Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Erik Steffensen


Erik Steffensen
Erik Steffensen
Foto: Ditte Bjerregaard


Interview ved Flemming Jespersen, KunstOnline.dk

Du virker som fotograf, maler, forfatter, kunstanmelder, foredragsholder, udstillingstilrettelægger og siden 1998 som professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Men fotografiet er dit foretrukne medie som billedkunstner.
Hvorfor valgte du fotografi, og hvornår startede din interesse for dette medie?


Jeg udkom sidste √•r med erindringsbogen ¬ĒValbyengelsk¬Ē hvor jeg lidt kommer ind p√• min personlige baggrund, hvor fotografiet p√• en eller anden m√•de altid har spillet en stor rolle, fordi min mor k√łbte et kamera for sin f√łrste l√łn, da hun var ung pige i huset. Det var tyve √•r, f√łrend jeg blev f√łdt men de familiebilleder er alts√• min f√łrste kontakt til et fotografisk stof som jeg altid har holdt meget af. Man danner sig m√•ske en identitet op ad s√•dan nogle sm√• firkanter, man b√•de genkender noget og forestiller sig noget, og det er den basale oplevelse jeg stadig f√•r med fotografiet. Det kunstneriske fotografi er egentlig det samme, men jeg k√łbte et forst√łrrelsesapparat og begyndte at lave billeder selv, da jeg var 16-17 √•r, og jeg begyndte at komponere virkelighedsudsnit og pr√łve muligheder af. Jeg har virkelig lavet mange ruller film og mange sm√• gr√• firkanter. Nu er billederne s√• begyndt at blive st√łrre og mere faste i k√łdet.

Good Morning Tokyo, 2004, C-print på papir, 120 x 180 cm
Good Morning Tokyo, 2004
C-print på papir, 120 x 180 cm

Inside the Temple, Kyoto, 2004, C-print på papir, 100 x 250 cm
Inside the Temple, Kyoto, 2004
C-print på papir, 100 x 250 cm

Din motivkreds har været mangesidet, fra finkulturens billeder til trivialkulturens, fra Rodin til Anders And. Handler det om kunst og ikke kunst?

Det interesserer mig ikke s√• meget at skelne mellem fin- og massekulturens billeder. Kunst interesserer mig ogs√•, n√•r det ligner ikke-kunst. En kunstner kan lave billeder ud af alt muligt stof, det kan v√¶re lige godt alt sammen, ligesom der ikke er forskel p√• Kongens Nytorv og Valby Langgade. Den ene er ikke finere end den anden i kunstens virkelighed. Men ejendomsv√¶rdien kan godt v√¶re h√łjere det ene sted, ligesom Rodin kan v√¶re i h√łjere kurs end Anders And. Jeg brugte de d√©r forbilleder eller elementer for at komme s√• vidt omkring i min entreprenante kunstvirksomhed som muligt. Nu falder nogle af emnerne naturligt nok fra. Nu har jeg brugt det felt op, og der er blevet plads til noget andet nede i gryden. Men farverne, figurerne og stemningerne fra de tidligere billeder kan nemt genfindes i de nye, tror jeg. Det handler om at v√¶re modtagelig som beskuer og rimelig fordomsfri. Man skal da have lov at have lidt Andeby-tid engang imellem selvom Hammersh√łi kommer til the.

Rodin, 1994, Fotografi, 24 cm x 18 cm
Rodin, 1994
Fotografi, 24 cm x 18 cm

I de senere √•r har du v√¶ret optaget af landskabsbilleder fra dine rejser i bl.a. Gr√łnland og USA. P√• den aktuelle udstilling hos Galleri Bo Bjerggaard viser du nye fotografier fra en rejse i Japan og Kina.
Fortæl om landskabsfotografierne og de nye fotografier fra Japan og Kina.


Landskaber er noget man b√¶rer i sig, har jeg vist skrevet et sted. Det finder man ud af, n√•r man rejser langt v√¶k. Der er linjer og kompositoriske elementer der fremkalder noget i √©n, n√•r man er ude omkring. Det tog jeg med hjem fra Gr√łnland og USA, s√• vrider jeg nye horisonter frem i farvefotoet, fors√łger at √•bne et nyt billede af det samme rum for mig selv. Sommetider bliver det ret weird sommetider ret enkelt og gammeldaws. Jeg har skrevet om den personlige baggrund for de seneste Amerika-billeder i ¬ĒValbyengelsk¬Ē-bogen, det er jo ogs√• noget indre der skal v√¶kkes, billeder er ikke bare facade for mit vedkommende. Med Kina og Japan synes jeg, at jeg er kommet l√¶ngere ind end nogensinde f√łr. Selv om destinationerne umiddelbart ligger langt v√¶k, ligner det ¬ĒHammersh√łi¬Ē eller ¬ĒSteffensen¬Ē, hvis jeg m√• v√¶re s√• fri. Uanset hvor jeg vender mig hen drejer det sig om at udvikle et spirituelt billede. Det er sv√¶rt, n√•r billedet forestiller en abekat. Men jeg f√łler, at jeg er kommet ¬Ēhjem¬Ē i disse v√¶rker. Jeg hviler i dem.

Kairo, 2001, C-print på papir, 70 cm x 110 cm
Kairo, 2001
C-print på papir, 70 cm x 110 cm

Pantheon, 2002, C-print på papir, 100 cm x 200 cm
Pantheon, 2002
C-print på papir, 100 cm x 200 cm

I din bog fra 1999 ¬ĒHuler & udgange¬Ē skriver du om nogle kunstnere, som du beundrer. Fort√¶l om dine inspirationskilder og om den kunst og de kunstnere, som betyder mest for dig.

Den bog er min f√łrste ¬Ēlitter√¶re¬Ē bedrift, der kan regnes som forl√łber for min selvbiografiske gyldendalbog ¬ĒValbyengelsk¬Ē. Jeg har skrevet meget, og alle mine tekster betaler af p√• den taknemmelighedsg√¶ld, jeg har til kunsten. Mine dagbogagtige tekster fra mine kataloger kan ogs√• regnes som litter√¶re, men ¬ĒHuler og udgange¬Ē er ikke blot brudstykker eller digtagtige iagttagelser over en periode ¬Ė den er mere fuldendt og indeholder et kunstsyn. En romantisk √•re kombineret med det mere personlige og biografiske. Men man kan ikke tale om, at det netop bare er disse kunstnere jeg interesserer mig for, alts√• Caspar David Friedrich, August Strindberg, Jackson Pollock, koryf√¶erne. Min kunst begyndte f√łrst at udvikle sig, da jeg fik √łjnene op for traditionens betydning, og det var gennem Auguste Rodin, at tingene virkelig kom i skred. Jeg var besat af hans skulpturer p√• Glyptoteket og gik p√• tegnehold der, men ogs√• i atelieret malede jeg store Rodin kompositioner, som dog aldrig n√•ede gennem censuren p√• KE, eller hvor jeg nu sendte dem hen. Det var f√łr akademiet, hvor jeg kom ind som gammel mand i 1986, jeg var 25 √•r ligesom Tal R, Jesper Christiansen og Kehnet Nielsen og hvad alle de andre sene startere nu har heddet. Det er godt med lidt ballast, lidt eksploderende ubehj√¶lpsomhed og til min historie h√łrer alts√• denne tradition. Dansk kunst bet√łd uendeligt for mig, for det kunne jeg se rundt omkring ¬Ė jeg l√¶rte kunsten at kende gennem hvad jeg s√•, jeg er ikke s√• abstrakt anlagt. Jeg s√• Erik Hoppe og korresponderede per brev med Per Kirkeby, fordi de mindede om hinanden, det samme gjaldt Preben Hornung og amerikansk og kinesisk kunst, det gjaldt om at f√• udvidet begreberne, g√• til kilderne og til vaflerne med det samme. Jeg har senere tegnet van Gogh af, ikke bare som hommage og kopi eller appropriation, men for at f√• erfaringen mellem k√łkkenhaven og de beskedne motiver og den √•nd, van Goghs v√¶rk m√• v√¶re skabt i. Jeg er optaget af √•nd, forst√•et p√• den sene Wittgensteins m√•de at anskue tingene p√•. Man m√• skabe noget i en form for √•nd, der m√• v√¶re noget stort p√• f√¶rde, noget hengivent. Det st√łrste skal g√• ind i det mindste, man sidder og roder med. Ogs√• Tarkowski er inde p√• dette med sine film. Det var min dannelse, forbilledernes tale ¬Ė filosofisk, malerisk, fotografisk og forfatterm√¶ssigt ¬Ė men jeg er ikke teoretiker. Jeg kan kun lide kilderne, kunstnernes egne udsagn. Der springer √•nden renest. Man m√¶rker suset.

Train 1, 2002, C-print på papir, 60 cm x 45 cm
Train 1, 2002
C-print på papir, 60 cm x 45 cm

Steamtrain, 2002, C-print på papir, 120 cm x 80 cm
Steamtrain, 2002
C-print på papir, 120 cm x 80 cm

Du har mange bolde i luften. Som billedkunstner arbejder du med foto, maleri og grafik, som forfatter skriver du ikke alene om billedkunstnere, men også om plakatkunst og dansk design. Hvad får dig til at engagere dig så bredt?

For at holde verden ud m√• man l√¶re at v√¶re i den. Og verden indeholder mangfoldige ting. Vin, kvinder og sang. Jeg interesserer mig for det hele. Jeg dr√łmmer en stor dr√łm om at v√¶re et helt menneske, et rigtigt menneske, jeg kan ikke bare specialisere mig i en niche, alt er forbundne kar. I √łjeblikket korresponderer jeg med BBC, der laver et program om Hammersh√łi ¬Ė hvis jeg ikke havde turdet at vise min uforbeholdne beundring og k√¶rlighed til Hammersh√łis arbejde og endda lave egne v√¶rker omkring emnet og bes√łge de mennesker, der har v√¶ret i forbindelse med Hammersh√łis verden, familie og den slags, kunne jeg n√¶ppe tale med om noget som helst. Men n√•r man har siddet i Hammersh√łis sofa og drukket af hans porcel√¶n, f√łler jeg, at arbejdet er gjort ordentligt. Jeg har tidligere i forbindelse med en bog jeg skrev om Asger Jorn beskrevet mit arbejde som ¬Ēmethod acting¬Ē, alts√• en skuespiller der l√¶rer en rolle ved at tilegne sig figuren totalt, tage p√• i v√¶gt som Robert de Niro i Raging Bull eller gro et sk√¶g som Jorn gjorde, da han skulle ligne Marx p√• en af sine bogforsider. Men en skuespiller er ogs√• kunstner, og en kunstner er ogs√• menneske, hvilket overrasker de fleste der blot forveksler mit arbejde med overflade og √¶stetisk design. Mange ser det som roller og facader, disse mange boldgader jeg f√¶rdes i, men jeg er blot et menneske med en professionel tilgang til mit fag. Jeg arbejder i denne forstand virkeligt h√•rdt. Den 31. december l√łb jeg maraton med mine studerende p√• Amager. Vi s√• og m√¶rkede landskabet. Den 2. januar, det var vist om s√łndagen, tog jeg p√• Interrail med tretten af mine studerende for at se akademier og museer p√• en klassisk dannelsesrejse Tyskland, Schweiz og √ėstrig. Jeg skal kunne meget. Plakatkunst og dansk design betyder noget for mig, for jeg har street artists blandt mine studerende, men der er ogs√• noget menneskeligt sp√¶ndende ved at st√• p√• Kon-ti-ki Bar i Z√ľrich i en islandsk storm√łnstret sweater og blive bel√¶rt som den √¶ldste blandt tohundrede barg√¶ngere om forskellen p√• death-, dome-, black- og heavymetal musik. Jeg nyder livet. Og er til tider meget tr√¶t.

Street Lamp, 2004, C-print på papir, 120 x 80 cm
Street Lamp, 2004
C-print på papir, 120 x 80 cm

China Blue, 2004, C-print på papir, 100 x 200 cm
China Blue, 2004
C-print på papir, 100 x 200 cm

Som professor på Kunstakademiet har du nær kontakt til den nye generation.
Hvad interesserer de unge i dag?


Skraldemad man finder bag supermarkeder. Og ting der udstr√•ler energi. De er romantikere. Hvis jeg viser dem et billede af Alice Cooper, tror jeg det vil interessere dem. Eller Annika med slangen. Den nye generation forventer jeg mig alt af ¬Ė det er payback time. Alt det seri√łse og traditionens store v√¶rker lister sig ogs√• ind i hjernebarken p√• dem. En graffiti-maler sagde s√•ledes til mig, at han syntes, nogle skulpturer var fede og overl√¶kre ¬Ė han havde lyst til at slikke p√• deres overflader. Det var Tony Craggs. Han var ogs√• vildt begejstret for nogle store gummirotter. Det var Katharina Fritsch. Jeg spurgte s√•, om han havde t√¶nkt over at det var de to mest eksklusivt forarbejdede genstande i hele museet, s√•dan nogle som han ellers gik og malede p√•, hvis det var DSB, der ejede dem. Det havde han ikke. V√¶rdier interesserer ikke de unge, f√łrend det bliver levendegjort, hvad en v√¶rdi er. Ting er v√¶rdil√łse, men mennesker skaber v√¶rdier omkring sig for at kunne udvikle for eksempel kunst. Hvis kunst har mening, hvorfor s√• ikke bare smide kunsten ud og beholde meningen? S√•dan t√¶nker dem, der ikke t√łr s√¶tte sk√łnheden p√• dagsordenen. Sk√łnheden i skraldemaden. I tingene, v√¶rkerne. Og i livet.

Mongolian Singer (bronze), 2004, C-print på papir, 180 x 120 cm
Mongolian Singer (bronze), 2004
C-print på papir, 180 x 120 cm

Monkey, 2004, C-print på papir, 120 x 120 cm
Monkey, 2004
C-print på papir, 120 x 120 cm

Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for billedkunstnere? Hvad betyder alliancen kunst/erhverv for den frie kunst?

Hvis du er ved at d√ł, hvis du befinder dig i en m√łrk tunnel og ser et hvidt lys for enden, s√• g√• endelig ikke i d√©n retning! Kunst er et eksistentielt anliggende, som ikke kan m√•les og vejes. Men kunstv√¶rkerne g√•r p√• markedets vilk√•r og skaber derfor oms√¶tning og v√¶rdi for nogle. Man m√• skille den kunstneriske v√¶rdi fra markedskr√¶fternes v√¶rdis√¶tning. Med den f√łrste vil det altid g√• d√•rligt ¬Ė det er det h√łjeste, vi str√¶ber efter som kunstnere, ellers er kunst intet, og hverken Beethoven eller Bach har ringet fornylig, men man har lov at h√•be. Hvad ang√•r sidstn√¶vnte, g√•r det rigtigt godt. Kunst er kommet p√• alles l√¶ber blandt andet hjulpet af min generations kunstnere, der har lettere ved at tilpasse sig ¬Ė tidligere generationer virker af og til lidt anakronistiske, man er socio-politiske, men s√¶lger til hvem som helst og helst borgerlige erhvervsm√¶nd, der har r√•d. Min generation er de f√łrste der ikke agerer som om vi var medlem af et forlorent f√¶llesskab eller en kunstnersammenslutning ¬Ė derfor kan vi tillade os at v√¶re det. ¬ĒNemli¬īja, ingen problem¬Ē, som trommeslager K√•re siger i Drengene fra Angora. De nye generationer vil have det endnu bedre. For de beh√łver ikke engang at tilpasse sig noget, hverken institutioner eller marked. De er en del af det, ligesom Danmark er en del af Europa og EU, hvilket en del endnu ikke har erkendt den fulde betydning af.

American Car, 2003, C-print på papir, 100 cm x 300 cm
American Car, 2003
C-print på papir, 100 cm x 300 cm