Abstrakt ekspressionisme En betydelig og dominerende bevægelse indenfor amerikansk malerkunst, som blev udviklet mod slutningen af 2. verdenskrig i USA under indflydelse af surrealister som Max Ernst, André Masson og Arshile Gorky. Retningen kan betegnes som et emotionelt abstrakt maleri med rødder i surrealismens automatisme og intuition.
Den abstrakte ekspressionisme indtager en ganske særlig plads i historien, da den markerede et magtskifte. New York havde nu fortrængt Paris som centrum for kunstverdenen.
Omkring 1950 blev den abstrakte ekspressionisme delt i to fløje:
Action Painting (Jackson Pollock, Willem de Kooning og Franz Kline) og Chromatic Abstraction (Barnett Newman, Mark Rothko, Ad Reinhardt og Adolph Gottlieb).
Endvidere kan nævnes kunstere som Philip Guston, Robert Motherwell og Clyfford Still.
|