Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t ¬Ė Paul McCarthy  

Paul McCarthy traditionalist og anarkist


Af mag. art. Jan Madsen


Portræt ¬Ė Paul McCarthy
Paul McCarthy, 2007
Foto: Jan Madsen
Ego volontario
Paul McCarthy er en hermetisk kunstner, der på overfladen tilsyneladende skaber et uorganiseret anarki.
Med f√¶kale krydderier og urin√łse overst√¶nkninger dekonstruerer han sig metodisk til perversion som en kunstart. Han performer sig gennem kunstneriske udtryk, der sp√¶nder fra amerikansk ekspressionisme til fors√łg p√• at stille sp√łrgsm√•l ved selve centralperspektivet.
Paul McCarthy er den mest markante kunstner p√• kunstscenen og har v√¶ret det i mange √•r. Hans verden er et spejlingsf√¶nomen, et troldspejl, hvori alting ser og f√łles anderledes.
McCarthy har et meget lille, men trofast publikum, der bestandigt udfordres af hans afsporede kunst, og for hvem oplevelsen er sublim. Derfor må enhver tekst om Paul McCarthy altid være skræmmende.

Paul McCarthy, Carribean Pirates, 2001-2005. Installation med s√łr√łverskib
Paul McCarthy
Carribean Pirates, 2001-2005. Installation med s√łr√łverskib
Med ketchup-massakren og majonæsen i paradis
Som hos Moses i hans vandundere springer her ikke kildevand, men der vælder frem majonæse og ketchup i så store mængder, at McCarthys tableauer bliver smurt ind i det fedtede stads.
Materialerne eller props kan som ketchup st√• for blod, men alligevel n√łdvendigvis ikke. Ketchuppen beh√łver end ikke at repr√¶sentere andet end sig selv. Det kan s√•vel v√¶re en barndomserindring om faderen, der h√¶ldte ketchup over alting samtidig med, at den er en bitters√łd kommentar til amerikansk madkultur, og udbrud af majon√¶se er udl√łsning, og ketchup er analt h√¶morroidalsk. McCarthy refererer til private og fortr√¶ngte erindringer, der udspilles i det ubevidste og udtrykkes i filmet performance. Der ligger i v√¶rkerne en indre uro om dannelsen af en helt anden virkelighed. Majon√¶se er ikke l√¶ngere majon√¶se, men udfl√•d. Videoens metonymi ses ogs√• i interpretationen af ketchup som visk√łst, f√¶nomenologisk blod. Majon√¶se og ketchup oph√łjes til kropsv√¶sker. Det er en betydningsnedbrydning af f√łdevarer som substitueringer for ekskrementer, sperm og blod.

Paul McCarthy, The Garden. 1992. Installation, Collection Jeffrey Deitch, New York, NY
Paul McCarthy
The Garden. 1992. Installation
Collection Jeffrey Deitch, New York, NY
Performativer
Performance har en autenticitet som ingen andre udtryksmidler har. Det er en lille del af en konkret virkelighed, der hos McCarthy bliver videofilmet. Yilmaz Dziewior karakteriserer Paul McCarthys performance-rammer:

Paul McCarthys aktioner, som kunstneren dokumenterer på film og video, tematiserer igen og igen de komplekse sociale og psykologiske dimensioner af hierarkisk og repræsentativ art, såvel som fortrængte seksuelle fantasier. 1

Performance bliver for McCarthy grundlaget for alle hans kunstneriske udtryk. Det er i performance, at ideer bliver gjort synlige, og video, tegninger, objekter og installationer bliver dokumentationer for disse performances. Uden performance intet kunstværk.

Paul McCarthy, Spagetti Man, 1993. Skulptur, Collection of FRAC
Paul McCarthy
Spagetti Man, 1993. Skulptur
Collection of FRAC
Lemlæstelser
Atelieret bliver b√•de n√łdvendighed og tilsyneladende absurd i denne dv√¶len ved leml√¶stelser og maltraktering. McCarthys action er p√• samme tid √¶stetik og meningsl√łshed og kr√¶ver kunstnerens egen fysiske tilstedev√¶relse som akt√łr. McCarthys kunst definerer sig selv som en alternativ kultur. Videoer dokumenterer traumatisering i et fysisk, mentalt misbrug af den enkelte optr√¶dende. Han er klovnen, der bruger √•bninger, kl√¶brige props og udstiller kropshallucinationer med ekstreme st√łrrelsesforandringer, som al for store n√¶ser, hoveder eller en nedsunket livmor hos den tidligere engelske dronninge-moder ("Piccadilly Cirkus").
Videoen "Heidi" er om en alpefamilie i Bayern. I det hele taget har Sydtyskland og √ėstrig i de seneste 10 √•r v√¶ret til stor inspiration for McCarthy. I "Heidi" er s√łnnen Peter offer for middelalderlig tortur udf√łrt af pigen Heidi og hendes bedstefar. Det er alt andet end idyllisk. V√¶rket er udf√łrt i en sadistisk r√•ddenskab midt i et overgearet landskab som et Salzkammergut fyldt med r√• vold og ondskab og magel√łs natur.
McCarthys tyske forbindelse f√•r det ultimative udtryk for ondskab og depraveret sk√łnhed ved at koble Walt Disneys sukrede verden med Adolf Hitlers 3. rige.

Paul McCarthy, Painter, 1995. Video
Paul McCarthy
Painter, 1995. Video
Værkeksempler
I 1974 udf√łrer Paul McCarthy sin performance "Sailor¬ís Meat" (s√łmandspik), som dokumenteres p√• video. Med dette centrale v√¶rk overskrider McCarthy en gr√¶nse for s√łmmelig optr√¶den. Buksel√łs og med en plasticslange i anus og smurt in i f√¶ces overv√¶rer et m√•bende californisk publikum vantro kunstv√¶rkets tilblivelse.
Efter "Sailor¬ís Meat" bliver det i disse performances, at mange gr√¶nser bliver overskredet ved at arbejde med tabuiserede temaer. Vold, sodomi, masturbation, coitus, misbrug af b√łrn, f√łdsel og d√łd og en r√¶kke fremmedg√łrende refleksioner over seksualitet, skyld, undertrykkelse og fortr√¶ngning giver b√•de skabelse og √łdel√¶ggelse.
Ken og Barbie indgår i et masochistisk forhold, langt fra Mattels hensigt.
McCarthy dekonstruerer maleriet med sin falliske penetrering af l√¶rredet. Det hele fremst√•r som et tilf√¶ldigt seksuelt m√łde mellem l√¶rred og kunstner.
McCarthy stiller et grundl√¶ggende sp√łrgsm√•l: Hvorn√•r er det beskidte beskidt?
I en parole eller statement skriver McCarthy og Kelley i en kommentar til deres f√¶llesprojekt "Secession" som en forrykt udgave af Koreakrigen ¬Ė et MASH for psykopater.

Mennesker, der kommer ind i h√¶ren l√¶rer negative elementer og kun det negative, det er en slags racesadisme, hvor det negative vokser ved kommandoer, parader og uniformer og ind√łvede handlingsm√łnstre. 2

P√•standen er, at krigen er d√©r, hvor √©n retstilstand oph√łrer og en anden, anarkiet, begynder. Sagt p√• en anden m√•de, krigens perversion overg√•r langt selv den mest syge fantasi.

Mike Kelley & Paul McCarthy, Secession (Sod and Sodie Sock Comp. O.S.O.), 1998. Installation, Wiener Secessionen, Foto: Jan Madsen
Mike Kelley & Paul McCarthy
Secession (Sod and Sodie Sock Comp. O.S.O.), 1998. Installation
Wiener Secessionen
Foto: Jan Madsen
"Secession" emmer af seksualitet. Her er alt, food-fight, leg med maden, b√łsseporno, der vises p√• monitorer i den kunstige teltlejr, latrinet hvor en n√łgen McCarthy tv√¶rer rund i brun masse og lyssky seksualiteter florerer. Perversionerne bryder frem som for√•rsblomster og bliver i McCarthys verden n√¶ret af krigens og ondskabens tilstedev√¶relse. Det hele starter som flirt. Flirten holder ikke l√¶nge, da extraterrestrial ankommer og bem√¶gtiger sig soldaternes endetarme. Sekvenser slutter med at de ultimative damer kommer ind p√• scenen. Hermafroditterne og de transseksuelle viser, at de har det hele og meget mere til.
Værket "Pirate Projec" blev påbegyndt i 2001 og har de tre grundelementer som Paul McCarthy bruger mange gange i sit billedsprog, Sigmund Freud, Wilhelm Reich og Walt Disney og dermed Hollywood. Det vil sige, minimalisme, abstrakt ekspressionisme og Pop er elementernes udtryk. Om piratprojektet siger McCarthy selv, at det handler om emnet sex og dens fortrængninger og tabuiseringer og er i handling masturbation.
P√• samme m√•de som hos Pier Paolo Pasolini f√•r den d√•rlige smag med dybe ydmygelser og perversion sit helt eget udtryk. De har begge en stor fornemmelse for smertens anatomi. Hele Pasolini filmen "Saló" er bygget op omkring en opdragelsesanstalt for sex og seksualiteter udf√łrt p√• enhver t√¶nkelig og ut√¶nkelig m√•de.
Men midt i volden og leml√¶stelserne dukker en anden McCarthy op. Han er traditionalisten, der ser sig som en forl√¶ngelse af den amerikanske abstrakte ekspressionisme og refererer flittigt dens malere. Det, der i det ene tilf√¶lde er grov ondskab, bliver i n√¶ste √łjeblik til et maleri. F√¶llesskabet ligger i voldsakten hos Willem de Kooning, Jackson Pollock og Paul McCarthy, at de alle et sted i malingen udtrykker vold.

Jeg tænker på Cy Twombly og DeKooning. Med en hvid paryk ville jeg være Warhol og alligevel så jeg ud som DeKooning. DeKooning anvendte også majonæse i sin maling. 3

Paul McCarthy, Mechanical Pig, 2003-2005. Skulptur
Paul McCarthy
Mechanical Pig, 2003-2005. Skulptur
Den amerikanske abstrakte ekspressionisme
Hvor Jackson Pollock "skrev" med pinde og dryppede til et all-over maleri, ligger der hos McCarthy det samme √łnske om at fordele farve. Men hvor Pollock bevidst styrede malingen bliver selve maleprocessen hos McCarthy ren tilf√¶ldighed. Kunstneren g√•r rundt p√• maleriet, og farven rammer l√¶rredet helt utilsigtet som i v√¶rket "Up Down Penis Show" fra 1974, en to minutters video med kunstnerens penis dyppet i maling. Hans penis efterlader sig farvespor som var det tilf√¶ldigt som et erikolat, der spr√łjtes ud.
"Shit Face Painting", 1974 er en performance p√• et hvidt papirunderlag, mens kunstneren is√¶r sm√łrer ansigtet ind i sine egne f√¶kalier. Dette bliver det mest ekstreme, som McCarthy laver.
Det spontant abstrakte bliver tilf√¶ldighed og sm√łres ikke alene p√• l√¶rreder, men ogs√• p√• genstande, p√• scenografien og props. Ketchuppen minder om Warhol, og at faderen h√¶ldte ketchup p√• al mad, selv Campbells Donut Soup.

Paul McCarthy, Carribean Pirates, 2001-2005. Installation med s√łr√łverskib, Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy
Carribean Pirates, 2001-2005. Installation med s√łr√łverskib
Foto: Jan Madsen

Paul McCarthy, Carribean Pirates, 2001-2005. Installation med s√łr√łverskib, Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy
Carribean Pirates, 2001-2005. Installation med s√łr√łverskib
Foto: Jan Madsen
Processer
Paul McCarthy indf√łrer nye termer i kunsttraditionen i en proces p√•begyndt for l√¶nge siden af Marcel Duchamp.
Poul McCarthy skaber en distance mellem video og publikum. Han bliver ved alt for længe, og publikum ækles ved hans fremtoning. Det eneste kunstpublikummet kan få lov til er at lugte ind i kunstneren bare anus (videoen "Painter").
Han udfordrer det autentiske i kunstnerrollen til gr√¶nsen af, hvad der kan accepteres som god kunst og anst√¶ndig opf√łrsel. Han er Hollywoods svar p√• kunst.

Paul McCarthy, Michael Jackson Black, 1997-99. Skulptur, Hauser&Wirth Schweiz
Paul McCarthy
Michael Jackson Black, 1997-99. Skulptur
Hauser&Wirth Schweiz
Hos McCarthy dukker der skridt for skridt, ganske langsom en vis orden op i kaos. Gr√¶nsen mellem klicheer og stereotypi bruges skaml√łst, og der opst√•r p√• mystisk vis, hvor der i virkeligheden sker en √•bning mellem det kunstige og det kulturelle imagin√¶re. Det er en s√•rbarhed, der findes i alle dr√łmme ogs√• i alpedr√łmmene og om Amerika.

Paul McCarthy & Damon McCarthy, F-Fort Party, 2005. Installation, Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy & Damon McCarthy
F-Fort Party, 2005. Installation
Foto: Jan Madsen

Paul McCarthy & Damon McCarthy, F-Fort Party, 2005. Installation, Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy & Damon McCarthy
F-Fort Party, 2005. Installation
Foto: Jan Madsen

Paul McCarthy & Damon McCarthy, F-Fort Party, 2005. Installation, Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy & Damon McCarthy
F-Fort Party, 2005. Installation
Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy har i 6 √•r arbejdet sammen med s√łnnen Damon McCarthy. Det er blevet til nye forestillinger og mareridt om Amerika. Milit√¶ret er i Nordstaternes m√łrkebl√• uniformer og gule t√łrkl√¶de. Det de g√łr sammen kan beskrives som m√¶nd, der har sex med m√¶nd og gerne under indflydelse af alkohol. "F-Fort Party" fra 2005 i nordstatskostumer er et udtryk for denne heteroseksuelle afsporing hos soldater i krig.
Krop, opl√łsning og traumer og Wal-Mart props.
McCarthy er p√• overfladen let at forst√•. Tingene er, hvad de er. S√• n√•r kunstneren tisser i en urtepotte, sm√łrer sig ind i lort p√• et gammeldags lokum og bruger karnevalsfigurer, s√• er vandstr√•len et resultat af en fyldt bl√¶re og amerikansk kultur er gennemsyret af Mickey Mouse og Pluto.
Den kunstneriske handling hos Paul McCarthy involverer altid kroppen. Kroppen udf√łrer en handling ud til det overdrevne. Hans s√łger en tiln√¶rmet, symbolsk opspr√¶tning af menneskets krop. I denne proces opst√•r kunsten:

Det afspejler en orden, en kulturel orden. Handlingen er primær og involverer kroppen. Handlingen bliver et sted for åbning til det indre og det menneskelige sprættes op som en sæk og sækken er huden. 4

Videoerne dvæler ved kropsvæskerne og er en modkultur til klichefigurer i amerikansk mainstream-underholdning. McCarthy vender opmærksomheden over på de amerikanske traumer udstillet i teatralske tabudramaer.
Al det grimme eksisterer i forvejen og Paul McCarthy g√łr blot opm√¶rksom p√•, at det findes. "Texas Cane Saw Massacre" koblet til "Saló". Publikum bliver "Peeping Tom" med en voyeurisme, der g√łres til en d√łdssyg leg. Det er skatologi som l√¶ren om det virkeligt grimme. Det er ondskab, gru og f√¶ces i lige dele.

Paul McCarthy, Piccadilly Circus, 2003. Performance, foto, videoprojektioner, (En dronningemoder f√łr h√•ndgem√¶ng), Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy
Piccadilly Circus, 2003. Performance, foto, videoprojektioner
(En dronningemoder f√łr h√•ndgem√¶ng)
Foto: Jan Madsen

Paul McCarthy, Piccadilly Circus, 2003. Performance, foto, videoprojektioner, (En tils√łlet dronningemoder, der sl√•s), Foto: Jan Madsen
Paul McCarthy
Piccadilly Circus, 2003. Performance, foto, videoprojektioner
(En tils√łlet dronningemoder, der sl√•s)
Foto: Jan Madsen
Kartesianske koordinater i "Piccadilly Circus"
"Peeping Tom" er l√łs. McCarthys pantomime er over temaet en ny McCarthy-isme. "Piccadilly Circus" er hverken vertikale eller horisontale lineariteter.
Der er uacceptable afbrydelser, brud og dyslektiske påhit.
Installationens figurer som Præsident George W. Bush, Osama Bin Laden, sirup, HP Sauce, kunstige legemsdele er et selskab værre end The Buston Tea Party, og al tale om etikette bliver umulig. Piccadilly Circus er et autistisk udtryk i dets mangfoldige valens, værket har. Det er lige til, og en fest med særlig karakteristika. Det er konceptioner om bordmanerer, materialets flux.
Bush og Dronningemoder udlever en slags skatologisk Grand Guignol, en legeplads og m√łder forskellige former for fysisk vold. Denne performance blev videooptaget og projiceret op p√• en husfacade p√• Piccadilly Circus i London.

Den visuelle syntaks hos McCarthy bliver snyd, den er visuel fake. Det er et mareridt af polymorfe seksuelle perversiteter og fysisk opl√łsning og forr√•dnelse, der udleves. Hollywood-massakren bliver udpenslet, n√•r Dronningemoderen skal hugge benene af Bush, s√• str√¶kkes hendes st√¶dighed over tid, f√łr det lykkes.
McCarthy er en halvn√łgen, g√łr-det-selv maniker og en autistisk machomaler, der kombinerer abstrakt ekspressionisme og skatologiske riter. Der er cartoon over v√¶rket. Imens g√•r en forvildet Dronningemoder med sin stor gabende vagina, hvor indholdet er faldet under ud i kunsthistoriens st√łrste livmoder prolaps.
En tolkning af "Piccadilly Circus" bliver kompleks, fordi den f√łrst og fremmest forholder sig til koordinatsystem, som Ren√© Descartes udt√¶nkte i barokken.
Det vil sige, McCarthy s√łger at problematisere det klassiske koordinatsystem, det som Descartes udviklede og vendte vrangen ud p√• det. Det g√łr han i installationsudf√łrelsen, der transmitteres til en gigantisk videoprojektion og f√•r samme funktion som den nedsunkne livmoder. Publikum ser det, der er indeni og det kartesianske koordinatsystem brydes og f√•r ikke l√¶ngere et f√¶lles nulpunkt.
Et sidste betydningslag i "Piccadilly Circus" er for McCarthy en kritik af USA’s imperialistiske handlinger. Derfor optræder præsident Bush som en figur og får til sidst hugget det ene ben af. En simpel og let fattelig måde at kommentere aktuel politik på.

Paul McCarthy, The Dreamer, 2005. Skulptur, Hauser&Wirth Schweiz
Paul McCarthy
The Dreamer, 2005. Skulptur
Hauser&Wirth Schweiz
Kliche
Paul McCarthy arbejder i mange forskudte betydningslag. Nogle mere skjulte og indforståede end andre. Når vrangen bliver vendt ud på Descartes, bliver McCarthy kompliceret.
N√•r anomalierne f√łrer sig frem p√• scenen, og general Custers soldater dyrker bunkepul frem for krigskunst. N√•r f√łdevarer sm√łres med rund h√•nd p√• installationerne og p√• dem, der udf√łrer performance, s√• har det r√łdder tilbage til store √łjeblikke i den amerikanske kunst. S√• er det Californien p√• godt og ondt. Det er amerikansk, og det er dens politik, McCarthy om noget afskyr. Men midt i afskyen bliver tilbage, at krigen avler perversion og hos McCarthy bliver denne perversion interessant.
Litteratur:
1 Grange Hill Gold: Paul McCarthy Interview, Bomb Magazine, Summer 2003.
2 Mike Kelley / Paul McCarthy, Secession, 23.9 ¬Ė 8.11.1998 Galerie Hauser & Wirth, Z√ľrich, 1999, Secession und die K√ľnstler, 1999.
3 Lane Relyea: A Few Words for DEAD H, Parkett, Parkett-Verlag AG, Z√ľrich Mai 2005.
4 Paul McCarthy; Ralph Rugoff: Piccadilly Circus, Hauser & Wirth, London, October 16 to december 20, 2003, Tailand Scalo, 2004. Yilmaz Dziewior; Ulrike Gross; Johannes Lothar Schr√∂der: Paul McCarthy: Videos 1970 ¬Ė 1997, Kunstverein in Hambrug, Verlag der Buchandlung Walter K√∂enig, K√∂ln.
5 Graham Ramsay; John Beagles: Paul McCarthy interviewed, 2001, Tate Gallery, Liverpool, 18th October.
6 Paul McCarthy: lala land: parody paradise, Hatje Cantz, Hausderkunst.
7 Eva Meyer-Hermann: Paul McCarthy: Brain Box Dream Box, Van Abbebuseum Eindhoven June 19 ¬Ė October 24, 2004, Richter Verlag D√ľsseldorf 2004.
8 Paul McCarthy; Robert Storr: Bunker Basement, Performance at Paul McCarthy’s Studio, Los Angeles August 26 to 29, 2003. Hauser & Wirth London, October 16 to December 20, 2003, Scalo, Thailand 2004.
9 Paul McCarthy; Ralph Rugoff: Piccadilly Circus, Hauser & Wirth, London, October 16 to december 20, 2003, Tailand Scalo, 2004.
10 Vanessa Cortez: Theater of Bloody Horror, October 24, 2003, 27.12.2006.
THEATER OF BLOODY HORROR. by Vanessa Cortez, staff writer. [October 24, 2003]. Maurey ditched all pretense of a "scientific theatre" for pure gore.
11 WowEssays.com: Decartes Method, Descartes¬ī Method of Doubt, history Contributions in physiology, psychology, optics, and especially mathematics Introduced analytic geometry.