Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsbøll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan Sørensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita Jørgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete Sørensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte Høy
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan Sørensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars Nørgård
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bjørn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars Nørgård
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke Tøjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone Høyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - John Olsen

John Olsen

Af Peter Haarby

"Det vigtigste det er at se! At gøre erfaring gennem øjnene som sans. Det burde være et fag i skolen at lære børnene at se. Det er som om, at erfaring hentet gennem øjnene ikke rigtigt tæller, som om al viden skal erhverves ved læsning og gå gennem hjernen for at blive regnet”.
John Olsen

Øjesol, 1996. Litografi

Enspænder
John Olsen, der er én af dansk kunsts enspændere. Tidligt i karrieren vendte han storbyen ryggen og flyttede til Fyn – ud i naturen. Og siden har naturen, naturens gang og det skæbnefællesskab mennesket har med naturen, været kernen i hans kunst og liv.

John Olsen overskrider og udfordrer vores grænser. Vi fanges ind af hans billeders umiddelbare skønhed. Men hurtigt fornemmer vi, at der bag alt det smukke, er noget farligt på færde.

Seeren John Olsen
John Olsen ser. Han lever gennem synet. Han ser naturen, dådyret, der vover sig frem i lysningen, kragerne på marken eller strukturen i en fuglevinge. Han ser opmærksomt, nysgerrigt og intenst.

Tit ser John Olsen noget, vi andre ikke lægger mærke til. Det kan være undseelige detaljer. Et græsstrå eller klipper på Island, som han går helt tæt på i sine tegninger og forstørrer op, så de forvandles til strukturer af en helt egen skønhed.

Han ser også skønheden i ting, vi andre vil finde mærkelige eller direkte ulækre. I en fåremaves fedtvæv eller en indtørret bananskræl. I en hjerne eller i en mumificeret kat. Han finder skønheden der, fordi han ser rent og uden fordomme. Han ser farver og strukturer først og fremmest som farver og strukturer - og ikke som hjerne, skimmel, blod eller fedtvæv.

John Olsen registrerer det, han ser. Han tegner det med blyanten eller kullet på den tegneblok, han altid har med på sine spadsereture i naturen. Eller han fotograferer det.

De unge år
Fuglene har hele livet igennem fascineret John Olsen. Blandt den unge mands første tegninger er en lang række ualmindeligt smukke fuglestudier, der viser indflydelsen fra det store forbillede Johannes Larsen. En kunstner, som den unge mand dristede sig til at besøge, dan han i 1959 besluttede sig for at tage Danmark rundt.

Gråkrager, 1959. Akvarel

John Olsens kunstneriske karriere havde taget sin begyndelse et par år inden. Efter en 8 måneders læretid som reklametegner, og en endnu kortere som håndværksmaler, kom den 16-årige John Olsen i lære som overglasurmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor han fik sin første, egentlige kunstneriske uddannelse.

Fuglestudierne gav den unge Olsen adgang til Kunstakademiet, hvor han blev optaget på billedhuggerskolen i 1960, hvor han modtog undervisning af professor Mogens Bøgild. De første skulpturer hentede også deres inspiration fra fugleverdenen – bl.a. fine skulpturer af en enøjet Troldand og en Engelsk Kampdværghøne.

Gammel Engelsk Kampdværghøne. 1964

Grafikeren John Olsen
I 1965 skiftede John Olsen fra Kunstakademiets Billedhuggerskole til Grafisk Skole, hvor han fik Holger J. Jensen og Søren Hjorth Nielsen som lærere. De næste 20 år blev grafikken hans foretrukne kunstneriske udtryksform. Motiverne hentede John Olsen i naturen omkring hjemmet på Hindsholm, eller fra de årlige sommer-ekspeditioner til Færøernes forrevne kystfjelde, hvor strukturer og forfald antog storladne universelle former.

Igennem 1980’erne blev det grafiske univers overført til billedhuggerens reliefform, og der eksperimenteredes med collage-kompositioner og træsnit i monumental-udgaver.

Demolerende natur, 1981. Ætsning. Tilhører Holstebro Kunstmuseum

Naturen som råmateriale
Naturen er ikke kun genstand for gengivelse. Den leverer også helt konkret materiale til John Olsens værker. Han er en utrættelig samler af indtørrede bananskræller, mågeådsler, forunderlige grenknuder, dyrekranier og -knogler, udstoppede fugle og fugleæg. Også lossepladsen og loppemarkedet leverer råmateriale til John Olsens kunstneriske virksomhed.

På biennalen i Venedig i 1995 viste John Olsen flere kasser bl.a. med mågemumier og indtørrede bananskræller. Umiddelbart mærkværdigt og vanskeligt at acceptere som kunst. Men ved anden øjekast forvandledes de døde fugle og bananskrællerne til tegn og bliver derved til naturens egen kalligrafi.

Mågemumier, 1995

John Olsen sætter også sine fund op i glasskabe, der giver mindelser om renæssancens raritetskabinetter og kunstkamre. I disse forundringsskabe og undrekamre, der med deres mylder af genstande næsten ikke er til at overskue, skabes der nye overraskende helheder og betydninger. Farve, form og stoflighed stilles overfor hinanden, og gør beskueren opmærksom på det smukke i forfaldet.

I disse værker udfordrer John Olsen vores normale opfattelse af, hvad der er kunst, og tvinger os til at se på en anderledes måde, end den vi er vant til. Han skaber nye overraskende helheder og betydninger, og han gør os opmærksomme på, at skønhed er mange ting og at den også kan rummes i forfaldet.

Undrekammer, 2001
Tilhører Holstebro Kunstmuseum. Fotograf: Jørn Valentin

Skalaer
Mange af John Olsens store skulpturer er lavet med udgangspunkt i ting, han har fundet i naturen eller på loppemarkedet. De bliver forstørret mange gange, og bliver derved forandret og forvandlet. Det små spejler sig i det store – og det store i det små.

Skulpturen Resonans er lavet med udgangspunkt i et bæltedyrsskjold. Men idet den oprindelige ting skaleres op i overstørrelse, bliver tingen til en urform – et naturens grundtegn. Det samme sker i skulpturen Hvælvinger, hvor knoglerne fra et sæt vinger netop bliver til hvælvinger, som man kan gå ind under, og danner et afgrænset og næsten sakralt rum.

Resonans, 1995. Bronze
Tilhører Holstebro Kunstmuseum. Fotograf: Guldager foto

Naturen som medskaber
Helt magisk og mærkværdigt bliver det, når John Olsen lader naturen være medskaber af værkerne. Når han tilrettelægger en situation, som så udvikler sig, uden at han har indflydelse på den.

Når han lader dagens høst af dræbersnegle trække spor på et stykke papir præpareret med farvet pigment. Eller når han i de tre værker med titlen ”Hjortens Flugt” lægger et stort stykke papir og skindet af en hjort – begge præpareret med farve – mellem to træplader, og derefter kører hen over det med sin havetraktor. Her får begrebet grafik en helt ny dimension.

Dræbersneglenes vandring. Pigment på papir

I de seneste år har John Olsen brugt aftryk af dyreindvolde, som f.eks. fåremaver, til at skabe forunderlige, universelle, organiske former, der såvel kunne være hentet fra det uendelige rums stjernetåger som fra mikroskopets mikro-mikro verden. Man slås med undren og snubler ind i oplevelser, der på en mærkelig måde ophæver tid og rum, liv og død.

Formentlig er John Olsen aldrig nået tættere på de naturens grundformer, der altid har været et mål for ham. Former, der konkretiserer samspillet mellem strukturer og bevægelser, der genfindes i såvel det uendeligt store som i det uendeligt små – og altså midt imellem fårets indvolde.

Det er smukt, magisk og dybt foruroligende. Værkerne er fyldt med en forunderlig skønhed, som John Olsen har gjort til sit helt eget udtryk og særkende. Og som adskiller ham fra alle andre danske kunstnere.

Organisk univers, 2003. Pigment på papir
Tilhører Holstebro Kunstmuseum

Shamanen og svedetegninger
Fra 1994 arbejdede John Olsen i saunaens varme hule, en livmoder hvor åndesyner kan fremkaldes, som de indianske shamaner gjorde det i deres svedehytter. Det kræver tid, lang tid at komme ind til det sted, hvor underbevidstheden åbner sig, så man kan stikke snabelen ned i en umådelig fælles menneskelig bevidsthed.

”Man er et med istidsjægeren, fremmaner dyrekroppe, konfronterer sig undertiden med sin dødsangst og får krystet depressionen ud i kraftige sorte og hvide tegn. Det stærke er, at underbevidstheden er så fælles menneskelig, at andre genkender stedet og tegnet – de har selv været der!” – siger han selv.

Svedetegning, 2003

Glaseksperimenter
I årene 2003-04 eksperimenterede John Olsen med glaskunst sammen med glasmager Per Hebsgaard. Udgangspunktet var grafiske ridsninger i glas. Men inspireret af insekterne i ravklumperne begyndte John Olsen at eksperimentere med at støbe organiske ting som planter og dyr, indstøbt ind i glasset.

Det er en vanskelig og til dels ustyrbar proces, men som kunstneren selv udtrykker det: ”Det er meget leg, og der er meget tilfældighed, men det er ramme alvor for sjov. Der opstår noget helt nyt og helt specielt og anderledes, end noget man kan forestille sig og styre; det er i den rene processtyring at nye, mærkelige og spændende udtryk opstår.”

Glaseksperiment, 2005

Erotisk univers
John Olsen sanser. Og et centralt element i John Olsens kunstneriske univers er sanseligheden – i mere end én forstand. Han sanser og nyder verden ikke kun med øjnene, men med alle sanser og hele sin bevidsthed.

Det har blandt andet manifesteret sig i, at John Olsen gennem de seneste år har produceret en lang række erotiske tegninger under fællestitlen ”Livet vil”, der, som John Olsen selv siger det, er tegnet med baggrund i mange års betagelse af kvinden, hendes krop og sammenhæng med naturen.

Livet vil, 2004-05. Tusch

Kunsten at se
Når vi ser John Olsens værker undrer vi os. Og vi undrer os endnu mere, når vi får fortalt hvad der gemmer sig bag dem. Vi undrer os, fordi John Olsen får os til at se verden på en anden måde, end vi er vant til. Vi undrer os, fordi John Olsen præsenterer os for en verden, vi ikke umiddelbart kender til eller har erfaring med. Og vi undrer os, fordi vi ikke altid umiddelbart kan få øje på, hvad det er, John Olsen vil vise os. Og når vi så, efter et stykke tid pludselig opdager, hvad der gemmer sig bag billedets forunderlige skønhed - opdager, at det er en dyrehuds aftegning eller en fåremaves aftryk på papiret – ja så undrer vi os endnu mere.

I billedkunsten ser vi verden gennem et andet menneskes øjne. Bogstaveligt talt. Værkerne er et andet menneskes måde at se og opleve verden på. I billedkunsten bliver vores eget syn på verden hele tiden udfordret af den kunstner, hvis øjne vi låner. Og det gælder i særdeleshed for John Olsen, fordi hans syn ser så meget mere og så meget mere anderledes end vores.

Men når vi først har lært at se med John Olsens øjne, bliver hans undren og nysgerrighed også vores. Så opdager vi, at der er skønhed overalt. En skønhed, vi normalt ikke ville lægge mærke til, men som John Olsens kunst åbner vores øjne for. En skønhed, der også er i forfaldet og den død, som vi ved er der, men helst ikke vil konfronteres med.

Fugleham, 2001. Pastel og tusch på papir
Tilhører Johannes Larsen Museet

John Olsen – kunsten at se
Holstebro Kunstmuseum, der gennem de sidste tyve år målbevidst har opbygget en omfattende John Olsen samling, der bl.a. omfatter det fantastiske ”Undrekammer” og monumentalskulpturen ”Resonans”, viser udstillingen ”John Olsen – Kunsten at se” frem til den 16. november 2008. Udstillingen er tilrettelagt af Johannes Larsen Museet i Kerteminde i anledning af John Olsens 70-års dag i foråret. Her blev den vist i perioden 24. maj – 17. august. I 2009 fortsætter udstillingen til Sophienholm.

Udstillingen er retrospektiv og viser værker fra hele John Olsens karriere. De tidligste værker stammer fra hans ungdom i 1950erne, hvor han arbejdede som overglasurmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Her ser man tydeligt inspirationen fra det store forbillede Johannes Larsen. Der er også værker med fra John Olsens tid på Kunstakademiet i København, hvor han gik på billedhuggerskole i perioden 1960-65 og på grafisk skole fra 1965-67.

Og så viser udstillingen ellers hele John Olsens forunderlige verden. Grafik, tegninger, fotografier, fund fra lossepladsen og loppemarkedet, keramikkakler, skulpturer og glaseksperimenter. Et stort undrekammer fuldt af mærkværdigheder, men også af stor skønhed.




www.at-se.dk