Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Henry Heerup

1. februar – 9. juni 2003

Tirsdag-søndag 10-17, onsdag 10-21, mandag lukket

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100
2635 Ishøj
http://www.arken.dk/

Tro, håb og kærlighed
Foråret på ARKEN er tilegnet . Det bliver et anderledes gensyn med kunstneren, der hele sit liv skildrede de basale menneskelige vilkår: tro, håb og kærlighed.

er kendt og elsket for sine stærke, klare farver og for sine fabulerende fortællinger om livets glæder og sorger. Fra den 1. februar præsenterer ARKEN et omfattende udvalg på mere end 140 af Heerups bedste malerier, stenskulpturer og skraldemodeller. Kendte og ukendte hovedværker er lånt fra de bedste danske museumssamlinger samt mange danske og internationale privatsamlere.

Heerups kunst er enestĂĄende i sit pĂĄ Ă©n gang folkelige og nyskabende udtryk.

Ole i badekarret, ca. 1935

I et umiddelbart og direkte sprog taler han om livets store spørgsmål gennem motiver og materialer fra naturen og hans egen hverdag. I sine billeder af familielivet og den erotiske kærlighed viser han en stærk interesse for mennesker og deres indbyrdes forhold. De skildres i dyb afhængighed af naturen som den livgivende urkraft. Selvom billederne virker ganske fredelige på overfladen, er der - hvis man går bagom hyggen - ofte alvorlige emner på spil. Livet og døden er eksempelvis væsentlige temaer hos Heerup - ikke kun generelt, men også hvor konkrete begivenheder trænger sig på. Hans mors død, hans børns fødsel og krigens destruktion.

Hele sit liv arbejdede Heerup fra morgen til aften med skulpturen, maleriet, litografiet og skraldemodellerne. Hans kolossale produktion er både velkendt og uudforsket - den byder fortsat på et hav af nye betydninger og muligheder for fortolkning. Med fokus på emner som det vitalistiske og det sociale i Heerups oeuvre bidrager ARKENs udstilling til en udvidet forståelse af Heerups kunstneriske univers. I forbindelse med udstillingen udgiver museet et rigt illustreret katalog med artikler, der belyser Heerups sociale, vitalistiske og folkelige sider. Derudover fortæller den danske kunstner Tal R i et interview om "Mester Heerups" betydning for ham.

(1907-93) voksede op på Nørrebro i København i fattige kår. Allerede i de tidlige 1930ere havde han fundet det unikke fortællende, folkelige og fabulerende udtryk, som han dyrkede udendørs resten af livet i sine haver i Vanløse og Rødovre. Heerup udstillede bl.a. sammen med Asger Jorn og de øvrige CoBrA kunstnere, som delte hans fascination af fantasien og det folkelige i kunsten.

Vitalismen i Henry Heerups kunst
Heerups kunst og hans livsanskuelse er stærkt præget af vitalismen. Vitalismen blev udviklet i slutningen af 1800-tallet i kølvandet på bl.a. Darwins evolutionsteori og Nietzsches ideer om det stærke, livsduelige og selvstændige menneske. Vitalisterne dyrkede solen, frugtbarheden, det jordiske og det primitive ud fra tanken om, at der eksisterer en særlig livskraft i naturen, der hverken kan forklares ud fra religiøse eller biologiske principper.

Hos Heerup kommer indflydelsen fra vitalismen til udtryk i en række vitalistiske motiver og former. Solen, fosteret, livmoderen, mandens og kvindens kønsdele, plantevækst og abstrakte "urformer" findes overalt i hans værker. Hans forkærlighed for store temaer som fx kærlighed og erotik, mor og barn og den livgivende, besjælede natur er også klare udtryk for en vitalistisk tanke-gang. Også helt konkret levede Heerup i overensstemmelse med vitalismens principper. Han arbejdede altid udendørs i pagt med årstidernes skiften og døgnets rytme. Han dyrkede kroppens fysiske styrke og erotiske kraft. Desuden var han livet igennem inkarneret soldyrker og naturist på stranden ved Bellevue.

Heerups kunst har mange ligheder med andre vitalistiske kunstnere, fx Edvard Munchs brug af sædcellen og fosteret som symbol og ornament og hans skildringer af solens kraft; J.F. Willumsens badebilleder og stærke kvinder; Constantin Brancusis falliske og feminine grundformer; og Kai Nielsens fremstilling af sundhed, frodighed og styrke samt hans motiver af mor og barn.

Heerups sociale instinkt
havde en instinktiv, humanistisk indstilling til samfundet og det enkelte menneske - og hans evne for at formidle sit demokratiske livssyn var letforståeligt og direkte. Han tog udgangspunkt i sin egen hverdag - barndommens små kår, familielivet og arbejdet - og forvandlede sine private erfaringer til almene, kunstneriske udsagn. Hans kunst udtrykker sociale værdier som familie, tryghed, sundhed og arbejde.

Samtidig var Heerup en kunstner, der levede sine sociale holdninger indefra og ud. Han satte selve det at arbejde meget højt, og hans kunst kunne også helt konkret være demokratisk og jordnær. Blandt andet genbrugte han hverdagens "værdiløse" materialer. De såkaldte skraldemodeller består af skrammel og skrot, og mange af stenskulpturerne er lavet af kasserede sten fra byggepladser etc.

Det gjorde ham ikke til en politisk kunstner, men det gav hans kunst stor, social værdi. Ikke mindst fordi hans kunst er så udbredt. Heerup er en af Danmarks mest kendte kunstnere. Han har ikke blot udstillet utallige gange. Hans mest populære motiver er også mangfoldiggjort på alverdens kaffedåser, plakater, julekalendere, receptkuverter, tændstikæsker etc. Han har desuden udført mange offentlige udsmykninger.

Figurkomposition (Sindbillede), 1942
Figurkomposition (Sindbillede) er et forholdsvist ukendt hovedværk i dansk sammenhæng. Det hører til blandt Heerups mest betydningsfulde og storslåede familieportrætter, hvor virkelighed og drøm, bevidst og underbevidst, smelter sammen i en kosmisk frugtbarhedsvision. Maleriet er samtidig et meget fint eksempel på Heerups enestående sans for at forene det ornamentale og det fortællende billedsprog.

Figurkomposition (Sindbillede), 1942

En lysende, fallisk stråleform gennemtrænger et delvist undersøisk landskab, befolket af urtids-fisk, sære plantevækster og indianere. Strålen er på én gang sol, sædcelle og livmoder. Indianerhøvdingen er et symbolsk selvportræt af naturmennesket Heerup i selskab med sin squaw, hustruen Mille, og deres to børn, Nanna og Ole. Hans fjerprydelse slynger sig ud fra hans øre som et fosterlignende symbol. En form, der i et vitalistisk perspektiv kan opfattes som et tegn på naturens og menneskets livskraft.

I dette univers indgår mennesket i en tæt symbiose med planter og dyr. Familiens univers er biologisk og organisk. Heerup søger at skildre livets inderste principper i en stor, spirituel og mytologisk fortælling om naturens og familiens centrale betydning for hans eget liv.

Vanløse-madonna, 1934
Et af Heerups mest elskede motiver er mor med barn. I hovedværket Vanløse-madonna har han skildret hustruen Mille med den nyfødte Ole på armen. Kompositionen lægger sig tæt op ad ældre, klassiske fremstillinger af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Mille med barnet står centralt og frontalt i kompositionen med en flad, gul baggrund, som i de religiøse forbilleder.

Vanløse Madonna, 1934

Foreningen og ligestillingen af det almindelige og det ophøjede - af hverdagen og det åndelige, det lokale og det almene, Mille og Maria - er et vigtigt element i Heerups kunst. Heerup ophøjer Mille i kraft af hendes lighed med kirkekunstens madonnaer, men hun er ikke hellig på samme måde. Hun er en almindelig ung kvinde fra københavnerforstaden Vanløse. Hun bærer ikke Marias røde kjole og blå kappe, men en blå arbejdskittel med store, praktiske lommer, der viser, at hun tilhører arbejdsklassen. Hendes - og barnets - udtryk er ikke himmelvendt og fjernt, men nærværende og umiddelbart. Derfor er Vanløse-madonna samtidig et godt eksempel på Heerups instinktive sociale bevidsthed.