Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t ¬Ė Lars Dan  

Lars Dan i sit atelier

Lars Dan i sit atelier
Foto: Lars Gundersen
Por√łs pastositet
Om Lars Dans skulpturelle erindringsbilleder

Af Mette Haakonsen
Hvad er et erindringsbillede? Et kompliceret sp√łrgsm√•l uden enkle svar. Erindring betragtes almindeligvis som indlejring og genoplevelse af fortiden. Den er mere end blot og bar registrering, hvilket definerer hukommelsen, og den er mindre kondenserende end minderne. Erindringen er et kropsligt indlejret forhold til fortiden, som vi handler ud fra i hverdagen og som til tider ekspliciteres. Erindringen kan s√• at sige slumre og v√¶kkes til live, og vi kender alle den forunderlige f√łlelse af at blive f√łrt tilbage i tid af dufte, lyde, smagsoplevelser, af noget man ser eller ber√łrer.

Lars Dan Ask, olie på lærred, 40 x 30 cm, 2009 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Ask, olie på lærred, 40 x 30 cm, 2009
Foto: Lars Gundersen
Erindring og visualisering er n√¶rt forbundet, og den aktiverede erindring beskrives gerne som billedglimt, en indre film ¬Ė som erindringsbilleder, der opst√•r for det indre √łje. Det indre billedarkiv er evigt foranderligt, ligesom erindringen i det hele taget, og i konstant udveksling med nutiden, hvorved det ogs√• p√•virker fremtiden. I denne kontekst skal begrebet erindringsbilleder imidlertid forst√•s ikke blot som immaterielle men ogs√• som materielle billeder. Alle menneskeskabte billeder er i grunden erindringsbilleder, derved at de i sagens natur er skabt over tid og i kraft af deres udspring i et erindrende individ. Man kan ogs√• g√• s√• langt som at h√¶vde, at menneskets billedskabende praksis grundl√¶ggende udspringer af en bevidst erindringsakt, som et v√¶rn mod glemslen og i yderste instans i en eksistentiel kamp mod den absolutte tilintetg√łrelse ¬Ė d√łden. Denne antagelse blev udbredt allerede i Antikken og indfanget af Plinius (23-79 e.Kr.) i hans Naturalis historia, hvori han fort√¶ller, at billedkunsten har sin oprindelse i det omrids en gr√¶sk pottemagers datter optegner efter skyggebilledet af sin elskede, der skal rejse bort, og hvorp√• hendes fader lader forme et relief i ler.

Lars Dans Oil Paintings kredser efter min overbevisning omkring erindringsbilleder netop i denne dobbeltbetydning af ordet. Han har skabt plastiske malerier, der i al deres kontrastfyldte storhed og skr√łbelighed materialiserer kunstnerens mentale erindringsbilleder og den erindrende praksis¬í kompleksitet. Lars Dans udsagn i l√łbet af vores samtaler i m√•nederne op til udstillingen underbygger denne l√¶sning. Kunstneren beskriver s√•ledes sine nye oliemalerier som den type dagb√łger, hvori man ikke kun skriver kronologisk men evigt tilbageskuende og fortolkende p√• nutiden og datiden. Alts√• som det man snarere burde kalde ¬Ēerindringsb√łger¬Ē, hvor lag p√• lag konstant bliver til og omdefineres.

Lars Dan Bitume, olie på lærred, 40 x 30 cm, 2009 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Bitume, olie på lærred, 40 x 30 cm, 2009
Foto: Lars Gundersen
Det lagdelte maleri
Der er mange lag i Lars Dans Oil Paintings. I bogstavelig og i mere overf√łrt forstand. Oliemalingen er p√•f√łrt i utallige lag over op til fem √•r, og det er malerier, der kr√¶ver meget af beskueren. Et hurtigt panorama har en svimlende effekt. √ėjet m√łdes af en kalejdoskopisk samling af pastose, polykrome farveflader, der forskubber sig ind og ud af hinanden. Men hvis man giver sig tid, tid til at iagttage og sanse ikke kun med synet men med hele kroppen, vil man have mulighed for at opleve en fort√¶ttet foranderlighed og forvandling.

N√•r man bev√¶ger sig p√• nogle meters afstand og fokuserer p√• billederne et efter et, kommer der form p√• den umiddelbare forml√łshed. Ikke at forveksle med den figur- eller tingslighed, der opst√•r, n√•r man betragter et impressionistisk maleri p√• distance. I sine unge dage arbejdede Lars Dan med figurative motiver, s√¶rligt menneskeskikkelser i landskabelige rum. Figurationen og den fysiske tingsverden er gradvist aftaget. Menneskeskikkelserne blev ansigtsl√łse i Lars Dans malerier i l√łbet af 1980¬íerne og efterh√•nden mere og mere absorberet af malingen. I det nye √•rtusinde blev figurerne reduceret til genstande p√• abstrakt baggrund, og i 2008 var han t√¶t p√• at tage det fulde spring ud i det non-figurative med serien Stendigepaletter, hvor kvadratiske farvefelter kun lige akkurat mimer stendigets geometriske m√łnster. Oil Paintings derimod indeholder ikke direkte referencer til den ydre verden, om end Lars Dan lukker naturen ind af bagvejen, og den f√•r lov til at vinde h√¶vd i et af n√łglev√¶rkerne: Geelskov. Oil Paintings er dog prim√¶rt forbundet serielt af form-, farve- og teksturvarianter, uden p√• nogen m√•de at f√• den repetitive karakter, som findes i nogle af Lars Dans tidligere billedserier fra dette ti√•r, s√• som Buketter til Kristine og f√łromtalte Stendigepaletter.

Lars Dan Geelskov, olie på lærred, 180 x 280 cm, 2006-08 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Geelskov, olie på lærred, 180 x 280 cm, 2006-08
Foto: Lars Gundersen
Lars Dans nye oliemalerier har ingen st√łrre monokrome farvefelter. Farvefloret griber ind i hinanden og flyder sammen ¬Ė efter et styret princip. De er blevet til maleri. Alle billederne er komponeret omkring en mere eller mindre √•benbar rammes√¶tning ved l√¶rredets yderkanter. Rammes√¶tningen er mest fremtr√¶dende i de store formater og udg√łres af en homogeniserende kolorit. Farvepaletten indenfor denne ramme synes uendelig. Fra varme til kolde toner. Fra lyst til m√łrkt. Fra okker til st√łvet violet. Det er dynamiske farvesammens√¶tninger, uden at udtrykket virker eksplosivt. Farvefelterne er nemlig indeholdt indenfor rammen, og de holdes sammen af √¶stetiske greb - af farve- eller formharmoni. Det kan v√¶re en kontrasterende farve, der repeteres: en koboltbl√•, en lysegul. Det kan v√¶re en vertikal eller horisontal rytmik, en oval formdannelse eller en diagonal linjedominans. Kombinatorikken er mangfoldig. Liges√• vel som billedformaterne afveksler.

Teksturen k√¶der ogs√• malerierne sammen som serie. De har alle en reliefagtig struktur, der kan minde om et tredimensionelt topografisk kort. Et ruflet kort over et forrevet landskab med store niveauforskelle. Oliemalingen er tung og volumin√łs og overskrider fysisk l√¶rredets gr√¶nser. Man imponeres over den overv√¶ldende volumen, der overstiger materialets vante anvendelse. F√łlelsen af massivitet vakler dog hurtigt og iblandes uro. Malingen stritter ud fra det hvide l√¶rreds ramme. Kanterne kan kn√¶kke. Og hvordan kan den enorme masse overhovedet fastholdes? Tyngdeloven truer med at lade is√¶r de store formaters fysiske fylde falde til gulvet i en larmende og destruktiv lavine. De sm√• formater syner lidt anderledes. Plasticiteten er markant. De rummer imidlertid snarere en stemning af stofligt og motivisk overtryk end tyngende tyngde. Graden af referentialitet forekommer st√łrre eller mere kondenseret end i de store formater. Det er som om landskabelighed, geologi, natur og elementernes rasen presser p√• inde fra. Som delfragmenter af et turbulent J.M.W. Turner¬ísk uvejr forenet og forst√łrret i sm√• billedrum.

S√• har vi det p√• plads. Der er et billedsystem, vi kan hvile √łjnene, vores sanser og vores rationalitet p√•. Men bliv h√¶ngende, som det hedder i tv-terminologi. Bev√¶g dig igen. Helt t√¶t p√•. Hvert maleri b√¶rer nemlig ogs√• p√• sit eget partikul√¶re billedrum. Et mikroplan, der √•benbarer et sammensurium af dale, bjerge, geysere, lava, drypstenshuler, forkullet tr√¶ og vandfald. Eller m√•ske ledes tankerne hen p√• varme chokoladestr√łmme, marengs og kageglasur, der just er st√łrknet. Sitrende por√łs p√• overfladen og flydende indeni. Lige til at bide i ¬Ė eller bare ber√łre. Eller hvis man evner at l√łsrive sig fra f√¶nomenverdens st√¶rke greb om associationerne, kan man opsluges af √¶stetikken, af farvernes pragt og rytmer. En spinkel b√łlgende orange linje, der blinker gennem en str√łm af m√łrkegr√łn. En hvid i vertikal bev√¶gelse iblandet strenge af limegr√łn, turkis, m√łrkegr√łn, orange, gul, lilla og h√łjr√łd.

Lars Dan Nocturne, olie på lærred, 210 x 280 cm, 2008-09 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Nocturne, olie på lærred, 210 x 280 cm, 2008-09
Foto: Lars Gundersen
¬ĒDet √•bne v√¶rks poetik¬Ē
Resonansen i Lars Dans Oil Paintings afh√¶nger af den enkelte beskuer ¬Ė eller bes√łgende. S√•dan er det altid med kunst, kunne man indvende. Nogle kunstv√¶rker er imidlertid mere √•bne end andre, som den italienske tegnteoretiker og romanforfatter Umberto Eco p√•pegede for over 40 √•r siden i sin banebrydende artikel ¬ĒDet √•bne v√¶rks poetik¬Ē. Lars Dans malerier kan anskues som indskrevet i denne √•benhedens poetik, som er et produkt og en del af den moderne tanke. Kunstv√¶rker kunne ogs√• have en vis √•benhed i tidligere epoker. Det er dog if√łlge Umberto Eco f√łrst med modernismen, at √•benheden intensiveres, idet man for alvor bliver bevidst om dette ¬Ēmulighedsfelt¬Ē og indstifter ¬Ēen ny dialektik mellem v√¶rk og fortolker¬Ē. Det √•bne v√¶rk har s√•ledes intet ¬Ēdefinitivt budskab¬Ē og ¬Ēfortolkeren tildeles en s√¶rlig selvst√¶ndighed¬Ē - uden dog at v√¶re helt frit stillet. Der er tale om ¬Ēstyrede muligheder¬Ē, idet v√¶rket er organiseret af kunstneren.

Hvad er da potentialet og implikationen ved disse ¬Ēperceptive tvetydigheder¬Ē? I Umberto Ecos optik ¬Ē[¬Ö] forbliver v√¶rket uudt√łmmeligt og √•bent i dets egenskab af ¬ítvetydigt¬í, eftersom en verden, der er ordnet efter universelt anerkendte love, udskiftes med en verden, der hviler p√• tvetydighed dels i den negative betydning af mangel p√• orienteringscentre og dels i den positive betydning af en fortsat revision af v√¶rdier og visheder¬Ē. √Öbenheden i et kunstv√¶rk betyder alts√• i bedste fald en uudt√łmmelig kilde til undren og fryd. I v√¶rste fald, at kunsten kun efterlader desorientering eller et hulrum uden efterklang. Det er den risiko man l√łber, og det er Lars Dan meget bevidst om. Han lyser op, n√•r man kalder ham en modig maler. Han skyer det sikre. Der skal v√¶re modhager i billederne, mener han. Noget uudgrundeligt. Uudt√łmmeligheden er idealet. V√¶rket, man aldrig bliver f√¶rdigt med, fordi der konstant er en rest, man ikke begriber. Som i Rembrandts maleri Simeon i templet, som den mesterlige hollandske kunstmaler ikke n√•ede at f√¶rdigg√łre inden sin d√łd i 1669. Ikke et tilf√¶ldigt valg. Lars Dan s√łger ofte tilbage til netop dette kunstv√¶rk, der h√¶nger p√• Nationalmuseet i Stockholm. En skr√łbelig olding med tyndt hvidt sk√¶g holder et sp√¶dbarn lidt akavet p√• sine arme, og en kvinde anes i den m√łrke baggrund med nedsl√•ede √łjne. Titel og ikonografi fort√¶ller os, at der refereres til Det Nye Testamentes beretning om patriarkens m√łde med det lille Jesusbarn i templet. Det er et religi√łst motiv med en specifik narration ¬Ė et vist ¬Ēlukket¬Ē betydningspotentiale - men Rembrandt malede langt mere end den kristne fort√¶lling. Han malede et gyldent sk√¶r og det dybe m√łrke. Han malede √łmhed og tilbageholdt angst. Det sp√¶de liv og den forest√•ende d√łd. Og det er et uf√¶rdigt maleri ¬Ė i mere end √©n forstand.

Fra udstillingen Lars Dan - Oil Paintings, Sophienholm, 2011 Foto: Lars Gundersen

Fra udstillingen Lars Dan - Oil Paintings, Sophienholm, 2011
Foto: Lars Gundersen
Oliemalerier
Oil Paintings. Det er titlen p√• Lars Dans udstilling. Hverken mere eller mindre. Oliemalerier! P√• overfladen et prosaisk udsagn. En pegen p√• materien: malerier p√• basis af oliemaling. Mange lag oliemaling. En pastositet s√• ekstrem, at man ikke overraskes over kunstnerens interesse i den franske kunstmaler Eug√®ne Leroy. Den typebestemmende titel er ogs√• fordringsfuld og indikerer Lars Dans ambiti√łse pr√¶mis for sine nyeste kunstv√¶rker. Han er midtvejs i livet. Han har malet, siden han var ti √•r, og han taler om at v√¶re n√•et til et nulpunkt. Alle erfaringerne er akkumuleret, han vil v√¶re tro mod sin egen kunstneriske str√¶ben og fors√łger at g√łre sig fri af egne og andres eksplicitte og implicitte forventninger til ¬Ēet godt maleri¬Ē og ¬Ēdygtighed¬Ē udi kunstmaleriet. Og han investerer ikke kun enorme m√¶ngder af kostbar oliemaling men sin person - sin tid, sit liv.

Lars Dan Onetti, olie på lærred, 40 x 30 cm, 2009 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Onetti, olie på lærred, 40 x 30 cm, 2009
Foto: Lars Gundersen
Lars Dans Oil Paintings er anf√łrt af alvor. Han misunder de legende kunstnere. Kunstnere som Tal R, en ung Lars Ravn eller Asger Jorn, hvis v√¶rker, Lars Dan mener, lyser af leg og kunstnerisk skabergl√¶de. For Lars Dan er maleprocessen ikke blot lystbetonet men ogs√• en ensom og pinsom vej. ¬ĒJeg dur` ikke til gruppearbejde¬Ē, som han siger. V√¶rkerne er et mellemv√¶rende kun mellem ham og materialet. Kunstige hj√¶lpemidler til at for√łge substansen er bandlyste, og billedhuggermediet er ingen gangbar vej trods det skulpturelle udtryk. Naturalisme, der peger for afl√¶seligt p√• den ydre verden skal ogs√• holdes fra d√łren. Og frem for alt f√łrer han en ind√¶dt kamp mod det ¬Ēparfumerede¬Ē, der p√• forr√¶derisk vis dukker frem i maleprocessen. Den rene sk√łnhed forstyrrer, og han ¬Ēhugger den ned¬Ē, hvis den tager overh√•nd.

Et maleri er ¬Ēet malet billede¬Ē. Og at male er ¬Ēat farve en flade ved at p√•f√łre maling med en pensel, malerulle el.lign¬Ē. Det er den g√¶ngse betydningsforklaring af ordene i relation til malerkunsten, som man finder i et ordbogsopslag. Men ¬Ēat male¬Ē har som bekendt ogs√• en anden betydning, nemlig at knuse, kv√¶rne og findele. Hvis man samment√¶nker de to definitioner, er man t√¶t p√• Lars Dans maleproces. Han p√•f√łrer, og han findeler. Ligesom erindringen.

Lars Dan Sartuis, olie på lærred, 122 x 92 cm, 2008-09 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Sartuis, olie på lærred, 122 x 92 cm, 2008-09
Foto: Lars Gundersen
Oil Paintings best√•r den klassiske kunsttradition tro af l√¶rreder sp√¶ndt op p√• en tr√¶ramme. Men malerpenslen, kunstmalerens klassiske redskab, findes ikke i Lars Dans v√¶rkt√łjskasse. Det g√łr derimod fejekoste, spartler, paletknive og s√•gar hammer og mejsel. Der er hele tiden flere malerier i proces, og hvert maleri er indledt med en ren strukturopbyggende fase. Efter m√•neders vekslen mellem tilf√łring af oliemaling og t√łrring, s√• indledes dern√¶st en langvarig formgivende fase. Massen p√• l√¶rredet tildannes, som n√•r en billedhugger modellerer et skulpturelt v√¶rk. Oliemalingen sm√łres p√• i fede lag. Hen til en af de strategisk opstillede stole og betragte billedet p√• distance. Den fede oliemaling hugges v√¶k. Hen til en stol og betragte billedet p√• distance. Fyre op under br√¶ndeovnen, vente p√• den langvarige t√łrretid og repetere arbejdsrytmen. Igen og igen. Dag efter dag.

Lars Dans oliemalerier er alts√• ikke kun blevet til i et additivt men ogs√• i et subtraktivt udviklingsforl√łb. Han bygger op, bryder ned og s√łger ind i de ark√¶ologiske lag. Skitser anvendes ikke, og der er egentligt intet slutpunkt, andet end det der uv√¶gerligt s√¶ttes af museumsudstillingens praktikaliteter. Det er processen og selve tiden, der er i fokus. Tiden er central for tilblivelsen, indlejret i det f√¶rdige v√¶rk og, som vi har h√łrt tidligere, en foruds√¶tning for oplevelsen. Herved udviser Oil Paintings p√• en og samme tid et sl√¶gtskab og en stor kontrast til Jackson Pollock, en af eksponenterne for den abstrakte ekspressionisme, som udvikledes i 1940¬íernes USA. De er f√¶lles om skabelsen af monumentale malerier, hvor tiden og kunstnerens kropslige bev√¶gelse er inkorporeret. Men hvor Pollock kreerede i en h√¶sbl√¶sende rytmisk dans hen over l√¶rredet, er Lars Dan fortaler for langsomheden. Det er ikke umiddelbarheden, der s√łges men derimod en billedskabelse i takt og i clinch med tidens ub√łnh√łrlige gang og med de sedimenterede og foranderlige erindringer.

Lars Dan Sandemose, olie på lærred, 210 x 280 cm, 2008-09 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Sandemose, olie på lærred, 210 x 280 cm, 2008-09
Foto: Lars Gundersen
¬ďThe Crying Light¬Ē
Lars Dan kalder sig selvbevidst for en ¬Ēaltmodisch¬Ē kunstner. Endsk√łnt hans maleteknik er forankret i nutiden, har Oil Paintings s√•ledes dybe r√łdder i den romantiske kunsttradition, der begynder at f√• sit tag i vestlig kunst i slutningen af 1700-tallet. Romantikken indstifter en forst√•else af ¬Ēkunst som livet¬Ē udsprunget af kunstnerens psyke, sansninger, skabertrang og talent, og danner fundamentet for kunsthistoriske hovedstr√łmninger s√¶rligt i den tidlige modernisme, s√• som symbolisme og ekspressionisme. Og Lars Dan udpeger flere af sine billedkunstneriske forbilleder netop fra disse perioder og denne tradition. Edvard Munch, Elof Risebye, Ejnar Nielsen og den malende August Strindberg, blot for at n√¶vne nogle af hovedakt√łrerne.

Sp√łrger man Lars Dans selv til de kunstneriske inspirationskilder, er det musikere og sk√łnlitter√¶re forfattere, der falder ham f√łrst ind. Is√¶r Nordens alvorsfulde, litter√¶re modernister s√• som Knut Hamsun, Aksel Sandemose og William Heinesen v√¶kker genklang. Fra musikkens verden opstiller han Morrissey, Ulf Lundell og ikke mindst Leonard Cohen som sit triumvirat, medens en yngre gruppe som Antony and the Johnsons h√łrer til p√• andenpladsen i hans lange liste over s√•kaldte ¬Ēbr√łdre i √•nden¬Ē. Alle disse √•ndsf√¶ller underbygger Lars Dans romantiske drivkraft. Der er uden undtagelse tale om mandlige kunstnere, der har skabt kunstv√¶rker med stor emotionel dybde. De tr√¶kker veksler p√• egne livserfaringer og har ofte jeg¬íet som afs√¶t eller omdrejningspunkt. F√łlelserne er i centrum, og de er mestre i at formgive det indre liv og formidle menneskets til tider fortvivlede og forvirrede s√łgen i livet. Knut Hamsuns skels√¶ttende roman Sult fra 1890 er eksponent for denne s√łgen par excellence: den kunstneriske s√łgen. Hamsuns mesterv√¶rk fort√¶ller om den unge, nerv√łse digters feberagtige flakken omkring i Kristianias gader drevet af sult. Sult i en meget konkret fysisk forstand, der er ved at fort√¶re ham, og som f√łrer ham ud i hallucinatoriske t√•ger, momentvis vanvid og kropsligt forfald. Men ogs√• sult i en mere overf√łrt og positiv forstand. Sulten efter livet, der reflekteres i m√łdet med en smuk kvinde fra det bedre borgerskab og frem for alt sulten efter at skrive og oms√¶tte de indre fantasier og sansninger til ord.

Lars Dan Kristine, olie på lærred, 180 x 450 cm, 2009 Foto: Lars Gundersen

Lars Dan
Kristine, olie på lærred, 180 x 450 cm, 2009
Foto: Lars Gundersen
Melankolien huserer i Lars Dans kunstneriske sparringspartnere. I deres liv og v√¶rkudsagn og ofte med depression og selvdestruktion som f√łlgesvend. Den lettere h√•befulde slutning i Hamsuns Sult, hvor den udmagrede digter k√¶mper sig op fra afgrunden og forlader det barske liv i Kristiania, er imidlertid ogs√• kendetegnende. M√łrket og lidelserne har lyset og livsgl√¶den som kontrapart. R√•dvildheden, forfaldet, tabet, udslettelsen og d√łden holdes i ave af indsigt, skabelse, fornyelse. Af religi√łs √•benbaring ¬Ė for eksempel for Leonard Cohen, der er kendt for sit langvarige klosterophold og som besynger det transcendentale og mystiske. Af k√¶rlighed til livet og til det andet k√łn ¬Ė til kvinden ¬Ė som ikke mindst Ulf Lundell er ber√łmt og berygtet for at dyrke. Af naturens forunderlige v√¶sen ¬Ė for eksempel i Antony and the Johnsons album The Crying Light fra 2008, hvor optimisme skinner gennem den m√łrke melankoli i form af et tekstunivers med havm√•ger, skumring, sol, dagslys ¬Ė og k√¶rlighed.

Oil Paintings st√łrste og mest virtuose maleri b√¶rer titlen Kristine. Navnet p√• Lars Dans hustru. H√łjstemt og hudl√łst √¶rligt. S√• lad det v√¶re s√•dan. Lars Dan insisterer inderligt p√• sine oliemalerier som √¶stetiske konglomerater af st√łrknet flydende stof. Store og skr√łbelige. De er √•bne for fortolkning, men Lars Dan har styret mulighederne. De har et fikspunkt. Et sansende og sensitivt udspring. De er erindringsbilleder i por√łs pastositet.

Mette Haakonsen

Litteratur & Musik
Antony and the Johnsons (2008), The Crying Light.
Belting, Hans (2001), Bild-Anthropologie. Entw√ľrfe f√ľr eine Bildwissenschaft, M√ľnchen: Wilhelm Fink Verlag.
Casey, Edward S. (2000), Remembering: a phenomenological study, Bloomington: Indiana University Press.
Dan, Lars (1997), Det hvide m√łrke, K√łbenhavn: Borgens Forlag.
Eco, Umberto (1984/1967), ¬ĒDet √•bne v√¶rks poetik¬Ē, i J√łrgen Dehs: √Üstetiske teorier. En antologi ved J√łrgen Dehs, s. 131-164, Odense: Odense Universitetsforlag.
Hamsun, Knut (1974/1890), Sult, K√łbenhavn: Gyldendal.
Stoichita, Victor I. (1997), A Short History of the Shadow, London: Reaktion Books.
Rosen, Charles & Henri Zerner (1971), Romanticism and Realism. The Mythology of Nineteenth Century Art, London: Faber and Faber.
Schama, Simon (2000), Rembrandt's eyes, Harmondsworth: The Penguin Press.

Denne artikel har tidligere været bragt i kataloget til udstillingen Lars Dan - Oil Paintings, der er blevet til i et samarbejde mellem KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg og Sophienholm og vist i henholdsvis 2010 og 2011.