Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsbøll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan Sørensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita Jørgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete Sørensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte Høy
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan Sørensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars Nørgård
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bjørn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars Nørgård
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke Tøjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone Høyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Ib Geertsen

Af Lene Roed Olesen, mag.art.

Ib Geertsen på Grønningen 2004
Ib Geertsen på Grønningen 2004
(Foto: Ane Geertsen 2004)

Ib Geertsen (f.1919) er en kompromisløs udøver af konkret kunst. Han er oprindeligt uddannet som gartner og er autodidakt maler og billedhugger. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1940, i 1947 var han medstifter af Linien II og han har siden 1972 været medlem af Kunstnersammenslutningen Grønningen. Ib Geertsen har modtaget Eckersberg Medaljen og Thorvaldsen Medaljen. Han er æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster og modtager af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Grønningen 2004
Grønningen 2004 (Foto: Ane Geertsen 2004)

Ib Geertsen har siden sit engagement med Linien II, vedholdende været eksponent for den abstrakte modernisme og den konkrete kunst i Danmark. Hans abstrakte formsprog er primært af formel karakter. Det er baseret på konstruktivismens grundstrukturer og begrundet i modernismens krav om værkets autonomi. Linie, form, farve, flade og balance er de absolut afgørende elementer i Ib Geertsens mangeårige produktion, der således vidner om en konsekvent rendyrkelse af det formelle abstrakte udtryk

” Rytmisk Rum II ” 110x180cm  1950  Tilhører Statens Museum for Kunst
” Rytmisk Rum II ” 110x180cm 1950 Tilhører Statens Museum for Kunst
(Foto: Ane Geertsen 2004)

Billedkunstnerens oeuvre dokumenterer en søgen efter og afprøvning af en objektiv struktur. Målet har været at etablere nogle grundformer, der går på tværs af tid og sted. I midten af 1950erne havde Ib Geertsen således udviklet sine standardformer ud fra visuelle virkemidler som dråbeformen eller cirkelkvadratet, det forskudte kvadrat og den svagt hældende skæringslinie, der alle er blevet karakteristiske figurer i hans formsprog. Efterfølgende har kunstneren afsøgt sine standardformers kombinations- og variationsmuligheder i både det maleriske og det skulpturelle medie.

” Form II ” 130x130cm  1980
” Form II ” 130x130cm 1980 (Foto: Ane Geertsen 2004)

Hans livsværk indeholder både de tidlige forsøg med det fabulerende naturalistiske maleri og det spontane abstrakt ekspressive maleri. Men de malerier, der kendetegner Ib Geertsens modne produktion er konstruktivistiske og konkrete fladekompositioner. Karakteristisk er måden hvorpå han forener den rationelle konkretisme med en systematiseret farvepoesi, hvor farven har det enkle formål at fremhæve formens klarhed og skabe illusorisk bevægelse. Værkerne er således aldrig statiske; former og farver danner elementer af optisk bevægelse i deres indbyrdes forhold og sammensætning. Dynamikken og den æstetiske energi accentueres gennem forskellig proportionering, rytmiske gentagelser, kontrasterende farver, gradvise drejninger omkring en akse eller asymmetriske planforskydninger.

” Rytmisk plan I ”  27x62cm  1950  Tilhører Statens Museum for Kunst
” Rytmisk plan I ” 27x62cm 1950 Tilhører Statens Museum for Kunst
(Foto: Ane Geertsen 2004)

Funktionen af Ib Geertsens univers er af æstetisk karakter. Det konkrete og enkle formsprog, påtvinger en koncentration af sansningen omkring selve kunstværket med dets balance og harmoni. Det er den konstruktive tanke at det rene og klare formsprog kan præge samfundet, ændre bevidstheden og frisætte mennesket. Det er derfor også karakteristisk for Ib Geertsens arbejde, at farven har en ganske betydelig rolle som miljøskabende i det sociale rum og han har udført talrige udsmykninger af offentlige og institutionelle rum. Hans kunst er social og kan, ifølge ham selv, skabe viden, glæde og oplevelser. Kunsten er således med til at skabe hele mennesker. Den formelle abstrakte forenkling får en direkte social funktion når Ib Geertsen integrerer sine former og farver i hverdagen via bygninger, møbler, busser, kravle- og siddeskulpturer, en cykel og et armbåndsur.

ArmbĂĄndsur fra kulturĂĄret 1996
ArmbĂĄndsur fra kulturĂĄret 1996 (Foto: Ane Geertsen 2004)

Ib Geertsens første skulpturelle forsøg fandt sted i midten af 1940erne, hvor han skabte trådskulpturer af metalfjedre og ståltråd. Han har ikke desto mindre altid været optaget af at frigøre skulpturen fra soklen og gøre den bevægelig samtidig med, at selve skulpturen skulle anspore beskueren til at bevæge sig omkring den. Han skabte, med disse overvejelser in mente, sin første foldeskulptur i 1949. Imens foldeskulpturen konkret består af en form skåret ud af en bemalet metalflade og efterfølgende foldet i et rumligt forløb, er trådskulpturen med sine tegnede linier i luften dannet af brudte linieforløb, og derfor langt mere skrøbelig.

” Cirkelmobile ” højde 110cm omkreds 150cm  1954
” Cirkelmobile ” højde 110cm omkreds 150cm - 1954
(Foto: Bent Ryberg)

Foldeskulpturernes frie rumlighed førte kunstnerens tanker hen på skulpturens bevægelighed, og i 1950 skabte Ib Geertsen sin første frithængende bevægelige skulptur, i form af en foldeskulptur. Legen med det skulpturelle bevægelseselement tog mere konkret form i foreningen af foldeskulpturen og trådskulpturen og udmundede i midten af 1950erne i mobilen, der blev en måde at føre de elementer, der optog Ib Geertsen, linier, form, farve og balance, ud i et ærinde om at gå i dialog med rummet.

” Svævende rytme ” højde 115cm omkreds 200cm  2001
” Svævende rytme ” højde 115cm omkreds 200cm 2001
(Foto: Ane Geertsen 2004)

I sine undersøgelser af det dynamiske rum har Ib Geertsen især hentet inspiration i 1950ernes kinetisme. Mobilerne eller de bevægelige skulpturer, som han selv ynder at kalde dem, handler om bevægelsen som en integreret del af selve kunstværket. Der kan i Ib Geertsens dynamiske balancestykker produceres bevægelse via beskuerens fysiske manipulation, som et af kinetismens sande effekter.

Balanceformen i de bevægelige skulpturer er en rytmisk konstruktion af moduler, der fungerer som vægte der holder hinanden i skak. Mobilerne er ofte sammensat af op til hele seks led. Mobilen som den masseløse skulptur, sammensat af planer og linier, opnår en vis konkretion i kraft af den monokrome bemaling. På denne måde træder skulpturens formelle karakter frem og farven bliver et kunstnerisk virkemiddel i det skulpturelle udtryk.

” To firkanter ” højde 53cm omkreds 124cm  1961
” To firkanter ” højde 53cm omkreds 124cm 1961
(Foto: Ane Geertsen 2004)

Mobilerne bør ses som Ib Geertsens væsentligste bidrag til dansk kunst. Det er gennem mobilerne at han forener skulpturens og maleriets kategori i en sammenføring af flade og rum. Det var hans mål at frigøre skulpturen fra soklens bundethed. Den bevægelse som Ib Geertsen skaber illusorisk via farverne i sine malerier aktualiseres i de bevægelige skulpturer. Mangfoldigheden af mobiler i praktikeren Ib Geertsens produktion, vidner om en optagethed af balance og dynamik som overordnede kunstneriske temaer, hvor den skulpturelle kinetik formår at indtage rummet og aktivt inddrage beskueren.

” Med og mod ” højde 450cm omkreds 600scm  1998 Tilhører Statens Museum for Kunst
” Med og mod ” højde 450cm omkreds 600scm 1998 Tilhører Statens Museum for Kunst
(Foto: Ane Geertsen 2004)

Ib Geertsen har arbejdet målrettet mod en visuel forenkling og dermed et kraftfuldt og præcist udtryk. Hans kunstneriske udvikling har udfoldet sig omkring systemer og standardiserede former. Det afbalancerede serielle forløb og den mangfoldige variation i enkelheden har domineret hans produktion, der vidner om insisterende konsekvens og sammenhæng i hans livsværk.

Ib Geertsen har således nærmest udgjort en institution i sig selv på den danske kunstscene siden han i 1940erne og -50erne udviklede det formsprog, der er blevet så kendetegnende for hans modne produktion. Han har gennem årtier repræsenteret et personligt og yderst konsekvent udtryk, hvis udvikling har bestået af ganske subtile variationer og små forskydninger. Ib Geertsen har forholdt sig klart og logisk i forhold til sin kunst i et nærmest paradigmatisk forløb. Han er en formel kunstner, der arbejder abstrakt og målrettet omkring en modernistisk fokus på det visuelt tilgængelige og har således optrådt ganske upåvirket af postmodernismens fragmenterede pluralisme.

” Med og mod I ” højde 70cm omkreds 200cm  1998
” Med og mod I ” højde 70cm omkreds 200cm 1998
(Foto: Ane Geertsen 2004)