Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t - Vibeke T√łjner


¬ĒJeg maler, alts√• er jeg¬Ē

Af Lisbeth Bonde, kunstskribent ved Weekendavisen.



Portr√¶t ¬Ė  Vibeke T√łjner
Vibeke T√łjner
(Videostill: © Jesper Jargil).


Som kunstner giver man afkald p√• regelm√¶ssighed, orden, fast arbejde og indt√¶gt og indg√•r en uigennemskuelig og uforudsigelig kontrakt med fremtiden ¬Ė √łkonomisk, menneskeligt og karrierem√¶ssigt. Men det, man f√•r igen, er den ultimative frihed og lystf√łlelse ved arbejdet. Man bestemmer i sin egen verden, man er alene. Arbejdsgiveren er det tavse l√¶rred eller papiret foran en, siger maleren Vibeke T√łjner.

Fald. Olie på lærred 200 X 450 cm. (i tre dele) 2002.
Fald. Olie på lærred 200 X 450 cm. (i tre dele) 2002.


Interview

Vibeke T√łjner er f√łdt i 1961. Hun er maler med en i√łjnefaldende evne til at h√•ndtere jordfarvepaletten og de store formater. Hun debuterede i 1987 med v√¶rker, der var svangre med begyndelser, som kunstneren siden hen har v√¶ret inderligt optaget af at digte videre p√•. Rastl√łst, til tider furi√łst, ind√¶dt og passioneret. Allerede de f√łrste malerier vidnede om en sikker penselskrift, f√łrt af et spontant gemyt, der havde overladt det til h√•nden at styre slagene p√• l√¶rredet.

T√łjner besidder en fork√¶rlighed for jordfarver. Det er det vrimlende grenv√¶rk, sk√łnheden i mikrouniverserne, det store, monumentale i det sm√•, som hun maler frem for vore √łjne. Vi kigger ind i marginale rum af stor sk√łnhed, og √łjet f√•r en m√¶ngde at gr√¶sse af. T√łjner standser skyttelen og giver os naturen - denne storleverand√łr af dr√łmme og l√¶ngsler - tilbage i et kort √łjeblik. Stilen er abstrakt ekspressiv og nordisk i ordets bedste betydning. Naturmystiker ville nogle kalde hende. Romantiker andre. Og begge dele er lige rigtigt. Atter andre vil blot stille sig foran v√¶rkerne og forsvinde ind i dem uden at give m√łdet navne. De genkender noget af sig selv i dem.

I 2003 √•bnede en stor udstilling med nye v√¶rker af T√łjner i Kastrupgaardsamlingen. Udstillingen blev senere p√• √•ret vist i Nordjyllands Kunstmuseum.

I hendes atelier h√¶nger store papirarbejder p√• rummets snavset-hvide v√¶gge med mange strejf af en ivrigt f√łrt pensel med farve p√•. De ligner en k√¶mpem√¶ssig, abstrakt skitse, v√¶ggene. En ny begyndelse. Vibeke T√łjner gestikulerer og fort√¶ller. Hun er br√¶ndende, n√•r hun beretter. F.eks. om barndommen i Skanderborg, hvor hun tilbragte mange timer p√• bakken ved mosen, som hun iagttog gennem krattenes filter. Om hvordan det hele begyndte for hende.

¬ĒDa jeg var barn, l√¶ste jeg ¬ĒKattehuset¬Ē, en bog der var skrevet og illustreret af Ib Spang Olsen. Nogle bagg√•rdsb√łrn l√łber rundt nede i g√•rden og ved ikke, hvad de skal lave. S√• g√•r de op ad trappen til et andet hus, hvor alting raser. Det der billede ¬Ė at g√• fra en virkelighed til en anden ¬Ė betog mig fuldst√¶ndig som barn. Det er det, der sker, n√•r jeg maler. Jeg skaber en anden virkelighed.¬Ē

Vibeke T√łjner tog sig tid, inden hun sprang ud som kunstner. F√łrst blev hun cand.mag. i fransk og kunsthistorie og rundede uddannelsen af med p√¶dagogikum i begge fag.

Uden titel. Olie på lærred 150 X 162 cm. 1991.
Uden titel. Olie på lærred 150 X 162 cm. 1991.

Uden titel. Olie på lærred 162 X 150 cm. 1991.
Uden titel. Olie på lærred 162 X 150 cm. 1991.

Hvorfor forlod du en sikker, akademisk karriere til fordel for en usikker kunstnerisk? Hvad var det ved kunstens brogede verden, som trak i dig?

¬ĒJeg er ud af en akademisk familie, hvor bogen altid har v√¶ret i h√łjs√¶det. Selv om jeg kunne tegne og male allerede fra barn, og det stod klart, at det var det medie, jeg trivedes bedst i, s√• var det bogen, det rationelle, der talte b√•de for min familie og for mig. Det var derfor naturligt at g√• videre i den retning. Jeg f√łlte mig meget tryg i det intellektuelle rum. Vi h√łrte musik, vi l√¶ste, vi rejste, vi s√• p√• kunst, men der var ingen ud√łvende kunstnere i familien, men jeg har altid vidst, at jeg skulle v√¶re billedkunstner. Men f√łrst uddannede jeg mig p√• universitetet.¬Ē

Graas, Uden titel. Olie på lærred 116 X 114 cm. 1995.
Graas, Uden titel. Olie på lærred 116 X 114 cm. 1995.

Skyldtes det, at du måtte leve op til dine forældres krav, at du således lod dig forsinke af dine universitetsstudier?

¬ĒNej, det ville faktisk v√¶re urimeligt at sige det. For under mit f√łrste ophold i Paris, hvor jeg arbejdede som au pair pige, malede jeg kun to akvareller! Og inden da havde jeg frekventeret Det Jyske Kunstakademi og fulgt croquistegning hos Mogens Gissel. Men d√©r f√łlte jeg mig ikke hjemme. Nej, den akademiske verden var mit rette element p√• det tidspunkt. Jeg fik faktisk meget ud af den. Der er ogs√• elementer af det l√¶rte, som r√¶kker ti √•r ind i mit malende liv. F.eks. skrev jeg en afl√łsningsopgave i oldfransk om Tristan og Isolde, og dermed fik jeg lejlighed til at besk√¶ftige mig med alle afbildninger af Tristan og Isolde p√• skrin, gamle middelaldergobeliner m.v. Det kan bl.a. ses i et stort oliemaleri, som Nordjyllands Kunstmuseum erhvervede i 1997.¬Ē

Landskabs variation, I. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.
Landskabs variation, I. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.

Landskabs variation, V. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.
Landskabs variation, V. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.

Hvordan fik du samlet kræfter til det store spring ind i kunstens verden? Det var måske mere lystfyldt at male? Det må jo være dejligt at gå rundt om sig selv og fylde lærrederne med det, du har i dig?

¬ĒJa, i allerh√łjeste grad mere lystfyldt. Men ogs√• mere alvorligt. Da jeg begyndte at male, kom alvoren ind. Livet fik en anden karakter. Uden at virke for patetisk h√¶nger det naturligvis sammen med, at man som billedkunstner hudl√łst giver sig hen i den skabende proces. Man giver afkald p√• regelm√¶ssighed, orden, fast arbejde og indt√¶gt og indg√•r en uigennemskuelig og uforudsigelig kontrakt med fremtiden ¬Ė √łkonomisk, menneskeligt og karrierem√¶ssigt. Men det, man f√•r igen, er den ultimative frihed og lystf√łlelse ved arbejdet. Man bestemmer i sin egen verden, man er alene. Arbejdsgiveren er det tavse l√¶rred eller papiret foran en. Farven er som ler. Ritualet, n√•r man kommer om morgenen, er altid det samme. Man kl√¶der om, tilbereder sin kaffe, stiller sig foran l√¶rredet. Og fra det √łjeblik er alt hver dag foranderligt. Man nedbryder og man nedbrydes. Man maler og svines til. Man glemmer sig selv, samtidig med at man aldrig har f√łlt sig t√¶ttere p√• sig selv. Og n√•r dagen er slut, tager man et bad ¬Ė er v√¶k fra billedet for s√• med distancen den n√¶ste dag p√• ny at forholde sig til det, man har malet.¬Ē

Landskabs variation, VIII. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.
Landskabs variation, VIII. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.

Landskabs variation, IX. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.
Landskabs variation, IX. Olie på lærred 200 X 280 cm. 1997.

Siden din debut i 1987 har du intensivt besk√¶ftiget dig med, hvad vi kunne kalde ¬ílivet p√• fladen¬í. Du arbejder gestisk, og du opbygger dine malerier af et mylder af penselstr√łg. Nogle har kaldt maleriet for en projektionsflade for beg√¶r, dr√łmme og visioner. Hvad bruger du det til?

¬ĒEt maleri er en m√•de at forholde sig til virkeligheden p√•. Det er et forehavende, man har med maleriet, men det har intet med terapi at g√łre. Det handler ikke om en selv eller om den situation, man er i. Ikke direkte. Naturligvis kan man afl√¶se nogle sindstilstande, men det er ikke interessant at kr√¶nge sj√¶len ud. Det, som er interessant, er billedet og det, som foreg√•r p√• fladen, strukturen m.v. Billedet er et autonomt v√¶rk. Det er det klassiske v√¶rk ¬Ė olie p√• l√¶rred eller papirarbejder ¬Ė den todimensionale flade, som jeg er optaget af.

¬ĒEr der er ikke en rest tilbage? Noget, som ikke kan fanges ind af analyserende ord?
If√łlge Freud er dr√łmmesymbolernes fort√¶tningsgrad uendelig.

¬ĒJa, s√•dan er det ogs√• med billederne. De er uudt√łmmelige. Men jeg har nogle motiver, som jeg dyrker igen og igen. Naturen f.eks. Den er et redskab for mig. Jeg bruger naturen, men jeg er ikke naturelsker. Jeg ser p√• naturen selektivt. Man ser billederne blive set. Det er en dialektisk proces. Jeg s√łger og v√¶lger de steder, jeg vil male. Det er sk√¶ve steder. Det er ikke de horisontale, store panoramiske steder, som interesserer mig. Snarere krattet, hulen, hj√łrnet, det sk√¶ve. Jeg kan se lige s√• meget i tr√¶ernes skygger i Beijings hutonger som i et menneskemylder eller en plasticpose, der bryder lyset p√• en interessant m√•de. Jeg s√łger med blikket, zoomer ind, ser og ¬íglemmer¬í s√• det konkrete i det sete, sl√łrer mit blik og forestiller mig et indre billede. Derefter komponerer jeg billedet. Der er intet hierarki i min indoptagelsesproces. √ėjet fungerer som et fotografiapparat, man indstiller blikket p√• en farvekonstellation. Jeg arbejder meget med blikket ¬Ė ogs√• inde i mit hoved.¬Ē

Uden titel. Olie på lærred 3 X 200 X 150 cm. 1999.
Uden titel. Olie på lærred 3 X 200 X 150 cm. 1999.

I din nye udstilling tager du afsæt i nogle konkrete iagttagelser. Ophobninger.

¬ĒTil udstillingen i Kastrupgaardsamlingen og Nordjyllands Kunstmuseum havde jeg oprindelig planer om at tage til Mexico og New Mexico for at studere Frida Kahlos r√łde bjerge og Georgia O¬íKeeffes √łrkenlandskaber. Men s√• endte jeg ude i Vassinger√łd og blev inspireret af en grusgrav med en masse skidt og m√łg, men jeg fandt faktisk de samme farver. Inspirationen er en flygtig og usnobbet st√łrrelse. Den er uindtagelig og udefinerbar,¬Ē ler T√łjner.

Hvis man skal se kunsthistorisk på din kunst, så er den abstrakt-ekspressiv. Du arbejder i sporene efter den amerikanske abstrakte ekspressionisme fra efterkrigstiden. Hvad er det denne stilretning kan?

Flux, variation, I. Olie på lærred 130 X 146 cm. 2000.
Flux, variation, I. Olie på lærred 130 X 146 cm. 2000.

Flux, variation, IV. Olie på lærred 130 X 146 cm. 2000.
Flux, variation, IV. Olie på lærred 130 X 146 cm. 2000.

¬ĒN√•r jeg selv oplever kunst, skelner jeg ikke selv mellem ismerne og mener, at en fresko fra 1400-tallet, en videoinstallation af Doug Aitken, et nyrealistisk eller konkret maleri etc. kan give de samme oplevelser. Men den abstrakte ekspressionisme tiltaler mig. At jeg ikke maler f.eks. nyrealistisk, h√¶nger sammen med, at denne udtryksform p√•kr√¶ver en perfektionisme og et teknisk h√•ndelag, der ikke tiltaler mig. Jeg ville blive h√¶mmet i mit udtryk. Jeg skal udtrykke mig gennem l√¶rredet og l√¶gger fort√¶llingen ind i det √łjeblik, den f√łdes, ligesom i et digt. Det udogmatiske tiltaler mig. Jeg vil hellere stille sp√łrgsm√•lene end give svarene. Jeg kan godt lide skitseformen, som jeg bl√¶ser op til monumental st√łrrelse og at vise spr√¶kkerne og usikkerheden. Men den abstrakte ekspressionisme kan godt udarte til det mond√¶ne. Den kan blive tynd og trendy, s√• p√• et tidspunkt kan det v√¶re, at jeg m√• forlade den.¬Ē

Hans Kongelige H√łjhed Kronprins Frederik. Olie p√• l√¶rred, 2001.
Hans Kongelige H√łjhed Kronprins Frederik. Olie p√• l√¶rred, 2001.

For et par √•r siden l√łste du en portr√¶topgave, som p√•kaldte en del opm√¶rksomhed i offentligheden, nemlig et h√łjst kontroversielt portr√¶t af kronprins Frederik? Det h√¶nger i dag p√• Frederiksborg Slot. Vil du fort√¶lle om denne fase i din kunst.?

¬ĒAllerf√łrst var det jo en opgave, som blev stillet af et galleri. Derefter blev billedet erhvervet til den moderne samling p√• det Nationalhistoriske Museum i Frederiksborg. Det skete p√• en forunderlig m√•de. En aften s√• jeg en udsendelse fra Christiansborg med en banket, hvori kronprinsen deltog. Der fik jeg √łje p√• hans ansigt. Han har et flot ansigt, og der var et lidt melankolsk drag over det den aften, hvor en skygge faldt ind over det. Det tiltalte mig meget, og jeg besluttede mig til at male ham. Det forunderlige skete, at jeg dagen efter fik en henvendelse fra et galleri om et portr√¶t af kronprinsen! Jeg kiggede dern√¶st hundredvis af fotografier igennem i avisredaktionernes elektroniske arkiver og besluttede at male ansigtet som et landskab. Det skulle v√¶re i close up. Jeg bredte det ud som en kornmark p√• et meget stort, n√¶sten kvadratisk format, 116 x 114 cm ¬Ė n√•r det er et par cm h√łjere, end det er bredt, opleves formatet mere kvadratisk.

I 14-15 √•r havde jeg malet abstrakte billeder med ¬íarke-motiver¬í, s√• det var virkelig en ny udfordring for mig. I maleriet vil jeg imidlertid hele tiden give mig selv nye udfordringer ¬Ė og ansigtet som motiv interesserer mig. N√•r jeg betragter et ansigt, sidder jeg ofte og tegner eller maler det. Jeg fors√łger at finde det mest n√łgne sted p√• mennesket. Sp√¶ndingen i arbejdet med p√• den ene side at male et portr√¶t ¬ífrit¬í, dvs. benytte min egen abstrakte malem√•de med l√łse str√łg ¬Ė alts√• et udtryk, der ikke forr√•der mig selv kunstnerisk - og p√• den anden side at finde frem til en portr√¶tlighed - en genkendelighed - var en udfordring. Jeg havde kun haft f√• portr√¶topgaver ¬Ė en enkelt borgmester osv., s√• det var en stor udfordring. Ansigtet er en slags 1800-tals fotoklich√© ¬Ė d√©r hvor ting falder ind og aftegnes. Samtidig er kronprinsen s√• menneskelig, at det interesserede mig at fremstille ham med hele hans f√łlsomhed som menneske, ikke som monark. Men besk√¶ringen antyder, at han kunne v√¶re kronet. Karnation og form ¬Ė det k√łdelige ¬Ė er fuldst√¶ndigt anderledes i dette maleri end i mine √łvrige malerier. K√łdets og hudens farve er i det hele taget voldsomt fascinerende ¬Ė derfor min fascination af Bacon og Freud. I mit portr√¶t af kronprinsen betragter jeg ikke landskabet som hud, men huden som et landskab.¬Ē

Landskabets rum. Olie på lærred 200 X 280 cm. 2002.
Landskabets rum. Olie på lærred 200 X 280 cm. 2002.

Ophobninger. Olie på lærred 240 X 200 cm. 2002.
Ophobninger. Olie på lærred 240 X 200 cm. 2002.

¬ĒN√•r jeg arbejder nonfigurativt, bruger jeg en anden teknik, som jeg har udviklet for nylig. Jeg overmaler gamle motiver og tatoverer linjer af oliepastel ned i den v√•de gouache eller tusch og lader det hele t√łrre. Linjerne g√•r visse steder igennem, og andre steder st√•r de √•bne. Det kan ikke blive mere gestisk og stofligt. D√łnninger af farve opst√•r omkring linjerne og skaber en plastisk virkning. Som en slags omvendt tr√¶snit opbygger jeg papirarbejdet igen og arbejder med de negative og positive linjer, s√• farvefladerne st√łder ind i linjerne. Nogle gange danner linjerne linjer, andre gange danner de skygger og rum. Der opst√•r en inside-out-virkning, hvor linjerne g√•r ind og ud af papiret, og en ny plastisk stoflighed bryder frem. Jeg har fors√łgt at g√łre det flygtige papir tungt. Man √•bner op for farven, og lyset kommer fra alle sider ¬Ė ogs√• inde bagfra. Som i en kirkemosaik. Jeg fors√łger p√• en m√•de at fossilere √łjeblikket. Man fastfryser det, og d√łden venter lige om hj√łrnet.¬Ē

Linie over linie. Tegning 46 X 46 cm. 2002.
Linie over linie. Tegning 46 X 46 cm. 2002.

Linie over linie. Tegning 46 X 46 cm. 2002.
Linie over linie. Tegning 46 X 46 cm. 2002.

Der er meget d√łd natur, efter√•rsliv, forfald, frav√¶r og afsked i dine v√¶rker. De er dybt s√łrgmodige! Man mindes Nordbrandts digte om Regnvejrs- og Efter√•rsdanmark, n√•r man m√łder dine malerier.

¬ĒJa, landskabet indeholder de strukturer, som mit bevidst styrede organiske maleri sk√¶rper. Man kan godt tale om arkemotiver. Krattet har f.eks. v√¶ret der hele tiden. Det har v√¶ret en m√•de at se verden p√• fra min tidligste barndom. I min barndom sad jeg ofte inde i et krat p√• en bakke, der hedder Lerbjerget, og s√• ud p√• en mose.¬Ē

Krattet var den membran, som adskilte dig fra motivet?

¬ĒJa, men i dag √łnsker jeg at n√• frem til det rene billede, til billedet bagved. Hvis maleriet er en form for iscenes√¶ttelse, s√• kan jeg godt tillade mig at afskr√¶lle nogle lag, for der m√• v√¶re et billede, et rent og enkelt pastoraleagtigt billede derinde bagved, som jeg m√• male. Men m√•ske form√•r jeg det ikke. M√•ske vil jeg male konflikten eller afstanden? Det er paradoksalt, at anagrammet for rum er mur! Maleriet er b√•de et rum og en mur. ¬Ē

Landskabets rum. Nordjyllands Kunstmuseum 2002. (Foto: © Esben H. Thorning)
Landskabets rum. Nordjyllands Kunstmuseum 2002. (Foto: © Esben H. Thorning)