Privatlivspolitik
Kunstrejse Asger Jorn's
Albissola
» Læs mere om
rejsen her
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Margrete S√łrensen

Margrete S√łrensen
Foto: Magnus Ebbesen, 2009

TIDEN, TANKEN OG TRÆET

Menneskets inderste livsdrift er en formdrift
Poul la Cour: Fragmenter af en dagbog

Skulpturer med nærvær og dynamik

Af Eva Pohl, cand.mag., ph.d., kritiker ved Berlingske Tidende

Et n√¶rv√¶r og en totaloplevelse kalder i Margrete S√łren¬≠sens skulpturer. Det g√¶lder lige fra hendes f√łrste skulp¬≠turer fra 1970¬íerne til de aktuelle, at de har en umiddelbar virkning p√• beskueren. Man suger en indsigt til sig, n√•r man st√•r over for skulpturer og installationer, der synes at tr√¶de frem imod √©n og g√łre det omgivende rum le¬≠vende. En af hemmelighederne bag denne virkning er, at skulpturerne ofte forholder sig til den menneskelige krops proportioner.

Gravid kvinde, 1971. Bronze
Foto: Margrete S√łrensen


Man kan s√•ledes binde en sl√łjfe fra hendes fint sansede bronzeskulptur af en ung, gravid kvinde, fra 1971, til hen¬≠des Gliedermann-inspirerede og -bearbejdede skulptu¬≠rer, som hun viste i 2007 p√• Den Frie Udstilling. Imellem disse p√• √©n gang poetiske og st√¶rke skulpturer ligger en lang r√¶kke arkitektoniske v√¶rker, der aftegner et mulig¬≠hedernes rum, en slags scene, som indbyder til selvfor¬≠st√•else og til et m√łde mellem kunstner og beskuer.
Det er karakteristisk for Margrete S√łrensen, der oprinde¬≠lig er uddannet p√• Kunstakademiets Billedhuggerskole hos Gottfred Eickhoff og Svend Wiig Hansen, at hun i sin kunst tilsides√¶tter de traditionelle skel mellem skulptur, arkitektur og billedkunst. Hun har hermed v√¶ret med til at skabe et nybrud i dansk kunst.
Sp√¶ndstige spiraler i et b√•de universelt og nyskabende udtryk tiltrak sig opm√¶rksomhed p√• Margrete S√łrensens separatudstilling i det f√łrende Leo Castelli Gallery i New York i 1983. Det var Steingrim Laursen (1931-2007), for¬≠mand for Museum of Modern Arts europ√¶iske komit√© og senere museumsdirekt√łr p√• Louisiana, der anbefalede Margrete S√łrensen som banebrydende, skandinavisk ud¬≠stiller hos Leo Castelli. Udstillingen af de tre skulpturer med titlen ¬ĒSpiral Construction¬Ē i samspil med de vertika¬≠le, hvide og plane skulpturer i forskallingsbr√¶dder, var en markant pr√¶sentation og et internationalt gennembrud for Margrete S√łrensen. Den koncentrerede og v√¶sentlige udstilling stod som en portal til hendes kunstneriske uni¬≠vers. Lad os derfor se n√¶rmere p√• udstillingens v√¶rker. Det var tre temperamenter, der blev udtrykt i de tre spi¬≠ralskulpturer: det √•bne, det indbydende og det afvisende. Den √•bne skulptur var bygget op i tr√¶ med gips, den ind¬≠bydende i tr√¶ med ultramarinindfarvet snor og den afvi¬≠sende i jern med wirer. Den yderst bevidste materialean¬≠vendelse viste Margrete S√łrensens karakteristiske sans for stoflighed. De enkle former var i samklang med dag¬≠ligdags materialer og opfordrede til dialog med v√¶rket uden un√łdvendig st√łj. Med helheden af de tre spiral¬≠skulpturer blev man dels trukket ind i et sp√¶ndingsfelt og dels skudt ud af skulpturens centrifugale bev√¶gelse. Den totale oplevelse af v√¶rkernes dynamiske samspil med rummet gjorde √©n lydh√łr over for det immaterielle. Denne helhedsskabende sammenh√¶ng, bygget op over kontraster, har v√¶ret en bestr√¶belse i Margrete S√łren¬≠sens kunstneriske arbejde lige siden.

Uden titel, 1981
Træ, gips, jern, snor. 140 x 160 cm.
Leo Castelli Gallery, New York, 1983
Foto: Bent Ryberg


De markante spiralformer stod b√•de som tegn for bev√¶¬≠gelse mod eget centrum, en oplevelse af omsluttethed og p√• et overordnet plan som tegn for indsigt og udvik¬≠ling. Den arketypiske form markerede, som mange af Margrete S√łrensens v√¶rker siden hen har gjort det, √•n¬≠delighed og sanselighed, poesi og styrke p√• samme tid. Inspirationen fra den russiske konstruktivisme, bl.a. Vla¬≠dimir Tatlin og Naum Gabo, smelter i disse v√¶rker sam¬≠men med den personlige vision og materialevalg med en vekselvirkning mellem det r√• og det spinkle udtryk. Mar¬≠grete S√łrensen var to √•r f√łr, i 1981 repr√¶senteret med ¬ĒSpiral Construction¬Ē p√• kunstnergruppen Ny Abstrakti¬≠ons udstilling p√• Charlottenborg i K√łbenhavn. Der er den ledetr√•d i Margrete S√łrensens arbejder, at de p√• √©n gang rummer det store, universelle perspektiv og indbyder til den n√¶re sansning. Man fornemmer hendes gl√¶de ved og nysgerrighed over for anvendelsen af tr√¶ som skulpturelt materiale. Dels er det fleksibelt, levende og duftende, dels rummer det symbolske elementer, som er forbundet med en tidsm√¶ssig dimension. Stoflighed er vigtig for hende og anvendelsen af tr√¶ som materiale er en af √•rsagerne til, at Margrete S√łrensens v√¶rker med¬≠deler sig i en klar og fortrolig tone. Den gennemg√•ende virkning af hendes skulpturelle v√¶r¬≠ker er b√•ret af spillet mellem det synlige og det usynlige, af det metafysiske. Man aner noget universelt, et tolk¬≠ningsrum for ens eget liv. Det suggestive rum omkring eller i hendes skulpturer kan opleves som det endnu ikke skabte. Formm√¶ssig styrke, tidl√łshed, universelle temaer, de menneskelige proportioner og rumbevidsthed karakteri¬≠serer hovedparten af Margrete S√łrensens v√¶rker. Rum¬≠bevidsthed var netop et kernepunkt i Ny Abstraktions kunstneriske bestr√¶belser.1

Uden titel, 1982
Gulv: Birkefiner, gls, snor. Diameter 400 cm.
V√¶g: Glas, kork, grafitfarve, ultramarinfarve. √Ā 250 x 300 cm.
Galleri Per Sten, K√łbenhavn
Foto: Margrete S√łrensen


Anlæg til justering af jordens vædske, 1982
Træ, fliser, plastiksnor, 350 x 2000 x 4000 cm.
Kunst i dag II, 1982, Ordrupgaards haveanlæg
Foto: Viggo Rivad


Margrete S√łrensen udf√łrte i samarbejde med sin mand, billedkunstneren Torben Ebbesen, den monumentale udend√łrs installation ¬ĒAnl√¶g til justering af jordens v√¶d¬≠ske¬Ē, til Ordrupgaards udstilling ¬ĒKunst i dag II¬Ē i 1982, anlagt i en dr√¶net s√ł i Ordrupgaards haveanl√¶g, der se¬≠nere blev tilplantet med gr√¶s. Kunstner√¶gteparret var f√¶lles om s√•vel udarbejdelse af id√©grundlag som det kr√¶vende arbejde med opf√łrelsen af det store og kom¬≠plekse v√¶rk, hvor orange plastsnore var sp√¶ndt ud mel¬≠lem spinkle, hvidmalede tr√¶s√łjler i samspil med to arki¬≠tektoniske elementer, udf√łrt i hvide fajancefliser; et rea¬≠dy-made-element. ¬ĒAnl√¶g til justering af jordens v√¶d¬≠ske¬Ē var et s√¶rdeles overraskende og banebrydende v√¶rk, der gav udstillingen p√• Ordrupgaard et l√łft og et dynamisk og teknofiseret modspil til museets gr√łnne omgivelser. For Margrete S√łrensen er kunst og livskunst t√¶t for¬≠bundne i en kraftfuld, eksperimenterende og loyal hel¬≠hed. Hendes udpr√¶get kunstneriske kvalitetssans og klare holdninger er bl.a. kommet til udtryk i hendes p√¶¬≠dagogiske arbejde som underviser p√• henholdsvis Insti¬≠tut for Kunsthistorie og Kunstakademiet samt som for¬≠mand for de billedkunstneriske udvalg i Statens Kunst¬≠fond 1993-96.
Den s√¶rligt udviklede rumbevidsthed har for Margrete S√łrensen betydet intenst arbejde med arkitektonisk skulptur og med opbygningen af indre rum i de ofte mo¬≠numentale, skulpturelle v√¶rker og offentlige opgaver.2

Uden titel, 1979. Forskallingsbrædder
Galleri A-gruppen, K√łbenhavn
Foto: Margrete S√łrensen


Uden titel, 1980. Forskallingsbrædder
R√•dhuspladsen, K√łbenhavn
Foto: Margrete S√łrensen


Hendes skulpturer fremst√•r ofte som utopiske monu¬≠menter og udtrykker et legende arkitektonisk rum uden umiddelbart form√•l. Margrete S√łrensens fokus p√• vek¬≠selvirkningen mellem luft og masse, p√• kommunikation med udstillingsomgivelserne samt det offentlige rum har givet sig udtryk i indkredsningen af det g√•defulde og dr√łmmende. Et eksempel var den b√łlgeformede instal¬≠lation i tr√¶ fra 1979, der bragte tanken hen p√• sk√¶rm¬≠br√¶t med lysspr√¶kker p√• hendes separatudstilling i Gal¬≠leri A-gruppen i K√łbenhavn. P√• samme udstilling blev forbindelsen til den menneskelige krop understreget med opsp√¶ndte gipsrelieffer, der dannede en trekants¬≠form. De stod som steler i rummet og synes at v√¶re ud¬≠sprunget af intuitionens gr√¶nseland.
P√• et af de mest markante steder i det offentlige rum, R√•dhuspladsen i K√łbenhavn, tiltrak Margrete S√łrensens enkle tr√¶konstruktion sig opm√¶rksomhed i 1980. Her fik hun et stort og sammensat publikum i tale. V√¶rket var bygget op af vertikalt stillede forskallingsbr√¶dder i to modsatstillede trekants-grundformer, en stor og en lille. De dannede som helhed et ydre og et indre rum, som provokerede de forbipasserende til fysisk at udforske det fiktive rum i rummet. Professor, dr.phil. √ėystein Hjort, dengang kunstanmelder ved Politiken, skrev, at denne skulptur viste et gennemg√•¬≠ende tr√¶k i Margrete S√łrensens skulpturer, nemlig, at gennem en manipulation af rummet p√•virkes betragteren psykisk. √ėystein Hjort perspektiverede dette v√¶rk med amerikansk arkitektonisk skulptur, bl.a. Alice Aycocks kon¬≠struktioner og Mary Miss¬í v√¶rker, som udfordrer vor per¬≠ceptionsform√•en og vor opfattelse af rum og udstr√¶k¬≠ning. Man kan tilf√łje, at det yderligere er karakteristisk for Alice Aycock, at hendes halvarkitektoniske arbejder be¬≠sk√¶ftiger sig med interaktionen mellem struktur, sted, materiale og den psykofysiske respons fra beskueren. Heri ses en parallel til Margrete S√łrensens stedsspecifikke skulpturer med atmosf√¶reskabende dialog med rummet.3
Et vidnesbyrd om Margrete S√łrensens skulpturers virk¬≠ning p√• beskuerne var de poetiske breve, folk lagde i skulpturen p√• R√•dhuspladsen. Lignende reaktioner har Mar¬≠grete S√łrensen f√•et p√• andre skulpturelle v√¶rker, hvor publikum har opfattet dele af de udstillede v√¶rker som en √łnskebr√łnd og derfor h√•befuldt har lagt m√łnter i v√¶rket.
Hun l√¶gger i flere v√¶rker direkte op til, at beskueren skal danne sig sin egen mening, idet hun i v√¶rkerne udfordrer √łjets optik. Et eksempel er installationen ¬ĒUden titel¬Ē fra 1984 med fire pyramideformer, anbragt i et kvadrat af ul¬≠tramarint farvepigment. Pyramiderne har forskellig st√łr¬≠relse, og oplevelsen af perspektiv bliver dermed oph√¶¬≠vet, afh√¶ngigt af fra hvilken side, man betragter dem. Man bliver derved tvunget til at vurdere skulpturen l√łsre¬≠vet fra perspektivets regler.

Uden titel, 1984 Træ, ultramarinpigment, plastik, 90 x 450 x 550 cm.
K√ľnstlerwerkst√§tten, M√ľnchen
Foto: Margrete S√łrensen


5-Dele, 1984
Træ, neonfarve, spejl, 110 x 520 x 125 cm.
Dänische Skulptur im 20 Jahrhundert, Wilhelm Lehmbruck Museum, Duisburg
Foto: Bent Ryberg


Uden titel, 1985
Træ, snor, neonfarve, grafitpulver, plastik, 120 x 200 x 100 cm.
Galleri N√łrballe, K√łbenhavn
Foto: Margrete S√łrensen


Skulpturer i det offentlige rum inviterer til andre m√łder end v√¶rker, der pr√¶senteres i kunstens haller. Intens, skulpturel dialog med rummet ses b√•de i hendes inden¬≠d√łrs og udend√łrs skulpturer. Poetisk og krystalklar er udvekslingen med det omgivende landskab i den fritst√•¬≠ende skulptur i tr√¶, opstillet i Ballerup i 1985. Skulpturen f√•r det gr√łnne landskab til at tale og den markerer i sig selv en struktur af sammenh√¶ng og indre forbindelses¬≠linjer. Skulpturen fastholder et rum for tanken for de for¬≠bipasserende og er et i√łjnefaldende og overraskende objekt midt i landskabet. De vekslende spidse og rette vinkler udg√łr en delikat helhed og tilf√łrer landskabet en s√¶rlig energi.
Kunsthistorikeren Leila Krogh understreger i bogen ¬ĒKunst i rummet¬Ē, at et skulpturelt v√¶rk i det offentlige rum, for at udstr√•le monumentale kvaliteter, dels skal have en indre harmoni og dels v√¶re afstemt i forhold til omgivelserne. Hun sammenligner et s√•dant skulpturelt v√¶rk med en person med selvv√¶rd, kropsbevidsthed og udstr√•ling, som vil blive bem√¶rket i forhold til omgivel¬≠serne. Ser man n√¶rmere p√• Margrete S√łrensens f√łr¬≠n√¶vnte tr√¶skulptur og hendes store skulptur ¬ĒLivets tr√¶¬Ē, Novo Nordisk og Novozymes i Bagsv√¶rd, fremg√•r det, at der ud over den kropsbevidste udstr√•ling ogs√• er tale om et indre sp√¶ndingsfelt i skulpturerne. Hendes skulpturer g√•r i dialog med omgivelserne samtidig med, at de byder p√• et indre, eftertankens rum.
Overraskelseseffekten var betragtelig i skulpturen i ce¬≠dertr√¶ p√• Ingeni√łrh√łjskolen i Ballerup. Den sk√łd sig op fra stueplan til f√łrste sal, skabte forbindelse og symboli¬≠serede v√¶kst, udvikling og sammenh√¶ng. Den stod som et kropsbevidst v√¶sen i hverdagen til inspiration for de studerende, √•ben for tolkning. Den kraftfulde trekants¬≠konstruktion kombinerede det hverdagsagtige og det raffinerede. Set fra f√łrste sal var der en lethed og sp√¶nd¬≠stighed over skulpturen. Anvendelsen af cedertr√¶ som materiale gav et realistisk, uh√łjtideligt udtryk, der korre¬≠sponderede med de studerendes vitalitet og muligheder. Som Leila Krogh netop er inde p√•, skal et v√¶rk i det of¬≠fentlige rum have s√• st√¶rk en udstr√•ling, at det kan t√•le at blive set gang p√• gang og stadig give nye oplevelser. Det var lykkedes her. Og det s√• ud til, at de studerende f√łlte sig hjemme i n√¶rkontakt med skulpturen.

Utopia number 1, 1987
Træ, lak, 230 x 800 x 800 cm.
Sao Paulo Biennale 1987
Foto: Bent Ryberg


De to n√¶vnte tr√¶skulpturer og Margrete S√łrensens gi¬≠gantiske tr√¶skulptur ¬ĒUtopia nr. 1¬Ē til biennalen i Sao Pau¬≠lo i 1987 er arkitektoniske skulpturer med et dragende vi¬≠sion√¶rt element. ¬ĒUtopia nr. 1¬Ē med et pyramidalsk, trap¬≠pelignende forl√łb, inspireret af mayaernes templer, mar¬≠kerer, som flere af hendes √łvrige arbejder, en opadg√•en¬≠de bev√¶gelse fra det materielle til det immaterielle og associerer til trinvis erkendelse.
Over for flere af hendes skulpturer ledes, som her, tanken hen p√• Babelst√•rnet, skildret i 1. Mosebog. Menneskene, der talte samme sprog, ville bygge et t√•rn, som skulle r√¶kke ind i himlen. Men Gud slog dem med babylonisk forvirring, der f√łrte til sprogenes spaltning og folkenes spredning over Jorden. Udgangspunktet for fort√¶llingen menes at v√¶re Marduk-templet i Babylon. Babelst√•rnet repr√¶senteres oftest med en spiralbev√¶gelse mod top¬≠pen eller med etager, der opefter sn√¶vres ind. Kunsthi¬≠storikeren J√łrn Otto Hansen understregede denne sam¬≠menh√¶ng i kataloget til Margrete S√łrensens ¬ĒUtopia nr. 1¬Ē, hvor han n√¶vner Babelst√•rnet som sindbillede p√• al¬≠tings sammenh√¶ng.

V√¶g: Uden titel, 1987. Tr√¶, lak, silikone, grafit, akrylfarve. √Ā 100 x 90 cm.
Gulv: Æra, 1987. Træ, lak, 15 x 360 x 420 cm.
Galleri Brandt, Brandts Pakhus, K√łbenhavn
Foto: Margrete S√łrensen


I flere af hendes v√¶rker er der markeret et rum, som ikke blot kan iagttages, men ogs√• fornemmes som et aktivt felt. Over for disse v√¶rker med indkredsning af et dyna¬≠misk, dragende rum er det v√¶rd at notere sig filosoffen Maurice Merleau-Pontys tanker om en sammenh√¶ng mellem det at v√¶re seende og det at blive set. Merleau-Ponty peger i denne forbindelse p√• mange maleres erfa¬≠ring, nemlig en f√łlelse af at blive betragtet af tingene. En tilsvarende oplevelse kan beskueren have i forhold til Margrete S√łrensens skulpturer. Professor Carsten Thau har v√¶ret inde p√• noget lignen¬≠de, idet han fremh√¶ver ¬Ēden suggestive rumf√łlelse¬Ē. Op¬≠levelsen af, ¬Ēat rummet selv taler¬Ē.4 Denne stemthed af rummet, som han kalder det, kan spores i en lang r√¶kke maleriske fremstillinger i kunsthistorien, i s√•vel interi√łr¬≠malerier som i landskabsmalerier. Han henviser til John Singer Sargents malerier, men kommer ogs√• ind p√• Vil¬≠helm Hammersh√łis interi√łrmalerier, p√• Breughel og p√• Caspar David Friedrichs landskabsmalerier.
Margrete S√łrensens v√¶rker kan siges at tr√¶kke tr√•de fra Vilhelm Hammersh√łis sj√¶lelige rum. Men disse tr√•de flet¬≠tes hos Margrete S√łrensen sammen med den kvindelige erfarings livstr√•de. Ny kunsthistorisk forskning har netop peget p√• kvindeli¬≠ge kunstneres s√¶rlige rumopfattelse. At kvindelige kunstnere oplever rum som forbindelser, formet af relati¬≠oner og ikke af tomhed.5 Margrete S√łrensens v√¶rker be¬≠kr√¶fter denne opfattelse af rum som et net af forbindel¬≠ser. Der er et s√¶rligt energifelt og en atmosf√¶re i hendes v√¶rker, netop fordi hun holder felter og omr√•der √•bne.
Det kvindelige element opleves i flere af hendes værker, der henviser til det cykliske. Til månederne. Som f.eks. i værket med de tolv skåle med vand og kranse af pilekvi­ste. Skålformen er i sig selv et symbol på det kvindelige. Gentagelsen er karakteristisk ligesom den klare kompo­sition. Her er på samme tid åbenhed og en komposition, der associerer til noget rituelt.

Kredsl√łb, 1997
Hvid beton, bronze, vand, 310 x 192 x 42 cm.
Posttorvet, Hobro
Foto: Bent Ryberg


I anden sammenhæng har hun arbejdet med glasklokker over mindre skulpturer, som en omsluttende og beskyt­tende form. Cirkelformen optræder ofte i hendes arbej­der, bl.a. i værker med serier af bearbejdede spejle. Ligesom ægformen har været anvendt som et gennemgående element i hendes tegninger og skulpturer.
Margrete S√łrensens unikke univers og erfaringsrum ud¬≠foldes b√•de i billeder og skulpturer og bliver udtrykt ved hj√¶lp af enkle former og materialer, ofte med transpa¬≠rente elementer. Flere af hendes skulpturelle v√¶rker, der bygger p√• en vekselvirkning mellem objekt og omgivel¬≠ser og indkredsning af rum, illustrerer en kombinatorisk evne, der forbinder indre og ydre, centrum og periferi.6
Installationen ¬ĒSamtale¬Ē fra 1990, der bestod af en r√¶kke hvide, kvadratiske borde p√• sokkel, kan illustrere dette forhold. Det er p√• samme tid et symbolm√¶ttet og form¬≠m√¶ssigt tiltr√¶kkende v√¶rk, hvor ikke blot den gentagne bordform tr√¶der frem, men ogs√• mellemrummenes √¶stetik og inddragelse af hele rummet. Det er en invita¬≠tion til samtale og en p√•pegning af samv√¶rets n√łdven¬≠dighed og potentiale.7

Livets træ, 2001
Stål, fiberbeton, neonlys, 8 x 5 m.
Novo Nordisk/Novozymes, Bagsværd
Foto: Bent Ryberg


Den kombinatoriske sans er fornemt udfoldet i Margrete S√łrensens hidtil st√łrste skulptur, ¬ĒLivets tr√¶¬Ē fra 2001, udf√łrt som et f√¶lles projekt for Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S i Bagsv√¶rd. Den 7,5 meter h√łje skulptur er udf√łrt i fiberbeton, st√•l og neonlys. Skulpturen, der er bygget op over kontraster, rejser sig fra den efterh√•nden m√łrkpatinerede betonsokkel. Den symboliserer med tr√¶¬≠formen og dennes m√łde med konstruktive former v√¶kst og kreativitet, herunder personlig menneskelig v√¶kst.
Tr√¶et r√¶kker sine grene op mod himlen og ud i det om¬≠givende rum, som hermed f√•r liv. Skumringen er det bed¬≠ste tidspunkt p√• d√łgnet til at opleve skulpturen, hvor man har mulighed for at se b√•de tr√¶formen i fiberbeton og de konstruktive former med neonlys. En dialog mel¬≠lem natur og konstruktion og mellem skulptur og arkitek¬≠toniske omgivelser fremg√•r. Margrete S√łrensen har ka¬≠rakteriseret ¬ĒLivets tr√¶¬Ē som et tingsted for tanker. Hun har haft fokus p√• den organiske form, som udtryk for v√¶kst og udvikling, og p√• skulpturens udsigelse om vis¬≠dom og klarhed. Det har desuden ligget hende p√• sinde, at v√¶rket skulle inspirere til, at beskueren lytter indefter, standser op et √łjeblik og giver plads til egne tanker og nye indsigter. V√¶ksttemaet er ligeledes klart udfoldet i den serielle og poetiske installation p√• Den kgl. Veterin√¶r og Landbo¬≠h√łjskoles Fors√łgscenter. De markante ultramarinbl√• tr√¶¬≠rammer tr√¶der frem p√• den hvidmalede bagv√¶g af tr√¶ som vertikale stigeformer inddelt horisontalt, med ind¬≠f√¶ldede sandbl√¶ste organiske motiver p√• glas. Inspira¬≠tionen har v√¶ret duggede drivhusruder, spirende plan¬≠ter, symfoni, bev√¶gelse og skiftende lys. V√¶rket kan ses som vertikale plante- og rugekasser med 25 forskellige v√¶kster. P√• et overordnet plan kan v√¶kstformerne op¬≠fattes som personligheder, ¬Ēorganiske v√¶sener¬Ē.
Spillet mellem sandbl√¶st og klart glas frembringer vek¬≠selvirkning mellem positiv- og negativ-form og associe¬≠rer if√łlge Margrete S√łrensen til kontrast mellem det gode og det onde. De stigeformede, bl√• rammer relaterer til fort√¶llingen om Jakobs stige, fra 1. Mosebog om Jakobs dr√łm om en stige, der rakte ind i himlen. Jakobs stige er knyttet til beretningen om Babelst√•rnet.
Hensigten med dette lyriske v√¶rk er at give oplevelser til de ansatte p√• deres vej til laboratoriebygningerne. Med v√¶rket forenes gamle og nye gangarealer, to tidsaldre m√łdes, mens man passerer langs en slags v√¶kst√•re. For¬≠ud for den endelige udformning ligger kunstnerens stu¬≠dier i s√•vel l√¶geurter som giftige planter. Som med Mar¬≠grete S√łrensens √łvrige st√łrre skulpturelle arbejder g√¶l¬≠der det ogs√• her, at v√¶rket sender fangarme ud i et st√łrre fortolkningsrum.

Tidsm√•ler ¬Ė Livsm√•ler, 1999
Akryl, neonlys, pigment, jern, stål, kork, træ, ure, 12 x 12 m.
R√•dgivnings- og Kommunikationscenter, Hiller√łd
Foto: Bent Ryberg


T√•rnh√łje tidsm√•lere

Tiden som tema, som livsm√•ler og kredsl√łb har optaget Margrete S√łrensen i en √•rr√¶kke, hvilket har givet sig ud¬≠tryk i flere monumentale v√¶rker. Ofte indg√•r tallet 12, med henvisning til √•rets tolv m√•neder, i disse skulpturelle v√¶rker. Tid, udstr√¶kning, rytme og livssymbolik ses s√•ledes st√¶rkt tolket i det overv√¶ldende v√¶rk ¬ĒTidsm√•ler ¬Ė Livsm√•ler¬Ē fra 1999 i R√•dgivnings- og Kommunikationscenteret i Hiller√łd.
I et stort sug forbinder v√¶rket tre etager med tolv side¬≠stillede og 12 meter h√łje, klare akrylr√łr, der indeholder henholdsvis neonr√łr, farvepigment i prim√¶rfarverne r√łd, gul og bl√•, korkelemener og en stribe ens ure. Bev√¶ger man sig op ad trappen med de tolv r√łr, f√•r man en for¬≠nemmelse af uendelighed. R√łrene st√•r b√•de som en slags timeglas og som udstrakte vener. Skulpturens tolv dele opleves som kropslige elementer, n√¶rmest som et kig til menneskets indre funktioner ¬Ė og m√•ske ligefrem med henvisning til det biologiske ur. De r√łde og bl√• neonr√łr, med et krydsende forl√łb, bringer tanken hen p√• arvema¬≠teriale, dna-strenge, celleopbygning og p√• det endnu ikke skabte eller f√łdte ¬Ė p√• kommende generationer. Det har v√¶ret Margrete S√łrensens √łnske at give huset ¬Ē√•nd¬Ē, og det er lykkedes at skabe et lysende og farvem√¶ttet v√¶rk med tankev√¶kkende indhold, der peger i retning af et livsforl√łb. Tidsm√•ling, gentagelse og cyklus er temaer, Margrete S√łrensen har udfoldet i flere andre v√¶rker, dels refere¬≠rende til gamle nordiske stavkalendere dels til den grund¬≠l√¶ggende tidsfaktor i det enkelte menneskeliv. Tid som udviklingsmulighed og som afgr√¶nsning. Margrete S√łrensen var p√• Kunstmuseet Arkens udstil¬≠ling, ¬ĒNy Abstraktion ¬Ė Rum 2001¬Ē ¬Ė en jubil√¶umsudstil¬≠ling for den hedengangne Ny Abstraktion ¬Ė repr√¶sente¬≠ret med v√¶rket ¬ĒTidsm√•ler ¬Ė Livsm√•ler¬Ē i cedertr√¶, der hang som et monumentalt uro-lignende objekt ned fra loftet i museets store udstillingsakse. Det otte meter h√łje v√¶rk med 24 oph√¶ngte br√¶dder af cedertr√¶, et for hver m√•ned, med markering af dagene og m√•nens stilling, var inspireret af nordiske stavkalendere og udstr√•lede en s√¶rlig ro med en let svajen i de oph√¶ngte led, der gav et indtryk af liv. Skulpturen materialiserede tiden, og muse¬≠umsinspekt√łr Anette √ėsterby fremh√¶vede i kataloget til udstillingen, at repetition af samme form er knyttet b√•de til gentagelsen i tidsm√•ling og til minimalismens objekti¬≠vitet og saglighed.

Tidsm√•ler ¬Ė Livsm√•ler, 2001
Cedertræ, akryl, kul, kridt, grafit, snor, 420 x 150 x 150 cm.
Rum 2001, Ny Abstraktion, ARKEN
Foto: Bent Ryberg


Margrete S√łrensens v√¶rk havde, kan man tilf√łje, yderli¬≠gere et karakteristisk, personligt pr√¶g i og med materia¬≠levalget, den kolossale form og livssymbolikken.
Et tidsforl√łb kunne ligeledes iagttages i Margrete S√łren¬≠sens v√¶rk ¬ĒParket¬Ē fra 1988 med forskellige val√łrer, frem¬≠kommet ved bearbejdning af tr√¶ets overflade med grafit og lak. V√¶rket form√•ede at skabe indtryk af rumdybder og blev udstillet i Stalke Galleri i K√łbenhavn. I og med de bearbejdede tr√¶staves opdeling til et parketm√łnster gav ¬ĒParket¬Ē indtryk af at v√¶re byggestene til en udvikling og samtidig udtryk for et tidsforl√łb.8
Man kan tilf√łje, at det serielle, trekantskompositionerne og de pyramidalske opbygninger antyder tidsm√¶ssige aspekter. Som det eksempelvis ses i de trekantsopbyg¬≠gede v√¶gobjekter i henholdsvis kork, glas og grafit, ud¬≠stillet p√• Galleri Per Sten i K√łbenhavn i 1982. Temaet tid minder os b√•de om det levede liv og de ubrugte muligheder samt om det √•bne land af mulighe¬≠der, der ligger foran os.9
Med tidsm√•lingen markeres n√łdvendigheden af den en¬≠keltes valg af livsmuligheder, mens tid er. Men med det rumlige er der antydet en ubegr√¶nsethed, en slags oce¬≠anisk f√łlelse, en forbundethed med altet. Mods√¶tninger, som beskueren kan relatere til egne tanker.



Genstande, 1997
Kul, grafit, akryl, 92 x 67 cm.
Galleri Jespersen, Odense
Foto: Bent Ryberg


Menneske, rum og spejle

Tegning er Margrete S√łrensens store passion. Hele uni¬≠verset synes at kunne fanges p√• et stykke papir. Det er tydeligt, at der er en sammenh√¶ng mellem hendes skulp¬≠turer og hendes tegninger. Man er ikke i tvivl om, at det er en billedhugger, der tegner. Det dybe billedrum er et af de v√¶sentlige temaer i hendes arbejder p√• papir, som i perioder ofte har v√¶ret millimeterpapir.
Tegningerne rummer gerne arkitektoniske henvisninger eller elementer som portmotiv, trappeforl√łb og pyrami¬≠deformer. Ofte ses geometriske grundformer som cirkel og trekant. Spiralformer og ellipsoider dukker ligeledes op i tegningerne. Billedplanet og de illusionistiske muligheder for rumdannelser blev grundigt unders√łgt i Margrete S√łrensens smukke og sanselige v√¶rker p√• udstillingen ¬ĒUdstyr til eventyr¬Ē i Galleri Weinberger 2004 som viste en overensstemmelse i formverdenen mellem skulptur og v√¶gobjekter. Objekterne bestod af birkefin√©r og sandbl√¶st glas, inddelt i kvadratiske felter. Gentagne √¶gformer fremh√¶vede spillet mellem mat og transparent og mellem flade og dybde. Skulpturerne i aluminium, lak og porcel√¶n skabte med deres tyngde en samtale med objekternes lethed, som rummede humor og henvisninger til H.C. Andersens eventyr.

Kalender, 2003
Grafit, akryl, kridt, kul, √° 93 x 50 cm.
Den Frie Udstilling, K√łbenhavn
Foto: Anders Sune Berg


Inspirationen mellem skulptur og tegning g√•r begge veje. Tegningerne kan v√¶re som en arkitekts planskitse, men de stopper ved antydningen, og man fornemmer, at der er et usynligt rum bag ved det indkredsede. Med lysende farvepletter og felter markerer hun billedfladen, som det ses i de lysende tegninger ¬ĒRomerske fornemmelser¬Ē fra et l√¶ngere ophold i Rom sommeren 2006.
Museumsdirekt√łr for Louisiana Museum for Moderne Kunst, mag.art., lic.phil. Poul Erik T√łjner, har i sin artikel ¬ĒQuestion de sens¬Ē, Centre D`Art D¬íIvry Credac, 1991, rammende beskrevet, at der i Margrete S√łrensens teg¬≠ninger ¬Ēb√•de er et f√łlsomt og stramt udtryk, der n√¶sten altid form√•r at ryste det skitseagtige af sig¬Ē. Det er ofte i tegningerne, at m√łdet mellem det intuitive, farveeks¬≠pressive og den formelle grundstruktur finder sit klareste udtryk. Det dybe, dynamiske rum i s√•vel tegninger og skulpturer som i installationer rummer en meddelelse om √•benhed og forholder sig til det menneskelige, h√•bet og den per¬≠sonlige udvikling.

Gliedermann A-B-C-D-E, 2007
Klar plast, træ, stål, á 40 x 20 x 20 cm.
Foto: Magnus Ebbesen


N√•r man har fulgt Margrete S√łrensens kunstneriske ud¬≠vikling og produktion gennem √•rene, tr√¶der det menne¬≠skelige element s√¶rligt frem. Den menneskelige skikkel¬≠se kan siges at v√¶re usynligt til stede i de abstrakte, arki¬≠tektoniske skulpturer. Menneskeskikkelsen i sig selv viser b√•de poetisk og st√¶rkt krop og ansigt frem i s√•vel den meget n√¶rv√¶rende, r√łrende og yndefulde, men ikke overdetaljerede bronzeskulptur af en ung, gravid kvinde ¬≠fra 1971 og i de senere √•rs Gliedermann-skulpturer i klar plast. Gliedermann er den tyske betegnelse for en ledde¬≠dukke af tr√¶, som kunstnere kan arrangere i forskellige attituder og anvende som model. Margrete S√łrensen bruger b√•de Gliedermann som fri inspiration og som konkret form i sine v√¶rker.
Bronzeskulpturen af den gravide kvinde, som er i Margre¬≠te S√łrensens egen samling, udl√łste Akademiets s√łlvme¬≠dalje i 1971. De transparente skulpturer fra 2007, formet over Gliedermann-formen, viser b√•de nedbrydning og genopbygning til ny form. V√¶rket ¬ĒIndst√łbt¬Ē, 2008, i tr√¶, gummi, ler, spejl, rustfrit st√•l og indst√łbningsakryl, vist p√• Den Frie Udstilling 2008, med to Gliedermann-figurer i indbyrdes samspil, synes at tematisere forholdet mellem kaos og orden og rummer et bev√¶gende, f√łlelsesfuldt udtryk i samspillet mellem de to figurer, der h√¶lder sig ind mod hinanden. Inspirationen er Piet√†-motivet, Jomfru Maria siddende med Kristi d√łde legeme. Det mest kendte eksempel er Michelangelos Piet√° i Peterskirken i Rom. Anvendelsen af Gliedermann-figuren som motiv kan re¬≠latere til Giorgio de Chiricos metafysiske malerier med n√¶rmest mekaniske, ansigtsl√łse figurer. S√•vel Margrete S√łrensens dobbelte Gliedermann-skulptur, indst√łbt i akryl, som r√¶kken af transparente skulpturer virker b√•de motivisk og som skulpturel form som en √•bning mod nye kunstneriske tiltag, uden at samtalen mellem bronze¬≠skulpturen af den gravide kvinde og de aktuelle v√¶rker p√• tv√¶rs af tiden bliver overh√łrt. P√• Den Frie Udstilling 2008 var Margrete S√łrensen desuden repr√¶senteret med en serie af syv ¬ĒSkrin¬Ē i tr√¶, glas, stof, n√•le, papir og grafit. De syv ¬ĒSkrin¬Ē tog udgangspunkt i en kvindelig er¬≠faringsverden med fragmenter af stramaj, arrangeret i et overraskende m√łnster af kvadrater med ¬Ēsv√¶vende¬Ē cirkler af stof p√• n√•le i gamle sommerfuglekasser. V√¶r¬≠kerne viste b√•de tilbage i erindringen og frem med en klar opbygning og med et levende rum af indbyrdes for¬≠bindelser.
De indre mods√¶tninger og den samlende form er, som vi har set det, karakteristisk for Margrete S√łrensen og med¬≠ virkende til v√¶rkernes dragende karakter. Filosoffen K.E. L√łgstrup har engang rammende udtalt: ¬ĒVigtigere end et menneskes egenskaber er dets mods√¶tninger. Vil man f√• fat p√• det v√¶sentlige hos et menneske, m√• man ops√łge modsigelserne og sp√łrge, hvorfor de ikke splittede det ad, men blev holdt sammen og gav sindet sp√¶nding og liv¬Ē. Margrete S√łrensen har gennem tiden, i en r√¶kke v√¶rker, anvendt spejle, enten som selvst√¶ndige objekter som i de bearbejdede, gamle trefl√łjede spejle, der var udstillet i Galleri N√łrballe i 1985, eller som cirkelformede spejle med ¬Ēaftryk¬Ē af profilportr√¶tter, som de kunne ses p√• Den Frie Udstilling 2004.
I installationen ¬Ē21 personers talkarakterer¬Ē fra 1998, ud¬≠stillet i Stalke Galleri, var syv skr√•tstillede ¬Ēp√•kl√¶dnings¬≠spejle¬Ē placeret i en cirkelbue, med felter forsynet med personlige data for de 21 personer. Her var det hensigten at antyde relationen til mennesker, tiden og livet. Der blev indkredset et omr√•de til dialog.
Rektangul√¶re spejle indgik som et dynamisk og lysgi¬≠vende element i den store skulptur ¬Ē5-Dele¬Ē fra 1984, hvor spejlene var anbragt i orange tr√¶kasser i et genta¬≠get forl√łb, som en slags skovle, monteret p√• hjulaksler.10 Spejle og spejling er s√•ledes et genkommende poetisk element, der afspejler det uendelige rum. Et element af sitrende liv, som ogs√• inddrager beskueren. Spejlets √łje fanger en. P√• samme tid er man seende og bliver set. Der opst√•r et n√¶rv√¶r, og en helhedsoplevelse tegner sig, n√•r man st√•r over for disse v√¶rker med tr√•de til den omgi¬≠vende verden og til kommende muligheder.
Over for hendes v√¶rker fornemmer man det poetiske n√¶rv√¶r og √łnsket om at udtrykke muligheder og liv.
Poul la Cour har udtrykt det i ¬ĒFragmenter af en dagbog¬Ē: ¬ĒKun to ting var livet v√¶rd: K√¶rligheden og de √łjeblikke, da poesien steg ned til dig. Det var det samme som skete dig¬Ē. Margrete S√łrensen har med sine v√¶rker frem til i dag vist en fornem evne til at skabe overraskende og gener√łse helheder med en √•benhed over for beskuerens egen ind¬≠levelse.



Elementer, 2009
Kul, grafit, akryl, lak, 30 x 28 cm.
Galleri Weinberger, K√łbenhavn
Foto: Anders Sune Berg




Noter:
1. Gruppen, der blev dannet i 1976 og opl√łst i 1988, havde et konstruktivistisk udgangspunkt og omfattede Torben Ebbesen, Klaus Hilligs√łe, Tonny H√łrning, Finn Mickelborg, Merete Barker, Viera Collaro, Niels Nedergaard og Margrete S√ł¬≠rensen. I 1986 blev Bjarne v. H.H. Solberg og Eva √Ėhrling optaget i gruppen.
Ny Abstraktion bestræbte sig på at skabe et dynamisk billedrum. Flere af med­lemmerne arbejdede med skulpturer i rummet, som kunne opfattes som en slags modeller til utopisk arkitektur.
I forbindelse med en udstilling i Galerie Per Sten i for√•ret 1976, som skulle forst√•s som et slags manifest, erkl√¶rede Ny Abstraktions udstillere, Finn Mickelborg, Klaus Hilligs√łe, Tonny H√łrning og Torben Ebbesen d√łd over det ¬Ēflade¬Ē maleri. Gruppen var aktiv i kontakten til udenlandske kunstnere, som de inviterede til at deltage i deres omfattende udstillinger p√• Charlottenborg. S√•ledes arrangerede de i 1983 den store udstilling Projekt 18, hvor danske, tyske og amerikanske kunst¬≠nere udstillede side om side. Det drejede sig om bl.a. tyske Gerhard Mantz og Claude Wall, amerikanerne Don Dudley, Susan Smith, David Frilander og danske¬≠ren Thomas Bang, som p√• dav√¶rende tidspunkt var bosat i USA. Medlemmerne af Ny Abstraktion har ogs√• efter gruppens opl√łsning haft stor betydning her¬≠hjemme for udviklingen af installationskunst og monumentalv√¶rker i det offent¬≠lige rum.
2. Arkitektoniske sp√łrgsm√•l har hun meget tidligt haft t√¶t inde p√• livet, idet hun er datter af arkitekt Holger S√łrensen, der bl.a. byggede familiens sommerhus i Tisvildeleje. Margrete S√łrensen stod for den markante og omfattende, kunstneri¬≠ske udsmykning af husets facade.
3. Tanken bringes yderligere hen p√• tidligere, midlertidige skulpturer i byrum¬≠met, som eksempelvis Steen H√łyers ¬Ē3o vinkler i byrum¬Ē, som med hvidmalede vinkler i 1967 blev anbragt foran Aarhus Arkitektskole og √•bnede for nyt syn p√• byrummet.
4. Carsten Thau: ¬ĒRummet taler ¬Ė hjemfaldent under en overordentlig stilhed, John Sargent¬Ē in Lisbeth Bonde og Maria Fabricius Hansen (red.): ¬ĒHvorfor kunst?¬Ē, 2007.
5. Den amerikanske kunsthistoriker Griselda Pollock i Carol Armstrong & Cathe¬≠rine de Zegher (red.): ¬ĒWomen Artists at the Millenium¬Ē (2006). Griselda Pollock eksemplificerer bl.a. med videov√¶rker af Sam Taylor-Wood og Pipilotti Rist.
6. Som Jette Lundbo Levy har pointeret det, er det karakteristisk i kvindelige kunstneriske udtryk, at en kombinatorisk evne manifesterer sig. En sans for kom­bination af indre og ydre, periferi og centrum,
7. De kvindelige medlemmer af Ny Abstraktion: Merete Barker, Viera Collaro og Margrete S√łrensen har, med fokus p√• spillet mellem v√¶rk og udstillingsrum og mellem materielt og immaterielt, skabt v√¶rker, som kan ses i forl√¶ngelse af kvin¬≠delige kunstneres fokusering p√• kroppen i den foreg√•ende periodes kunst. Sam¬≠me tendens ses i Kirsten Ortweds skulpturelle v√¶rker med arkitektonisk bevidst¬≠hed. Karakteristisk for disse kvindelige kunstnere er desuden, at de ikke er bange for monumentale formater. Da Margrete S√łrensen, Viera Collaro og Merete Bar¬≠ker, der har holdt sammen som kunstnerkolleger siden akademitiden fra 1968, arrangerede v√¶rkstedsudstilling i deres f√¶lles v√¶rksted i den nedlagte soda¬≠vandsfabrik i Vermundsgade i K√łbenhavn i 1981, var hensigten netop at vise v√¶r¬≠kerne i de rum, hvori de var blevet til.
8. Heri adskilte Margrete S√łrensens ¬ĒParket¬Ē sig fra eksempelvis billedhuggeren Hein Heinsens kunstneriske brug af indrammede br√¶dder til et parketgulv i v√¶r¬≠ket ¬ĒTo kvadrater og en ligesidet trekant¬Ē fra 1968, som netop udtrykte fladen.
9. Henrik Nordbrandt har givet et fint blik p√• temaet tid. Her et par linjer fra digtet ¬ĒHvor vi end rejser hen¬Ē fra ¬ĒRosen fra Lesbos¬Ē, 1979: Hvor vi end rejser hen, kommer vi altid for sent til det vi engang tog af sted for at finde./ (...) Og hvilke gader vi end synes at kende f√łrer de os uden om de blomsterhaver, vi leder efter/og som spreder deres tunge duft i kvarteret. Og hvilke huse vi end vender tilbage til ankommer vi for sent om aftenen til at blive genkendt. Og hvilke floder vi end spejler os i ser vi f√łrst os selv n√•r vi har vendt ryggen til.
10. V√¶rket var udstillet p√• s√•vel Ny Abstraktions udstilling i Nordisk Konstcentrum Svea-borg i Helsingfors, 1984 som p√• ¬ĒD√§nische Skulptur in 20. Jahrhundert p√• Wilhelm Lehm¬≠bruch Museum i Duisburg, 1985.


Litteratur:
Carol Armstrong & Catherine de Zegher (red.): Women Artists at the Millenium. 2006.
Marianne Barbusse & Lene Olsen: De konkrete ¬Ė Konstruktive tendenser i dansk kunst ¬Ė fra kubismen til Ny Abstraktion. 1995.
Mikkel Bogh: Geometri og bevægelse, Ny dansk kunsthistorie, bd. 9. 1996.
Mikkel Bogh: ¬ĒLethed og tyngde ¬Ė Den nye skulptur¬Ē, i Ny dansk kunsthistorie, bd. 10.
Mogens Eilertsen: Alle tiders bog. 1985.
Christian Gether, Anette √ėsterby og Marie Louise Helvig: Ny Abstraktion ¬Ė Rum 2001.
James Hall: Dictionary of Subjects & Symbols in Art. 1979.
George Heard Hamilton: Painting and Sculpture in Europe 1880-1940.
J√łrn Otto Hansen, in Margrete S√łrensen ¬Ė Dinamarca, XIX Biennal International de Sao Paulo ¬í87. 1987.
√ėystein Hjort: ¬ĒMargrete S√łrensen¬Ē, in Siksi, Nordic Art Review, 1987.
√ėystein Hjort: ¬ĒSkulpturens sociala dimension ¬Ė Om Margrete S√łrensens arbeten¬Ē, i Torben Ebbesen ¬Ė Margrete S√łrensen. S√¶rtryk, Kalajdoskop nr. 5. 1981.
Leila Krogh: Kunst i rummet. Monumentaludsmykning i Danmark 1964-1988. 1989.
Jette Lundbo Levy: Modstandens figurer ¬Ė Fiktion, historie og k√łn, 1987.
K.E. L√łgstrup: Norm og spontaneitet. 1972.
Maurice Merleau-Ponty: Om sprogets fænomenologi. 1999.
Henrik Nordbrandt: Rosen fra Lesbos. 1979.
Karsten Ohrt, Lise Seisb√łll, Margrete S√łrensen (red.): Margrete S√łrensen ¬Ė retninger. 1990.
Eva Pohl: Blikket i spejlet ¬Ė Selvets spejling i kunstnerromaner og selvportr√¶tter fra 1880-1914. 2002.
Eva Pohl: En plads i solen ¬Ė kvindelige danske kunstnere f√łdt mellem 1850 og 1930. 2007.
Eva Pohl: ¬Ē√Üstetisk messianisme og kunstnerproblemet¬Ē. 1985.
S√łrensen, Margrete: Margrete S√łrensen 1981-1982, North-Information, nr. 118, 1983.
Carsten Thau: ¬ĒRummet taler ¬Ė hjemfaldent under en overordentlig stilhed, John Singer Sargent¬Ē, i Lisbeth Bonde og Maria Fabricius Hansen (red.): Hvorfor kunst?, 2007.
Poul Erik T√łjner: Questions de sens. Centre D¬íArt D¬íIvry Credac, France. 1991.
Poul Erik T√łjner: ¬ĒGentagelsen¬Ē, Weekendavisen, 26-10-1990.
√Ösa Wall: ¬ĒTorben Ebbesen & Margrete S√łrensen: Danmark er galleriernes uland¬Ē, Svenska Dagbladet, 16-7-1989.


Teksten er fra bogen MAGRETE S√ėRENSEN. Forlaget Sohn
¬© MARGRETE S√ėRENSEN 2009. TEKST ¬©: EVA POHL