Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsbøll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan Sørensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita Jørgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete Sørensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte Høy
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan Sørensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
06:2008 : Svend Engelund
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars Nørgürd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
03:2007 : Henry Heerup
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bjørn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars Nørgürd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke Tøjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone Høyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten StrĂŚde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
PortrĂŚt – Kirsten Justesen  

Kirsten Justesen er en af de mest fremtrædende eksperimenterende kunstnere i Danmark i dag. – Oven i købet er hun nu meget anerkendt - hvad der faktisk sjældent overgår kvindelige kunstnere.

af Tania Ørum




Portræt – Kirsten Justesen
Foto: Hans Ole Madsen

Membrane 1991-94, CLINCH med Wilhelm Freddie pĂĽ Statens Museum for kunst 2004, Foto Anders Sune Berg
Membrane 1991-94
CLINCH med Wilhelm Freddie pĂĽ Statens Museum for kunst 2004
Foto Anders Sune Berg
Faktisk kan man følge hele den danske avantgardes udvikling fra 1960'erne frem til i dag ved at følge Kirsten Justesens udvikling. Og hun er vel at mÌrke forblevet eksperimenterende hele vejen igennem. Hun har hverken opgivet Ìvret, südan som en del af tresseravantgarden gjorde det i frustration over den vedvarende marginalisering, der overgik dem. Og hun er heller ikke faldet for fristelsen til at blive mere populÌr og salgbar ved at blive stüende i en bestemt stil nedfÌldet i varige objekter.

Sculpture #2, 1968, Foto Poul Pedersen
Sculpture #2, 1968
Foto Poul Pedersen

Lunch, 1975
Lunch, 1975

Klassekampen, 1976
Klassekampen, 1976

Isbrud #3, fra Meltingtime #1, 1980
Isbrud #3, fra Meltingtime #1, 1980

Flyvebillede #1, 1980-82
Flyvebillede #1, 1980-82

Rygskriver, 1985
Rygskriver, 1985
Der er en umiskendelig sÌregen karakter over de skulpturer, udstillinger, performances, fotos, bøger, film og scenografier, Kirsten Justesen laver, der gør dem genkendelige som hendes. Men det gør dem aldrig forudsigelige.  De rummer altid en udforskning af nye forhold, et übent eksperiment.

Hvidt pü gult, gult pü hvidt (Samhørigheden), 1987, Fra Troløst Draperi pü Willumsens Museum med Sorella Englund og Anders Hove
Hvidt pü gult, gult pü hvidt (Samhørigheden), 1987
Fra Troløst Draperi pü Willumsens Museum med Sorella Englund og Anders Hove
Nür jeg siger, at man kan følge hele den danske avantgarde gennem Kirsten Justesens vÌrk, taler jeg ikke kun om formsprog. (Selv om der i Danmark har vÌret en tendens til at sÌtte det eksperimenterende og avantgardistiske lig med noget indadsnoet, formalistisk og virkelighedsfjernt.) Eksperimenterende billedkunst mü selvfølgelig forholde sig reflekteret til sine virkemidler som kunst - altsü altid overveje sit formelle grundlag. Men det karakteristiske for avantgarden er netop, at denne formelle udforskning aldrig foregür isoleret fra den omverden, kunsten befinder sig i, men altid sammenflettet med begivenhederne og tiden omkring; med reference til andre kunstarter, til videnskab og den politiske og teknologiske udvikling. Avantgarden strÌber jo ud over det afgrÌnsede kunstrum; vil vise, at kunst er vigtig, en del af livet, at man kan se pü tingene med nye øjne.

Anat & Volumen #2, 1989 & 1992
Anat & Volumen #2, 1989 & 1992

Turns, 1990. Event,  Nifca / Sveaborg. Videofotograf Kimmo Koskela
Turns, 1990. Event, Nifca / Sveaborg. Videofotograf Kimmo Koskela

Surfacing/Oven Vande #2, 1990-92
Surfacing/Oven Vande #2, 1990-92
Kirsten Justesens arbejde som skulptør - fra starten i den klassiske figurative modellering til det minimalistiske nulpunkt og videre - foregür süledes i stadig vekselvirkning med de eksperimenter med livsstil, kønsroller og politik, der prÌger anden halvdel af 60'erne og første halvdel af 70'erne. Efterhünden som eksperimenterne udvider billedkunstens traditionelle omrüde, sü ethvert materiale kan indgü i den kunstneriske bearbejdningsproces, inddrager Kirsten Justesen ogsü politiske og feministiske elementer i sine billedkunstneriske aktiviteter. Hun er en af de tidligste kunstnere inden for body art i Danmark. I denne brug af den kvindelige krop kan der ligge en feministisk og politisk pointe. Det gør der ofte i vÌrkerne fra 1970'erne.
Fama Koncerten, skulptur, 1996, Forarbejdet til FAMA Instant Saints. Nikolaj Udstillingsbygning
Fama Koncerten, skulptur, 1996
Forarbejdet til FAMA Instant Saints. Nikolaj Udstillingsbygning
Fama #50 og #51, 1996
Fama #50 og #51, 1996
Kirsten Justesen har sat büde sin person og sin kunst ind i tidens bevÌgelser. Men i Justesens billedtÌnkning er der altid en humor, en poetisk - og ofte ogsü filosofisk - dimension, der forhindrer politisk entydighed og rÌkker ud over den konkrete anledning. Det bliver müske endnu tydeligere i vÌrkerne fra 1980'erne frem til idag, bl.a. i den serie af "Smeltetider" - som begynder i 1980, og  bliver til MELTINGTIME # 14 i Katuaq, kulturhuset i Nuuk i Grønland i august 2006 -  hvor det er tiden som südan, der visualiseres.

3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland
3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland

3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland
3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland

30 minuter performance pĂĽ Brandts KlĂŚdefabrik 1999
30 minuter performance pĂĽ Brandts KlĂŚdefabrik 1999
Det handler büde om historisk tid og erindringens tid - den kan man følge i kataloget  MELTINGTIME #11, fra den første Smeltetid  til idag. Eller hvis man ser pü den teknologiske udvikling, der indgür i disse Smeltetider. Det handler om tidens umÌrkelige forvandlinger af mennesker og stof. Om nÌrvÌr og fravÌr, mødet mellem varme og kulde, forholdet mellem natur og teknik, kontrol og tilfÌldighed, proces og gentagelse.

Draperi  #1, 1995-99
Draperi #1, 1995-99

Draperi #2, 1995-99
Draperi #2, 1995-99

Draperi #4, 1995-99
Draperi #4, 1995-99
En rÌkke filosofiske spørgsmül, erkendelsesteoretiske og eksistentielle temaer kan uden besvÌr knyttes til Kirsten Justesens Smeltetider.

Jeg vil nøjes med at citere en lille smule fra en kunstfilosof, der havde stor indflydelse pü en lang rÌkke af Kirsten Justesens amerikanske samtidige i 1960'erne: George Kubler: The Shape of Time (1962), hvor han bl.a. spekulerer over, hvordan man kan opfatte det aktuelle nu i forhold til den forudgüende og efterfølgende tid:

Det aktuelle nu "er nür fyret er mørkt ind imellem blinkene; det er sekundet mellem urets tikken: det er et tomt interval der for evigt glider gennem tiden: bruddet mellem fortid og fremtid: sprÌkken ved polerne i det drejende magnetiske felt, uendeligt lille, men ultimativt virkeligt. Det er den interkroniske pause, nür intet sker. Det er tomrummet mellem begivenheder. / Og dog er aktualitetens øjeblik det eneste, vi nogensinde direkte kan kende til."

Ice-pedestal #1, 2000
Ice-pedestal #1, 2000

Ice-pedestal #2, 2000
Ice-pedestal #2, 2000

Pedestal-Piece #1, 2000-02
Pedestal-Piece #1, 2000-02
I det nu, Kirsten Justesen viser os , kan dette tomme interval nĂŚsten sanses og gribes i sin bevĂŚgelse fra tik til tak, fra is til vand, sĂĽ vi kan fĂĽ et glimt af den bevĂŚgelse, der kobler fortiden sammen med nutiden og fremtiden.

Men selv om Kirsten Justesens minimale, nÌsten objektløse vÌrker süledes har büde poetiske og filosofiske dimensioner - er de samtidig ogsü ganske ligetil, nÌsten barnligt enkle og fornøjelige at gü til. Børn med deres fordomsfri, übne blik sÌtter faktisk ofte pris pü Justesens kunst. "Happy new ears", sagde den amerikanske komponist John Cage. Jeg vil ønske jer "glÌdelige nye øjne" til at se KUNSTONLINE med.

Manual for Gloves #3, 2000
Manual for Gloves #3, 2000
Og i den ünd vil jeg slutte med at tilføje et lille digt, som ikke er kommet med i MELTINGTIME #11 katalogets samling af sne-, is- og tø-digte, men som I sikkert kender - sü kan I selv overveje de kønspolitiske, eksistentielle og filosofiske dimensioner:

Snemand Frost og frøken Tø
gik en tur ved Søndersø
fandt en bĂŚnk og slog sig ned
talte lidt om kĂŚrlighed.

Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: MĂĽ jeg kysse dig?
Men da frøken Tø var varm,
smeltede hans højre arm.

Da han kyssed hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind.
Da han kyssed hendes mund,
blev han vĂŚk i samme stund.

Pü en bÌnk ved Søndersø
sidder stakkels frøken Tø.
Snemand Frost er smeltet op.
Hun mĂĽ ha ham i en kop.

Halfdan Rasmussen (Børnerim)

MELTINGTIME # 11 er i kommission hos Gyldendal

Ice Dress #1, 2002
Ice Dress #1, 2002
www.kirstenjustesen.com