Renæssance Renæssancen betegner perioden i europæisk historie fra ca. 1300 til sidst i 1500-tallet. Renæssance er fransk og betyder genfødsel og refererer til genfødslen af de græske og romerske ideer fra antikken. I mange år - i den mørke Middelalder - var mennesket bundet ind i strenge religiøse systemer og underordnet Gud, kirke og konge. Renæssance betyder også en frigørelse af individet. Basis for denne opblomstring var selvfølgelig også en økonomisk og videnskabelig opblomstring. Dog skete - med Den sorte Død, pestens hærgen ca. 1348-51, der udryddede 1/3 af Europas befolkning - en økonomisk svækkelse, men med den nye fremvoksende middelklasse blomstrede også nye ideer.
Nye opfindelser som kompasset, der gjorde nye landvindinger mulige - og bogtrykkerkunsten i midten af 1400-tallet fik afgørende betydning for det nye udvidede verdensbillede. Især Medici-familien i Italien fik stor betydning for kunstens udvikling.
I 1400-tallet begyndte således en udveksling af ideer og en valfarten til Italien fra Nordeuropa, landene nord for Alperne, for et studium af de klassiske, antikke ideer og arkæologi. Hovedformålet for kunsten var en efterligning af den ideale, absolutte, smukke natur. Men tilbage i hjemlandene begyndte en transformation af renæssancen, der med de antikke klassiske ideer om ideal skønhed, ofte tabte det mere humane aspekt. I det tidlige 1400-tal udvikledes i renæssancens billedkunst perspektivlæren, der var baseret på ét øjenpunk, og lærte kunsterne at skabe dybde på en flade udfra matematisk konstruerede principper.
Blandt renæssancens mange betydelige kunstnere er Robert Campin
(Tournai, 1375-1444), Filippo Brunelleschi
(Firenze, 1377-1446), Donatello (Firenze 1386-1466), Jan van Eyck
(Brügge, 1390-1441), Rogier van der Weyden (Bruxelles, 1399-1464), Masaccio
(Firenze, 1401-1428), Piero della Francesca (Urbino, 1416-1492), Petrus Christus (Brügge, 1420-1475), Giovanni Bellini (Venedig, 1430-1516), Antonello da Messina (Messina, Venedig, 1430-1479), Andrea Mantegna (Mantova, Venedig, 1431-1506), Hugo van der Goes (Bruxelles, 1440-1482), Sandro Botticelli
(Firenze, Rom 1445-1510), Donato Bramante (Rom, 1444-1514), Hieronymus Bosch (Hertogenbosch, 1450-1516), Leonardo da Vinci (Firenze, Milano, Rom, 1452-1519), Albrecht Dürer (Nürnberg, 1471-1528), Lucas Cranach den Ældre (Wittenburg, 1472-1553), Fra Bartolommeo (Firenze, 1473-1517), Michelangelo (Firenze, Rom, 1475-1564), Matthias Grünewald (Halle, 1475-1528), Giorgione
(Venedig, 1477-1510), Tizian (Venedig, 1477-1576), Albrecht Altdorfer (Regensburg, 1480-1538), Rafael (Firenze, Rom, 1483-1520), Andrea del Sarto (Firenze, 1486-1530), Correggio (Correggio, Parma, 1489-1534), Hans Holbein den Yngre (Basel, London, 1497-1543), Tintoretto (Venedig, 1518-1594), Paolo Veronese
(Venedig, 1528-1588), Pieter Bruegel den Ældre (Antwerpen, Bruxelles, 1525-1569).
|