Det ideale landskab
Det ideale landskabsmaleri blev dyrket af en lille gruppe klassicistiske malere i Rom i 1600-tallet. Genren hvilede på mødet mellem naturstudier fra Roms omegn og anvendelsen af et konventionelt kompositionsskema. Det medførte en klassisk billedopbygning med en forgrund, der ofte havde en flod og en baggrund med et mindre bjerg. I billedets sider rejste sig som regel en mindre gruppe af træer eller en klassisk bygning. Det poetiske romerske lys samt bibelske og mytologiske figurer var ligeledes centrale elementer. Genren havde trods et overleveret kompositionsskema talrige fortolkningsmuligheder. Det ideale landskabsmaleri blev udviklet af Annibale Carracci men forbindes mest med Claude Lorrain og Nicolas Poussin. Traditionen kan føres tilbage til renæssancen.
|
