Privatlivspolitik
Kunstrejse Cote d'Azur med Matisse Chagall & Fondation Maeght samt Asger Jorn's Albissola » Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t ¬Ė Kirsten Justesen  

Kirsten Justesen er en af de mest fremtr√¶dende eksperimenterende kunstnere i Danmark i dag. ¬Ė Oven i k√łbet er hun nu meget anerkendt - hvad der faktisk sj√¶ldent overg√•r kvindelige kunstnere.

af Tania √ėrum




Portr√¶t ¬Ė Kirsten Justesen
Foto: Hans Ole Madsen

Membrane 1991-94, CLINCH med Wilhelm Freddie på Statens Museum for kunst 2004, Foto Anders Sune Berg
Membrane 1991-94
CLINCH med Wilhelm Freddie på Statens Museum for kunst 2004
Foto Anders Sune Berg
Faktisk kan man f√łlge hele den danske avantgardes udvikling fra 1960'erne frem til i dag ved at f√łlge Kirsten Justesens udvikling. Og hun er vel at m√¶rke forblevet eksperimenterende hele vejen igennem. Hun har hverken opgivet √¶vret, s√•dan som en del af tresseravantgarden gjorde det i frustration over den¬†vedvarende marginalisering, der overgik dem. Og hun er heller ikke faldet for fristelsen til at blive mere popul√¶r og salgbar ved at blive st√•ende i en bestemt stil nedf√¶ldet i varige objekter.

Sculpture #2, 1968, Foto Poul Pedersen
Sculpture #2, 1968
Foto Poul Pedersen

Lunch, 1975
Lunch, 1975

Klassekampen, 1976
Klassekampen, 1976

Isbrud #3, fra Meltingtime #1, 1980
Isbrud #3, fra Meltingtime #1, 1980

Flyvebillede #1, 1980-82
Flyvebillede #1, 1980-82

Rygskriver, 1985
Rygskriver, 1985
Der er en umiskendelig s√¶regen karakter over de skulpturer, udstillinger, performances, fotos, b√łger, film og scenografier, Kirsten Justesen laver, der g√łr dem genkendelige som hendes. Men det g√łr dem aldrig forudsigelige.¬† De rummer altid en udforskning af nye forhold, et √•bent eksperiment.

Hvidt p√• gult, gult p√• hvidt (Samh√łrigheden), 1987, Fra Trol√łst Draperi p√• Willumsens Museum med Sorella Englund og Anders Hove
Hvidt p√• gult, gult p√• hvidt (Samh√łrigheden), 1987
Fra Trol√łst Draperi p√• Willumsens Museum med Sorella Englund og Anders Hove
N√•r jeg siger, at man kan f√łlge hele den danske avantgarde gennem Kirsten Justesens v√¶rk, taler jeg ikke kun om formsprog. (Selv om der i Danmark har v√¶ret en tendens til at s√¶tte det eksperimenterende og avantgardistiske lig med noget indadsnoet, formalistisk og virkelighedsfjernt.) Eksperimenterende billedkunst m√• selvf√łlgelig forholde sig reflekteret til sine virkemidler som kunst - alts√• altid overveje sit formelle grundlag. Men det karakteristiske for avantgarden er netop, at denne formelle udforskning aldrig foreg√•r isoleret fra den omverden, kunsten befinder sig i, men altid sammenflettet med begivenhederne og tiden omkring; med reference til andre kunstarter, til videnskab og den politiske og teknologiske udvikling. Avantgarden str√¶ber jo ud over det afgr√¶nsede kunstrum; vil vise, at kunst er vigtig, en del af livet, at man kan se p√• tingene med nye √łjne.

Anat & Volumen #2, 1989 & 1992
Anat & Volumen #2, 1989 & 1992

Turns, 1990. Event,  Nifca / Sveaborg. Videofotograf Kimmo Koskela
Turns, 1990. Event, Nifca / Sveaborg. Videofotograf Kimmo Koskela

Surfacing/Oven Vande #2, 1990-92
Surfacing/Oven Vande #2, 1990-92
Kirsten Justesens arbejde som skulpt√łr - fra starten i den klassiske figurative modellering til det minimalistiske nulpunkt og videre - foreg√•r s√•ledes i stadig vekselvirkning med de eksperimenter med livsstil, k√łnsroller og politik, der pr√¶ger anden halvdel af 60'erne og f√łrste halvdel af 70'erne. Efterh√•nden som eksperimenterne udvider billedkunstens traditionelle omr√•de, s√• ethvert materiale kan indg√• i den kunstneriske bearbejdningsproces, inddrager Kirsten Justesen ogs√• politiske og feministiske elementer i sine billedkunstneriske aktiviteter. Hun er en af de tidligste kunstnere inden for body art i Danmark. I denne brug af den kvindelige krop kan der ligge en feministisk og politisk pointe. Det g√łr der ofte i v√¶rkerne fra 1970'erne.
Fama Koncerten, skulptur, 1996, Forarbejdet til FAMA Instant Saints. Nikolaj Udstillingsbygning
Fama Koncerten, skulptur, 1996
Forarbejdet til FAMA Instant Saints. Nikolaj Udstillingsbygning
Fama #50 og #51, 1996
Fama #50 og #51, 1996
Kirsten Justesen har sat b√•de sin person og sin kunst ind i tidens bev√¶gelser. Men i Justesens billedt√¶nkning er der altid en humor, en poetisk - og ofte ogs√• filosofisk - dimension, der forhindrer politisk entydighed og r√¶kker ud over den konkrete anledning. Det bliver m√•ske endnu tydeligere i v√¶rkerne fra 1980'erne frem til idag, bl.a. i den serie af "Smeltetider" - som begynder i 1980, og ¬†bliver til MELTINGTIME # 14 i Katuaq, kulturhuset i Nuuk i Gr√łnland i august 2006 - ¬†hvor det er tiden som s√•dan, der visualiseres.

3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland
3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland

3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland
3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland

30 minuter performance på Brandts Klædefabrik 1999
30 minuter performance på Brandts Klædefabrik 1999
Det handler b√•de om historisk tid og erindringens tid - den kan man f√łlge i kataloget ¬†MELTINGTIME #11, fra den f√łrste Smeltetid¬† til idag. Eller hvis man ser p√• den teknologiske udvikling, der indg√•r i disse Smeltetider. Det handler om tidens um√¶rkelige forvandlinger af mennesker og stof. Om n√¶rv√¶r og frav√¶r, m√łdet mellem varme og kulde, forholdet mellem natur og teknik, kontrol og tilf√¶ldighed, proces og gentagelse.

Draperi  #1, 1995-99
Draperi #1, 1995-99

Draperi #2, 1995-99
Draperi #2, 1995-99

Draperi #4, 1995-99
Draperi #4, 1995-99
En r√¶kke filosofiske sp√łrgsm√•l, erkendelsesteoretiske og eksistentielle temaer kan uden besv√¶r knyttes til Kirsten Justesens Smeltetider.

Jeg vil n√łjes med at citere en lille smule fra en kunstfilosof, der havde stor indflydelse p√• en lang r√¶kke af Kirsten Justesens amerikanske samtidige i 1960'erne: George Kubler: The Shape of Time (1962), hvor han bl.a. spekulerer over, hvordan man kan opfatte det aktuelle nu i forhold til den forudg√•ende og efterf√łlgende tid:

Det aktuelle nu "er n√•r fyret er m√łrkt ind imellem blinkene; det er sekundet mellem urets tikken: det er et tomt interval der for evigt glider gennem tiden: bruddet mellem fortid og fremtid: spr√¶kken ved polerne i det drejende magnetiske felt, uendeligt lille, men ultimativt virkeligt. Det er den interkroniske pause, n√•r intet sker. Det er tomrummet mellem begivenheder. / Og dog er aktualitetens √łjeblik det eneste, vi nogensinde direkte kan kende til."

Ice-pedestal #1, 2000
Ice-pedestal #1, 2000

Ice-pedestal #2, 2000
Ice-pedestal #2, 2000

Pedestal-Piece #1, 2000-02
Pedestal-Piece #1, 2000-02
I det nu, Kirsten Justesen viser os , kan dette tomme interval næsten sanses og gribes i sin bevægelse fra tik til tak, fra is til vand, så vi kan få et glimt af den bevægelse, der kobler fortiden sammen med nutiden og fremtiden.

Men selv om Kirsten Justesens minimale, n√¶sten objektl√łse v√¶rker s√•ledes har b√•de poetiske og filosofiske dimensioner - er de samtidig ogs√• ganske ligetil, n√¶sten barnligt enkle og forn√łjelige at g√• til. B√łrn med deres fordomsfri, √•bne blik s√¶tter faktisk ofte pris p√• Justesens kunst. "Happy new ears", sagde den amerikanske komponist John Cage. Jeg vil √łnske jer "gl√¶delige nye √łjne" til at se KUNSTONLINE med.

Manual for Gloves #3, 2000
Manual for Gloves #3, 2000
Og i den √•nd vil jeg slutte med at tilf√łje et lille digt, som ikke er kommet med i MELTINGTIME #11 katalogets samling af sne-, is- og t√ł-digte, men som I sikkert kender - s√• kan I selv overveje de k√łnspolitiske, eksistentielle og filosofiske dimensioner:

Snemand Frost og fr√łken T√ł
gik en tur ved S√łnders√ł
fandt en bænk og slog sig ned
talte lidt om kærlighed.

Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: Må jeg kysse dig?
Men da fr√łken T√ł var varm,
smeltede hans h√łjre arm.

Da han kyssed hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind.
Da han kyssed hendes mund,
blev han væk i samme stund.

P√• en b√¶nk ved S√łnders√ł
sidder stakkels fr√łken T√ł.
Snemand Frost er smeltet op.
Hun må ha ham i en kop.

Halfdan Rasmussen (B√łrnerim)

MELTINGTIME # 11 er i kommission hos Gyldendal

Ice Dress #1, 2002
Ice Dress #1, 2002
www.kirstenjustesen.com