Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
06:2008 : Svend Engelund
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
03:2007 : Henry Heerup
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Hans Christian Rylander

Livet i kunsten ¬Ė kunsten i livet

Billedkunstneren Hans Christian Rylander bruger de dage, han har tilbage af sit jordeliv til at f√łje nyt til sit omfangsrige oeuvre. Han bev√¶ges af verden og af dens til tider usle og urimelige vilk√•r. Hans kunst er en billedligg√łrelse af menneskets eksistensbetingelser med beg√¶ret som omdrejningspunkt.

Af Lisbeth Bonde

Hans Christian Rylander
Hans Christian Rylander
(Foto: © Hans Ole Madsen)

¬ĒDet er vitriol i √łjnene. Luk endelig ikke op¬Ē, skrev Pierre L√ľbecker en gang forud for en tv-udsendelse om Hans Christian Rylander. I 2004 kunne man se hans kunst p√• en omfattende og meget krasb√łrstige kunst p√• en retrospektiv udstilling p√• Vejle Kunstmuseum. Den havde f√łrst v√¶ret vist i Storstr√łms Kunstmuseum. Det var den st√łrste udstilling i 40 √•r ¬Ė som d√¶kkede n√¶sten 40 √•rs virke. Desuden kan man j√¶vnligt se spritnye v√¶rker af kunstneren p√• Decembristernes √•rlige udstillinger i Den Frie Udstillingsbygning. Rylanders ¬ípsykofotografisk surrealistiske¬í v√¶rker kredser om ensomheden, om menneskets svimlende fortabelse i beg√¶ret og om tvivlen, frygten, dekadencen og uroen. Han maler stofligt med pastose lag, og hans l√¶rreder er befolket med ansigter eller kropsfragmenter. Og s√• er der dyrene - ulven, haren og gribben - der dukker op igen og igen. Og endelig de mange n√łgne kvinder. Nu ogs√• i 3 dimensioner som skulpturer i hans ¬ímontrer¬í, hvoraf han til dato har skabt tre. Montrerne er en slags crossover v√¶rker, der krydser klinger med installationen og scenekunsten ¬Ė men publikum holdes p√• afstand af en glaskube, som g√łr os til voyeurer og f√•r synsakten til at minde om almindeligt butikskiggeri. Det er tableauer, der umiddelbart fremst√•r som erindringsfragmenter med s√¶re rekvisitter fra kunstnerens liv. St√¶rkt subjektive og enigmatiske ¬Ė men samtidig s√¶rt forfaldne og patinerede, som var de ankommet hertil fra fortiden. Flere af dem er endt som kunstv√¶rker til offentlige rum rundt om i Danmark. Rylander betragter sig som maler, og n√•r han laver skulpturer eller ¬ímontrer¬í er det som en maler, der boltrer sig tredimensionalt.

Udsigt over opstilling af mine værker på Decembristernes udstilling år 2000.
Udsigt over opstilling af værker på Decembristernes udstilling år 2000.

Skulptur, ¬ĒL√¶ngslen i √łjeblikket¬Ē, 1991-92
Skulptur - ¬ĒL√¶ngslen i √łjeblikket¬Ē - Granit og bronze

Desuden st√•r hans udsmykning til Provianthuset ved Christiansborg n√¶sten f√¶rdig. Et v√¶rk, som breder sig over 12 hv√¶lv, og som l√łber gennem hele den n√¶sten 100 m lange vandrehal, har pga. andre, sidel√łbende udsmykningsopgaver, som r√•dhuspladsen i Helsinge, Katedralskolen i Nyk√łbing F, √Örhus HF-center, indimellem kr√¶vet 36 assistenters arbejde, som Rylander har ledet gennem 14 √•r. Det siger ikke s√• lidt om kunstnerens organisatoriske evner, at han har kunnet gennemf√łre et s√•dant megaprojekt, som man skal til Rubens og Thorvaldsens v√¶rksteder for at finde omfangsm√¶ssige paralleller til. Den store udsmykning til Provianthuset er brudstykker af Danmarkshistorien ¬Ė med tyngdepunkt i junigrundloven i 1849 - filtreret gennem Rylanders helt personlige optik. Her m√łder vi en r√¶kke kendte danskeres kontrafejer, her ses kulturens og videnskabens f√łrstem√¶nd som H.C. √ėrsted, Niels Bohr og Tycho Brahe ¬Ė ved siden af Blixen, Rifbjerg, Aarestrup og Holberg, men ogs√• Poul Henningsen, J.F. Willumsen og S√łren Kierkegaard. kigger p√• os, og vi kigger tilbage. Og s√• er der kvinderne. Et s√¶rligt ¬Ė og meget betydningsfuldt ¬Ė kapitel i H.C. Rylanders billedliv.

Skulptur, ¬ĒDe ville give hende vinger¬Ē, 1998-99
Skulptur - ¬ĒDe ville give hende vinger¬Ē - Bronze, granit, jern og glas

Montre, ¬ĒDele af √łjeblikke¬Ē, 2002-2003
Montre, ¬ĒDele af √łjeblikke¬Ē, 2002-2003

Hans Christian Rylander er en tve√¶gget st√łrrelse: P√• den ene side et ulasteligt kl√¶dt borgerdyr, der kender den politiske tankegang og jargon p√• de bonede gulve i kunstens magtkorridorer og p√• den anden side et receptivt sind, der skaber kunst p√• f√łlelser og oplevelser. Han udg√łr en hel enmandsh√¶r, n√•r han if√łrt sine bl√• overalls g√•r i lag med l√¶rreder og skulpturer i sine rummelige atelierer i sin 900 kvm store g√•rd, Lollikg√•rden, p√• Bog√ł.

¬ĒI mangel af bedre¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1978 - 80
¬ĒI mangel af bedre¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1978 - 80

Som ingen anden kunstner har Rylander s√łrget for, at millioner af skattekroner er blevet langet over disken til kollegerne. Igennem √•rene har han p√•taget sig det borgerlige ombud at sidde hos, n√•r beslutninger skulle tages, om hvem der skulle modtage de statslige st√łttekroner. Som formand for KIKUs bestyrelse og senere som formand for efterf√łlgeren, Center for Dansk Billedkunsts bestyrelse, og som medlem af Statens Kunstfonds repr√¶sentantskab og Statens Kunstfonds Indk√łbs- og Legatudvalg har han nydt sine kollegers fulde tillid. Han sover godt, for han har taget det alvorligt, det kunstpolitiske, og har altid v√¶ret forberedt til fingerspidserne og har allieret sig samvittighedsfuldt med ¬ífagligheden¬í. Han er for resten ogs√• formand for sammenslutningen Decembristerne. Selv modtager han Statens Kunstfonds livsvarige ydelse og er i sin tid blevet h√¶dret med Eckersbergmedaljen. Det er g√•et godt, sk√łnt hans kunst ingenlunde er trendy. Snarere er der lange tr√•de tilbage til 60¬íernes ny-figuration i egenskab af Edward Kienholz og George Segals iscenes√¶ttelse af menneskefiguren i forskellige milj√łer. Og siden da er kunsten g√•et helt andre veje.

¬ĒSkitsebillede¬Ē, Acryl og olie p√• l√¶rred, 1990-2003
¬ĒSkitsebillede¬Ē, Acryl og olie p√• l√¶rred, 1990-2003

For et √łjeblik tvinger den urolige mand sig til at sidde stille i sin sofa med udsigt til skov og hav. P√• sp√łrgsm√•let om, hvorfra hans vrimlende, kunstneriske univers hidr√łrer, svarer han:

¬ĒPeter Laugesen skrev til et af mine skupturprojekter, der i √łvrigt nu st√•r i Nyk√łbing Falsters Katedralskole. ¬íP√• tilgroede stier inden tilst√•elsen¬í hedder v√¶rket, der udl√łste dette digt hos digteren. Rylander l√¶ser langsomt og med sin gammelk√łbenhavnske diktion, der minder om en skuespiller fra 50¬íerne:

jeg leder efter dr√łmme, skyld og lugte,
efter kranier, væsker, smukke sten i dalen.
Jeg leder efter ord for det der tavser.
Jeg leder efter snavs og skum og gylp.
Jeg leder ikke efter en skid. Jeg leger bare.

Men det er ikke helt rigtigt. Det er rigtigt, at jeg leder, og jeg leder hele tiden efter noget i mit eget liv, der kan inspirere til nye ting. Man siger, at jeg arrangerer alting. Jeg leder i det kaos, jeg har inde i hovedet og her i mit hus. Jeg leder efter inspiration for tanken og for formen. S√• er der den store historie, fort√¶llingen, men den kommer af sig selv, for den stammer fra mit liv. Den skulptur, jeg udstiller p√• Decembristerne: ¬íAtta ¬Ė Atta (maskerede √łjeblikke forr√•der nuets variationer)¬í, er inspireret af tysk teaters slemme dreng, Christoph Schlingensief, hvis forestilling af samme navn, havde premiere i februar 2003 p√• Volksb√ľhne i Berlin. I lighed med forestillingens dobbeltbundne titel, der henviser til lederen af World Trade-terrorbombningen, Mohamed Atta, samt til tysk barnesprog, ¬íata gehen¬í, at g√• en tur og reng√łringsmidlet ¬íAta¬í er min figur en dualistisk, hermafroditisk og mentalt selvdestruerende. Det er en historie om k√łnnet, magten og s√•rbarheden og om dr√łmmen, der som et beskyttende lag l√¶gger sig imellem eksistensen og os. Denne tvek√łnnede figur, der har en hov i stedet for en fod, udstr√•ler magt og styrke, men kan i virkeligheden ingenting. Den vender sig bort og kigger ind i v√¶ggen. Det er alts√• ofte noget litter√¶rt, som er igangs√¶ttende for mine arbejder ¬Ė det er ikke altid, at jeg leder i mit eget liv.¬Ē

¬ĒFarvetuber¬Ē, Acryl og olie p√• l√¶rred, 2003
¬ĒFarvetuber¬Ē, Acryl og olie p√• l√¶rred, 2003

Er det specielt billedskabende litteratur, du bruger?

¬ĒIkke n√łdvendigvis, snarere uddrager jeg citater, som minder om noget, jeg selv har t√¶nkt.¬Ē

Hvad bruger du din kunst til? Er den et erkendelsesredskab eller en sj√¶lens og f√łlelsernes ¬írensningsanl√¶g¬í?

¬ĒDet er begge dele. Selvf√łlgelig f√•r jeg fred, n√•r jeg er ved at afslutte et v√¶rk. Alligevel kommer uroen over mig igen, fordi noget nyt uv√¶gerligt er p√• vej, n√•r det andet er ved at v√¶re f√¶rdigt.¬Ē

¬ĒFors√łg p√• at undg√• tilf√¶ldet¬Ē, Acryl og olie p√• l√¶rred, 2003
¬ĒFors√łg p√• at undg√• tilf√¶ldet¬Ē, Acryl og olie p√• l√¶rred, 2003

¬ĒDet er en skr√łbelig tid, den er som en syg¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1985
¬ĒDet er en skr√łbelig tid, den er som en syg¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1985

Hvorfor har du brug for at s√¶tte disse monumenter og male disse billeder? Jeg mener, du kunne have siddet nu som skolel√¶rer p√• slutl√łn og modtaget din pension om f√łje tid? Hvorfor alle disse anstrengelser, der var ved at taget livet af dig sidste √•r, hvor du fik en blodprop i hjertet som en alvorlig p√•mindelse om livets skr√łbelighed?

¬ĒJeg har altid skullet male og tegne. Jeg kan ikke lade v√¶re. Men jeg er ud af en borgerlig familie, og man forlangte af mig, at jeg tog en uddannelse, s√• jeg blev folkeskolel√¶rer. Maler kunne man ikke v√¶re! Jeg husker, at jeg bes√łgte Anna Klindt S√łrensen, da hun sad p√• et plejehjem som 85-√•rig og hun boede p√• et plejehjem i Nordjylland. Hun spurgte: ¬ĒHans Christian, er du kommet ud af seminariet?¬Ē, Rylander ler h√łjlydt. ¬ĒHun var vidne ¬Ė fordi jeg havde g√•et og malet hos hende og Gudrun Poulsen og Gudrun Lorentzen ¬Ė til mine tr√¶ngsler p√• seminariet. De tog mig i √łvrigt med til Ebba Carstensen. Vi skulle se hendes nye billeder. Jeg var p√• det tidspunkt 20 √•r og skulle lege med hendes barn. De st√¶rke damer sad og drak snaps, og s√• sp√łrger Ebba Carstensen pludselig: ¬ĒKan drengen t√•le kakave?¬Ē (Rylander gn√¶kker h√łjlydt). Jeg l√¶rte at bruge farven af disse kunstnere. Men jeg slap ud af skolen ¬Ė K√łbenhavns Seminarium, hvor jeg l√¶ste om aftenen for at kunne male om dagen!¬Ē

N√•r du siger sj√¶lens og f√łlelsernes rensningsanl√¶g, s√• m√• jeg tilf√łje, at hele mit liv langt fra har v√¶ret nogen dans p√• roser. Det var sv√¶rt for mig at gense v√¶rkerne i Storstr√łms Kunstmuseum, fordi jeg ikke havde set billederne i mange √•r, og fordi de alle repr√¶senterer nogle smertepunkter i mit liv. Mit liv og v√¶rk h√¶nger ul√łseligt sammen. Jeg lever midt i v√¶rket, bor s√• at sige midt i min kunst. Jeg maler det, jeg oplever.¬Ē

Skulptur - ¬ĒFra tilgroede stier inden tilst√•elsen¬Ē, 1997
Skulptur - ¬ĒFra tilgroede stier inden tilst√•elsen¬Ē, 1997

Montre - ¬ĒEn celle, et l√¶ngslens og frygtens rum, et skr√łbeligt sted¬Ē, 2000
Montre - ¬ĒEn celle, et l√¶ngslens og frygtens rum, et skr√łbeligt sted¬Ē, 2000

Kan du hæfte nogle overskrifter på de smertepunkter?

Hans Christian Rylander vrider sig. ¬ĒDet har altid v√¶ret k√¶rlighedsforhold eller mislykkede k√¶rlighedsforhold, det drejede sig om. Mit f√łrste √¶gteskab holdt ikke. Mit andet endte med min kones d√łd som f√łlge af narkomisbrug. Der kom luft under vingerne med hende ¬Ė hun forstod mig og kunne trylle ting frem ¬Ė s√•som sten til mine skulpturer - men det nyttede jo ikke noget, for hun tog det hele med sig. Det varede 12 √•r, men f√łr hun forsvandt for altid, lavede hun en masse forsvindingsnumre. Pludselig var hun v√¶k! Vi havde siddet i stuen, og s√• sagde hun, at hun skulle ud i k√łkkenet. Og d√©r efterlod hun en seddel om, at nu tog hun v√¶k. Hun kunne blive v√¶k i m√•nedsvis og s√• finde p√• at ringe fra Reykjavik og indtale en besked p√• telefonsvareren, om at hun netop havde k√łbt en r√łd frakke, som hun var sikker p√•, at jeg kunne lide. I den smerte ¬Ė for vores forhold var fyldt med k√¶rlighed ¬Ė i den smerte m√•tte jeg leve i mange √•r. Den smerte gens√• jeg i billederne p√• udstillingen. Min mor ¬Ė en meget st√¶rk og voldsom dame ¬Ė d√łde samtidig. Jeg begyndte derefter at lave de store, frie Provianthusbilleder. Og s√• er det √¶rgerligt, at jeg er blevet s√• gammel! For nu er tiden der til det. Energien, gode forhold og en god kone ¬Ė som jeg m√łdte for to √•r siden.¬Ē

Hvordan med helbredet?

¬ĒJeg har i nogen grad tabt pusten efter min blodprop sidste √•r. Men det er muligvis af skr√¶k! Men jeg t√¶ller timerne og udnytter tiden til det yderste. Og nu er jeg f√¶rdig med Provianthuset. N√¶sten.¬Ē

Hvad mangler du?

¬ĒProvianthuset br√¶ndte for 14 √•r siden, og dengang hang det ikke sammen med Christiansborg. Det g√łr det i dag. I f√łrste omgang havde jeg jo lavet det hele, ogs√• en r√¶kke skulpturer, der skulle st√• i nicherne. I dag er den politiske situation en ganske anden end for 14 √•r siden. Man √łnsker ikke at g√łre en historisk bygning som Christiansborg til et museum for en nulevende kunstner, hedder det, og det kan jeg p√• sin vis godt forst√•.¬Ē

¬ĒFjernt fra det brugbares orden¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1980-81
¬ĒFjernt fra det brugbares orden¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1980-81

Hvordan er det politiske klima i forhold til kunsten for √łjeblikket?

¬ĒUnder den socialdemokratiske regering sagde man, at man vandede gr√¶sr√łdderne og lod blomsterne visne. Enhver, som havde et s√¶t farveblyanter, blev n√¶rmest betragtet som kunstner. Nu skal alt v√¶k, som ikke kan klare sig p√• markedskr√¶fternes betingelser if√łlge regeringens st√łtteparti, Dansk Folkeparti, der mener, at Kunstfonden er overfl√łdig ¬Ė og i √łvrigt alle andre st√łtteordninger. Kunstnernes opgave er if√łlge Dansk Folkeparti ¬Ė og dermed regeringen ¬Ė at arbejde p√• at bevare nationalarven og st√łtte det s√¶rligt danske. Kunstnerne beh√łver f√łlgelig ikke at tage til udlandet. S√• derfor: Vupti: Man afskaffer Center for Dansk Billedkunst.¬Ē

Hvis vi g√•r tilbage til dine malerier: Du har tilsyneladende oph√¶vet centralperspektivet? Dine figurer er store som sm√•, men uden nogen hierarkisk struktur endsige dybdevirkning. En kvinde kan ligge og flyde ud i al sin n√łgne sk√łnhed i front i billedet ¬Ė hun kan v√¶re malet i meget stor skala ¬Ė mens fx S√łren Kierkegaards ansigt, der if√łlge almindelige perspektivlove skulle v√¶re mere i front, er malet ganske lille. Ud fra hvilke principper disponerer du din billedflade?

¬ĒJeg fort√¶ller historier om de store f√łlelser og deres ret. Men jeg prioriterer ikke. At nogle elementer fylder mere end andre er ikke ensbetydende med, at de er vigtigere. De er kompositoriske greb, som jeg bruger til at disponere billedfladen med.¬Ē

Triptykon ¬ĒEn b√łddel af en slags - En brud af en slags - En elsker af en slags¬Ē, 1997
Triptykon ¬ĒEn b√łddel af en slags - En brud af en slags - En elsker af en slags¬Ē, 1997

Man kan ikke lade være med at læse noget symbolsk ind i dine objekter?

¬ĒJa, de spiller en symbolsk rolle, men man kan tolke dem p√• mange niveauer, og ingen af dem er ¬íden rigtige¬í. Som Villy S√łrensen skriver i sin Nietzsche-biografi: ¬ĒHan ¬Ė Nietzsche - m√• t√¶nke over livet efter den grunds√¶tning, at ingen natur g√łr spring.¬Ē Vi lever efter den grunds√¶tning, at vi skal udvikle os og f√• fred med os selv og vores omverden. Vi s√łger mod harmoni, parallelitet, mod symmetri. Men det kan jo v√¶re en sp√¶ndetr√łje, is√¶r n√•r tiden g√•r, og man bliver √¶ldre. Samtidig er man jo n√łdt til at rette sig efter den orden. Tiden bliver der jo mindre af. En blodprop i hjertet er et incitament til at n√• noget, jeg endnu ikke har skabt. √ėnsket om at skabe en kunst, der bev√¶ger hjertet, der genopfrisker sj√¶len, fryder sanserne og giver mod p√• livet √łges med alderen. Det er jo det, det drejer sig om. Det bliver stadig vigtigere at skabe et v√¶rk, som nogen vil modtage som noget s√¶rligt. Det str√¶ber jeg efter. Jeg bilder mig ind, at jeg besk√¶ftiger mig med evige sp√łrgsm√•l: Alts√• sp√¶ndingen mellem antipati, der ikke skjules og loyalitet, der ikke svigter. Jeg maler mennesket i forhold til sig selv, til omverdenen og menneskets m√¶gtige problem med at skaffe fred i forhold til sig selv som medmenneske. L√łgstrup siger et sted, at vi skal indrette vores samfund, som om vi elskede medmennesket. Men selv al den str√¶ben har jo ikke medf√łrt, at vi lever i den bedste af mulige verdener. Jeg f√łler, at der mangler noget, og jeg insisterer p√• at n√• det. Min kunst er ikke kunst p√• kunst, der forholder sig til virkeligheden.¬Ē

¬ĒMed Anders i Rom¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1977
¬ĒMed Anders i Rom¬Ē, Olie p√• l√¶rred, 1977

Men du har tydelig affinitet til Albrecht D√ľrer, Leonardo og Hans Holbein d.y. i dine v√¶rker.

¬ĒJa, jeg stj√¶ler med arme og ben. Det er klart. Men jeg forholder mig ikke til tidens polemik eller tidens kunst. Den er jeg udenfor. Men en s√•dan entydig st√łrrelse som tiden findes ikke. Den er langt fra entydig. Snarere lever vi i flere tidsbegreber. ¬Ē

Det sl√•r mig, at ingen af de personer, som optr√¶der i dine malerier ¬Ė det kan v√¶re selvportr√¶tter, kvinder, dyr eller kendte koryf√¶er ¬Ė har nogen kontakt med hinanden. Der er ingen dialog?

¬ĒJeg vil med Albert Camus sige: ¬ĒMennesket f√łdes alene, det d√łr alene, indimellem horer det og l√¶ser aviser¬®,¬Ē slutter Hans Christian Rylander.

Fra renovering og udsmykning af Helsinge R√•dhusplads, ¬ĒDe talte om sk√¶bnens uforsigtighed bl.a.¬Ē, Blev f√¶rdiggjort i 1999.
Fra renovering og udsmykning af Helsinge R√•dhusplads, ¬ĒDe talte om sk√¶bnens uforsigtighed bl.a.¬Ē, Blev f√¶rdiggjort i 1999.

Fra renovering og udsmykning af Helsinge R√•dhusplads, ¬ĒDe talte om sk√¶bnens uforsigtighed bl.a.¬Ē, Blev f√¶rdiggjort i 1999.