Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsbøll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan Sørensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita Jørgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete Sørensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte Høy
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan Sørensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars Nørgård
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bjørn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars Nørgård
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke Tøjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone Høyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - Thomas Bang  
Af Torben Weirup



Thomas Bang
Foto: Bent Ryberg

Med en meget lang række værker karakteriseret af såvel logisk indbyrdes sammenhæng som stadig overraskende nybrud har Thomas Bang gennem adskillige tiår placeret sig som en af landets mest væsentlige billedkunstnere. Af flere grunde. I mere end én henseende har hans - fremragende - arbejder en undersøgende karakter.

For det første behandler - analyserer - de - spørgende - forskellige former for forhold mellem mennesker, uden at der dog på nogen måde er tale om, at værkerne tilbyder et eller for den sags skyld flere udtømmende "svar". De er med andre ord eksistentielt vedkommende. Der er ikke tale om dekoration eller underholdning.

Og for det andet udforsker de mulighederne i skulpturens sprog. Ikke mindst for sĂĄ vidt angĂĄr det sidste, har Thomas Bang haft en voldsom betydning for dansk kunst pĂĄ det senere. Hvad enten den inspiration nu er erkendt eller ej.

Uden titel, 1969. 115 X 245 X 127 cm. Tilhører Statens Museum for Kunst
Uden titel, 1969. 115 X 245 X 127 cm. Tilhører Statens Museum for Kunst
Thomas Bang er født i 1938 i København. Tyve år senere følger han sin familie til USA, hvor han færdiggør sin uddannelse ved forskellige amerikanske universiteter, samtidig med at han selv begynder at undervise.

Hans interesse for billedkunst stammer fra drengeårene. Han bliver optaget af den tidlige surrealisme - ikke mindst billeder af kunstnere som Georgio de Chirico, Max Ernst, og Yves Tanguy - og skønt den surrealistiske tradition, der i form af efterklange og klicheer endnu eksisterer i dag, er komplet uforenelig med Thomas Bangs værker, giver det alligevel mening at forstå den oprindelige surrealisme som en del af forudsætningen for Bangs værk og tanke.

I den klassiske surrealisme fra begyndelsen af det 20. århundrede, som Bang altså tidligt blev optaget af, optræder ofte genstande, som kan minde om noget fra virkelighedens verden, og disse genstande forekommer hyppigt placeret i overraskende sammenstillinger med andre genstande og i tyste rum eller i landskabelige scenerier, der kan indgive en stemning af eftertænksomhed. Her - i disse billedrum - diskuteres eksistensen.

FV 5, 1977. 18 X 61 X 45 cm.
FV 5, 1977. 18 X 61 X 45 cm.
På lignende måde med mange af Bangs værker. De kan bestå af genstande hentet fra virkeligheden og er i så fald sat sammen på en måde der virker absurd. Eller de kan - hyppigt på en sært stikkende måde - minde om genstande fra virkeligheden; men udformet på en måde som var det underbevidsthedens forvrængede - men på den anden side: måske mere sandfærdige? - billede af og forestilling om virkeligheden.

Efter i nogle år at have beskæftiget sig med maleri - der i dag er stort set ukendt i Danmark - bevægede Bang sig, efter sin deltagelse i 1967 i Biennial Exhibition of Contemporary Painting på Whitney Museum of Art i New York, over i skulpturen - men vel at mærke en skulptur bestående for tidlige arbejders vedkommende af f.eks. gummislanger og gulvtæpper, trådnet og snore, skumgummi og gipsformer der arbejder sig ud fra en position på væggen og ligger henslængt på gulvet. Tilsyneladende tilfældigt.

Bangs tidlige værker faldt sammen med nye dynamiske strømninger i 1960ernes kunst som minimalisme og conceptkunst, og hans værker vakte hurtigt opmærksomhed i USA. I løbet af 1960erne deltog han i udstillinger på førende amerikanske museer sammen med andre banebrydende kunstnere som f.eks. Robert Morris, Eva Hesse og Joel Shapiro.

GLR 3, 1979. 9 X 45 X 45 cm.
GLR 3, 1979. 9 X 45 X 45 cm.

Dykker 1, 1992. 240 X 23 X 60 cm. Foto: Bent Ryberg
Dykker 1, 1992. 240 X 23 X 60 cm. Foto: Bent Ryberg
Men skønt han i nogle værker kan have et materialemæssigt fællesskab med minimalismen eller en anden, samtidig kunstretning som arte povera, og selv om hans værker tydeligvis er idébårne (men hvilke er i grunden ikke det?), bevæger de sig både et andet sted hen end minimalismens ønske om at "afpsykologisere" kunsten ved at reducere den til geometriske former i tilsvarende mønstre og afviser tankegangen om at et kunstværk blot er en forestilling om sammenhænge i verden, der overføres fra kunstneren til beskueren gennem et værk, der i grunden blot behøvede at være en beskrivelse af sig selv i form af en tekst. Bangs værker har hyppigt - takket været materialepræferencer og -sammensætning og for den sags skyld også farvevalg - en stærk sanselig karakter, og de rummer fortællinger af forskellig art.

Fortællinger er et begreb, der skal omgås med en vis varsomhed i denne sammenhæng. Thomas Bangs skulpturer kan ikke sammenlignes med eksempelvis en statue som Den tapre Landsoldat, der er en historisk betinget fortælling om nationalisme og fædrelandskærlighed.

Familiebillede - Ceausescu gul 1, 1993. 166 X 110 X 39 cm.
Familiebillede - Ceausescu gul 1, 1993. 166 X 110 X 39 cm.
Tilhører Statens Kunstfond. Foto: Bent Ryberg

Apparat, 1994. 100 X 60 X 105 cm.
Apparat, 1994. 100 X 60 X 105 cm.
Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Bent Ryberg
Der er heller ikke tale om, at hans arbejder visualiserer en bestemt filosofisk opfattelse af verden eller illustrerer et litterært forlæg, skønt eksempelvis læsning af en novelle af Kafka har været igangsættende for en bestemt kreds af værker. Der er endelig slet ikke tale om, at Thomas Bangs skulpturer udgøres af en række elementer, der banalt, mekanisk kan "oversættes" til klart definerede betydninger og dermed til kunstnerens udsagn om bestemte sagsforhold i tilværelsen. Snarere er der tale om fortælling i betydningen stemning. Bangs arbejder opererer i udstrakt grad med særlige stemninger, der kan opfattes af og overføres til betragteren, hvis han eller hun er åbne for hans kammermusikalske kunst.

Attempting to make sense of many things, 1995. <br>Tilhører Statens Museum for Kunst. Foto: Bent Ryberg
Attempting to make sense of many things, 1995.
Tilhører Statens Museum for Kunst. Foto: Bent Ryberg
I mange af Bangs værker indgår elementer som pinde og gamle klude men også beholdere og "instrumenter", der bevæger sig ud fra værket for at undersøge tilværelsen. I navnlig ældre værker synes man at stå overfor noget, der har (haft?) karakter af proces. Skulpturen kan forekomme at være i gang med en form for (indre) nedbrydning eller måske endda det modsatte, med en spredning af sine elementer eller en samling af dem - eller med udveksling af energi af en slags, måske overførsel af information, mellem skulpturens enkeltdele. Som også Wittgenstein gjorde ikke så lidt ud af, véd Bang - det fremgår i hvert fald af hans værker - at verden ikke udgøres af ting men af forbindelsen mellem dem. Det er betydningerne af disse, Bang bl.a. undersøger.

PĂĄ hjemmefronten (Ceausescu-hilsen), 2000
PĂĄ hjemmefronten (Ceausescu-hilsen), 2000
Tilhører Statens Museum for Kunst. Foto: Jørgen Borg
Nogle af kunstnerens senere værker har på overraskende vis tolket såvel forholdet mellem kønnene som mellem barn og voksen og mellem ude og hjemme, hvor det sidste ofte pr. definition og automatik opleves som det trygge - men i Bangs værker er det stik modsatte.

I Bangs arbejder er der ofte hemmeligheder. "Noget" er skjult i en beholder eller dækket af et tæppe. Vi ved ikke, hvad det er. Men vi kan se, det er foruroligende - og i en række tilfælde synes værkerne - akkurat som drømme - at fungere som (ad)varsler. De er opfordringer til at undersøge og dermed at tænke. Men de er også instrumenter til at tænke med på lidt samme måde som eksempelvis Ingvar Cronhammars værker er - stille - lytteposter og reflektionsrum. Det drejer sig om tilværelsestolkning og livstydning.

Syv forsøg på at skabe en passende udsigt, forsøg nr. 3 (Ceausescu gul), 2001
Syv forsøg på at skabe en passende udsigt, forsøg nr. 3 (Ceausescu gul), 2001
237 X 428 X 261 cm. Tilhører Sønderjyllands Kunstmuseum
Karakteristisk nok angiver kunstneren i øvrigt selv i notater om sit arbejde mødet i begyndelsen af 60'erne med skuespil af mere eller mindre absurde, eksistentialistisk undersøgende forfattere som Samuel Beckett, Eugène Ionesco og Harold Pinter som af afgørende betydning for sit værk.

Bangs værkers store styrke er deres gådefuldhed. Som de undersøger verden, indbyder de - og dermed kunstneren - os til at undersøge sig og gøre dem til vores instrumenter i undersøgelsen af verdens sælsomme og uigennemskuelige indretning.

Lidt efter lidtÂ…. Installation, 2001
Lidt efter lidtÂ…. Installation, 2001
Knabstrup Kulturfabrik. Foto Bent Ryberg

Lidt efter lidtÂ…. (Detalje)
Lidt efter lidtÂ…. (Detalje)
Thomas Bang lever altså, bor i Danmark og har det godt. Et ophold i fædrelandet i slutningen af 1970erne - rundt regnet 20 år efter han var flyttet til USA - førte til flere og til sidst til bosættelse. Og dermed til en væsentlig placering i dansk kunst.

Thomas Bang er medlem af Den Frie Udstilling og har deltaget i en Guds velsignelse af gruppe- og separatudstillinger ude såvel som hjemme. Han er repræsenteret på mange danske og udenlandske museer og har udført enkelte værker til det offentlige rum; blandt dem en skulpturgruppe til Lille Torv i Struer skabt i samarbejde med Ole Broager.

Mødested 1 - Instrument, 2002
Mødested 1 - Instrument, 2002
Tilhører Odense Bys Kunstfond. Foto Bent Ryberg
På det senere har han haft et nært samarbejde med Ingvar Cronhammar og Poul Ingemann - med hvem han deler nogle overvejelser over skulptur, installation og rum - som har udmøntet sig i foreløbig to vellykkede udstillinger. Den ene, Beboelse, på Brænderigården i Viborg i 2001. Den anden - Spejlingen, Instrumentet, Gyngen og Genkomsten - på Sophienholm i Lyngby i 2003. Thomas Bang har modtaget en meget lang række legater og hædersbevisninger og blandt dem Thorvaldsen Medaillen i 2000.

Børnene elskede dyr, 2002-2003. 35 X 266 X 263 cm.<br>Foto Anders Sune Berg
Børnene elskede dyr, 2002-2003. 35 X 266 X 263 cm.
Foto Anders Sune Berg