Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsbøll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan Sørensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita Jørgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete Sørensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte Høy
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan Sørensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars Nørgård
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bjørn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars Nørgård
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke Tøjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone Høyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt – Frithioff Johansen  


af Eva Pohl


Frithioff Johansen bringer kunst og refleksion tæt sammen. Overfor hans værker kommer man til at tænke på den franske filosof Maurice Merleau-Pontys ord: "Refleksion er ikke en trækken sig ud af verden og ind mod bevidsthedens enhed som fundament for verden, men en træden tilbage for at se transcendenserne bryde frem".





Portræt – Frithioff Johansen
Frithioff Johansen (Foto: Bent Ryberg).
Med sine værker bevæger Frithioff Johansen sig indenfor et felt af modsætninger, og han formår at skabe helheder med en indre dynamik. Skyer, røg, træer og landskaber har været blandt hans foretrukne motiver. Med prægnante skulpturelle værker og især de holografiske skulpturer har han markeret sig stærkt på såvel den danske som den internationale kunstscene. Han var den første danske kunstner, der begyndte at arbejde med holografi som kunstnerisk udtryk. Sammen med kunstneren Henrik Boëtius har Frithioff Johansen patent på et nyt optisk princip. Maleren, grafikeren og skulptøren Frithioff Johansen (født 1939) har oprindelig studeret litteratur og er uddannet bibliotekar. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling og på Charlottenborg 1965. Frithioff Johansen har studeret dybtryksgrafik hos S.W.Hayter i Paris og i forbindelse med udviklingen af de holografiske arbejder blandt andet studeret ved Richmond Holographic Studies i London. Frithioff Johansen har i en årrække været medlem af Akademirådets og Kunstnersamfundets jury og været medlem af Statens Kunstfonds billedkunstneriske udsmykningsudvalg. Han er medlem af Grønningen og modtog i 1998 Eckersberg Medaillen. Frithioff Johansen, der er repræsenteret på en lang række museer herhjemme, på Moderna Museet i Stockholm og Museum of Holography i New York, arbejder ofte i serier.

Sand-Falsk. Farveradering 2003
Sand-Falsk. Farveradering 2003
Overfor nogle af hans senere værker - der fokuserer på det tegnkompleks, der kan opstå ved en interpolation mellem to yderpunkter som for eksempel sandt / falsk - dukker K.E.Løgstrups synspunkt op i erindringen: "Skal et kunstværk due, må det være skabt på ikke-æstetiske impulser". For Frithioff Johansen formår at bygge bro mellem videnskab og kunst og mellem intellekt og følelse. Med sine værker skaber han indsigter, der går "på tværs" og samtidig udfolder en koloristisk og formmæssig skønhed. Det er aldrig udelukkende æstetiske impulser, der driver ham, og værkerne rummer altid en vision. Frithioff Johansen bevæger sig ofte ud til kanten af den kunstneriske erkendelses felt. Der er ganske vist tegn på et ønske om fastholdelse i de gitre, koordinatsystemer, han lægger hen over skyer og røgspor. Men der er snarere tale om markering af betragterpositioner i forhold til det drivende og foranderlige.

Grøn reference. Akryl på lærred 2002. 120 x 120 cm. (Foto: Bent Ryberg)
Grøn reference. Akryl på lærred 2002. 120 x 120 cm. (Foto: Bent Ryberg)
Mens en række af hans malerier og grafiske blade beskæftiger sig med røgtemaet i figurativ forstand, bevæger andre malerier sig i en tegnverden i feltet mellem et fastlagt udgangspunkt og et kendt slutpunkt. Disse tegnmalerier blandt andet "Alphabet", "Order-Chaos" og "Enter- Exit" fra 1994 og “Love-Hate”, Black-White” fra 2000, afslører, at Frithioff Johansen også er et ordmenneske. Ligesom de peger på hans grundlæggende konceptuelle indfaldsvinkel. ) Det holografiske objekt "Beyond" (1986) leger ligeledes med ordet, som rumligt befinder sig “beyond”.

Beyond. Refleksionshologram monteret pĂĄ granit 1986 (Foto: Bent Ryberg)
Beyond. Refleksionshologram monteret pĂĄ granit 1986 (Foto: Bent Ryberg)
Han har med en serie malerier “Re-cur 1-3”, udstillet på Grønningen i 1998 arbejdet med rekursivitet, forstået som et kinesisk æskesystem eller som OTA solgrynpakken, der viser et billede af en dreng med en pakke solgryn med et billede af en dreng o.s.v. Serien “Re-cur 1-3” var en undersøgelse af de mønstre rekursivitet kunne generere, afhængig af den retning, man lod rekursiviteten udvikle sig. Frithioff Johansen arbejder også i dag med rekursive billeder, dog nu skabt direkte fra computeren. På Grønningen 2004 er Frithioff Johansen repræsenteret med en række større computerprints.

Inwards. computerprint 2004
Inwards. computerprint 2004
Røgen som motiv og symbol på det flygtige og oversanselige har været genstand for talrige undersøgelser i kunsthistorien og således også hos Frithioff Johansen. En sammenhæng mellem det konkrete i røgtemaet og det transcenderende så man i Frithioff Johansens udstilling "Smoke - nogle indfaldsvinkler på fænomenet røg" (Galerie Anne Marie i København i 1999). De holografiske værker tager endnu et skridt i røgens arabesker som værket "Smoke Chamber III" (transmissionshologram i plexiglasboks, 1991). Røgtemaet er naturligt knyttet til temaet tid, som Frithioff Johansen har beskæftiget sig med i flere sammenhænge.
Smoke III. Akryl på læred 1998. 165 x 165 cm. (Foto: Bent Ryberg)
Smoke III. Akryl på læred 1998. 165 x 165 cm. (Foto: Bent Ryberg)
Allerede i 1973 arbejdede han sammen med Kai Führer om installationsværket "Myte - en tidsmaskine", som først blev udstillet på Sonde, Århus Kunstmuseum og senere på Grønningen, Charlottenborg. Tidstemaet blev belyst ved et møde mellem uforfalsket natur og kunstig "natur". Det var en modstilling af kunstigt tilbageholdt eller uerkendt tid og levende, synlig tid. I flere tilfælde har Frithioff Johansen været forud for sin tid. Eksempelvis da han i 1977 direkte fra DM-finalen på Jyllandsringen kørte sin MacNamara Formel Ford 1973 ind på·Århus Kunstmuseum på Sondes 10 års jubilæumsudstilling. Den maskuline manifestation kan have været inspirationskilde til Peter Bondes og Jason Rhoades projekt Snowball til Venedig Biennalen 1999, vist på Statens Museum for Kunst foråret 2000.

(Foto: Poul Ib Henriksen)
(Foto: Poul Ib Henriksen)
Gennem tiden har Frithioff Johansen afprøvet forskellige kunstneriske medier. I 1970erne og først i 80erne var det blandt andet bemalede jernskulpturer, der optog ham. En smuk og klar skulptur er "Felt-stol" i bemalet jern fra 1980. Den sorte, bølgeformede stol er omsluttet af et gitterværk, der indirekte korresponderer med maleriernes gitterværker. “Felt-stol” var en videre bearbejdelse af en idé, som året før havde fundet form i den bemalede jernskulptur “Twisted” (Hobro Kommunale Kunstsamling). Frithioff Johansen har desuden et stærkt og markant greb som portrætmaler. Et selvportræt til udstillingen "Spejlbilleder - en udstilling af selvportrætter" (Frederiksborg Slot, 1992) skiller sig tydeligt ud fra hans øvrige værker, idet det markerer en stærk fysisk tilstedeværelse som modvægt til de gennemreflekterede, abstrakte værker. Portrætterne løber som et spor parallelt til de øvrige kunstneriske arbejder.

(Foto: Bent Ryberg)
(Foto: Bent Ryberg)
Frithioff Johansen har afsøgt mulighederne i forskellige kunstneriske udtryksformer fra ny-surrealismen i Passepartoutgruppen, som han var medstifter af, og popkunsten, hvor han i 1999 var repræsenteret på den tilbageskuende udstilling "EuroPop - Dialog med USA" på Arken.

Tør jord i koldt lys. Akryl på lærred 1978. 64 x 64 cm. (Foto: Poul Pedersen)
Tør jord i koldt lys. Akryl på lærred 1978. 64 x 64 cm. (Foto: Poul Pedersen)
De karakteristiske registreringer af det anonyme landskab kom ind omkring 1970. Således flyttede de indre landskaber til de ydre. Siden 1980erne har Frithioff Johansen arbejdet med holografien. Hovedværket, den 55 meter høje tårnskulptur "Kaos Tempel" (1989) ved TV Midt-Vest i Holstebro har et spil mellem et ordnende princip og kaotiske strukturer er en imponerende og nytænkende helhed.

(Foto: Bent Ryberg)
(Foto: Bent Ryberg)
Kaos Tempel har som verdens første, permanente udendørs laserskulptur været medvirkende til at gøre Frithioff Johansen internationalt anerkendt. Han arbejder i dag indenfor dette felt på at skabe interaktive objekter, som bevæger sig i såvel tid som rum. En slags interaktive >>film<<, som afspilles med beskuerens bevægelse i forhold til dem. En del af dette arbejde vil blive udført på Hochschule für Medien i Köln. Frithioff Johansen deltog på den stort anlagte, internationale lyskunstudstilling "Lumia" (Charlottenborg 1999/2000), som var den første store udstilling af lyskunst herhjemme, med det meditative og markante værk "Rainbow Sphere", som forener et skulpturelt udtryk i poleret sort granit med en holografisk regnbue. "Rainbow Sphere", der er deponeret på Kunstmuseet Trapholt, bringer tanken hen på spejling.

Rainbow Sphere. Lysskulptur 1999. Granit, messing, holografisk grating, fiberoptik. (Foto: Bent Ryberg)
Rainbow Sphere. Lysskulptur 1999. Granit, messing, holografisk grating, fiberoptik. (Foto: Bent Ryberg)
Frithioff Johansen arbejder ofte med transcendens og tidløshed i sin kunst. Hans værker fremstår som revitaliseringer af det kendte ved det, der i sammenhængen er uventet og anderledes.
Litteratur: Eva Pohl m.fl.: Frithioff Johansen. North Forlag. 2002.