Klassicisme
Klassicismens idealer var klarhed, harmoni og balance. Ordet anvendes i forbindelse med perioder op gennem kunsthistorien. De klassicistiske kunstnere i renæssancen og barokken nærede stor respekt for traditionen og havde rødder i antikkens kunst. Arkitekterne Filippo Brunelleschi (Firenze, 1377-1446), Alberti (Rom, 1404-1472) og Donato Bramante (Rom, 1444-1514), og billedhuggerne Giovanni Pisano (Pisa, 1250-1314), Nanni di Banco (Firenze, 1380-1421), Donatello (Firenze, 1386-1466) og Michelangelo (Firenze, Rom, 1475-1564) arbejdede alle i en klassisk stil.
Inden for malerkunsten var den klassiske kunst og videnskaben den store inspirationskilde for Cimabue (Firenze, Assisi, Pisa, 1240-1302), Giotto (Rom, Assisi, Padova, Milano, 1267-1337), Masaccio (Rom, 1401-1428), Piero della Francesca (Borgo San Sepolcro, Firenze, 1416-1492), Andrea Mantegna (Mantova, 1431-1506), Leonardo da Vinci (Firenze, Milano, Rom, 1452-1519) og Rafael (Firenze, Rom 1483-1520).
De klassicistiske kunstnere i 1600-tallet var i flere henseender i opposition til barokken. Men fælles for de to samtidige retninger var interessen for den ideale form, og hovedparten af kunstnerne var påvirket af begge retninger og betegnes som barok-klassicister. 1600-tallets klassicisme vandt især stor udbredelse i Frankrig, hvor Poussins kunstteorier blev kilden til det franske akademis teoretiske doktriner.
Det klassicistiske maleri blev anført af Annibale Carracci (Bologna, Rom, 1560-1609) og den franske maler Nicolas Poussin (Rom, 1594-1665). Øvrige betydelige malere var Guido Reni (Bologna, Rom 1575-1642), Domenichino (Bologna, Rom, 1581-1641), Guercino (Bologna, Rom, 1591-1666), Andrea Sacchi (Rom, 1599-1661), Claude Lorrain (Rom, 1600-1682) og Gaspard Dughet (Rom, 1615-1675).
Billedhuggerne François Duquesnoy (Rom, 1597-1643) og Alessandro Algardi (Bologna, Rom 1598-1654) arbejdede i en barok-klassicistisk stil. Interessen for den klassicistiske arkitektur var størst i Frankrig og blandt stilens betydeligste arkitekter hører Salomon de Brosse (Paris, 1571-1626) og François Mansart (Paris, 1598-1666).
|
