√¶ppepletter¬Ē beregnet til sociale m√łder, der b√•de kan v√¶re platforme for faglighed og leg.

Ordrup Skole, 2006
Ordrup Skole, 2006
Individet i centrum
Et v√¶sentligt element i Bosch og Fjords udvikling af brugervenlige situationer er deres hensyntagen til de psykologiske omst√¶ndigheder, der til enhver tid findes for det enkelte menneske, der arbejder i en virksomhed eller g√•r p√• en skole. Det, de skaber, er en slags psykosociale interi√łrs, hvor der tages hensyn til b√•de kollektivet og individet.

Piktogram 2: ¬íArbejdet skal tilfredsstille medarbejderne personligt¬í fra dogmebogen ¬ĒDen Levende Arbejdsplads¬Ē, 2004
Piktogram 2: ’Arbejdet skal tilfredsstille medarbejderne personligt’
fra dogmebogen ¬ĒDen Levende Arbejdsplads¬Ē, 2004
I deres arbejde med indretning af kontorer til Innovation Lab, et internationalt knudepunkt for teknologiske trends, s√• de p√• kontorets overordnede funktionalitet i forhold til medarbejdergrupper, funktioner, og processer, s√•ledes at man kunne im√łdekomme de kollektive processer, som er v√¶sentlige for et kontor. Samtidig var det vigtigt for Bosch og Fjord, at der blev taget hensyn til det enkelte individ, der skulle fungere i den kollektive helhed, s√•ledes at arbejdsomst√¶ndighederne for den enkelte var optimale. Optimaliteten skal dog ikke kun ses i forhold til den enkeltes evne til produktionsmaksimalitet, men ogs√• i forhold til psykologisk velbefindende. Bosch og Fjord arbejdede derfor med individuelt tilpasset design, der im√łdekom den enkeltes behov.

Piktogram 9: ¬íAlle rum skal v√¶re forskellige¬í fra dogmebogen ¬ĒDen Levende Arbejdsplads¬Ē, 2004
Piktogram 9: ’Alle rum skal være forskellige’
fra dogmebogen ¬ĒDen Levende Arbejdsplads¬Ē, 2004
P√• denne m√•de er Bosch og Fjord flere gange g√•et i dialog med virksomheders arbejdsformer. P√• tv√¶rs af organisationsdiagrammer og managementstrategier for optimal produktivitet, magthierarkier, m.v. I mange henseender er deres kontorer et udtryk for en uhierarkisk tankegang, hvor helheder og kollektivitet forbundet med individuelt velbefindende spiller den st√łrste rolle. Den menneskelige faktor, som af og til glemmes i store forkromede kontorl√łsningers ideologier, er et helt afg√łrende omdrejningspunkt. Den menneskelige psykologi er i fokus.

Videokonferencerum med ’blue-screen’ faciliteter, Innovation Lab, 2006
Videokonferencerum med ’blue-screen’ faciliteter, Innovation Lab, 2006
Vi betyder hinanden for hinanden
I Bosch og Fjords sociale design spiller endnu et element en v√¶sentlig rolle: performativiteten. Et begreb, der ogs√• associeres med kunstproduktion inden for teatrets s√•vel som billedkunstens omr√•de. Performativiteten er et begreb, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes handlen/ageren overfor andre mennesker, i en social eller rumlig situation, der genererer en betydningsgivning. Det er en tro p√•, at vi ikke bare er os selv, men at vi p√•virkes af vores omgivelser, hvad enten disse m√•tte v√¶re arkitektur eller mennesker. Begrebet kan til en hvis grad beskrives via psykoanalysen (Jacques Lacan), der siger, at ¬ďvi betyder hinanden for hinanden¬Ē. Ens identitet opst√•r (f√łrst) i m√łdet med eller i spejlingen i andre. Det enkelte menneske (subjektet) performer s√•ledes sin identitet i et spil med sine omgivelser og medmennesker. De psyko-sociale forhold spiller derfor en afg√łrende rolle for det enkelte menneske. B√•de i forhold til produktivitet og psykisk velbefindende. De psykosociale forhold har ogs√• en afg√łrende betydning i forhold til indl√¶ring, idet det er vigtigt at str√¶be efter stimulerende milj√łer, der kan p√•virke kreativ og udviklende tankegang, uanset hvad for et felt man arbejder i.

Identity De/Coding, iscenesættelse af Copenhagen International Furniture Fair, 2005
Identity De/Coding, iscenesættelse af Copenhagen International Furniture Fair, 2005
Arbejdet med de psykosociale milj√łer og performativiteten er meget typisk for Bosch & Fjord og kan relateres direkte til deres individuelle kunstneriske produktion. Rosan Bosch har arbejdet kunstnerisk med store skulpturer, der inddrager eller p√•virker betragterens krop, n√•r han/hun tr√¶der ind i et rum. Det kan v√¶re en membram i et loft fyldt med vand eller en k√¶mpestor skulptur, der fylder for meget og s√•ledes bliver n√¶rmest intimiderende eller truende i forhold til den kropslige bevidsthed. Rune Fjord har arbejdet med en type performance, der ikke bare i sagens natur tog udgangspunkt i kroppen, men ogs√• tematiserede kroppen. Den kropslige og psykologiske v√¶ren har s√•ledes altid v√¶ret en central tematik i de to kunstneres kunstneriske produktion.

Colon, Coloplast, 2003
Colon, Coloplast, 2003
Det uventede
Et tredie element i Bosch og Fjords sociale design er det uventede. Her tr√¶der deres r√łdder i billedkunsten tydeligt frem, fordi det uventede ofte er et skulpturelt/√¶stetisk element. Der arbejdes selvf√łlgelig gennemgribende med en √¶stetik i udformningen af det sociale design, men det skulpturelle element er det funktionsl√łse element. Det kan v√¶re en plastikdr√•be eller organisk form, som det kan ses i indretningen hos Coloplast eller en indend√łrs s√ł, som i Momentum-huset.

Kunstkommentar i Colon:, Coloplast 2003
Kunstkommentar i Colon:, Coloplast 2003
Det uventede kan v√¶re en organisk form, der placeres midt i rummet, eller et rum i rummet, hvori den s√¶dvanlige kontorfunktionalitet ikke findes. Man kan sige, at denne genstand eller dette rum fungerer som det frie, kreative og konventionsl√łse rum, der kan v√¶re stimulerende for den kreative tanke. En tanke, der er brug for i milj√łer, hvor der er behov for nyt√¶nkning og innovation.

Limitation Creates Innovation, Udstillingen Use It!, EXPO 2005 i Japan
Limitation Creates Innovation, Udstillingen Use It!, EXPO 2005 i Japan
Et kontor i transportkasser
Et af de nyeste projekter Bosch og Fjord er i gang med, er en ny indretning til Innovation Lab. Efter arbejdet med et indretningskoncept til Innovation Lab¬ís nye lokaler, blev institutionen bedt om at flytte inden indretningen var realiseret. Det bet√łd for s√• vidt at Bosch & Fjord m√•tte starte forfra og lave et nyt indretningskoncept. Det f√łrste indretningskoncept tog i h√łj grad udgangspunkt i den nye bygning, hvor Innovation Lab havde til huse, og kunne derfor ikke bare flyttes. Bosch & Fjord tog udgangspunkt i den nye situation, men ikke i de nye lokaler. I stedet tog de konsekvensen af flytningen. Erkendelsen af, at nutidens virksomheder ganske ofte flytter kontorlokaler og bygninger, gjorde, at de i stedet udarbejdede et modul til netop denne situation. De har derfor lavet kontormoduler, k√łkkenmoduler og m√łdelokalemoduler i transportkasser, som hurtigt kan pakkes ud og ind igen, n√•r virksomheden igen skal flytte. S√•ledes sparer virksomheden b√•de tid og penge og mange ressourcer, som en s√•dan flytning indeb√¶rer.

Solo-kontor i transportkasse, Innovation Lab, 2006
Solo-kontor i transportkasse, Innovation Lab, 2006
Projektet kan ses som en humoristisk, m√•ske lidt kritisk kommentar til de mange konstante virksomhedsflytninger, som koster b√•de tid, penge og overskud. Samtidig er det en logisk konsekvens at opfinde et mobilt kontor, der let kan flyttes fra det ene sted til det andet. P√• den m√•de bliver der ogs√• skabt et tilh√łrsforhold for den enkelte medarbejder, der s√•ledes har sin egen kasse/plads, som let kan pakkes ind og ud. Omgivelserne skifter, men skrivebordet forbliver det samme.

Udstillingen Omsætning i Kunsthallen Nikolaj, 2004
Udstillingen Omsætning i Kunsthallen Nikolaj, 2004
Når kunsten får en rolle i samfundet
Bosch & Fjords sociale design/kunstprojekt pr√¶ges i sig selv af den kreative udviklingsproces, de skaber rammerne for til andre. Deres tilgang til kontordesign er ikke bare et nyt smart design, men en s√•vel social som psykologisk √łvelse, der flytter gr√¶nser for den enkelte. Det er ogs√• en proces, der g√•r p√• tv√¶rs af organisationsteoriers forestilling om den bedste indretning af et kontor, som ofte historisk set er fantasil√łst og konformt og i sig selv udtrykker en hierarkisk ideologisk forst√•else af tingenes tilstand.

Udstillingen Omsætning i Kunsthallen Nikolaj, 2004
Udstillingen Omsætning i Kunsthallen Nikolaj, 2004
Med deres kunstneriske baggrund fornyer Bosch & Fjord det sociale design og får med al tydelighed relateret kunst til liv og til det sociale rum. Kunsten bliver funktionel og kommer helt konkret til at spille en rolle i samfundet, som andet end dekoration.

http://www.bosch-fjord.com/